Der findes vist et program, der hedder fra skrot til slot. Det er s\u00e5dan et boligprogram, hvor en gammel, udpint r\u00f8nne laves om til en fantastisk bolig med alle mulige finurligheder og indretning, alts\u00e5 s\u00e5dan noget med, at en mand tager et gammelt br\u00e6t, og lige pludseligt er det et spisebord til 12 i en tjekket spisespise \u2013 alt det, som man godt ved, aldrig kommer til at ske i ens egen boligindretning, hvor man k\u00e6mper med bare at f\u00e5 et enkelt billede til at h\u00e6nge lige. I dagens evangelium synes det at v\u00e6re omvendt \u2013 fra slot til skrot. De tre vism\u00e6nd fra \u00d8sterland, som vi alts\u00e5 ikke kender antallet p\u00e5 \u2013 det er traditionen, der har sagt, at n\u00e5r der var tre gaver, var der nok ogs\u00e5 tre vism\u00e6nd \u2013 men antallet fremg\u00e5r faktisk ikke af det, som Matt\u00e6us fort\u00e6ller. Han har sit fokus et andet sted, nemlig p\u00e5 det, at disse mystiske vism\u00e6nd helt ovre fra et \u00d8sterland faktisk g\u00e5r forkert \u2013 de g\u00e5r til slottet i Jerusalem, mens det egentlig handler om skrottet derude ved den lille stald i Betlehem. Jeg er ikke helt overbevist om deres evner til at f\u00f8lge eller tyde den lysende stjerne med s\u00e5dan en megafejltagelse \u2013 at tro, at stjernen hang ved slottet og ikke ved skrottet. Man kan f\u00e5 den mistanke, at de tre vise m\u00e6nd slet ikke kiggede op, men derimod ned og bare p\u00e5 forh\u00e5nd antog, at stjernen med selvf\u00f8lgelighed ville f\u00f8re dem til kongeslottet i Jerusalem, s\u00e5 de slet ikke beh\u00f8vede at kigge op p\u00e5 stjernen. Hvor ellers ville man finde et kongebarn? De troede, at de vidste, hvor de var p\u00e5 vej hen, men alts\u00e5 ikke s\u00e5ledes, ledestjerne eller ej! I dag er den sidste dag i julen i vores kirke. Det er sidste dag, vi skal h\u00f8re om staldkrybben, stjerner, vism\u00e6nd og fine gaver fra \u00d8sterland. Men der er alligevel noget, der er lidt anderledes end den fort\u00e6lling, vi h\u00f8rte juleaften om det lille krybbebarn. Der endte det hele i harmoni med h\u00e6rskarer af engle, der sang om fred p\u00e5 jord til mennesker med Guds velbehag. Det er noget anderledes i dag, idyllen varer ikke ved. Det er verden, som vi kender den. En skygge kastes ind over stalden, hvor det lille Jesusbarn befinder sig. Det er ikke idel lykke. Freden er det s\u00e5 som s\u00e5 med. Man kan for s\u00e5 vidt ikke bebrejde de gode vism\u00e6nd, at de tog fejl af Jesus\u2019 f\u00f8dested, hvor man m\u00e5tte forvente, at magtens s\u00f8n kom til verden i slot og ikke en stald. Det siger noget centralt om magtfordelingen i evangeliet. Den magt, som Jesus kommer med ikke som jordisk konges\u00f8n, men som himmelsk konges\u00f8n, er noget anderledes end den brutale magt, som kongen inde i Jerusalem f\u00f3r frem med mod sine modstandere. Herodes forf\u00e6rdes over den nye, lille konges f\u00f8dsel og har kun ondt i f\u00f8dselsgave til ham og i \u00f8vrigt ogs\u00e5 til alle andre sm\u00e5 drengeb\u00f8rn under to \u00e5r, som han lod henrette. Med Herodes i fort\u00e6llingen bliver Jesu f\u00f8dsel i stalden til skr\u00e6mmende virkelighed for os i dag, en virkelighed, der r\u00e6kker langt ud over glansbilledet af den staldlige idyl.<\/p>\n
Men hvordan kommer vi til at forst\u00e5, at det faktisk er vores virkelighed, der tales om i denne fort\u00e6lling om Herodes og De tre vise m\u00e6nds bes\u00f8g i stalden hin dag? At vores tilv\u00e6relse p\u00e5 et eksistentielt plan er lig den tilv\u00e6relse, som Jesus blev f\u00f8dt ind i med de magtstrukturer i samfundet, som nu engang gjorde og g\u00f8r sig g\u00e6ldende? Julen er jo pragtfuld. Julen er fyldt af s\u00f8dme, b\u00e5de kulinarisk og menneskeligt set, den er fyldt med gl\u00e6de og lys. For det meste i hvert fald. For vi kan nok alle huske et \u00e5r eller to, hvor julen var r\u00e6dsom \u2013 pga. af det ene eller det andet. Det kan v\u00e6re pgr. en elsket persons d\u00f8d, skilsmisse, pludselig arbejdsl\u00f8shed eller andet, der har grebet helt vildt forstyrrende ind i vores cirkler og gjort julen kold og uvedkommende. Tilsyneladende i hvert fald. I \u00e5r kunne man sikkert med rette n\u00e6vne Coronaen som den store skygge. Vi har nok alle oplevet de jule, hvor Herodes har f\u00f8ltes mere vedkommende end det lille barn i krybben. Hvor Herodes i al sin magtfuldkommenhed simpelthen var et mere realistisk bud p\u00e5 en tilv\u00e6relsesopfattelse. Men det er faktisk netop derfor, at det lille barn i krybben overhovedet kom. Det er faktisk derfor, at vi overhovedet holder jul. Fort\u00e6llingen om den frygtelige og sk\u00e5nselsl\u00f8se kong Herodes er Matt\u00e6us\u2019 m\u00e5de at f\u00e5 os fortalt, at selvom livet er fyldt med Herodes\u2019er, der kaster lange skygger ind over vores liv, er der noget, der er st\u00e6rkere end ham. Og det er det lille barn, den inkarnerede k\u00e6rlighed, som han ikke form\u00e5ede at sl\u00e5 ihjel, at fjerne fra jordens eller himlens overflade eller p\u00e5 anden vis f\u00e5 uskadeliggjort. Det, som Herodes gerne ville, er s\u00e5dan set ikke s\u00e5 uforst\u00e5eligt. Han ville gerne bestemme. Over sig selv, over andre, over hele verden. Han ville s\u00e5dan set bare gerne v\u00e6re Gud. Og den eneste vej, han s\u00e5, var voldens og magtens vej. Som menneske ville han gerne v\u00e6re Gud. Det er vi mange, der gerne vil. Det kan godt v\u00e6re, at vi umiddelbart ikke er s\u00e5 slemme som Herodes, men vi vil ogs\u00e5 have magten. Vi har hver vores lille iboende Herodes. I hvert fald er vi mange, der gerne vil bestemme fuldst\u00e6ndigt over vores eget liv \u2013 v\u00e6re vores egen lykkes smed, som det hedder eller redakt\u00f8r i egen avis\/v\u00e6re selv hjemme, som det hedder p\u00e5 vestjysk. Men faktisk er det lige pr\u00e6cis derfor, at barnet blev f\u00f8dt i stalden; at Gud valgte at ikl\u00e6de sig k\u00f8b og blive et menneske. Gud blev menneske, ikke for, at mennesket skulle blive Gud, men for, at mennesket kunne forblive menneske og dermed optr\u00e6de menneskeligt over andre mennesker. Ikke for at vi skulle blive selvberoende guder i egne liv og, v\u00e6rre endnu, guder i andres liv! Ved at blive menneske viste Gud os vejen ikke til magt og storhed, men til at v\u00e6re og forblive menneske sammen med andre mennesker. Modbilledet til Herodes er det lille barn i krybben. Herodes er voksen og magtfuld, barnet er sp\u00e6dt og overgivet til verdens forgodtbefindende. Herodes tror<\/em> sig gud, barnet er <\/em>Gud. Herodes er den store konge i hovedstaden Jerusalem, Jesus er det ubetydelige barn i den lille udkantsby Betlehem, det barn, som Herodes\u2019 magt og v\u00e6lde og ondskab ikke kunne tage livet af, fordi ondskab aldrig kan f\u00e5 det sidste ord at sige i den verden, som er skabt af Gud. Det sidste ord f\u00e5r Gud, og det er k\u00e6rlighed. Derfor lod han sig f\u00f8de i afmagt. Det er m\u00e5ske det eneste sprog, den eneste handling, som ondskaben ikke forst\u00e5r og ikke kan bemestre og derfor heller ikke kan besejre. Ondskaben kan ikke forst\u00e5, at der er noget, der er st\u00f8rre end den selv. Og derfor kan ondskaben besejres af noget s\u00e5 tilsyneladende ubetydeligt som et sp\u00e6dbarn. Men hvilket sp\u00e6dbarn! Han fordriver ikke ondt med ondt, men med alt det, som rummes af k\u00e6rligheden. Amen.<\/p>\n <\/p>\n Sognepr\u00e6st Leise Christensen<\/p>\n DK 8200 Aarhus N<\/p>\n Email: lec(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det lille barn og den m\u00e6gtige Herodes \u2013 magt og k\u00e6rlighed | Helligtrekongers s\u00f8ndag | Matth\u00e6us 2,1-12 | af Leise Christensen | Der findes vist et program, der hedder fra skrot til slot. Det er s\u00e5dan et boligprogram, hvor en gammel, udpint r\u00f8nne laves om til en fantastisk bolig med alle mulige finurligheder og indretning, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3866,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,648,218,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-4191","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-matthaeus","category-leise-christensen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4191","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4191"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4191\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4194,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4191\/revisions\/4194"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3866"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4191"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4191"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4191"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=4191"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=4191"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=4191"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=4191"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}