{"id":4281,"date":"2021-01-14T23:37:19","date_gmt":"2021-01-14T22:37:19","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/static\/wp\/?p=4281"},"modified":"2021-01-14T23:42:33","modified_gmt":"2021-01-14T22:42:33","slug":"horelsen-og-de-andre-sanser","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/horelsen-og-de-andre-sanser\/","title":{"rendered":"H\u00f8relsen og de andre sanser"},"content":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag efter helligtrekonge  | 2. <\/strong>Mosebog 33, 18-23; Romerbrevet 12,6-16a; Johannesevangeliet 2, 1-11 | <\/em>af Christiane Gammeltoft-Hansen | <\/em><\/h3>\n

Af alle sanserne har h\u00f8resansen v\u00e6ret den foretrukne i den luthersk-evangeliske kirke. Vi kan undv\u00e6re meget \u2013 bare ikke det at f\u00e5 fortalt. \u00d8jne, n\u00e6se, mund, krop og \u00f8re. Da bliver disse fem. Men bedst er \u00f8ret. \u00d8ret er en parabol, der kan opfange signaler ogs\u00e5 p\u00e5 \u00e5ndelige frekvenser. F\u00f8rst h\u00f8re, derefter tro. Det er r\u00e6kkef\u00f8lgen.<\/p>\n

Ikke desto mindre er det smagssansen og synssansen, der aktiveres i dag. Og det er bibelteksterne selv, der aktiverer dem. Det sker med beretningen om en fest, der kunne v\u00e6re blevet husket for sin mangel, men i stedet huskes for sin overflod. Og det sker ved en Gud, vi f\u00f8rst kun f\u00e5r lov at se ryggen af, men for hvis ansigt vi ikke desto mindre lever her.<\/p>\n

Jeg \u201dd\u00e6kker med h\u00e5nden for dig, til jeg er kommet forbi\u201d, siger Gud til Moses if\u00f8lge 2 Mosebog. \u201dDerefter tager jeg min h\u00e5nd v\u00e6k, s\u00e5 du f\u00e5r mig at se fra ryggen. Mit ansigt m\u00e5 ingen se\u201d.<\/p>\n

Der er intet som et forbud, der kan aktivere forestillingsevnen. Den indre synssans.<\/p>\n

En fotograf udtalte engang, at fotografiet altid havde noget melankolsk over sig. Det var nemlig fortidigt. Det viste, hvad der havde v\u00e6ret, men som nu var slut. M\u00e5ske er det derfor Gud ikke vil have, at Moses skal se hans ansigt. Han vil ikke fanges ind i et billede, der hurtigt kan blive fortidigt. Et d\u00f8dt fotografi.<\/p>\n

Men et ansigt i sig selv er jo s\u00e5 langt fra d\u00f8dt. N\u00e5r kunstnere vil have os til at se, bruger de derfor ogs\u00e5 ofte ansigtet. De maler portr\u00e6tter, fordi der er noget s\u00e6rligt indtr\u00e6ngende p\u00e5 f\u00e6rde i ansigtet. Blikket kan fange os ind. Der er noget, det vil meddele os. M\u00e5ske en fordring om at blive taget vare p\u00e5. M\u00e5ske en fordring om at tr\u00e6de frem, s\u00e5 det kan blive til et m\u00f8de.<\/p>\n

Selv kunstnere, der ikke maler med pensler men med ord, m\u00e5 bruge ordbilleder om ansigtet. Som beskrivelsen af en elskedes blik, der med en forfatters ord kan lyde s\u00e5dan her:<\/p>\n

\u201dHans blik str\u00f8g hen over mig, som en bl\u00f8d pensel, der var ved at l\u00e6gge bladguld p\u00e5. Jeg stod i f\u00e6rd med at blive for\u00e6dlet, omskabt af et blik\u201d.<\/p>\n

Og ikke bare blikket g\u00f8r, at ansigtet er s\u00e6regent. Ogs\u00e5 tr\u00e6kkene har et s\u00e6rligt potentiale. Et ansigt kan \u00e6ndre sig og dog v\u00e6re det samme. Hvad vi f\u00f8ler, hvad vi oplever s\u00e6tter sig spor i ansigtet. B\u00e5de gl\u00e6de og sorg aftegner sig som linjer i det. Ansigtet er altid i forandring. Det kan netop ikke indfanges. Det er altid nyt og udtrykker derved p\u00e5 en eller anden m\u00e5de ideen om det uendelige.<\/p>\n

Ansigt til ansigt \u2013 det er her m\u00f8det finder sted og verden bliver st\u00f8rre. Ansigt til ansigt \u2013 det er her vi ind imellem pludselig ogs\u00e5 kan opdage, at vi er elsk-v\u00e6rdige.<\/p>\n

Det bliver umenneskeligt uden ansigtet. Som er der bare tale om en anonym genstand. Vi kommer til at mangle blikket. Derfor er det heller ikke nok med en Gud, vi kun m\u00e5 se ryggen af, som er han altid p\u00e5 vej v\u00e6k fra os.<\/p>\n

Men man skal ikke tage fejl \u2013 at leve \u201den face\u201d med Gud betyder ikke, at alle hemmeligheder er gennemskuet og g\u00e5derne oph\u00e6vet. Ligesom med ordet har vi ogs\u00e5 kun ansigtet p\u00e5 fortolkningens vilk\u00e5r. Ligesom vi altid fors\u00f8ger at afl\u00e6se hinandens ansigter: hvilken sindsstemning er den anden i? Hvad mener den anden med det, han eller hun siger? Hvad afspejler furene? Afspejler de et liv med meget smerte eller meget latter?<\/p>\n

Evangeliet er fort\u00e6llingen om en Gud, der er n\u00e6r. En Gud der ikke g\u00e5r v\u00e6k fra os, men kommer os i m\u00f8de. F\u00f8rste gang Jesus tr\u00e6der offentligt frem i Johannesevangeliet, er til et bryllup. Bev\u00e6gelsen er modsat den, Moses oplever. Her er der ingen, der bliver bedt om at tr\u00e6kke sig tilbage til dunkle kroge eller stille sig p\u00e5 afstand. Der er ingen h\u00e5nd, der holder os for \u00f8jnene, mens Gud g\u00e5r forbi. Der er fest, og Gud er med.<\/p>\n

Mon ikke de to, der skal giftes, har oplevet at blive for\u00e6dlet i hinandens blik. Nu f\u00f8jer Gud s\u00e5 \u00e6del vin til, som er det for\u00e6dlingen af selve livet, der gemmer sig i forvandlingen fra vand til vin. Og vi ser det hele for vores indre blik. De store kar, det klare vand og derefter, den dybe, r\u00f8de, fl\u00f8jlsagtige vin. Og der er lugtene, smagsnuancerne, og \u00e5nden der indfinder sig i mere end en forstand.<\/p>\n

Det kan godt v\u00e6re, at vi i kirken ikke har ry for at v\u00e6re l\u00f8sslupne og synderligt feststemte. Men det er ikke desto mindre evangeliet i dag. Der er fest, og der er nok at drikke til, at festen kan forts\u00e6tte i lang tid. 600-700 liter vin. Det er immerv\u00e6k noget. Det kan n\u00e5 at blive ret muntert.<\/p>\n

Og bag om det hele tegnes der et Gudsbillede, der viser, at Gud er den der ikke vender ryggen til, men tr\u00e6der ind i verden og vores f\u00e6llesskaber og beriger dem. Det er stadig g\u00e5defuldt. Det overskrider hvad vi forst\u00e5r, og hvad tanken kan f\u00f8lge med til. Men det er ogs\u00e5 tydeligt. Det er n\u00e5digt og gavmildt.<\/p>\n

Og s\u00e5 en tilf\u00f8jelse. Det var p\u00e5 den tredje dag, at der var bryllup, skriver Johannes. Det var ogs\u00e5 p\u00e5 den tredje dag, at Jesus stod op fra de d\u00f8de. Der er et eller andet ved det bryllup, der ikke kun handler om nu, men ogs\u00e5 om det der skal komme. At vi kan se frem til en fest derude engang i fremtiden, hvor evigheden har taget over.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig har \u00f8ret betydning, for ordet har betydning og vi skal have fortalt om Gud. Men der er ogs\u00e5 liv i de andre sanser. Smagen af vinen ved et bryllup s\u00e5vel som ved en nadver. Lyden af vand der med en h\u00e5nd h\u00e6ldes over en barns hoved. \u00d8jne der m\u00f8der en andens blik, og \u00f8jne der opdager, at man selv er set. M\u00e5ske vi endda ogs\u00e5 h\u00f8rer bedre, n\u00e5r de andre sanser er med. Amen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Sognepr\u00e6st Christiane Gammeltoft-Hansen<\/p>\n

DK-2000 Frederiksberg<\/p>\n

E-mail: cgh(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag efter helligtrekonge  | 2. Mosebog 33, 18-23; Romerbrevet 12,6-16a; Johannesevangeliet 2, 1-11 | af Christiane Gammeltoft-Hansen |  Af alle sanserne har h\u00f8resansen v\u00e6ret den foretrukne i den luthersk-evangeliske kirke. Vi kan undv\u00e6re meget \u2013 bare ikke det at f\u00e5 fortalt. \u00d8jne, n\u00e6se, mund, krop og \u00f8re. Da bliver disse fem. Men bedst er \u00f8ret. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3078,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5,39,41,2,157,283,108,111,658,425,660,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-4281","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-exodus","category-johannes","category-roemer","category-at","category-beitragende","category-christiane-gammeltoft-hansen","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-johannes","category-kapitel-12-chapter-12-roemer","category-kapitel-33-chapter-33-exodus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4281","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4281"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4281\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4283,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4281\/revisions\/4283"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3078"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4281"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4281"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4281"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=4281"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=4281"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=4281"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=4281"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}