{"id":4020,"date":"2020-12-17T15:15:48","date_gmt":"2020-12-17T14:15:48","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/static\/wp\/?p=4020"},"modified":"2020-12-17T15:15:48","modified_gmt":"2020-12-17T14:15:48","slug":"gud-kan-ikke-holde-afstand","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/gud-kan-ikke-holde-afstand\/","title":{"rendered":"Gud kan ikke holde afstand"},"content":{"rendered":"

Juledag | Luk. 2,1-14 | af Thomas Reinholdt Rasmussen |\u00a0<\/strong><\/h3>\n

Man m\u00e5 sige, at 2020 blev en helt del mere anderledes, end de fleste af os vel havde t\u00e6nkt. Alle rejser er stort set indstillet og sociale sammenkomster, herunder julefrokoster, er aflyst.<\/p>\n

Vi har v\u00e6ret i coronaens favntag, og det har sat – og s\u00e6tter – stadig sit pr\u00e6g p\u00e5 vores f\u00e6lles liv.\u00a0 Vi skal spritte af, og vaske h\u00e6nder, afsk\u00e6rme os og holde afstand.<\/p>\n

Og julen her i kirken er ogs\u00e5 lidt mere anderledes end vi plejer at kende den. Ogs\u00e5 her er der begr\u00e6nsning, og tr\u00e6ngslen i herberget er s\u00e5 at sige til at overse.<\/p>\n

Alligevel bliver det jul. Alligevel finder julen sit rum. Alligevel er julen ved at finde sted.<\/p>\n

For julens evangelium er beretningen om at Gud ikke kan holde afstand. Det er fort\u00e6llingen om en Gud, der er k\u00e6rlighed, og den k\u00e6rlighed kan ikke holde afstand, men m\u00e5 f\u00f8des p\u00e5 jord og l\u00e6gges midt i blandt os i krybben – p\u00e5 h\u00f8 og str\u00e5.<\/p>\n

For Gud kan ikke holde afstand.<\/p>\n

Han tr\u00e6nger sig p\u00e5 midt mellem os alle, og fordi han ikke kan holde afstand, ender det p\u00e5 kors. For det hele bliver for meget med den p\u00e5tr\u00e6ngende k\u00e6rlighed. Det bliver for anmassende og for t\u00e6t. Han m\u00e5 v\u00e6k.<\/p>\n

For Gud kan ikke holde afstand.<\/p>\n

Det kunne vi selvf\u00f8lgelig tr\u00e6ne ham i. At l\u00e6re at holde afstand. Igennem historiens forl\u00f8b har utallige religioner fors\u00f8gt at f\u00e5 Gud til at holde afstand.<\/p>\n

S\u00e5 bliver han placeret p\u00e5 en sky, eller i en fjern himmel. Eller ude i naturen eller bare s\u00e5dan overalt, hvilket jo er, n\u00e5r det kommer til stykket, ingen steder.<\/p>\n

S\u00e5 kan han l\u00e6re det. S\u00e5 kan han l\u00e6re at holde afstand, kan han.<\/p>\n

Men i kristendommen er det bare ikke s\u00e5dan ligetil. Her tr\u00e6nger Gud sig p\u00e5. Her kommer han os n\u00e6r. Her er Gud t\u00e6t p\u00e5 os. Det er helt kristendommens kerne. Vi kan ikke holde ham p\u00e5 afstand, for han er k\u00e6rligheden selv, og det er dens v\u00e6sen at v\u00e6re n\u00e6r, og at komme t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n

S\u00e5 s\u00e5dan kan Gud ikke holde afstand<\/p>\n

Han er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, at han l\u00e6gges i en krybbe, og i krybben er der kun ham. Han ligger der – i klude sv\u00f8bt -som et udsagn om, at verden er i k\u00e6rligheden sv\u00f8bt. Det er det barnet i krybben peger p\u00e5. Og det barn kan ikke holde afstand. K\u00e6rligheden kan ikke leve fjernt og kold, men m\u00e5 v\u00e6re n\u00e6r og varm.<\/p>\n

Men er det er sandt? Er det virkelig s\u00e5ledes, at k\u00e6rligheden er er verdens inderste hemmelighed? Kan det v\u00e6re s\u00e5ledes, at det er livets fulde mening? Det er det barnet i krybben taler om. Men er det sandt? Kan vi rumme det i vores erfaring?<\/p>\n

Vores erfaring taler jo desv\u00e6rre ofte om det modsatte. Om tab, sorg og strid. Det er det, vi kan erfare. Og s\u00e6rligt i \u00e5r har vi sikkert oplevet en utilstr\u00e6kkelighed, der n\u00e6sten slet ikke kan tale om, at k\u00e6rligheden skulle v\u00e6re st\u00f8rst af alt. Vi har en erfaring, der taler om det modsatte.<\/p>\n

Men s\u00e5dan er det. Det er et trossp\u00f8rgsm\u00e5l, at barnet i krybben er udtryk for, at k\u00e6rligheden er st\u00f8rst af alt. Det m\u00e5 man tro. Ellers m\u00e5 man st\u00f8tte sig til sin erfaring om altings forg\u00e6ngelighed.\u00a0 Det har ogs\u00e5 en konsekvens for det liv, vi fors\u00f8ger at leve sammen.<\/p>\n

For budskabet er at Gud tr\u00e6nger sig p\u00e5. Han tr\u00e6nger sig p\u00e5, og tr\u00e6nger sig ind, hvor vi m\u00e5ske ikke kan se og rumme ham. Ordene bliver for store i hverdagens travle liv, men Gud tr\u00e6nger sig p\u00e5 og kan ikke holde afstand.\u00a0 Det er ikke vores ord og det er ikke vores liv, der skal rumme dette, men netop en krybben i en stald julenat, hvor Gud selv l\u00e6gges, fordi intet andet kan b\u00e6re det. Ordene bliver for sm\u00e5, og kun den simple krybbe er forunderlig nok stor nok.<\/p>\n

For han tr\u00e6nger sig p\u00e5. Han tr\u00e6nger sig p\u00e5, som kun k\u00e6rligheden kan g\u00f8re det. Ikke med vold og magt, men med et barn i en krybbe \u2013 skr\u00f8belig og s\u00e5rbar. Udleveret til verdens magt. For Gud kan ikke holde afstand.<\/p>\n

Han kommer til dig og til mig. Ikke som en v\u00e6ldig herre ikl\u00e6dt storhed og v\u00e6lde. Men som et sp\u00e6dbarn vi er n\u00f8dt til at tage os af, og som kalder p\u00e5 noget i os. Kalder noget frem i os: k\u00e6rlighed, omsorg, n\u00e6rv\u00e6r.<\/p>\n

Vi er p\u00e5 afstand af hinanden i denne tid. Vi er p\u00e5 afstand p\u00e5 grund af omsorg for hinanden. Men alligevel m\u00e5 vi tro, at vi netop i den afstand er hinanden n\u00e6r i det vi g\u00f8r.<\/p>\n

S\u00e5ledes ogs\u00e5 med Gud, der ikke kan holde afstand. Han kommer os n\u00e6r og kalder os ud til et liv, der er b\u00e5ret af k\u00e6rlighed, omsorg og n\u00e6rv\u00e6r for hinanden, for det er jo det, han selv kalder frem i krybben julenat. Det er jo det, der st\u00e5r tilbage.<\/p>\n

S\u00e5 Gud kan ikke holde afstand. Tv\u00e6rs gennem tr\u00e6ngsel og uro, tv\u00e6rs gennem kejserens forordninger og herbergets optagethed, kan Gud ikke holde afstand, men lader sig f\u00f8de p\u00e5 jord, for at kalde det frem, der er livets inderste kerne: k\u00e6rlighed, omsorg og n\u00e6rv\u00e6r. Det har vi haft brug for i \u00e5r, og det har vi brug for i tiden, der kommer. N\u00e5r det hele bliver for tr\u00e6ls og trist, s\u00e5 t\u00e6nk p\u00e5 barnet i krybben og lad det kalde k\u00e6rligheden, n\u00e6rv\u00e6ret og omsorgen frem i dig.<\/p>\n

For Gud kunne ikke holde afstand. Og det ikke bare for at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5. For det at han ikke holdte ikke afstand, gjorde netop at vi kunne v\u00e6re hinanden n\u00e6r \u2013 ogs\u00e5 tv\u00e6rs gennem h\u00e5ndsprit, afsk\u00e6rmning og vores afstand. For gennem Guds k\u00e6rlighed er vi hinanden n\u00e6r \u2013 trods alt.\u00a0\u00a0 Amen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Provst Thomas Reinholdt Rasmussen<\/p>\n

DK 9800 Hj\u00f8rring<\/p>\n

Email: trr(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Juledag | Luk. 2,1-14 | af Thomas Reinholdt Rasmussen |\u00a0 Man m\u00e5 sige, at 2020 blev en helt del mere anderledes, end de fleste af os vel havde t\u00e6nkt. Alle rejser er stort set indstillet og sociale sammenkomster, herunder julefrokoster, er aflyst. Vi har v\u00e6ret i coronaens favntag, og det har sat – og s\u00e6tter […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4012,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,108,111,636,3,109,307],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-4020","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-nt","category-predigten","category-thomas-reinholdt-rasmussen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4020","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4020"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4020\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4021,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4020\/revisions\/4021"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4012"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4020"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4020"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4020"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=4020"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=4020"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=4020"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=4020"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}