![\"\"](\"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Bild-fu\u0308r-1.-So.-n.-Epiphanias-206x300.jpg\")
Maria, Josef og barnet i krybben. Der findes utallige fremstillinger af den scene. Men i denne jul s\u00e5 jeg en variation af barselsscenen, jeg aldrig f\u00f8r har set. Det er et billede, der stammer fra en fransk b\u00f8nnebog fra 1400-tallet. I forgrunden ser man gamle far Josef sidde med sv\u00f8belsesbarnet i armene. Han ser koncentreret p\u00e5 den lille. I sengen sidder Maria med en bog, som hun er mindst lige s\u00e5 koncentreret om og fordybet i. I en indhegning bag dem st\u00e5r et \u00e6sel, som b\u00f8jer sig over Josef og Jesus, og en ko, som ser p\u00e5 den l\u00e6sende Maria.<\/p>\n
Hvad forestiller det billede? En distr\u00e6t mor, der hellere vil l\u00e6se end passe b\u00f8rn? En omsorgsparat far, som kan skifte ble og sv\u00f8b? Ja, det vil nogen m\u00e5ske gerne se i det billede, men tiden, 1400-tallet, taget i betragtning tror jeg nu, at det er et billede af noget andet. Det forestiller en helt bestemt s\u00e6tning i juleevangeliet. Hyrderne g\u00e5r til Betlehem, finder barnet, Josef og Maria og fort\u00e6ller dem, hvad englen har fortalt om den nyf\u00f8dte, nemlig at han er Kristus. Og s\u00e5 kommer s\u00e6tningen, som 1400-talsmaleren har malet: \u201dMaria gemte alle ordene i sit hjerte og grundede over dem\u201d.<\/p>\n
Og maleren har alts\u00e5 vist det ved at lade hende sidde og l\u00e6se. Hjerte og hjerne som hinandens mods\u00e6tninger, tro og viden som to uforenelige st\u00f8rrelser og udtrykket om, at der er noget, som regel det vigtigste, som man ikke kan l\u00e6se sig til \u2013 alt det kender denne maler ikke til. Tv\u00e6rtimod. At grunde over ordene, at undre sig over og fors\u00f8ge at finde ud af, hvad det betyder, at den nyf\u00f8dte er en stor gl\u00e6de for hele folket og en frelser \u2013 det kan man tilsyneladende l\u00e6se sig til.<\/p>\n
Og derfor skal vi nu denne f\u00f8rste s\u00f8ndag efter julens afslutning med op i templet. Op til de l\u00e6rde. Derop, hvor de gamle skrifter huskes og studeres og granskes. Derop, hvor den lille, der er kravlet ud af sv\u00f8bet, nu folder sig ud som en ivrig, nysgerrig og rapk\u00e6ftet 12\u00e5rig. Klog er han. S\u00e5 klog, at han lytter til l\u00e6rerne og stiller dem sp\u00f8rgsm\u00e5l. Vel for selv at blive klogere. Vel fordi han, som sin t\u00e6nksomme mor, ved, at man kan f\u00e5 forstand af andres ord og viden. Det gamle er ikke sludder og vr\u00f8vl og noget, tiden er l\u00f8bet fra. De<\/em> gamle er ikke h\u00e5bl\u00f8se fortidslevn. Kingos lidet flatterende beskrivelse af dem i salmen, vi sang f\u00f8r, m\u00e5 s\u00e5 afgjort st\u00e5 for Kingos egen regning. Evangelisten Lukas skildrer templets l\u00e6rere med anderledes respekt. For de lytter p\u00e5 deres side ogs\u00e5 til den 12\u00e5rige. \u201dAlle undrede sig over hans indsigt og de svar, han gav\u201d, stod der. Det er beskrevet, som om de s\u00e5dan set hygger sig meget godt samme og finder berigelse i hinandens selskab, den unge og de vise, gamle m\u00e6nd. Et f\u00e6llesskab p\u00e5 tv\u00e6rs af alder.<\/p>\n <\/p>\n Og det i sig selv er der vel en opbyggelig pointe i. Den hovne overtro p\u00e5 at vi bliver klogere og klogere fra generation til generation, skal man v\u00e6re meget dum og historiel\u00f8s for at fastholde. De gamle vidste noget, vi har glemt. Det skal man s\u00e5m\u00e6nd bare have fors\u00f8gt sig med klejnekogning i sidste m\u00e5ned for at have erfaret. Og omvendt ved vi noget, de gamle ikke anede. Men summen af viden og begavelse har formodentlig v\u00e6ret nogenlunde konstant igennem menneskehedens generationer.<\/p>\n Men der er mere i Lukas\u2019 fort\u00e6lling om den 12\u00e5rige i templet end det. For det er jo ikke kun l\u00e6rerne, de kloge, gamle j\u00f8der, Jesus er blevet tilbage for at m\u00f8de og tale med. Han er i templet, fordi \u201djeg b\u00f8r v\u00e6re hos min far\u201d, siger han til Maria, da hun p\u00e5 tredjedagen finder han igen. Og de ord gemmer hun nu i sit hjerte, d\u00e9r, hvor julenats engleord allerede ligger.<\/p>\n L\u00e6rdommens sted som faderhuset. Gud som den, der er d\u00e9r, hvor mennesker grunder, undres, taler sammen og bliver klogere af det. Det er s\u00e5dan set et lille billede af en menighed og en gudstjeneste. Et billede til os af, hvad en god gudstjeneste er: Guds m\u00f8de med os. Eftertanke, undren, samtale, oplysning.<\/p>\n S\u00e5dan er den gode s\u00f8ndagsgudstjeneste. Eftert\u00e6nksomt, undrende, samtalende og oplysende m\u00f8de.<\/p>\n Og derfor holder vi gudstjeneste. For at m\u00f8des s\u00e5dan med Gud og m\u00f8des s\u00e5dan med hinanden. De to ting kan ikke adskilles. Og har man engang imellem sv\u00e6rt ved at finde lysten til at komme af sted i kirke s\u00f8ndag morgen, s\u00e5 kan det v\u00e6re begrundelsen: Man skal ikke g\u00e5 i kirke for sin egen skyld, men for de andres. Dem, der ellers ikke ville have noget at holde gudstjeneste med.<\/p>\n For den 12\u00e5riges ord om, at han burde v\u00e6re hos sin far, gjaldt ikke kun ham selv. De g\u00e6lder ogs\u00e5 alle hans s\u00f8skende. Ogs\u00e5 for os g\u00e6lder det: Vi b\u00f8r v\u00e6re hos vores far. Og det har lige siden den julenat, hvor den far besluttede at blive menneske, betydet, at vores plads er her i den verden, hvor han selv har sat os st\u00e6vne. P\u00e5 kirkeb\u00e6nken og p\u00e5 b\u00e6nken nede ved Aldi, ved alterbordet og ved sofabordet i lejligheden p\u00e5 plejehjemmet, ved d\u00f8befonten og der, hvor den irriterede kollega og udygtige leder alligevel viste sig at v\u00e6re de klogeste.<\/p>\n For det har v\u00e6ret jul. Gud blev menneske. Og derfor er Gud nu at finde i det menneskelige.<\/p>\n Derfor ligger kirken her midt i byen. I al sin s\u00e6rlighed midt i alt det almindelige. Og her mindes vil hele tiden om det: At det guddommelige er at finde i det menneskelige.<\/p>\n N\u00e5r vores lidt \u00e6ldre end 12\u00e5rige ved konfirmationen forlader stolen, som st\u00e5r ud for b\u00e6nken med for\u00e6ldre, bedstefor\u00e6ldre og s\u00f8skende, alt det hjemlige og kendte. Og s\u00e5 g\u00e5r den unge op til alteret, kn\u00e6ler ned og bliver endnu engang kaldt for Guds s\u00f8n eller datter. Hvorp\u00e5 de, der lige er blevet kaldt guddommelige, g\u00e5r tilbage til deres plads \u2013 pladsen i verden, i familien, i samfundet.<\/p>\n Eller n\u00e5r vi st\u00e5r her ude p\u00e5 Kirkepladsen, og kisten er sat ind i rustvognen. Ordene har lige lydt, at vi og den d\u00f8de komme af og bliver til jord, fordi det er jorden, vi skal opst\u00e5 af. Vi er alle sammen lige blevet d\u00f8mt til at v\u00e6re indbyggere i Himmeriget. Og s\u00e5 lyder der en ferieglad barnestemme henne fra Torvet: \u201dMama, guck mal\u201d, og en cyklist svinger om hj\u00f8rnet p\u00e5 vej i banken. Vi opdager pludselig, hvor vi er, og det er helt almindelig hverdag.<\/p>\n Eller vi k\u00f8rer hjem fra kirken om s\u00f8ndagen. VI tjekker benzinprisen som s\u00e6dvanligt, eller vi smutter omkring bageren efter det daglige rugbr\u00f8d. Vi g\u00f8r det helt almindelige, selv om vi lige har h\u00f8rt og set og smagt, at vi er Guds b\u00f8rn og Kristi medarvinger. Vi tager hjem til Beddingen og Damtoften, Ringk\u00f8bing og Nazaret og ved samtidig, at det ogs\u00e5 er Vorherres sted.<\/p>\n Vi har f\u00e5et ord at gemme og grunde over. Ord at tage frem og undres over, blive klogere af og tale sammen om, indtil vi<\/em> bliver v\u00e6k, og de andres verden ikke mere er vores, og tiden g\u00e5r videre uden os. Og Vorherre selv m\u00e5 tage ordet i munden og sige det til os igen p\u00e5 tredjedagen: Du er stadig, hvor du b\u00f8r v\u00e6re, her hos mig, din far og din Gud. Amen.<\/p>\n <\/p>\n Provst Margrethe Dahlerup Koch<\/p>\n Fjord Alle 13<\/p>\n DK-6950 Ringk\u00f8bing<\/p>\n E-mail: mdk(a)km.dk<\/p>\n <\/p>\n The picture is from the public domain.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Gud er der, hvor mennesker grunder, undres og bliver klogere af det | 1.s\u00f8ndag efter Helligtrekonger | Luk 2, 41-52 | af Margrethe Dahlerup Koch | Salmer: 411-101-139-140-749 Gud er der, hvor mennesker grunder, undres og bliver klogere af det Maria, Josef og barnet i krybben. Der findes utallige fremstillinger af den scene. Men i […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3858,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,111,636,180,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-4239","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-margrethe-dahlerup-koch","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4239","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4239"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4239\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4240,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4239\/revisions\/4240"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3858"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4239"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4239"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4239"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=4239"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=4239"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=4239"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=4239"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}