Hillevi er til begravelse, da det g\u00e5r op for hende. I Kerstin Ekmans bog* sidder den unge jordemor i kirken en efter\u00e5rsdag i 1916, da den gamle sognepr\u00e6st bliver begravet. Provsten l\u00f8fter skovlen og siger: Af jord er du kommet, og hun h\u00f8rer jorden rasle p\u00e5 kistel\u00e5get, og han forts\u00e6tter: Til jord skal det blive, og da sker det. Da g\u00e5r det op for hende, at nu er det faktisk virkelighed. Hun h\u00f8rer ikke forts\u00e6ttelsen: Af jorden skal du igen opst\u00e5; hendes hoved er helt opfyldt af den indsigt, hun fik i det \u00f8jeblik, der blev sagt: Til jord skal du blive. Indsigten i, at nu er han virkelig d\u00f8d. Den gamle pr\u00e6st blev fundet d\u00f8d i sin seng. Men selv om ingen ved, hvorn\u00e5r han d\u00f8de, s\u00e5 er han d\u00f8d nu. Ordene har gjort det virkeligt. Det er sagt, det er ikke l\u00e6ngere fantasi, hemmelighed, mulighed, uvished; det er en virkelighed i verden mellem mennesker. Takket v\u00e6re ordene. Det st\u00e5r ikke til at \u00e6ndre, n\u00e5r ordene er udtalt. I samme nu forst\u00e5r Hillevi, at hun selv m\u00e5 fort\u00e6lle nogen, at hun venter sig. Hun er n\u00f8dt til at sige det. „S\u00e5 bliver det“, st\u00e5r der, „D\u00f8dt eller levende. Men det bliver.“ Ordet skaber, hvad det n\u00e6vner. Som ordene g\u00f8r d\u00f8den virkelig, m\u00e5 de ogs\u00e5 g\u00f8re det nye liv virkeligt.<\/p>\n
Det er med Hillevis erfaring, at vi forst\u00e5r, hvad Johannes mener, n\u00e5r han kalder Jesus for Ordet. Erfaringen af, at ny virkelighed opst\u00e5r, n\u00e5r ord bliver udtalt. N\u00e5r det bliver sagt, at han er d\u00f8d, at hun er gravid, at de er k\u00e6rester, at de skal skilles, at han er syg, at hun rejser, s\u00e5 g\u00e6lder det, s\u00e5 bliver det virkeligt, s\u00e5 kan det ikke l\u00e6ngere tages tilbage. Jeg elsker dig, siger man for eksempel. Eller: undskyld, det er jeg ked af. Eller: det er i orden. Eller: Du skal ikke v\u00e6re bange. Eller: Jeg bliver hos dig. Det er de gode ord. Ord, der skaber en ny og forunderlig virkelighed hver gang, de bliver udtalt. Forbinder os p\u00e5 nye m\u00e5der eller p\u00e5 gamle m\u00e5der p\u00e5 ny. Onde ord \u00e6ndrer ogs\u00e5 virkeligheden, men ikke ved at skabe en ny. Kun ved at \u00f8del\u00e6gge og nedbryde den, der var der i forvejen. G\u00f8re hadet og kulden til virkelighed. I alle ord er der virkelighed. Men i gode ord er der liv.<\/p>\n
I sit juleevangelium digter Johannes om Jesus som Guds ord s\u00e5 poetisk, at det n\u00e6sten lyder som et digt eller en sang. Evangeliet er hans julesang om det barn, som blev f\u00f8dt julenat. Med sin julesang siger Johannes det samme, som englene sang julenat, blot med andre ord. For sagen er jo, at det skal vi have at vide. Vi kan ikke se det. S\u00e5 l\u00e6nge der bare ligger et nyf\u00f8dt barn og sover et sted i vinternatten, aner vi ikke, hvem han er. Han kunne v\u00e6re hvem som helst. Det er en hemmelighed; det st\u00e5r hen i det uvisse, indtil englene og siden Johannes tager ordet og peger p\u00e5 det bestemte barn og siger, hvem han er. F\u00f8rst da bliver det virkeligt for os. F\u00f8rst da griber det barns f\u00f8dsel ind i vores virkelighed og skaber en ny. Englene kalder ham Frelseren, Kristus, Herren. Johannes kalder ham Ordet. Ikke et hvilket som helst ord, men ordet med stort, Guds Ord, det som var i begyndelsen, som var hos Gud og som var Gud, og uden det blev intet til af det, som er. Hvis ikke det ord var blevet udtalt, var der ingenting. Intet lys, ingen farver, ingen vinter, intet solhverv, ingen ansigter, ingen h\u00e6nder at holde i. Intet liv at leve. Kun tomhed og m\u00f8rke. Men nu blev det udtalt; der skal v\u00e6re lys, blev der sagt, og i ordet var liv, og en ny virkelighed blev til. Eller: virkeligheden blev til. Med farver, \u00e5rstider, ansigter, h\u00e6nder. Der blev lys, hvor der f\u00f8r kun var m\u00f8rke.<\/p>\n
Det er, n\u00e5r Johannes ser tilbage p\u00e5 alt, hvad Jesus gjorde og sagde, at han f\u00e5r det vidunderlige indfald at kalde ham Ordet. I billedet af Guds skaberord kan alle de mange forskellige begivenheder i Jesu historie samles. Under den ene overskrift, eller gennem det ene prisme kan alle de mange ord og handlinger ses under \u00e9t, for det er pr\u00e6cis s\u00e5dan, Johannes og alle de andre har oplevet ham. Som det guddommelige ord, der var i begyndelsen, og uden det blev intet til af det som er. For Jesus har grebet ind i vidt forskellige menneskers liv p\u00e5 vidt forskellige m\u00e5der, skabt vin i tomme glas, br\u00f8d i tomme h\u00e6nder, bev\u00e6gelse i lamme lemmer, syn i blinde \u00f8jne, tillid i tomme hjerter, liv i en grav, der var lukket for l\u00e6ngst. Men f\u00e6lles for alle de mange forskellige indgreb er, at han med sine ord har skabt en ny virkelighed, hvor det var umuligt for mennesker. Hans ord var gode ord, men ogs\u00e5 magtfulde ord, ord med en magt, der ikke ligger i vores. Pr\u00e6cis som det magtfulde ord, der gjorde \u00e5rstider, farver, ansigter til virkelighed i begyndelsen og i morges. S\u00e5dan har Jesus grebet ind i menneskers liv. Derfor er det det bedste udtryk, Johannes kan bruge, n\u00e5r han skal fort\u00e6lle os, hvem Jesus var: at det bestemte menneske ikke bare sagde Guds ord. Han var Guds ord.<\/p>\n
Det ved Johannes, eller det tror Johannes s\u00e5 fuldt og fast og frimodigt p\u00e5, af \u00e9n god grund. At det stadig er virkelighed. Lyset skinner i m\u00f8rket, siger han, og det er nutid. Til forskel fra resten af hans julesang. Det var ikke bare engang, i begyndelsen. Det er nu, mens Johannes taler, at lyset fra Jesu liv og ord og gerninger skinner i m\u00f8rket. Og det g\u00f8r det til trods for, at hans egne ikke tog imod ham. Til trods for at de mennesker, der var hans egne skabninger, afviste ham og forr\u00e5dte ham og tog livet af ham, da han var i verden. Fordi det sande lys, som oplyser ethvert menneske, ogs\u00e5 bl\u00e6nder os og afsl\u00f8rer alt det m\u00f8rke, vi rummer. Og fordi Guds ord umuligt kan g\u00e5 rundt p\u00e5 den jord, hvor vi g\u00e5r, som et almindeligt menneske. Det kan ikke v\u00e6re rigtigt. S\u00e5 hellere lukke munden p\u00e5 manden. G\u00f8re sig f\u00e6rdig med ham. Sp\u00e6rre lyset inde og s\u00e6tte sten p\u00e5 graven. Men m\u00f8rket greb det ikke, siger Johannes, og s\u00e5dan forkynder han p\u00e5skeevangeliet allerede til jul. M\u00f8rket fik ikke bugt med lyset i hans ord, for i det var liv. Selve det guddommelige liv, der kaldte \u00e5rstider og ansigter frem p\u00e5 skabelsens morgen, gik ud af graven p\u00e5skemorgen og m\u00f8dte Maria og Thomas og Peter i en virkelighed, der var blevet ny. Det er derfor, Johannes er helt sikker p\u00e5, at det bestemte menneske var Guds ord.<\/p>\n
Men pr\u00f8v at l\u00e6gge m\u00e6rke til, hvor Johannes slutter sin julesang. Ikke med afvisningen, ikke med p\u00e5sken, som man skulle tro, fordi det kommer til sidst i historien. Men med f\u00f8dslen. Johannes‘ julesang munder ud i den forbl\u00f8ffende formulering, at ordet blev k\u00f8d og tog bolig iblandt os. Forbl\u00f8ffende, fordi ord ikke plejer at blive k\u00f8d og blod. Og da slet ikke guddommelige ord. Men det er det gl\u00e6delige budskab, som Johannes forkynder for os juledag: At Gud ikke beholdt sit ord for sig selv et sted i sin himmel, men sendte det til jorden, ind i vores liv, i en krop lige s\u00e5 s\u00e5rbar som vores. Hvad Lukas udtrykker med fort\u00e6llingen om julenat, at Guds s\u00f8n ikke bare blev udsendt, p\u00e6nt og rent og uber\u00f8rt, men f\u00f8dt af en kvinde, som vi bliver f\u00f8dt, med al den smerte og s\u00e5rbarhed, som det indeb\u00e6rer – det udtrykker Johannes med formuleringen, at Ordet blev k\u00f8d. At han blev krop, blev menneske, blev en af os med al den skr\u00f8belighed, som det indeb\u00e6rer. Alt andet end uber\u00f8rt. Lige pr\u00e6cis i ber\u00f8ring med alt, hvad det indeb\u00e6rer at v\u00e6re et menneske af k\u00f8d og blod. Alt det lykkelige og det indviklede og det tunge. Juleevangeliet er, at nu er han helt inde p\u00e5 livet af os.<\/strong><\/p>\n For pointen er jo, at han ikke bare kom p\u00e5 bes\u00f8g som en udsending, der skulle videre. Han tog bolig iblandt os, siger Johannes, og vi t\u00e6nker, at det var julenat. Da flyttede Jesus ind i Marias arme, i stalden i Betlehem, i hyrdernes virkelighed. Men det er mere end det. Fordi m\u00f8rket ikke kunne f\u00e5 bugt med det lys, der var i ham, bor han stadig hos os. Det er ikke kun fortid, det er her og nu han tager bolig hos os. Flytter ind hos os i de ord, der g\u00f8r os til b\u00f8rn af hans far ved d\u00f8befonten, og tager bolig hos os i de ord, Johannes og Grundtvig og Sthen og Ingemann l\u00e6gger os i munden i denne jul. Dengang boede han i en stald. Nu bor han i de ord, vi h\u00f8rer og synger. Dengang l\u00e5 han i en krybbe. Hvis der er et bare et enkelt ord, der g\u00e5r os til hjerte, s\u00e5 er det d\u00e9r, han ligger i dag. Sv\u00f8bt i ordene bor han i hjertekammerets krybberum.<\/p>\n I ordet var liv, og livet var menneskers lys, siger Johannes, og det er datid. Og lyset skinner i m\u00f8rket, forts\u00e6tter han, og det er nutid. Det er et udtryk for den ny virkelighed, der bliver til, idet ordet bliver sagt. I det m\u00f8rke, der omslutter os p\u00e5 denne \u00e5rstid, i det m\u00f8rke, der l\u00e6gger sig over vore \u00f8jne, n\u00e5r vi ikke kan finde os selv eller hinanden, og i det m\u00f8rke, der lukker sig om os, n\u00e5r det hele er forbi, er der et lys, der skinner. Det skinner, uanset om vi siger det eller ej. Det afh\u00e6nger ikke af vores ord. Han er <\/strong>blevet menneske, han er<\/strong> st\u00e5et op fra de d\u00f8de, og han har<\/strong> taget bolig iblandt os. Men hvis det skal blive virkelighed for os, skal ordene siges. Eller synges. Hillevi sad i kirken og erfarede, at d\u00f8den blev virkelig, da ordene blev sagt. Vi sidder i kirken for at erfare, at livet bliver virkeligt, n\u00e5r ordene bliver sagt. Det liv, vi sidder midt i – og det liv, der skal komme. Det, der opst\u00e5r forunderligt p\u00e5 ny og f\u00e5r m\u00f8rket til at vige.<\/p>\n Amen<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n