Et udt\u00f8rret vandl\u00f8b, en hjort der skriger. Der er ingen vand. Hjorten kan ikke kalde vandet tilbage. Dens skrig er lyden af fortvivlelse og afmagt.<\/p>\n
Hvorfor mon vi tit bruger dyr som billeder, n\u00e5r vil beskrive, hvordan det er at v\u00e6re menneske? At det kan v\u00e6re som at v\u00e6re en hjort, en orm, en l\u00f8ve, en tr\u00e6kfugl, en mus i et hul, en bj\u00f8rn i vinterhi. Dyr forst\u00e5r vi som ikke-mennesker. M\u00e5ske g\u00f8r vi det, fordi vi netop i det fremmede bedre kan forst\u00e5 os selv. M\u00e5ske g\u00f8r vi det for at komme ud af vores menneskelige ensomhed ved at huske, at der er andre levende v\u00e6sner i verden end os, og at vi er forbundet med dem. M\u00e5ske forst\u00e5r vi dyr bedre end mennesker.<\/p>\n
Som hjorten skriger, fordi den t\u00f8rster, s\u00e5dan l\u00e6nges min sj\u00e6l efter dig, Gud. Vi ved ikke om mennesket er det eneste v\u00e6sen, der sp\u00f8rger efter Gud, efter en mening i livet, efter h\u00e5b. Men vi ved, at vi g\u00f8r det.<\/p>\n
Nogle t\u00e6nker ikke s\u00e5 meget over det, andre s\u00f8ger dagligt efter Gud og efter at have en f\u00f8lelse af at v\u00e6re i forbindelse med Gud. At m\u00e6rke n\u00e6rhed, – \u00a0at f\u00f8le, at jeg<\/em> ikke alene i dette univers eller at vi<\/em> ikke er alene.<\/p>\n Det er sv\u00e6rt at tale om forholdet til Gud. Hver enkelt menneske har det i sig som en sp\u00f8rgen og en s\u00f8gen \u2013 nogle gange som en helt tryg fornemmelse af at v\u00e6re overensstemmelse med Gud og kunne tale med Gud hele tiden; til andre tider er det som at r\u00e5be ud i tomheden \u201dHvor er du, Gud? Er du der overhovedet?\u201d Selv om jeg skriver dette, ved jeg ikke, om det er rigtigt, at det forholder sig s\u00e5dan for andre end mig. Gudsforholdet er ligesom andre f\u00f8lelser af k\u00e6rlighed og frygt noget ubeskriveligt, og vi ved<\/em> dybest set ikke, om de andre har det ligesom vi selv. I ordene, i musikken og kunsten kan vi have en fornemmelse af, at de andre f\u00f8ler noget, der ligner det, vi selv f\u00f8ler \u2013 og det er en tr\u00f8st.<\/p>\n Salmen fra Det Gamle Testamente udtrykker fortvivlelsen ved at s\u00f8ge efter Gud og ikke f\u00e5 noget svar. I salmen er der ikke andet svar end det, forfatteren giver sig selv:<\/p>\n \u201dHvorfor er de du fortvivlet, min sj\u00e6l? <\/em><\/p>\n Hvorfor sk\u00e6lver du i mig? <\/em><\/p>\n Vent p\u00e5 Gud!\u201d<\/em><\/p>\n \u00a0<\/em><\/p>\n Det er ikke et svar, der \u00e6ndrer noget for hjorten: Den har brug for vand, og den kan ikke f\u00e5 noget vand. Ingen kan f\u00e5 en udt\u00f8rret kilde til at springe. Den m\u00e5 bare vente. \u2013 Men svaret er det eneste, der er at give i mange af livets tilstande: Du m\u00e5 vente. Svaret rummer det stille h\u00e5b, at der er noget at vente p\u00e5. Ogs\u00e5 n\u00e5r du aldeles ingenting kan g\u00f8re.<\/p>\n Fra hjorten ved det udt\u00f8rrede vandl\u00f8b vender vi os til kvinden som bliver afvist som en hund i fort\u00e6llingen fra Matth\u00e6usevangeliet. Den kanaan\u00e6iske kvinde, som beder om hj\u00e6lp til sin datter, er b\u00e5de udenfor og afm\u00e6gtig: Hun tilh\u00f8rer et fremmed folk og har ingen rettigheder over for ham, som de andre kalder Kristus, den salvede konge. Han tilh\u00f8rer det j\u00f8diske folk og forst\u00e5r \u00e5benbart sig selv s\u00e5dan, at han kun skal hj\u00e6lpe dem, der tilh\u00f8rer hans eget folk.<\/p>\n Som hjorten skriger hun. Og Jesus svarer hende ikke et ord. Han, som vi bekender som Guds Ord, k\u00e6rligheden selv, afviser et menneske i n\u00f8d.<\/p>\n Tavshed, tomhed, fortvivlelse. Der st\u00e5r hun. Som s\u00e5 uendeligt mange mennesker f\u00f8r og efter hende, der har r\u00e5bt og skreget og bedt: \u201dHj\u00e6lp mig, Herre\u201d \u2013 Der kom ikke noget svar.<\/p>\n Hvad Jesus t\u00e6nkte, kan vi jo ikke vide, men hvad han sagde, er til at forst\u00e5: \u201dJeg er ikke sendt til andre end til de fortabte f\u00e5r af Israels hus\u201d. At v\u00e6re Kristus, Davids S\u00f8n, betyder tilsyneladende for Jesus at hj\u00e6lpe Davids folk, j\u00f8derne, ikke alle mulige andre. Der m\u00e5 v\u00e6re gr\u00e6nser \u2013 man kan jo ikke hj\u00e6lpe alle. Kvinden og hendes datter er desv\u00e6rre udenfor, tilh\u00f8rer det forkerte folk, er uden rettigheder.<\/p>\n Det er en virkelig menneskelig logisk begrundelse, som vi til fulde kender og bruger i dag. Jesus viser sig helt igennem menneskelig i sin afvisning, og kalder kvinden og hendes fremmede folk for sm\u00e5 hunde, sammenlignet med landets egne b\u00f8rn.<\/p>\n Det burde f\u00e5 kvinden til at fortvivle og give op, men det g\u00f8r det ikke. Hun tager dyrenavnet til sig, og viser ham f\u00e6llesskabet med det fremmede. Navnet hund bliver foragteligt h\u00e6ftet p\u00e5 mennesker for at tage deres menneskelige v\u00e6rdighed fra dem. Men kvinden tager Jesus p\u00e5 ordet og vender det mod ham selv: \u201dJa, s\u00e5 siger vi, at jeg er en lille hund, men det fritager dig ikke fra at hj\u00e6lpe mg. De sm\u00e5 hunde spiser det samme br\u00f8d som b\u00f8rnene \u2013 de lever af det samme. Og hvis du er det br\u00f8d, det liv og h\u00e5b, Gud har sendt til verden, s\u00e5 tilh\u00f8rer du ogs\u00e5 mig.\u201d I denne anonyme kvindes svar samler alle ydmygede menneskers h\u00e5b sig: \u201dKald mig, hvad du vil \u2013 jeg er stadig et menneske, netop n\u00e5r du kalder mig et dyr\u201d.<\/p>\n Og s\u00e5 rejser Jesus sig med en ny forst\u00e5else af, hvem Kristus er, og hvad han egen opgave er. Han giver sig. \u201dKvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil\u201d. Hendes tro, som er hendes st\u00e6dige skrig p\u00e5 hj\u00e6lp, driver Jesus over gr\u00e6nsen \u2013 ud over hans folks gr\u00e6nser, udover gr\u00e6nsen mellem det ufejlbarlige guddommelige og det skr\u00f8belige fejlbarlige menneskeliv, ud over hans egne gr\u00e6nser.<\/p>\n Det er menneskeligt at fejle, siger vi. M\u00e5ske er denne beretning om m\u00f8det mellem Kristus og den fremmede kvinde den mest evangeliske, alts\u00e5 gl\u00e6delig historie af dem alle. Jesus tager fejl og bliver rettet af en fremmed kvinde, der er i n\u00f8d. Menneskes\u00f8nnen tager fejl, tager imod bel\u00e6ring og omvender sig. G\u00e5r en anden vej. Hvis vi s\u00f8ger efter Gud i Jesus, s\u00e5 finder vi en Gud, der lader sig bev\u00e6ge af n\u00f8den, og som kan sige: \u201dDu har ret, jeg tog fejl.\u00a0 Det skal ske dig, som du vil. Din l\u00e6ngsel vinder\u201d.<\/p>\n Efter m\u00f8det med kvinden g\u00e5r Jesus en ny vej. I evangeliets fort\u00e6lling har han netop bespist tusinder af mennesker af sit eget folk med 5 br\u00f8d og to fisk og helbredt folk. Nu g\u00e5r han videre ud til alle dem, som hans eget folk kalder hedningerne, og helbreder og bespiser ogs\u00e5 her tusinder, her med syv br\u00f8d og to fisk: Det, der er givet i mennesket Jesus, er givet til alle. Livets br\u00f8d \u2013 som smuler, stumper, manna, mening. Der er nok til alle.<\/p>\n Det nye lys over Gud, som vi f\u00e5r i Jesus er ogs\u00e5 nyt lys over, hvad det vil sige at v\u00e6re menneske: At vi deler det samme br\u00f8d.\u00a0 At vi skal bev\u00e6ges af fortvivlede r\u00e5b, og at vi m\u00e5 have h\u00e5b om, at tingene ikke bare er som de er, men kan blive anderledes. Ogs\u00e5 vi kan l\u00e6re af vores fejl og g\u00e5 en anden vej. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 i vores levevis i f\u00e6llesskab med andre skabninger, dyr som mennesker, alle som skriger ved de udt\u00f8rrede vandl\u00f8b. Og at vi altid m\u00e5 have den selvbevidsthed, at hver af os har en enest\u00e5ende lille stemme, der har lov til at skrige og blive h\u00f8rt. Intet og ingen kan tage v\u00e6rdigheden fra os, uanset hvad vi bliver kaldt eller kalder os selv.<\/p>\n Der findes en n\u00e6sten 500 \u00e5r gammel korsats af komponisten Pal\u00e6strina over salmen \u201dSom hjorten skriger\u201d, p\u00e5 latin Sicut cervus<\/em>. Mens stemmerne synger om hjorten, der l\u00e6nges efter vandet, lyder tonerne som om stille str\u00f8mmende vand allerede er der. F\u00f8rst n\u00e5r de kommer til de latinske ord anima mea<\/em>, min sj\u00e6l, er der en dissonans, som om menneskesj\u00e6len bryder ind i harmonien med en smerte og l\u00e6ngsel. Sj\u00e6len er alene, men kort efter kommer ordet Gud p\u00e5 den samme tone. Sj\u00e6len m\u00f8der Gud i fortvivlelsen, og det ved musikken. Derfor falder den til ro endnu f\u00f8r, der er givet et svar.<\/p>\n Den musik lyder som troen p\u00e5, at der kommer et svar, og at Gud ikke er ligeglad eller fjern eller bare ikke er. I salmen er tvivlen og fortvivlelsen samtidig med troen: Fortvivlelsen – hjortens skrig efter vand, sj\u00e6lens skrig efter h\u00e5b – er samtidig med den anden stemme, der siger: \u201dVent p\u00e5 Gud. Der er et du<\/em>, som du taler med og som h\u00f8rer dig, ogs\u00e5 n\u00e5r du r\u00e5ber ud i tomheden, at du er helt alene. Din tro er lige s\u00e5 stor som din fortvivlelse. Og du vil f\u00e5 svar.\u201d<\/p>\n Indtil vi selv erfarer det, har vi ordet og fort\u00e6llingen om Jesu m\u00f8de med den fremmede kvinde til at holde h\u00e5bet i live. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Biskop Marianne Christiansen<\/p>\n Ribe Landevej 37 Email: mch(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Din tro er s\u00e5 stor som din fortvivlelse | Anden s\u00f8ndag i fasten | Matth\u00e6us 15, 21-28 og Salme 42, 2-6 | af Marianne Christiansen | Et udt\u00f8rret vandl\u00f8b, en hjort der skriger. Der er ingen vand. Hjorten kan ikke kalde vandet tilbage. Dens skrig er lyden af fortvivlelse og afmagt. Hvorfor mon vi tit […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2380,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,472,611,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-4521","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-15-chapter-15-matthaeus","category-marianne-christiansen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4521","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4521"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4521\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4522,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4521\/revisions\/4522"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2380"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4521"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4521"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4521"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=4521"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=4521"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=4521"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=4521"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n6100 Haderslev<\/p>\n