Salmer: 31, 59, 662, 298, 664.<\/p>\n
Evangelisten Johannes er ikke ene om at berette om et bespisningsunder. Det kender vi ogs\u00e5 fra de andre evangelier. Men det, som er s\u00e6rligt for Johannes, er den m\u00e5de, hvorp\u00e5 han iscenes\u00e6tter s\u00e5vel bespisningsunderet som de \u00f8vrige undere, han beretter om. Han kalder dem \u201dtegn\u201d, som vi h\u00f8rer det gentaget to gang i teksten i dag.<\/p>\n
Med dette begreb s\u00e6tter han underberetningerne ind i en bestemt fortolkningsramme, hvormed han vil lede sin l\u00e6sere og tilh\u00f8rere frem til den rette forst\u00e5else af disse fort\u00e6llinger, men frem for alt forhindre, at forst\u00e5elsen af dem l\u00f8ber af sporet. Det sidste er tydeligvis det, der er ved at ske i dag i k\u00f8lvandet p\u00e5 bespisningsunderet, der griber folk med s\u00e5 stor begejstring, at de alene derfor vil g\u00f8re ham til deres leder og konge. Forst\u00e5eligt nok, men han vil ikke v\u00e6re konge af br\u00f8d og skuespil, og flygter op i bjergene. Han vil eller kan ikke leve op til den forventning. Han vil noget andet.<\/p>\n
Tillad mig at springe 4 kapitler tilbage i Johannesevangeliet, n\u00e6rmere bestemt til fort\u00e6llingen om brylluppet i Kana, som i sammenh\u00e6ng med underberetningerne har en s\u00e6rlig status, ikke alene ved at v\u00e6re den f\u00f8rste af dem, men ved at v\u00e6re en slags n\u00f8gle til forst\u00e5else af de efterf\u00f8lgende.<\/p>\n
Fort\u00e6llingen om brylluppet i Kana kr\u00e6ver i sig selv n\u00e6ppe megen repetition. Om ikke andet husker man den for de ber\u00f8mte ord Man s\u00e6tter den gode vin frem f\u00f8rst, og n\u00e5r folk har drukket godt, s\u00e5 den ringere\u2026 <\/em>De ord, der bliver ved at hjems\u00f8ge os, der ikke tilh\u00f8rer den meget vinkyndige del af befolkningen, hver gang vi skal have g\u00e6ster og indser, at en enkelt flaske ikke r\u00e6kker. For hvilken skal man s\u00e5 begynde med, n\u00e5r man nu ikke har to af samme slags \u2013 og ingen anelse har om, hvad der gemmer sig bag de forskellige etiketter.<\/p>\n Og dog handler den vidunderlige fort\u00e6lling om brylluppet i Kana i virkeligheden hverken om et g\u00e6stebud eller om forvandlingen af vand til vin. Ligesom bespisningsunderet ikke handler om, hvorledes fem bygbr\u00f8d og to fisk kan str\u00e6kkes til at m\u00e6tte \u2013 og endda mere end rigeligt m\u00e6tte \u2013 en folkeskare p\u00e5 fem tusinde. Det er i hvert fald ikke dette mystiske mirakel, vi skal opholde os ved, hverken i det ene eller det andet tilf\u00e6lde. Tydeligvis ikke. Det handler om noget andet, og det er for at komme p\u00e5 sporet af dette andet, at det kan v\u00e6re nyttigt lige at g\u00e5 tilbage til brylluppet i Kana, fordi vi her ud over ordet \u201dtegn\u201d f\u00e5r et andet helt afg\u00f8rende ord med, nemlig ordet \u201dherlighed\u201d, idet nemlig fort\u00e6llingen slutter med disse ord: Dette, <\/em>dvs. forvandlingsunderet, gjorde Jesus i Kana i Galil\u00e6a som begyndelsen p\u00e5 sine tegn og \u00e5benbarede sin herlighed…<\/em><\/p>\n At Jesus forvandler vand til vin er alts\u00e5 kun et – \u201dtegn\u201d. Hvis man derfor vil begynde at sp\u00f8rge n\u00e6rmere ind til selve underet, har man misforst\u00e5et sagen. Interessant er kun, hvad \u201dtegnet\u201d betyder: Dette gjorde Jesus i Kana i Galil\u00e6a som begyndelsen p\u00e5 sine tegn og \u00e5benbarede sin herlighed…<\/em> En lidt indviklet formulering fra evangelistens side, men meningen er klar nok: Form\u00e5let med dette tegn og de andre, der f\u00f8lger senere, herunder bespisningsunderet er udelukkende at vise os Jesu \u201dherlighed\u201d, og hvad det betyder, kommer vi straks tilbage til.<\/p>\n F\u00f8rst dog et par ord om begrebet tegn. Hvis nogen giver tegn til en, er det afg\u00f8rende, at man kan tolke og forst\u00e5 tegnet. Betyder det, at man skal stoppe, forts\u00e6tte eller \u00e6ndre adf\u00e6rd i henseende til det, man er i gang med? Betyder det, at man skal gribe ind, eller omvendt holde sig tilbage i en given situation? Betyder det misbilligelse eller opmuntring, kritik eller anerkendelse? Gav Trump tegn til sine tilh\u00e6ngere hin fam\u00f8se dag f\u00f8r vandringen ned mod Capitol og storml\u00f8bet p\u00e5 kongresbygningen, og hvad l\u00e5 der i bekr\u00e6ftende fald i tegnet?<\/p>\n Gav Inger St\u00f8jberg tegn til sine embedsm\u00e6nd, f\u00f8r de gjorde, hvad de gjorde? Tegn kan v\u00e6re afg\u00f8rende og betyde forskellen p\u00e5 krig eller fred.<\/p>\n Ogs\u00e5 i hverdagen kan tegnene v\u00e6re afg\u00f8rende. N\u00e5r konen uden et ord stiller vasket\u00f8jskurven lige foran ens \u00f8jne, ved man jo nok, hvad det betyder. Andre situationer kan v\u00e6re vanskeligere at tolke. Det st\u00f8rste problem s\u00e6rligt i omgangen mellem mennesker, der er kulturelt fremmede for hinanden, er, at man ikke er umiddelbart fortrolige med hinandens tegn og koder, men af selvsamme grund netop ofte kan g\u00e5 fuldst\u00e6ndigt fejl af hinanden og situationen. I sin tale ved afslutningen af en liturgikonference for nogle uger siden fortalte biskoppen i Odense, Tine Lindhardt, hvordan hun med sin personlige baggrund i et kirkefremmed milj\u00f8 var fuldst\u00e6ndigt fortabt, da hun f\u00f8rste gange stiftede bekendtskab med folkekirkens gudstjeneste, ude af stand til umiddelbart at afkode dens tegn. Det bad hun alle os kirkevante om at huske. Hvordan det er for dem, der ikke kender tegnene og derfor holder sig v\u00e6k.<\/p>\n Historien om brylluppet i Kana begyndte, som man vil huske, med en ejendommelig ordveksling mellem Jesus og Maria, hans mor. De har ikke mere vin, sagde hun til ham \u2013 og opfordrede ham til at hj\u00e6lpe v\u00e6rtsfolkene ud af den pinlige situation, det er ikke at have indk\u00f8bt vin nok. Det gjorde han som bekendt ogs\u00e5; uden t\u00f8ven gav han anvisning til tjenerne om, hvad de skulle g\u00f8re. Men Maria, moderen, gav han ikke desto mindre et m\u00e6rkeligt, afvisende svar. Han sagde: Hvad vil du mig, kvinde, min time er endnu ikke kommet. <\/em>Han gjorde, hvad hun bad ham om \u2013 men fortalte hende samtidig, at det ikke er den slags, han er kommet for. Det, han er kommet for, er tiden endnu ikke kommet til. Og evangelisten supplerer s\u00e5 med den oplysning, vi nu allerede kender, at forvandlingsunderet kun er et tegn; begyndelsen p\u00e5 en r\u00e6kke \u201dtegn\u201d, der skal pege hen p\u00e5 Jesu \u201dherlighed\u201d. Og dermed er vi kommet tilbage til dette n\u00f8glebegreb, \u201dherlighed\u201d. Et ord, som har en s\u00e6rlig og kan man sige: s\u00e6rlig dyb betydning i Johannesevangeliet. Ikke mindst her i fastetiden, hvor vi er p\u00e5 vej mod p\u00e5ske.<\/p>\n For det, som alt i Johannesevangeliet afventer og peger hen p\u00e5, er Jesu d\u00f8d p\u00e5 korset. F\u00f8rst Jesu d\u00f8d p\u00e5 korset \u00e5benbarer hans sande identitet, som best\u00e5r i hans ubetingede k\u00e6rlighed til mennesket; hans vilje til at g\u00f8re alt, hvad k\u00e6rligheden tvinger til. Det er afsl\u00f8ringen af den k\u00e6rlighed, Johannes kalder Jesu \u201dherlighed\u201d. Den k\u00e6rlighed, der udholder, overvinder og udretter alt. Den k\u00e6rlighed, der er dagligt br\u00f8d for os, og uden hvilken vores liv er en \u00f8rken. Et liv uden k\u00e6rlighed er et liv, hvor man menneskeligt udsultes.<\/p>\n Jesus g\u00f8r med andre ord en forskel i verden \u2013 ikke fordi han uddeler mad (for maden alene kan v\u00e6re uden tr\u00f8st og opmuntring, uanset hvor rigelig den er), men fordi k\u00e6rligheden g\u00f8r en forskel. Ja, det er for s\u00e5 vidt den usynlige overskrift over enhver episode i alle evangelierne, men da s\u00e6rligt i Johannesevangeliet: K\u00e6rligheden g\u00f8r forskellen.<\/p>\n Derfor er evangelisten s\u00e5 omhyggelig med at fort\u00e6lle os, at det mirakul\u00f8se forvandlingsunder kun er et tegn, der intet er i sig selv, eller i sig selv er ligegyldigt og pass\u00e9. Kun, n\u00e5r vi igennem dette tegn bliver opm\u00e6rksom p\u00e5 den forskel Jesus g\u00f8r i menneskers liv, ved at stille sig i k\u00e6rlighedens tjeneste, har vi opfanget budskabet. Og bliver samtidig selv lukket ind i historien. Alts\u00e5, n\u00e5r vi h\u00f8rer at k\u00e6rligheden g\u00f8r en forskel \u2013 og begynder at reflektere over den forskel, vi selv g\u00f8r i livet. For venner og fjender. For samtid og eftertid.<\/p>\n Det kan selvf\u00f8lgelig blive begyndelsen p\u00e5 en endel\u00f8s selvransagelse. Men jeg t\u00e6nker dog, at fort\u00e6llinger frem for at drive yderligere p\u00e5 selvransagelsen \u2013 som der hos de fleste af os er rigeligt af, ogs\u00e5 uden evangeliets p\u00e5mindelse \u2013 rummer en mere opmuntrende og opbyggelig udfordring. Nemlig en udfordring til ikke bare at tage det, vi ser og oplever (og ofte st\u00e5r i til op over halsen) for p\u00e5lydende, men se tegnet i det. Forst\u00e5 det som tegn, vi skal afkode. Men andre ord og helt konkret: Bag det vi ser, oplever og st\u00e5r i altid at se h\u00e5bet. Det h\u00e5b, der lever af, at k\u00e6rligheden tror alt, h\u00e5ber alt og overvinder. Hvis vi skal v\u00e6re til i verden uden at blive knust af verden, er udfordringen at se mere, end vi ser. Ikke kun at se br\u00f8det, men at se de mennesker, man kan spise det sammen med. Overalt handler om at lade k\u00e6rligheden l\u00e6se med og forst\u00e5 tegnene. Gl\u00e6delig s\u00f8ndag. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Domprovst Jens Torkild Bak<\/p>\n DK-6760 Ribe<\/p>\n Email: jtb(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Midfaste | Johannes 6,1-15 | af Jens Torkild Bak | Salmer: 31, 59, 662, 298, 664. Evangelisten Johannes er ikke ene om at berette om et bespisningsunder. Det kender vi ogs\u00e5 fra de andre evangelier. Men det, som er s\u00e6rligt for Johannes, er den m\u00e5de, hvorp\u00e5 han iscenes\u00e6tter s\u00e5vel bespisningsunderet som de \u00f8vrige undere, han […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3641,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,108,111,261,250,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-4619","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-jens-torkild-bak","category-kapitel-06-chapter-06","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4619","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4619"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4619\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4620,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4619\/revisions\/4620"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3641"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4619"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4619"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4619"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=4619"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=4619"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=4619"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=4619"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}