Begrundet salmevalg i DDS:<\/p>\n
99 \u2013 Velkommen igen Guds engle sm\u00e5 <\/em>(er julesorgen slukket? eller stadig aktuel? Eller nu tr\u00f8stet, m\u00e5ske forvundet, sk\u00f8nt ikke forsvundet?)<\/p>\n 115 \u2013 Lad det klinge s\u00f8dt i sky<\/em> (profeten Esajas sp\u00e5dom g\u00e5r i opfyldelse og vi fyldes, som Simeon af lovsang)<\/p>\n Salme efter pr\u00e6dikenen 117 \u2013 En rose s\u00e5 jeg skyde <\/em>(Tegnet fra Gud i barnet er sp\u00e6dt endnu, h\u00e5bet er midt i vinteren og vi m\u00e5 vente at se, sk\u00f8nt vi allerede ved. Salmen fort\u00e6ller om at se dybt med troens blik, der forvandler nuet allerede)<\/p>\n 103 \u2013 Barn Jesus i en krybbe l\u00e5 <\/em>(fordi menigheden elsker den, og fordi den naivt beskriver inkarnationens dybder.<\/p>\n 712 \u2013 V\u00e6r velkommen Herrens \u00e5r (Ja, allerede! S\u00e6rligt i \u00e5r er h\u00e5bet bundet til det nye \u00e5r, der er p\u00e5 vej \u2013 og vi hilser det p\u00e5 forskud og bringer fremtiden ind i nutiden \u2013 h\u00e5bet er et transportmiddel)<\/p>\n \u00a0<\/em><\/p>\n Det er n\u00e6sten som at v\u00e6re til barned\u00e5b i dag, Jules\u00f8ndag, n\u00e5r vi kommer med til fremstilling af Jesus i templet. Som alle andre af sit folks drengeb\u00f8rn blev Jesus 8 dage gammel omsk\u00e5ret, og inden for et \u00e5r derefter fremstillet i templet i Jerusalem.<\/p>\n Vi genkender sceneriet, n\u00e5r et barn kommer til verden, og familien samles. Det sker i en vis r\u00e6kkef\u00f8lge, f\u00f8rst de n\u00e6rmeste, s\u00e5 sl\u00e6gt og venner. De \u00e6ldste i familien venter, til de nybagte for\u00e6ldre kan bringe barnet til dem.<\/p>\n Det er altid s\u00e5dan, at et nyt familiemedlem beundres, og iagttages: Hvem ligner barnet? Der fort\u00e6lles om f\u00f8dsler tidligere i familien. De nybagte for\u00e6ldre f\u00e5r fortalt, hvem de er, og hvem der var f\u00f8r dem. Der tales om alle de h\u00e5b og gl\u00e6delige forventninger, der er til barn og fremtid. Der bliver b\u00e5de velsignet og bedt med mange k\u00e6rtegn og gode \u00f8nsker. I vores tradition er det d\u00e5bsfesten, der har denne karakter af offentligg\u00f8relse, fremstilling og pr\u00e6sentation for det st\u00f8rre f\u00e6llesskab. Vi ser det for os, n\u00e6sten, som var vi der selv, – og smiler. Det g\u00e5r godt h\u00e5nd i h\u00e5nd med resten af julens godter i sk\u00e5len, tr\u00e6et i stuen og m\u00e5ske et glas portvin i stearinlysets sk\u00e6r. Det er jul, og der er varme og dybe r\u00f8de farver i billedet.<\/p>\n Vore egne gamle i sl\u00e6gten st\u00e5r med, uanset om de er d\u00f8de eller endnu hos os. De er med i dette smukke, r\u00f8de billede af fyldt og opfyldt liv. Det er smukt.<\/p>\n Der er et smil, et helt s\u00e6rligt smil og et lys i \u00f8jnene hos de gamle. Det er for mig en personlig erindring om s\u00e6rlige smil og s\u00e6rlige lysende blikke, jeg har oplevet, de gange, jeg har taget afsked, siddet ved d\u00f8dslejer. Umiskendeligt taknemmelighed, gl\u00e6de, velsignelse har lyst i de blikke, de smil. Som en anden Maria gemmer jeg dem i hjertet. Ligesom jeg gemmer de sm\u00e5 b\u00f8rns glade smil og lyse blikke, grinet, de sm\u00e5bitte fingre, der griber om min finger, latteren, legen. I hjertet.<\/p>\n Det er ikke et helt hjerte l\u00e6ngere, det er knust og kv\u00e6rnet i livet, og har sin del af s\u00e5r og brud. Pr\u00e6cis s\u00e5dan har jeres hjerter det nok ogs\u00e5. Sommetider er det nok, ja, rigeligt! Men n\u00e6ste barn i sl\u00e6gten heler lidt og lindrer smerten i det godt fyldte hjerte.<\/p>\n Jesus barnet blev omsk\u00e5ret 8 dage gammel og fremstillet. Dermed var ogs\u00e5 dette barn en del af aftalen mellem Gud og folket. Den aftale skulle samme barn vise sig at forny, forandre, udvide. Barnet er forandringens begyndelse. Lad konservative teologer bare besvime af skr\u00e6k over f\u00f8lgende udsagn: Gud er forandringsparat!<\/p>\n Det er let at l\u00e6se med egne \u00f8jne og erfaring, som I lige har h\u00f8rt. De gamle sammenh\u00e6nge bliver set med nutidige \u00f8jne. Det er heller ikke forkert, hvis vi tror p\u00e5, at det budskab, der br\u00f8d ind i tiden for ca 2020 \u00e5r siden, har evig gyldighed. Det har betydning for os i dag, ellers ville det ikke have mening, – mere end s\u00e5 mange andre historiske begivenheder og fantastiske fort\u00e6llinger.<\/p>\n Ud over mit eget hjertes livserfarne r\u00f8de og varme billede, ser og h\u00f8rer jeg skam ogs\u00e5 nuancer og klange, der i den grad h\u00f8rer til netop nu, netop her, netop, som vi lever.<\/p>\n Den gamle Simeon er som en \u00e6ldre professor, der glad som et barn forkynder, at vaccinen mod corona er p\u00e5 vej, at pandemien er sat skak og forh\u00e5bentligt snart ogs\u00e5 skakmat.<\/p>\n Det ses, at det g\u00f8r manden, der siger det, yngre p\u00e5 stedet. H\u00e5bet, udsigelsen, gl\u00e6den ved at sige det h\u00f8jt, lyser langt v\u00e6k. Frelsen er n\u00e6r!<\/p>\n Jules\u00f8ndags Simeon og Anna er skam ikke langt fra nogen af os!<\/p>\n Ogs\u00e5 meget nutidigt kan jeg h\u00f8re, at der g\u00f8res meget ud af Simeon, Herrens tjener, der fortroligt fort\u00e6ller Gud og hver mand, og her den lille familie, om sin egen forn\u00f8jelse og v\u00e6rdien af en helt personlig aftale imellem ham selv og Gud: Han, Simeon, skal nemlig f\u00f8rst forlade denne verden, n\u00e5r hans \u00f8jne har set frelseren. Og nu sker det! H\u00f8r bare, hvor han kan synge h\u00f8jt! Ham, Simeon. Og velsigne, s\u00e5 det lyser op omkring ham. Og advare Maria, den lykkelige moder. Hun skal bare lige vide, hvor barsk livet er, og hendes sj\u00e6l bliver ikke sparet for smerte: \u00a0Et sv\u00e6rd skal gennemtr\u00e6nge\u2026<\/p>\n Hov, hov! t\u00e6nker jeg og andre \u2013 \u201dme too\u201d bev\u00e6gelsen f\u00e5r os til at h\u00e6ve \u00f8jenbryn, lad nu Maria v\u00e6re! Vi kan n\u00e6sten h\u00f8re, hvordan Simeon tager den unge pige under hagen, og ser hende i \u00f8jnene, mens han truer, \u2013 eller velmenende advarer? eller hvad det nu er, han g\u00f8r.<\/p>\n Mere afsides ses Anna, en profetinde. Vi f\u00e5r hendes \u00e6gteskabelige historie med mere. Hvor mange \u00e5r og med hvem, ja, ja, Ogs\u00e5 hun priser Gud, og fort\u00e6ller om barnet til alle, der vil h\u00f8re. Det er m\u00e5ske kun mig, der h\u00f8rer et uskrevet: \u201dtypisk kvinde\u201d eller et usagt: \u201dog s\u00e5 videre\u201d. Hvad Anna, profetinden, egentligt havde p\u00e5 hjerte, forbliver ufortalt. Ikke hendes budskab, men hvem hun er, og hvad hun g\u00f8r, bliver hendes efterm\u00e6le. Der er forskel p\u00e5 m\u00e6nd og kvinder, endnu mere forskel p\u00e5 gifte og enlige. Selv en enke m\u00e5 give afkald p\u00e5 noget af sin autoritet som vidne om noget som helst.<\/p>\n Strukturel kr\u00e6nkelse er let at l\u00e6se ind i 2000 \u00e5r gamle tekster\u2026<\/p>\n Det f\u00f8rste smukke r\u00f8de billede af hele sl\u00e6gten i den festligt oplyste stue falmer lidt. Er der ikke en onkel lidt for t\u00e6t p\u00e5 den unge moder? Og hviler hans blik ikke et andet sted end p\u00e5 barnet i favnen? Vi har mistet uskyld, Ingmar Bergmann er blevet instrukt\u00f8r p\u00e5 det indre teaterstykke \u2013 ak!<\/p>\n For at hente lidt af julefreden tilbage i stuen, henter jeg komponisten Johannes Sebastian Bach og s\u00e6tter kantate p\u00e5 anl\u00e6gget: \u201dIch habe genug!\u201d S\u00e5dan hedder arien. (BWV 82) En smuk basstemme, vuggende strygere og himmelsk obo. Arien er Simeon, der synger om at have set alt, der er v\u00e6rd at se, i dette barn, frelsen er kommet. Og selvom det endnu kun er en spire, et glimt af h\u00e5b, er det fuldt ud nok til at forandre alt. Det er meget renhjertet og meget uskyldigt, det her. Der er en tone af ydmyg l\u00e6ngsel efter Gud i det. En smule er nok, den lille krumme; et barn, noget, der kommer engang. Det er alt nok.<\/p>\n Evangeliets lys kastet ind over et menneskes liv. Nu begynder der at ske noget. Det her forvandler os, der h\u00f8rer det. Os, der synger om det, og nynner med i det evige kor. Gud bev\u00e6ger os og lader sig selv bev\u00e6ge. Gud forandres. Den gamle aftale holder ikke, den om at f\u00f8lges ad i tykt og tyndt og lydigt g\u00f8re, som der bliver sagt. Der m\u00e5 forandring til, de lydige b\u00f8rn er blevet opr\u00f8rske teenagere, der vil selv, unge voksne med rigeligt at se til og afpr\u00f8ve. Gud g\u00e5r ind i det, han g\u00e5r med os. Stiller sig ikke op som gammel alfader med formaning og krabask. Han er selv listet ind i billedet og st\u00e5r i stuen, fyldt af sl\u00e6gten. Gud kender de blikke, de smil Den renhjertede l\u00e6ngsel i os n\u00e5r frem til Guds eget hjerte. Gud tr\u00e6der ind og tager del, og bliver selv menneske, bliver barn. Som svar p\u00e5 det menneskelige kald, der altid r\u00e5ber: \u201dFar!\u201d \u201dMor!\u201d og forventer at blive taget i favn, en tryg favn. En favn, vi kan stole p\u00e5. Et smil, et lysende blik, der velsigner og heler det brudte, smertelige, der var.<\/p>\n Der er et tegn, vi skal se efter \u2013 ikke n\u00f8dvendigvis lige til, men ogs\u00e5 i modsigelsen, skal vi se tegnet. Vi skal se Guds tegn i m\u00f8rket. Ogs\u00e5.<\/p>\n Det kr\u00e6ver alts\u00e5 \u00f8velse, og daglig tr\u00e6ning. Troens opm\u00e6rksomme blik er ikke noget, man bestemmer sig for pludselig at se med. Ligesom man ikke fra den ene dag til den anden kan bestemme sig for at g\u00f8re godt og fra nu af, vupti! v\u00e6re et godt menneske –\u00a0 vi m\u00e5 pr\u00e6ges af noget undervejs. Pr\u00e6get af Kristus.<\/p>\n Det kr\u00e6ver \u00f8velse, ja. Ind\u00f8velse. Uds\u00e6ttelse for velsignelsen, de milde smil, det s\u00e6rlige lys. At lade sig m\u00e6rke med fylden i livet, det opfyldte. Det kr\u00e6ver ogs\u00e5 mod til at lade sig m\u00e6rke med smerten i det knuste hjerte. Samtidigt er det ogs\u00e5 ren og sk\u00e6r gave. Det er noget, der sker for os i ubevogtede \u00f8jeblikke. B\u00e5de i det s\u00e6rlige og i det helt almindelige, n\u00e5r vi r\u00f8res og bev\u00e6ges af Guds \u00c5nd, som en anden Simeon.<\/p>\n Der er et barn i stuen, og alt forandres. Amen!<\/p>\n <\/p>\n Sognepr\u00e6st Anne-Marie Nybo Mehlsen<\/p>\n DK-4100 Ringsted<\/p>\n Email: amnm(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jules\u00f8ndag | Lukas 2, 25-40 | af Anne-Marie Nybo Mehlsen | Begrundet salmevalg i DDS: 99 \u2013 Velkommen igen Guds engle sm\u00e5 (er julesorgen slukket? eller stadig aktuel? Eller nu tr\u00f8stet, m\u00e5ske forvundet, sk\u00f8nt ikke forsvundet?) 115 \u2013 Lad det klinge s\u00f8dt i sky (profeten Esajas sp\u00e5dom g\u00e5r i opfyldelse og vi fyldes, som Simeon […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4068,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[423,157,108,111,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-4072","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-anne-marie-nybo-mehlsen","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4072","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4072"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4072\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4073,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4072\/revisions\/4073"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4068"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4072"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4072"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4072"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=4072"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=4072"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=4072"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=4072"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}