\nB\u00f8rn kan som regel godt lide at h\u00f8re om dengang, de var sm\u00e5 – s\u00e5 sm\u00e5, at de ikke selv kan huske noget om det. Hvordan var jeg? Hvad gjorde jeg? Hvad t\u00e6nkte I? – kan de sp\u00f8rge – for det er dejligt at kende nogen, der har kendt en fra f\u00f8r man selv kan huske. Det er ogs\u00e5 en af grundene til, at det g\u00f8r s\u00e5 ondt at miste en mor eller en far, uanset, hvor gammel man er, og uanset hvor gamle ens for\u00e6ldre er – at man mister en del af sig selv, n\u00e5r man mister en af dem, der har kendt en lige fra begyndelsen.<\/p>\n
Begyndelsen…… begge bibeltekster her til juledag indledes med ordene „I begyndelsen….“ – Der har altid v\u00e6ret rift om at kende begyndelsen. Det g\u00e6lder i det helt sm\u00e5. Dem i en gruppe eller en forening eller en anden sammenh\u00e6ng, der har v\u00e6ret med „fra begyndelsen“, f\u00e5r ofte en s\u00e6rlig status. Det giver en vis autoritet, at have v\u00e6ret med „fra begyndel-sen“. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 i st\u00f8rre sammenh\u00e6nge. N\u00e5r der for tiden raser en heftig debat i USA om, hvorvidt b\u00f8rnene i skolen skal l\u00e6re, at verden blev skabt af Gud p\u00e5 syv dage, eller de skal l\u00e6re om Darwins udviklingsteori, s\u00e5 er det en magtkamp om retten til at s\u00e6tte sig p\u00e5 begyndelsen. For den, der kender begyndelsen, st\u00e5r st\u00e6rkt.<\/p>\n
Man kan s\u00e5 blive ved med at undre sig over striden mellem netop de to livsopfattelser: den religi\u00f8se og den naturviden-skabelige, fordi det synes s\u00e5 oplagt, at de svarer p\u00e5 helt forskellige ting, og derfor ikke burde ligge i konkurrence eller strid med hinanden.<\/p>\n
N\u00e5r barnet sp\u00f8rger: Hvordan var det, da jeg var lille? Eller Hvad t\u00e6nkte I, da I s\u00e5 mig f\u00f8rste gang? – s\u00e5 forventer han eller hun ikke en redeg\u00f8relse for hvilke biokemiske proces-ser, der gik igang i for\u00e6ldrenes hjerner, men et svar i ret-ningen af „Vi blev simpelthen s\u00e5 glade“ eller „Du s\u00e5 s\u00e5 s\u00f8d ud“ – eller et andet svar, der udtrykker, hvad barnet betyder for dem, det sp\u00f8rger.<\/p>\n
Det udelukker ikke – naturligvis – at det i andre sammen-h\u00e6nge og som svar p\u00e5 andre sp\u00f8rgsm\u00e5l er vigtigt at kende de videnskabelige forklaringer, \u00e5rsager og virkninger. Det har vi i h\u00f8j grad brug for. Ikke mindst fordi vi er blevet i stand til at gribe radikalt ind i verden omkring os, har vi behov for al den videnskabelige indsigt, vi kan f\u00e5, i hvordan verden er indrettet og fungerer. Disse hvordan-svar<\/em> giver os bare ikke svarene p\u00e5 hvorfor<\/em>. Hvorfor lever jeg? Hvorfor er verden til? De sp\u00f8rgsm\u00e5l, som barnet, der sp\u00f8rger sine for\u00e6ldre om begyndelsen, dybest set h\u00e5ber at f\u00e5 svar p\u00e5 – og f\u00e5 d\u00e9t svar, som vi alle brug for at h\u00f8re en gang imellem – svaret: du er elsket: det har betydning, at du er til.<\/p>\n Det svar er ikke kun for\u00e6ldrenes. Det er ogs\u00e5 kristendom-mens og dermed Bibelens. Hvad den personlige livshistorie er for den enkelte, er Bibelen for mennesket som s\u00e5dant. Den er fort\u00e6llingen om betydningen af alting, om den \u00e5ndelige grundstruktur, som er nedlagt i verden, og f\u00e5r den til at h\u00e6nge sammen, og som vi ville kunne se, hvis vi kunne se klart nok.<\/p>\n Som teenager var jeg p\u00e5 et tidspunkt meget optaget af en teori, der blev luftet i det historiske tidsskrift Skalk. Her blev den mulighed fremf\u00f8rt, at man ved at s\u00e6tte en grammofon-pick-up p\u00e5 lerkrukker fra oldtiden, kunne h\u00f8re, hvad pottemageren havde sagt – eller sunget m\u00e5ske? – mens han eller hun sad ved drejeskiven og drejede lerpotten. Teorien var, at svingningerne fra talen eller sangen simpelthen have sat sig i leret, og ville lyde igen, hvis man satte en pick-up p\u00e5 og drejede rundt.<\/p>\n Jeg husker ikke, om man faktisk havde gjort fors\u00f8get, men blot tanken var nok. Tanken om, at man ville kunne h\u00f8re tusinder af \u00e5r tilbage i tiden. At svingninger ville kunne forplante sig fra en fjern fortid til i dag.<\/p>\n P\u00e5 samme m\u00e5de har jeg det med de bibeltekster, der h\u00f8rer denne dag til. Den f\u00f8rste: „I begyndelsen skabte Gud Himlen og jorden“ – de allerf\u00f8rste ord i Bibelen, og den anden: Det Nye Testamentes ekko af indledningsordene fra Det Gamle Testamente: „I begyndelsen var Ordet…“ – det er som at h\u00f8re ord et sted fra, hvor vi i virkeligheden – i den videnskabelige virkelighed – ikke burde kunne h\u00f8re noget fra. Ord talt af Gud, da verden skabtes, og forplantet op igennem \u00e5rhundrederne til os i dag. Ord, der skaber hvad de n\u00e6vner.<\/p>\n Det er ikke som i den anden bibelske skabelsesberetning. Her er Gud pottemageren, der former mennesket af jorden, for heller ikke p\u00e5 dette punkt er Bibelen \u00e9ntydig, og det er det gode ved den, for dermed svarer den til det liv, den handler om. Men ligesom Gud i den skabelsesberetning, vi h\u00f8rte begyndelsen p\u00e5 lige f\u00f8r, skabte verden ved sit ord, er mennesket i den anden skabelsesberetning f\u00f8rst skabt f\u00e6r-digt, n\u00e5r pottemageren, Gud, har indbl\u00e6st sin livs\u00e5nde i det.<\/p>\n Vi er i den forstand skabt med aftryk af Guds \u00c5nd. Dens svingninger har forplantet sig til os, s\u00e5dan at vi, hvis vi afspilles rigtigt – med den rigtige pick-up – kan gengive det, som er Guds mening med os.<\/p>\n Det turde v\u00e6re klart for enhver, at vi her er langt v\u00e6k fra videnskabelige forklaringer og langt inde i billedsproget.<\/p>\n Men det er ogs\u00e5 det eneste sprog, der kan rumme svarene p\u00e5 de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som mange af os ikke kan leve med ubesvarede, men som i grunden ligger ud over vores fatteevne.<\/p>\n Skal man et \u00f8jeblik forts\u00e6tte d\u00e9r, s\u00e5 handler dagens anden bibeltekst, indledningen til Johannesevangeliet, om, at Gud p\u00e5 et tidspunkt syntes, tiden var inde til at afspille alting, som det l\u00f8d engang og som det b\u00f8r lyde. Derfor sendte han sit ord – det ord som i begyndelsen kun var hos ham – til verden i k\u00f8d og blod, for at det som mennesket Jesus fra Nazareth skulle l\u00f8fte den betydning, der er nedlagt i verden, op, s\u00e5 den bliver til at h\u00f8re og se for resten af verden. Jesus, og det budskab han kom med, er den pick-up, der passer til Guds skaberv\u00e6rk, og som kan afspille det, s\u00e5 det lyder som det skal.<\/p>\n Det kan vi som regel godt h\u00f8re, hvorn\u00e5r det g\u00f8r. Det er ikke fordi mennesker ikke ved, hvordan vi burde v\u00e6re, at verden ser ud, som den g\u00f8r. Vi har bare s\u00e5 mange andre ting for, at vi ofte glemmer eller overh\u00f8rer det, der blev \u00e5benbaret i nat, julenat, at det st\u00f8rste findes i det allermindste, i det som et lille barn i en krybbe kalder frem: gl\u00e6de, k\u00e6rlighed, omsorg, ansvar. Det er det Grundtvig beskriver, n\u00e5r han om tidspunktet lige nu, julemorgen, skriver:<\/p>\n Da h\u00f8re vi julesang p\u00e5 ny Det budskab, vi synger om til jul, rimer med, hvad vi i hjer-tet allerede ved, fordi Gud s\u00f8rgede for at s\u00e6tte sit aftryk p\u00e5 os, da vi blev skabt. Men Grundtvig vidste s\u00e5 godt som nogen, at hjertets r\u00f8st kan eller vil vi ikke altid h\u00f8re. Derfor t\u00e6nkte han noget i retningen af, hvad Gud t\u00e6nkte julenat: „Det er ikke nok blot at lade barnet f\u00f8de eller sende et bud eller en skrivelse ud om det. Hvis det virkelig skal tr\u00e6nge igennem, skal det synges ud“, og s\u00e5 lod han som bekendt en himmelsk h\u00e6rskare af engle synge det ud over verden.<\/p>\n Grundtvig kastede sig ud i selv at skrive salmer, og is\u00e6r i hans julesalmer vrimler det med sang, der klinger, klokker, der kimer, tonestiger og englelyd. Det er ikke blot for at skabe stemning, men er p\u00e5 n\u00e6sten mystisk vis forbundet med det inderste i julens og kristendommens budskab. For det er et budskab, der er b\u00e5ret af det samme som sangen er: \u00e5nd – luft sat i svingninger, s\u00e5 det g\u00f8r indtryk p\u00e5 os. Derfor fik barnet i krybben ogs\u00e5 et andet navn end Jesus, „Ordet“ kalder Johannes ham, fordi han er det synlige udtryk for det ord, som verden blev skabt ved og derfor skal forklares ved.<\/p>\n Amen.<\/p>\n <\/p>\n
\nsom sig med hjertet rimer.<\/em><\/p>\n