Tallene er ubegribelige. 77.297 j\u00f8der fra Prag omkom mellem 1941 og 1945. De svageste af dem d\u00f8de allerede under transporten. De fleste blev gasset eller skudt i udryddelseslejrene, mange sultede eller fr\u00f8s eller sled sig ihjel eller d\u00f8de af sygdom i arbejdslejrene, og de sidste gik til p\u00e5 d\u00f8dsmarcherne mod Tyskland i krigens sidste vinterm\u00e5neder. 77.297. Tallet er lige s\u00e5 abstrakt som de 6 millioner, vi kender. Det er svimlende tal, s\u00e5 store, at de er sv\u00e6re at forholde sig til som andet end tal. De g\u00f8r bestemt indtryk, men de 77.297 glemmer vi igen.<\/p>\n
Heda hedder en ung pige, som vokser op i Prag. Sammen med sine for\u00e6ldre bliver hun deporteret til Auschwitz. For\u00e6ldrene d\u00f8r begge to i lejren. Men i februar 1945 lykkes det Heda at flygte fra kolonnen af fanger p\u00e5 vej mod Tyskland og vende hjem. For\u00e5ret 1945 er s\u00e5 smukt, og Heda tilbringer hel dage med at vandre omkring i Prag, der ser fortryllende ud med alle sine pragtfulde haver, som hun skriver. Den dag, hun f\u00e5r at vide, at den mand, hun elsker, er undsluppet fra Dachau, plukker hun alle tulipanerne i et blomsterbed i den n\u00e6rmeste park af gl\u00e6de over, at freden er begyndt. Hun kunne have v\u00e6ret en af de 77.000 j\u00f8der fra Prag, der d\u00f8de under Anden Verdenskrig. Men hun overlevede. Heda Margolius Kovaly. Det kan godt v\u00e6re, man glemmer de 77.297, men hende glemmer man ikke. I samme \u00f8jeblik der kommer et navn p\u00e5, er folkedrabet ikke l\u00e6ngere abstrakt. For med navnet f\u00f8lger en person, et ansigt, en stemme, en familie, en ganske bestemt historie, som blev afbrudt alt for tidligt \u2013 eller fik lov til at forts\u00e6tte p\u00e5 trods, for altid m\u00e6rket af de bestemte begivenheder.<\/p>\n
Pr\u00e6cis s\u00e5dan er det med det navn, vi f\u00e5r i evangeliet til nyt\u00e5rsdag. Eller rettere: det navn, Gud f\u00e5r. Vi kan godt sige, at vi tror p\u00e5 noget st\u00f8rre, eller mere mellem himmel og jord, eller m\u00e5ske ligefrem p\u00e5 gud, for gud indg\u00e5r jo i alle mulige religioner, og det er alt sammen meget uforpligtende, men ogs\u00e5 meget abstrakt, for hvem eller hvad er gud? Og hvad vil han os? Er det ham, der st\u00e5r bag t\u00f8rke, oversv\u00f8mmelser, jordsk\u00e6lv, pandemier? Eller er det ham, der st\u00e5r bag juleroser, stjernebilleder, den lave vintersol gennem vinduerne? Er det ham, der sender forelskelser, b\u00f8rnef\u00f8dsler, fester og favntag? Eller er det ham, der sender virus, diagnoser, skilsmisser, tab efter tab? Det forbliver et \u00e5bent sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n
Indtil Gud f\u00e5r et navn. Otte dage efter f\u00f8dslen f\u00e5r han navnet Jesus. Og ligesom navnet Heda lukker op for historien om j\u00f8derne fra Prag, s\u00e5 den bliver konkret og bev\u00e6gende, s\u00e5dan lukker navnet Jesus op for historien om Gud, s\u00e5 den bliver konkret og bev\u00e6gende p\u00e5 en helt anden m\u00e5de end dengang, han bare hed Gud. Da var han \u00e9n blandt mange andre guder. Nu, da han f\u00e5r navnet Jesus, kan han ikke l\u00e6ngere forveksles med nogen anden. Med Jesus siger Gud alt, hvad han vil sige til os. Med Jesus viser han os alt, hvad vi skal vide om ham. Som Heda s\u00e6tter ansigt p\u00e5 j\u00f8derne i Prag og giver dem stemme, s\u00e6tter Jesus ansigt p\u00e5 Gud i himlen og giver ham stemme. Hvis vi vil vide, hvem han er, og hvad han vil os, er det d\u00e9r, vi kan se ham og h\u00f8re ham: i den nyf\u00f8dte dreng i Marias arme, der f\u00e5r navnet Jesus.<\/p>\n
\u201dJesus er navnet magel\u00f8st\u201d, synger vi, og det er det, fordi den historie, der gemmer sig bag det navn, er en tindrende ny og magel\u00f8s historie. Ansigtet, Gud viser os, n\u00e5r vi ser p\u00e5 Jesus, er hans milde ansigt. Det lyser over os, som n\u00e5r en far ser med gl\u00e6de p\u00e5 sine b\u00f8rn. Stemmen, Gud bruger, n\u00e5r vi lytter til Jesus, er den varme stemme, der kalder os elskede b\u00f8rn trods alle vores fejl og svigt. Og historien, Gud fort\u00e6ller, n\u00e5r vi samler os om Jesus, er langt st\u00f8rre end vores egen. Den rummer f\u00f8dsel og navngivning, v\u00e6kst og modenhed, arbejde, der b\u00e6rer frugt, venskab og k\u00e6rlighed, men ogs\u00e5 nederlag, tab, svigt, d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse. Pr\u00e6cis som vores historier. Ingen tvivl om, at barnet i Marias arme er \u00e9n af os. Og dog er det en magel\u00f8s historie, fordi den ikke slutter med undergangen. Den er st\u00f8rre. Den ender med at begynde p\u00e5 ny \u2013 i solopgangen p\u00e5skemorgen.<\/p>\n
Den historie, som gemmer sig bag navnet Jesus, er ikke alene hans historie. Det er ogs\u00e5 blevet historien om os. Han blev f\u00f8dt som en af os og blev en del af vores almindelige historie for at inddrage os i sin egen magel\u00f8se historie. Den blev vi hver is\u00e6r inddraget i, da vi blev d\u00f8bt i hans navn. Da Jesu navn blev n\u00e6vnt over os ved d\u00e5ben, blev vi ikl\u00e6dt Kristus, som Paulus udtrykker det, som om kristendom er en dragt, vi har uden p\u00e5 alt det andet, vi ogs\u00e5 er. Eller inderst inde under det. I Jesu navn, n\u00e5r vi er ikl\u00e6dt Kristus, kan vi se Gud i \u00f8jnene som tillidsfulde b\u00f8rn, der kender deres far \u2013 ogs\u00e5 ved nattetid. Og vi kan se p\u00e5 det \u00e5r, der ligger bag os, og det \u00e5r, der skal komme, i lyset af hans milde ansigt \u2013 som del af en magel\u00f8s historie, der ikke ender med undergang, men begynder p\u00e5 ny i solopgangen i evigheden.<\/p>\n
<\/p>\n
Heda Margolius Kovaly kom ikke til at leve lykkeligt i Prag til sine dages ende. Tv\u00e6rtimod, s\u00e5 var der allerede fra 1948 mennesker, der blev tortureret af politiet og sat i fangelejre og henrettet af regimet igen. Blandt dem Hedas mand, der blev d\u00f8mt for landsforr\u00e6deri og henrettet under den s\u00e5kaldte Slansky-proces i 1952. I indledningen til sin bog, \u201dUnder en ond stjerne\u201d, skriver hun s\u00e5dan her: \u201dTre kr\u00e6fter har formet mit livs landskab. To af dem knuste den halve verden. Den f\u00f8rste kraft var Adolf Hitler, den anden Josef Stalin.\u201d Men s\u00e5 forts\u00e6tter hun: \u201dDen tredje var meget lille og svag, ja faktisk usynlig. Det var en sky lille fugl i min brystkasse, en tomme eller to over min mave. P\u00e5 de mest uventede tidspunkter kunne fuglen v\u00e5gne op, l\u00f8fte sit hoved og baske henrykt med vingerne. S\u00e5 l\u00f8ftede jeg ogs\u00e5 hovedet, for i det korte \u00f8jeblik vidste jeg med sikkerhed, at k\u00e6rlighed og h\u00e5b har uendeligt st\u00f8rre magt end had og raseri, og at der et eller andet sted p\u00e5 den anden side af min horisont eksisterede et uforg\u00e6ngeligt liv, der altid ville sejre.\u201d<\/p>\n
Vi genkender billedet fra de smukkeste salmer: \u201dOg som p\u00e5skesalmen klinger, vokser sj\u00e6lens fuglevinger\u201d. Billedet af h\u00e5bet og gl\u00e6den som en sky lille fugl, der v\u00e5gner p\u00e5 de mest uventede tidspunkter i vores hjerter. \u201dLad vort hjertes l\u00e6rkeslag hilse Herrens klare dag, som st\u00e5r op af d\u00f8de\u201d. Men nogen skal l\u00e6gge den fugl i et barns hjerte. Og nogen skal v\u00e6kke den i den voksne. Det g\u00f8r de mennesker, der holder af os. Og det g\u00f8r barnet, der f\u00e5r navnet Jesus. Ogs\u00e5 i vores livs landskab er der kr\u00e6fter, der knuser. Det ved vi ved udgangen af 2020. Men Jesus bliver ved med at kalde p\u00e5 fuglen i vores hjerter og give os vished om, at k\u00e6rlighed og h\u00e5b har uendeligt st\u00f8rre magt end sygdom og d\u00f8d, og at der et eller andet sted p\u00e5 den anden side af vores horisont eksisterer et uforg\u00e6ngeligt liv, der altid vil sejre. Amen.<\/p>\n
<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n
DK 8000 Aarhus C<\/p>\n
mfl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Nyt\u00e5rsdag | Lukas 2,21 | af Marianna Frank Larsen | Tallene er ubegribelige. 77.297 j\u00f8der fra Prag omkom mellem 1941 og 1945. De svageste af dem d\u00f8de allerede under transporten. De fleste blev gasset eller skudt i udryddelseslejrene, mange sultede eller fr\u00f8s eller sled sig ihjel eller d\u00f8de af sygdom i arbejdslejrene, og de sidste […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4141,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,111,636,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-4143","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4143","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4143"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4143\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4144,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4143\/revisions\/4144"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4141"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4143"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4143"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4143"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=4143"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=4143"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=4143"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=4143"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}