Note til den danske udgave:<\/em>Da julen i vestkirken blev fastlagt til 25. december, kom \u201dandendagsgildet\u201d til at kollidere med den gamle helgendag for Sct. Stefanus. I Folkekirken har man 2. juledag beholdt de bibelske l\u00e6sninger til denne dag. Det er \u2013 for at g\u00f8re en lang historie kort \u2013 tekstr\u00e6kkesjusk. Og endnu v\u00e6rre, end at kyndelmisseteksterne kommer jules\u00f8ndag. Vi pr\u00e6ster har i \u00e5revis gjort alverdens teologiske krumspring for at give mening og sammenh\u00e6ng til noget, der IKKE hang sammen. I de lutherske kirker i Tyskland og de fleste andre lande lader man 2. juledag v\u00e6re en tematisk eftertanke over juleevangeliet. Derfor ligger \u201dtemaet\u201d denne dag p\u00e5 inkarnationen, Johannesprologen, en slags \u201dJulens eftertanke\u201d \u2013 som en fin overgang til helligtrekongertiden. Der er ingen stald eller hyrder i Johannes\u2019 juleevangelium. Han fort\u00e6ller ikke, at Jesus\u2019 f\u00f8dsel finder sted i en s\u00e6rlig historisk sammenh\u00e6ng. Vi h\u00f8rer ikke om Maria og Josef og engle p\u00e5 marken. Og nu \u2013 siger Johannes \u2013 nu sker det: det Ord fra Gud, der skabte verden, bliver et menneske i k\u00f8d og blod. En man kan r\u00f8re ved, og hvis stemme, man kender. En der ved, hvad det er at v\u00e6re menneske, fordi han selv er et menneske. Fuldst\u00e6ndigt. Og som samtidig er Gud. Fuldst\u00e6ndigt. Det er et mysterium, hvordan det kan v\u00e6re s\u00e5dan. Og vores hjerner er for sm\u00e5 til at forst\u00e5 det. Og alligevel giver det dyb mening.<\/p>\n N\u00e5r vi kommer i kirke her Anden Juledag, skal vi naturligvis ikke l\u00e6gge hjernerne ude i v\u00e5benhuset. Vi skal ikke v\u00e6re dumme. Vi skal bare v\u00e6re her. Med hjerner og hjerter, fornemmelser, f\u00f8lelser, tvivl, tanker og tro\u2026. Bare v\u00e6re\u2026. og give os ind under mysteriet, underet: at Guds Ord bliver et menneske. At Jesus er menneske og Gud.<\/p>\n Senere, da man begyndte at formulere gennemt\u00e6nkte trosbekendelser, blev det en fast del, : \u201dGud af Gud\u201d og \u201dblev menneske\u201d sagde vi for lidt siden i den trosbekendelse, som de fleste kristne i verden bruger i gudstjenesten. Det meste af den blev f\u00e6rdigt i \u00e5r 325. Som et fors\u00f8g p\u00e5 helt kort at sige, hvad det vigtigste i vores tro er. Det handler om det, der sker jul, p\u00e5ske og pinse.<\/p>\n Man kan n\u00e6sten fristes til at sige: gid det s\u00e5 var blevet ved det. Gid man s\u00e5 havde ladet mysteriet og underet st\u00e5, og lade sk\u00f8nheden lyse ud af dem, og ind i os, s\u00e5 vi kunne lyse videre. Vi kan bare ikke n\u00e6rme os Gud ad den vej. Gang p\u00e5 gang m\u00e5 vi give op og indse, at det bliver til et ulideligt tankespind. Det er som om vi m\u00e5 finde en anden vej til fordybelse og erkendelse \u201dIngen har nogensinde set Gud\u201d siger Johannes i sit evangelium\u2026. Men vi tror, at hans k\u00e6rlighed og sandhed kom med Jesus Kristus, og findes i ham og hos ham; at han er guddommelig og kommet os guddommeligt n\u00e6r, og at han deler ud af sig selv og sin guddommelighed til os \u2013helt ufortjent.<\/p>\n En klog mand sagde det s\u00e5 rammende engang: Guds Ord blev et levende menneske af k\u00f8d og blod. Levede, d\u00f8de, opstod, og lever hos Gud. Og d\u00e9t menneske gjorde vi s\u00e5 til en masse sm\u00e5 ord\u2026. og den levende fort\u00e6lling blev til dogmer \u2026 og i stedet for nysgerrigt og undrende at fornemme en flig af Guds sandhed og \u00f8nske at synke dybere ind i den \u2013 ja, s\u00e5 blev vi rethaveriske og p\u00e5st\u00e5elige\u2026 og gjorde det levende lysende Ord til gr\u00e5 ordsystemer. Det er nu. I dette hellige nu\u2026.. at Guds Ord skaber os ny\u2026 det er nu vi f\u00e5r stjerne\u00f8jne og kan m\u00f8de hinanden med et nyf\u00f8dt blik. Det er f\u00f8dslens time.<\/p>\n (og nu har jeg s\u00e5 brugt en masse sm\u00e5 ord\u2026.. i stedet kunne man ogs\u00e5 fors\u00f8ge at bruge ganske f\u00e5 ord og lade tanken falde til ro. Herunder har jeg fors\u00f8gt mig med en mere ordknap genre, der s\u00e5 til geng\u00e6ld l\u00e6ses langsomt og med mange pauser)<\/em><\/p>\n I begyndelsen var Ordet Gud er k\u00e6rlighed alt<\/p>\n alt var skabt af Gud og helligt og lyst<\/p>\n og hvordan det gik til, S\u00e5 skete det – fordi Gud elskede verden – det s\u00e5 de – det fortalte de: Tiden gik\u2026.<\/p>\n og det Ord, der blev menneske, og d\u00f8de og opstod, blev ord…… blev bogstaver men det er ikke d\u00f8dt<\/p>\n det \u00e5nder og er \u00c5nd og gennem mennesker af k\u00f8d og blod, gennem os, gennem dig og mig Amen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Tine Illum<\/p>\n DK-6091 Bjert<\/p>\n Email: ti(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Ordet blev et menneske i k\u00f8d og blod | Anden juledag | Johannes 1,14-18. L\u00e6ses denne dag fra Bibelen 2020 | I jule- og helligtrekongertiden bruges Nic\u00e6num. | af Tine Illum | Note til den danske udgave:Da julen i vestkirken blev fastlagt til 25. december, kom \u201dandendagsgildet\u201d til at kollidere med den gamle helgendag for […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4014,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,108,111,497,3,109,414],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-4038","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01-johannes","category-nt","category-predigten","category-tine-illum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4038","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4038"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4038\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4040,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4038\/revisions\/4040"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4014"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4038"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4038"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4038"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=4038"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=4038"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=4038"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=4038"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nFor at sige det kort: Enten er 26. december Sct. Stefanus\u2019 dag med de dertil h\u00f8rende tekster. Eller den er 2. juledag \u2013 og s\u00e5 skal teksterne have med jul at g\u00f8re. Et passende valg ville v\u00e6re de evangelietekster, der foresl\u00e5s til Aftensang juledag. Dog vil det v\u00e6re mest sp\u00e6ndstigt, hvis man v\u00e6lger Johannes 1,14-18 til f\u00f8rste tekstr\u00e6kke, og Lukas 2, 15-20 til anden tekstr\u00e6kke, s\u00e5 juledagene hvert \u00e5r giver lejlighed til at h\u00f8re tekster fra begge evangelier.
\nI \u00e5r v\u00e6lger jeg alts\u00e5 Johannes 1, 14-18.<\/em><\/p>\n
\nHan vil noget andet, Johannes. Han vil ikke skrive, hvad der skete. Men hvad det, der skete, betyder. Hvad det g\u00f8r ved vores tro og tanker om Gud og verden og os selv. Ja, Johannes siger faktisk som den eneste af evangelisterne, hvorfor han har skrevet sin bog: \u201dden er skrevet for at I skal tro p\u00e5, at Jesus er Messias, Guds s\u00f8n.\u201d Det er det, han vil fort\u00e6lle. Og allerede her i begyndelsen siger han lige pr\u00e6cis det: at Jesus er Messias, Kristus. Han er guddommelig og fuld af Guds k\u00e6rlighed og sandhed.
\nN\u00e5r Johannes fort\u00e6ller, begynder det ikke med en kejsers registrering af unders\u00e5tter. Det begyndte lang tid f\u00f8r. Det begynder helt tilbage ved begyndelsen – da verden blev skabt. Alting begynder med ord fra Gud. Ind i det totale kaos og m\u00f8rke taler Gud. Og ordene fra Guds mund s\u00e6tter stjerner, sol og m\u00e5ne p\u00e5 himlen, og g\u00f8r verden beboelig og beboet. Til sidst tales menneskene frem.
\nGuds Ord er en del af ham selv. Ordet var hos Gud, f\u00f8r alting blev skabt. Ordet var Gud. \u201dMed det skabte han alting, uden det fandtes der ikke noget\u201d, siger han.<\/p>\n
\nDet er nok bare s\u00e5dan, at det h\u00f8rer med til at v\u00e6re menneske, at vi s\u00f8ger bagom tingene, for at forst\u00e5 dem. Det g\u00f8r vi for at finde ud af, hvad der er virkeligt, hvad der er sandt, og hvad vi kan stole p\u00e5. S\u00e5 det er der ikke noget forkert i. Og havde vi ikke denne trang til viden, s\u00e5 ville alverdens konspirationsteorier f\u00e5 endnu mere frit l\u00f8b, end de allerede har.<\/p>\n
\nNu er det p\u00e5 tide, at vi lader alle de sm\u00e5 ord blive en genklang af Guds store Ord, blive lysende og guddommeligt levende i verden, i og gennem mennesker af k\u00f8d og blod \u2013 gennem os.<\/p>\n
\ndet var hos Gud
\ndet var Gud<\/p>\n
\nog k\u00e6rligheden kan ikke v\u00e6re i sig selv
\nden m\u00e5 ud
\n– s\u00e5 Ordet, K\u00e6rlighedsordet, der var Gud selv, l\u00f8d ud over rummet
\nog alt blev til ved det<\/p>\n
\nat det blev forvr\u00e6nget og form\u00f8rket og n\u00e6sten \u00f8delagt er en forf\u00e6rdelig g\u00e5de
\nen slanges hvislen ned gennem \u00e5rene<\/p>\n
\nat Ordet blev et menneske i k\u00f8d og blod, Jesus
\nog hvor han kom frem,
\nblev det \u00f8delagte helet og helligt \u00a0– og lys
\nog m\u00f8rket kunne ikke opsluge d\u00e9t lys,
\nfor det var Gud selv<\/p>\n
\nat da alt var tavst og m\u00f8rkt og d\u00f8dt;
\nda Ordet, Lyset, blev korsf\u00e6stet
\nda skinnede Guds lys ind i m\u00f8rket med p\u00e5skekraft.<\/p>\n
\nog bogstaverne lagde sig t\u00e6t rundt om Ordet og skyggede for dets lys
\nog blev til meninger og s\u00e6tninger der stivnede og klemte det alt for h\u00e5rdt<\/p>\n
\nindefra skyggerne lyser og lyder det gennem spr\u00e6kkerne\u2026\u2026 finder det vej
\n\u2026..en himmelstemme, der er hellig og gir liv
\nog var og er Ordet, der bor hos os<\/p>\n
\nskal det blive lys
\nskal det blive liv.<\/p>\n