\u00a0<\/strong>S\u00f8ndagen falder i \u00e5r lige efter kyndelmisse, og corona-pandemien har n\u00e6sten varet et \u00e5r. Jeg har derfor valgt at tematisere l\u00e6ngsel, t\u00e5lmodighed og sk\u00f8nheden, der skal forandre verden (Dostojevski). Desuden m\u00e5 der kun v\u00e6re ganske f\u00e5 til gudstjeneste, s\u00e5 de f\u00e5r n\u00e6sten af sig selv en mere enkel, sj\u00e6les\u00f8rgerisk og stilf\u00e6rdig tone.<\/p>\n Salmer: Der l\u00e6ses fra Bibelen 2020.<\/p>\n Alle f\u00e5r salmeark, og der er p\u00e5h\u00e6ftet et lille gr\u00e5t hvedekorn med tape (coronasikkert \uf04a)<\/p>\n \u00a0<\/strong>Sk\u00f8nhedsrige<\/strong><\/p>\n \u201dSk\u00f8nheden skal forandre verden\u201d, siger man i den \u00f8stlige del af den kristne kirke. Sk\u00f8nhed \u2013 ikke sm\u00e5t forst\u00e5et. Ikke som pynt eller overflade. Ikke glat hud, eller smagfulde boliger. Ikke engang den smukkeste musik eller mest vidunderlige solopgang. Vi tr\u00e6nger til det. Vi l\u00e6nges efter det. At verden forandres. Aldrig har vi l\u00e6ngtes som i \u00e5r: Trange tider langsomt skrider, og det slider p\u00e5 os. Modl\u00f8sheden ligger lige for. Mere hos nogen end hos andre. Vi har s\u00e5 forskellige sind og s\u00e5 forskellige liv. Da I kom i kirke i dag, fik I hver en lille hvedekerne. Bare \u00e9n. Den rummer et sk\u00f8nhedsrige. Det kan vi ikke se. S\u00e5dan en lille gr\u00e5 en\u2026. men det er s\u00e5dan det er\u2026.. Om kort tid s\u00e5s jorden til med kerner mage til den du nu holder i h\u00e5nden\u2026.. og det spirer og bliver til aks\u2026 den smukkeste mark med vajende korn. Godt at vi kan komme i kirken og h\u00f8re det\u00a0 I har noget at h\u00e5be p\u00e5: Ham der \u00f8dsler ud over alle gr\u00e6nser. I hvedekornet, der lover os sommer og gyldne marker, h\u00f8st og mad p\u00e5 bordet. Liv. Hvedekornet som er et h\u00e5bstegn. En n\u00e6sten usynlig lille skal med et sk\u00f8nhedsrige i. Som skinner os i m\u00f8de og skaber vores modl\u00f8se venten om til glad forventning. H\u00f8r her! siger Jesus.\u201dDet er vigtigt at I h\u00f8rer, hvad jeg siger\u201d\u2026. Jesus fort\u00e6ller bare s\u00e5 anderledes om det, end vi er vant til. I Bibelen er der s\u00e5 mange forskellige billeder af Gud og Guds Rige \u2013 og Jesus fort\u00e6ller s\u00e5 mange lignelser\u2026. at vi bliver n\u00f8dt til at indse, at alt det, der har med Gud og tro at g\u00f8re ikke er en perfekt og skudsikker teori \u2013 men en levende fort\u00e6lling, som vi fort\u00e6lles ind i, hver gang vi h\u00f8rer det. En fort\u00e6lling om et sk\u00f8nhedsrige, der VIL livet. Som hele tiden venter p\u00e5 at fortr\u00e6nge l\u00f8gn og h\u00e5rdhed og kulde og folde sig ud.<\/p>\n I dag er det s\u00e5 billedet af bonden, der s\u00e5r, vi tager til os. Han er en underlig landmand. Hvis jeg s\u00e5 en landmand s\u00e5 hele Gl. Bjert til, og fortovet med, ville jeg jo tro, at der var noget galt med manden \u2013 og hvis han s\u00e5 oven i k\u00f8bet s\u00e5 forn\u00f8jet ud samtidig med, s\u00e5 ville jeg v\u00e6re sikker p\u00e5, at han var blevet bims. Ham, vi h\u00f8rer om i dag er netop s\u00e5dan bonde. Han er \u00f8dsel og ubekymret \u2013 og han er et billede p\u00e5 Gud. N\u00e5r du er ved at g\u00e5 til i modl\u00f8shed, og synes at det med at h\u00e5be og tro er s\u00e5 urimelig sv\u00e6rt at holde fast i – s\u00e5 skal du vide, at der er lagt et lille fr\u00f8 i dig, og det skal nok finde ned i frugtbar jord. Giv tid\u2026.Og l\u00e6r at v\u00e6re \u00f8dsel af bondemanden. Om ham ved vi jo \u2013 hvad de ikke vidste da historien f\u00f8rste gang blev fortalt \u2013 at han langfredag gav sit eget liv\u2026 for at Guds liv og sk\u00f8nhedsrige skulle v\u00e6re vores. At han blev en kerne, der blev lagt i jorden og opstod til liv i overflod.<\/p>\n D\u00e9t er det vigtigste, du kan h\u00f8re. Det er det vigtigste, du kan fort\u00e6lle videre \u2013 altid \u2013 og ikke mindst i denne tid. Fort\u00e6l videre med ord, der lyser verden op \u2013 og med handlinger, der n\u00e6rer h\u00e5bet. V\u00e6r \u00f8dsel. Noget skal nok spire. Og det er nok.<\/p>\n For n\u00e5r jorden er Guds, s\u00e5 sker der noget. Mange af os har pr\u00f8vet at st\u00e5 ved en kiste og h\u00f8re ordene: Af jord er du kommet \u2013 til jord skal du blive \u2013 af jord skal du igen opst\u00e5. En livskraft st\u00e6rkere end d\u00f8den. Det bliver for\u00e5r og h\u00f8st. Det ved den letsindige t\u00e5lmodige bonde. Og da vil der st\u00e5 en mark af bugnende fulde kornaks, der \u2013 stik imod hvad man kunne forvente \u2013 har f\u00e5et overtaget over torn og tidsel og ufrugtbar jord. Tag dit lille hvedekorn med hjem og l\u00e6g det ved din seng eller dit skrivebord eller hvor du nu f\u00e6rdes. Og lad det fort\u00e6lle det, du ikke kan undv\u00e6re at h\u00f8re:<\/p>\n Giv tid \u2026 h\u00e5b \u2013 og v\u00e6r h\u00e5b \u2013 for der er alt at h\u00e5be p\u00e5\u2026. et sk\u00f8nhedsrige er p\u00e5 vej. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Tine Illum<\/p>\n DK-6091 Bjert<\/p>\n Email: ti(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Seksagesima | Markus 4,1-20 | af Tine Illum | \u00a0S\u00f8ndagen falder i \u00e5r lige efter kyndelmisse, og corona-pandemien har n\u00e6sten varet et \u00e5r. Jeg har derfor valgt at tematisere l\u00e6ngsel, t\u00e5lmodighed og sk\u00f8nheden, der skal forandre verden (Dostojevski). Desuden m\u00e5 der kun v\u00e6re ganske f\u00e5 til gudstjeneste, s\u00e5 de f\u00e5r n\u00e6sten af sig selv en […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3869,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,157,108,111,149,3,109,414],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-4367","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-4-chapter-4-markus","category-nt","category-predigten","category-tine-illum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4367","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4367"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4367\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4368,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4367\/revisions\/4368"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3869"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4367"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4367"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4367"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=4367"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=4367"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=4367"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=4367"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n\u201dHer vil ties, her vil bies\u201d
\n\u201dI sne st\u00e5r urt og busk i skjul\u201d<\/p>\n
\nSk\u00f8nheden forst\u00e5et som Liv og Sandhed, der lyser ind i os. Som forandrer. Som forvandler. S\u00e5 den m\u00e5de, vi ser verden p\u00e5, forandres. S\u00e5 vi er i verden p\u00e5 en ny m\u00e5de. S\u00e5 verden forandres.
\nI glimt, som en anelse. Men nok til at vi ved, at sk\u00f8nheden, den forandrende sk\u00f8nhed findes.
\nJeg kan huske, da jeg som barn i 2. klasse sang \u201dI sne st\u00e5r urt og busk i skjul\u201d. Ikke at jeg anede, hvad sangen handlede om\u2026. men ordet SK\u00d8NHEDSRIGE\u2026.. og s\u00e5 lige i s\u00e5dan et rigtig kedeligt gr\u00e5gr\u00f8nmalet klassev\u00e6relse. Det var sv\u00e6rt at forestille sig noget sk\u00f8nhedsrige d\u00e9r. Og s\u00e5 var det lige pr\u00e6cis overhovedet ikke sv\u00e6rt. For ordet var der jo. Det fandtes. Og stod der og skinnede i klassev\u00e6relset p\u00e5 N\u00f8rre L\u00f8gum Centralskole \u2013 og verden var ikke den samme mere.<\/p>\n
\nDet er vinter. Det er gr\u00e5t. Vi har levet i en pandemi i n\u00e6sten et \u00e5r nu. Vintersangene, melodierne og vintersalmerne rammer os som aldrig f\u00f8r.
\nTr\u00e6theden kan is\u00e6r for nogen v\u00e6re ub\u00e6rlig tung, og salmens ord om de svage sind, skr\u00f8beligheden, kan vi n\u00e6sten m\u00e6rke\u2026.
\nDet findes i os og omkring os, det der s\u00e5 smukt i \u201dI sne st\u00e5r urt og busk i skjul\u201d kaldes \u201d\u00e5ndens vinterblund\u201d. Det er ikke bare naturen, der sover; vi fornemmer vel ogs\u00e5, at det kan v\u00e6re vores livskraft og livsmod, ja, vores \u00e5nd.
\nI salmerne dirrer l\u00e6ngslen og h\u00e5bet synges frem, og vi spejder efter v\u00e5r og liv \u2013 i os og omkring os. \u201dForsommers minde\u201d, den v\u00e5r fra svundne tider, som ligger under det tunge og gr\u00e5, som et l\u00f8fte og som et h\u00e5b\u2026 og som bare venter p\u00e5 at bryde erantisguld op af jorden og ind i vores liv.<\/p>\n
\nVi l\u00e6nges efter at synge, at f\u00e5 bes\u00f8g\u2026. efter panggule og neongr\u00f8nne for\u00e5rstegn. Efter at vores sind skal \u00e5bnes og kunne rumme ord som TRO, H\u00c5B OG SK\u00d8NHEDSRIGE.<\/p>\n
\nGiv tid! Giv tid!<\/p>\n
\nS\u00e5 ventetiden lyses op og det gr\u00e5 f\u00e5r farve. \u201dEt levende h\u00e5b\u201d l\u00f8d det, da vi blev d\u00f8bt. Smukkere kan det ikke siges. Og heller ikke mere sandt.
\nS\u00e5 str\u00f8mmer livet igen. M\u00e5ske m\u00e6rker du det bare ganske svagt, bare lige s\u00e5 du kan holde ud lidt endnu. Og mere skal du ikke. Det er l\u00f8ftet. Giv tid. Snart sker det. Hver en kvist f\u00e5r blad, livet f\u00e5r blomsterfarve. Hvedekornet spirer. Tr\u00e6thed og \u00e5ndens vinterblund skal vendes til herlig sommer.<\/p>\n
\nDet er nemlig her vi h\u00f8rer om Guds rige. Guds sk\u00f8nhedsrige. Som er usynligt og tit gemt under sin mods\u00e6tning.
\nDu kan ikke h\u00f8re om noget, der er dybere og vigtigere i dit liv.<\/p>\n
\nHan siger ikke: du skal v\u00e6re smuk. Du skal se ung ud. Gem dine ar og dine rynker og alt det ved dig selv, som f\u00e5r dig til at ligne et virkeligt menneske med det liv, der nu engang er dit. Han siger ikke: Guds Rige er det perfekte; det du kun kan opn\u00e5, hvis du virkelig har kontrol over dit liv og g\u00f8r dig den yderste umage.
\nNej – \u00a0Guds rige er en g\u00e5de og ligger gemt i g\u00e5den: i et gr\u00e5t lille fr\u00f8. Gud ligner en bondemand, der s\u00e5r – en kone der \u00e6lter dej, –\u00a0 eller en anden kone der hverken har styr p\u00e5 penge eller hjem og som derfor ikke kan finde sin m\u00f8nt, der triller bort. I hvert fald ikke f\u00f8r hun har f\u00e5et gjort rent.
\nHan siger at Guds sk\u00f8nhedsrige ligger gemt i det, du ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til og m\u00e5ske ikke regner for noget: et gr\u00e5t lille korn.<\/p>\n
\nGiv tid! t\u00e6nker han. Sk\u00f8nhedsriget kommer. Og s\u00e5r videre.<\/p>\n
\nDen kommer ikke af sig selv \u2013 og den kommer slet ikke af os. Den kommer fra Gud. I fort\u00e6llingen om Jesus, der d\u00f8r og opst\u00e5r, for at vi skal have liv og sk\u00f8nhedsrige i overflod.<\/p>\n