Der er et eller andet pudsigt med danskere og kirkegang.<\/p>\n
Det er en gammel historie.<\/p>\n
Man kan l\u00e6se pr\u00e6steindberetninger tilbage fra 1700 tallet, hvor der ude fra landet klages over at det er sv\u00e6rt at f\u00e5 samlet folk til gudstjeneste.<\/p>\n
Og mange kan fort\u00e6lle historier om pr\u00e6ster, der juleaften, hvor kirken var fuld, sk\u00e6ldte ud over, at folk ikke kommer p\u00e5 de almindelige s\u00f8ndage. Den taktik tror jeg ikke p\u00e5.<\/p>\n
Men hvorfor egentlig den bekymring for kirkegangen.<\/p>\n
Kan det ikke v\u00e6re mindst lige s\u00e5 godt at sidde p\u00e5 kroen og t\u00e6nke p\u00e5 kirken end at sidde i kirken og t\u00e6nke p\u00e5 kroen.<\/p>\n
Jo det kan det p\u00e5 en m\u00e5de.<\/p>\n
Kristendommen st\u00e5r og falder ikke med kirkegang.<\/p>\n
Fundamentet under det hele, det som kommer s\u00e5 klart til udtryk, hver gang vi holder d\u00e5b: at vores v\u00e6rdi som mennesker ikke er noget vi skal fortjene os vej til, at hvert eneste menneske fra begyndelsen af er enest\u00e5ende og uendeligt v\u00e6rdifuldt i Guds \u00f8jne – det budskab kan der ikke rokkes ved. Her g\u00f8r det ingen forskel om man g\u00e5r i kirke hver s\u00f8ndag eller sparer p\u00e5 kr\u00e6fterne og n\u00f8jes med at komme til jul eller i forbindelse med d\u00e5b og konfirmation og bryllup og begravelse. Guds forhold til os kan ikke m\u00e5les p\u00e5, hvor ofte vi g\u00e5r i kirke.<\/p>\n
Alligevel mener jeg, det med kirkegangen har sin betydning. Ikke for Guds forhold til os, men for vores forhold til Gud og dermed til os selv og vores medmennesker og vores omverden.<\/p>\n
Vi skal ikke g\u00e5 i kirke for Guds skyld, men for vores egen og vores nabos skyld.<\/p>\n
Man kunne m\u00e5ske sammenligne det at g\u00e5 til gudstjeneste med det at sidde i en lun krog og slikke solskin en for\u00e5rsdag. Det g\u00f8r vi ikke for solens skyld, men for vores egen, for at suge lys og varme til os, for at nyde det og gl\u00e6de os og helt af os selv b\u00e6rer vi lidt af det lys og den gl\u00e6de med os ud i den hverdag vi deler med hinanden.<\/p>\n
Gudstjenesten er eller skulle meget gerne v\u00e6re s\u00e5dan et rekreations sted, et sted, hvor vi kan f\u00e5 lov til hver is\u00e6r at sidde en time i fred for telefon og opvaskemaskine og se p\u00e5 vores liv i et andet perspektiv end hverdagens.<\/p>\n
Gudstjenesten er et oplysnings sted, hvor vi bliver opm\u00e6rksom p\u00e5 hvad det egentlig er, vi sammen tror p\u00e5, og hvad det har af betydning for vores f\u00e6lles liv.<\/p>\n
Ved Gudstjenesten skulle der gerne ske noget af det samme som i evangeliet i dag. Der blev kastet et nyt lys ind over de tre disciple, Peter og Jakob og Johannes deroppe p\u00e5 Tabor bjerg. Da Jesu ansigt lyste som solen og hans kl\u00e6der blev hvide som lyset, s\u00e5 de, at Jesus ikke kun var et menneske, men ogs\u00e5 Gud. Da han talte med de gamle profeter Moses og Elias, opdagede de, at Jesus ikke kun bar et barn af tiden, men at han ogs\u00e5 bar noget af evigheden med sig. Og da de h\u00f8rte Guds stemme fra skyen blev de bekr\u00e6ftet i, at det her ikke bare var deres egne dr\u00f8mmesyner, men at det, de s\u00e5 var sandt.<\/p>\n
P\u00e5 samme m\u00e5de vil gudstjenesten \u00e5bne vores \u00f8jne og \u00f8rer og hjerter for perspektiver, vi i vores almindelige fortravlede hverdag, sj\u00e6ldent har sans for eller giver os tid til. Orglet og salmesangen er en genklang af den himmelske lovsang, en tak til Gud for et liv, vi ikke selv har fundet p\u00e5, og som vi ikke skylder os selv. Alterskranken heroppe er kun den ene ende af<\/p>\n
Et v\u00e6ldigt bord, hvis anden ende r\u00e6kker helt ind i himlen, og hvor der er plads til alle Guds mennesker, b\u00e5de levende og d\u00f8de. Og Hellig\u00e5nden, som vi ikke kan se, puster nyt liv i os, inspirerer os, overrasker og provokerer os, s\u00e5 vi bliver skubbet ud af vores forudfattede meninger og bliver mere levende og rummelige mennesker.<\/p>\n
Ved gudstjenesten bliver vi mindet om, at historien med Gud og os er en lang historie, som langt fra er slut endnu. I den gammeltestamentlige l\u00e6sning f\u00f8r, h\u00f8rte vi om Moses\u2019 m\u00f8de med Gud p\u00e5 Sinaj bjerg. Hans ansigt str\u00e5lede, da han havde talt med Gud. S\u00e5 st\u00e6rk var den oplysning, han havde v\u00e6ret udsat for, at folk blev helt forf\u00e6rdede, n\u00e5r de s\u00e5 genskinnet af det i Moses\u2019 ansigt, s\u00e5 han m\u00e5tte tild\u00e6kke ansigtet, n\u00e5r han talte til dem.<\/p>\n
Mennesker ikke t\u00e5le at se Gud ansigt til ansigt. I kan t\u00e6nke p\u00e5 f\u00f8rste gang Moses m\u00f8dte Gud ved den br\u00e6ndende tornebusk. Da Moses nysgerrigt n\u00e6rmede sig, r\u00e5bte Gud fra busken: \u201dDu m\u00e5 ikke komme n\u00e6rmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du st\u00e5r p\u00e5 er hellig jord!\u201d Straks skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud.\u00a0 Og der fik Moses s\u00e5 sit livs opgave: at vende tilbage til \u00c6gypten for at befri sine israelitiske landsm\u00e6nd fra slaveriet. Og Gud navngav sig overfor Moses: Jahwe,\u00a0 d.v.s. \u201dJeg er den, jeg er!\u201d. \u201dSig til dit folk, at \u201dJeg er\u201d har sendt dig!\u201d<\/p>\n
Problemet med vores pudsige danske forbehold ove rfor gudstjenesten er, at hvis vi ikke kommer her ret tit, s\u00e5 risikerer vi at blive bombet tilbage til Moses. S\u00e5 bliver Gud lige s\u00e5 fjern og farlig og frygtindgydende, som han var dengang p\u00e5 Sinaj bjerg. Han bliver en Gud vi finder i naturen p\u00e5 en smuk morgen eller ved en stemningsfuld solnedgang. En Gud vi takker, n\u00e5r det g\u00e5r os godt i livet, men som vi skjuler os for, n\u00e5r det g\u00e5r sk\u00e6vt, n\u00e5r vi mister vores k\u00e6re for tidligt, n\u00e5r vi g\u00e5r glip af alt det vi havde dr\u00f8mt om, nu vi endelig skulle til at nyde tilv\u00e6relsen. S\u00e5 kommer vi til at opfatte Gud som en ubegribelig, tilf\u00e6ldig sk\u00e6bnegud. Eller vi pr\u00f8ver med de 10 bud i den ene h\u00e5nd og vores egen retf\u00e6rdighedssans i den anden at skabe en form for orden i tilv\u00e6relsen, og s\u00e5 bliver det meget let til at vi t\u00e6nker: noget for noget, n\u00e5r venskab skal holdes og \u00f8je for \u00f8je og tand for tand, n\u00e5r uretf\u00e6rdighed skal afregnes. Og videre ad den vej kommer vi til at opfatte det, der g\u00e5r galt her i verden som de andres skyld, de onde, dem p\u00e5 de sorte heste, mens vi t\u00e6nker om os selv som dem, der k\u00e6mper for det gode og rigtige, og som ikke kun g\u00e5r i krig for egne interesser, men i virkeligheden k\u00e6mper p\u00e5 Guds side mod alverdens m\u00f8rkm\u00e6nd og dj\u00e6velskab.<\/p>\n
Hvis vi som kristne ikke giver os tid til at g\u00e5 til gudstjeneste og lytte til den Jesus Kristus, som vi ved d\u00e5ben har f\u00e5et navn efter, s\u00e5 gror vi fast i vores egne fordomsfulde forestillinger om Gud og verden og andre mennesker, s\u00e5 kommer vi til at savne perspektiv p\u00e5 vores eget liv og inspiration til livet med andre.<\/p>\n
Og det er til at gr\u00e6de over, n\u00e5r Gud nu faktisk har en historie med mennesker, der f\u00f8rer videre end til Moses.<\/p>\n
Det er kristendommens k\u00e6rne. Dette: at den Gud der i sin majest\u00e6tiske storhed som universets skaber og tidernes herre er lige s\u00e5 ubegribelig for os som han var for Moses og de gamle israelitter, han har vist sig for os i barnet fra Betlehem, i manden fra Nazareth, i Jesus Kristus. Vi form\u00e5r ikke at dr\u00f8mme eller tro eller t\u00e6nke os vej til Gud. Vi er helt afh\u00e6ngige af, at han selv kommer ned til os.<\/p>\n
Det var, hvad der skete med Jesus. Han fortalte os, at Gud i himlen er ganske anderledes end vi havde forestillet os. At Gud ikke er en fjern, vilk\u00e5rlig magt eller en h\u00e5ndh\u00e6ver af en ub\u00f8jelig streng lovm\u00e6ssighed, men at hans inderste v\u00e6sen er k\u00e6rlighed, en k\u00e6rlighed, som satte alt ind p\u00e5 at n\u00e5 menneskers hjerter.<\/p>\n
Det blev meget klart den dag p\u00e5 Tabor bjerg. Peter og Jakob og Johannes blev lige s\u00e5 r\u00e6dselsslagne over det forklarelsens lys, de s\u00e5, som Moses gjorde det ved tornebusken. De faldt ned p\u00e5 deres ansigter.<\/p>\n
Men lagde I m\u00e6rke til, hvad der videre skete? Jesus lod dem ikke blive i frygten. Han rakte ud efter dem og r\u00f8rte ved dem, han rejste dem op og sagde til dem, at de ikke skulle v\u00e6re bange.<\/p>\n
I Jesus l\u00e6rer vi Gud at kende i \u00f8jenh\u00f8jde. I evangeliet m\u00f8der han mennesker p\u00e5 gaden, ved bordet, ved sygesengen, p\u00e5 d\u00f8dslejet, selv da han palmes\u00f8ndag rider sit folk i m\u00f8de som den ny tids konge, er det et \u00e6sel, han rider p\u00e5, s\u00e5 han stadig er i niveau med folk.<\/p>\n
Historien i dag om forklarelsen p\u00e5 Tabor bjerg minder os om, at Jesus midt i sin menneskelighed, ja netop i sin menneskelighed er Gud for os.<\/p>\n
S\u00e5dan som vi bliver mindet om det gennem ord og sakramenter hver gang vi holder gudstjeneste. Som vi f\u00e5r det sunget og bedt og bekendt med vore egne l\u00e6ber, s\u00e5 det kan g\u00e5 op for os, at det her ikke bare er en gammel historie, men en stadig lige ny, overraskende, provokerende og inspirerende historie, som ogs\u00e5 ang\u00e5r os.<\/p>\n
En historie som fort\u00e6ller os, at gr\u00e6nsen mellem lys og m\u00f8rke, godt og ondt, sandhed og l\u00f8gn ikke g\u00e5r mellem os og nogle andre, s\u00e5 vi kan klare problemet ved at lukke dem ude, men at gr\u00e6nsen g\u00e5r midt ned gennem hver eneste af os, s\u00e5 den kamp, der skal k\u00e6mpes\u00a0 f\u00f8rst og fremmest er en kamp vi m\u00e5 k\u00e6mpe i og med os selv.<\/p>\n
Og s\u00e5 er der en vigtig pointe mere, vi lige skal have med i dag. Nemlig den, at Jesus ikke blev deroppe p\u00e5 bjerget med de tre disciple, som Peter ellers, da han f\u00f8rst havde v\u00e6nnet sig til lyset, pr\u00f8vede at overtale ham til det. Peter ville gerne blive deroppe p\u00e5 bjerget langt v\u00e6k fra hverdagens sorger og problemer. Men Jesus lod ham ikke blive deroppe. Han tog ham med ned igen. Og allerede p\u00e5 vejen ned ad bjerget blev han m\u00f8dt af en fortvivlet far, der bad ham om at hj\u00e6lpe ham med hans epileptiske dreng.<\/p>\n
P\u00e5 samme m\u00e5de skal vi heller ikke blive her i kirkerummet, selvom her kan v\u00e6re rart at v\u00e6re, n\u00e5r man har v\u00e6nnet sig lidt til det. For det er uden or kirked\u00f8ren, at vores kristentro skal s\u00e6tte frugt. Det er derude i livet mellem os, p\u00e5 gaden, ved bordet, ved sygesengen, p\u00e5 d\u00f8dslejet, at inspirationen fra Jesu ord og gerninger skal kaste lys over os, s\u00e5 vi skal kunne gl\u00e6de os over og hj\u00e6lpe hinanden med at leve dette s\u00e6re, sv\u00e6re, fantastiske menneskeliv.<\/p>\n
Mens Moses var alene p\u00e5 Sinaj, var der tre disciple med Jesus p\u00e5 Tabor bjerg. For kristendommen er nu engang ikke noget vi kan have alene og for os selv. Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, vil jeg v\u00e6re midt iblandt dem, sagde Jesus. Kristentroen lever af, at vi deler den med hinanden. Derfor er det en god id\u00e9 en gang imellem at g\u00e5 i kirke, for vores egen og vores nabos skyld. Amen.<\/p>\n
<\/p>\n
Biskop Peter Fischer-M\u00f8ller<\/p>\n
Roskilde<\/p>\n
Email: pfm(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Sidste s\u00f8ndag efter helligtrekonger | 2. Mos. 34, 27-35 og Matt. 17,1-9 | af Peter Fischer-M\u00f8ller | Der er et eller andet pudsigt med danskere og kirkegang. Det er en gammel historie. Man kan l\u00e6se pr\u00e6steindberetninger tilbage fra 1700 tallet, hvor der ude fra landet klages over at det er sv\u00e6rt at f\u00e5 samlet folk […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3870,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,667,3,344,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-4299","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-17-chapter-17-matthaeus","category-nt","category-peter-fischer-moller","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4299","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4299"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4299\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4300,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4299\/revisions\/4300"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3870"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4299"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4299"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4299"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=4299"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=4299"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=4299"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=4299"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}