{"id":4704,"date":"2021-03-24T21:00:55","date_gmt":"2021-03-24T20:00:55","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=4704"},"modified":"2021-03-24T21:01:56","modified_gmt":"2021-03-24T20:01:56","slug":"jesus-rider-til-jerusalem","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/jesus-rider-til-jerusalem\/","title":{"rendered":"Jesus rider til Jerusalem …"},"content":{"rendered":"

Jesus rider til Jerusalem \u2013 og til os | <\/strong>Palmes\u00f8ndag 2021 | Matth\u00e6us 21,1-9 | af Thomas Reinholdt Rasmussen |<\/h3>\n

Salmer: 749-176\/192-177-202<\/strong><\/p>\n

 <\/strong>Der hviler noget tungt og sk\u00e6bnesvangert over fort\u00e6llingen til i dag. Fort\u00e6llingen til Palmes\u00f8ndag.<\/p>\n

Vi h\u00f8rer ellers om det jublende indtog og om skarernes hengivelse til Jesus, der rider ind i byen p\u00e5 noget s\u00e5 ydmygt og sm\u00e5t som et \u00e6sel. De hylder ham og alt skulle v\u00e6re s\u00e5 godt.<\/p>\n

Der hviler bare noget tungt over det hele. Der er en skygge over indtoget, for vi ved jo hvad der venter. Vi ved jo at netop den samme skarer om f\u00e5 dage vil kr\u00e6ve ham korsf\u00e6stet og sl\u00e5et ihjel.<\/p>\n

Den skygge hviler over det hele.<\/p>\n

Den skygger, der taler om, at ikke alt er fryd og gammen. Ikke alt er jubel og gl\u00e6de. Ikke alt er sk\u00f8n modtagelse. Der er en slange i Paradiset.<\/p>\n

P\u00e5 den ene dag stilles Jesus op p\u00e5 en piedestal og den n\u00e6ste dag h\u00e6nges han p\u00e5 et kors. Den ene dag hyldes han ubetinget og den n\u00e6ste dag h\u00e5nes og spottes han.<\/p>\n

Og s\u00e5ledes skabes den klassiske syndebuk: f\u00f8rst oph\u00f8jes et menneske, og siden tr\u00e6des det ned. Vi kender det fra formiddagspressen, hvor et menneske, m\u00e5ske en musikker eller en anden kendt, bliver hyldet og dern\u00e6st- m\u00e5ske p\u00e5 grund af et fejltrin \u2013 kastes omtrent for l\u00f8verne, og h\u00e5nes og spottes.<\/p>\n

Disse massebev\u00e6gelser, hvor store grupper af mennesker gribes af enten hysterisk vrede eller hysterisk gl\u00e6de, er velkendt gennem de sidste i hvert fald 100 \u00e5rs verdenshistorie. Vi kender denne store menneskeskarer i historiens forl\u00f8b, som d\u00f8mmer hastigt og irrationelt, og vi kender den i mere fredlige former under sportsarrangementer og rockkoncerter.<\/p>\n

S\u00e5ledes beskriver fort\u00e6llingen til Palmes\u00f8ndag \u2013 set i lyset af den kommende p\u00e5ske \u2013 denne bev\u00e6gelse i menneskemassen, der det ene \u00f8jeblik hylder \u00e9n og s\u00e6tter ham h\u00f8jt, og det n\u00e6ste \u00f8jeblik tr\u00e6der vedkommende ned og under fode. Det er underligt nok en velkendt bev\u00e6gelse.<\/p>\n

Og denne helt normalt menneskelig reaktion, er beskrevet flot og tydeligt af den franske t\u00e6nker Ren\u00e9 Girard. Girard tale om syndebukken, og det g\u00f8r han netop ud fra fort\u00e6llingen om Jesus, der ofres, for at skabe stabilitet igen.<\/p>\n

Ethvert samfund, siger han, har brug for syndebukke, og vi kender det fra vores egen offentlige debat, hvor man ofte s\u00f8ger at finde en syndebuk.<\/p>\n

Girards pointe er s\u00e5, at for at syndebukmekanismen virker, for at den kan hele samfundet, s\u00e5 skal alle v\u00e6re enige om, at den skyldige er skyldig. Ikke kun skarerne, der d\u00f8mmer, men alle ogs\u00e5 den, der d\u00f8mmes, skal i og for sig f\u00f8le sig skyldig.<\/p>\n

Pointen er s\u00e5, at i kristendommen er den skyldige ikke skyldig. Der d\u00f8mmes den uskyldige. Jesus d\u00f8mmes til korset, p\u00e5 trods af sin uskyld, og den uskyldige b\u00e6rer verdens skyld.<\/p>\n

Kristendommen oph\u00e6ver s\u00e5ledes syndebuksmekanismen, for nu er det sidste offer givet. Jesus Kristus er det sidste og ultimative offer, og der er nu ingen, der mere kan kr\u00e6ve syndebukke, for da reducerer man Jesus til at v\u00e6re mindre end det sidste offer.<\/p>\n

S\u00e5 hvis Jesus er det sidste offer \u2013 og det tror vi, n\u00e5r vi bekender, at han b\u00e6rer verdens synd og skyld \u2013 s\u00e5 kan vi ikke mere findes skyldige hos os. Under korsets skygge b\u00e6res verdens skyld og synd og ingen kan udpege en syndebuk, der er mere skyldig end de andre.<\/p>\n

S\u00e5ledes er Jesus den sidste syndebuk og egentlig slet ingen syndebuk.<\/p>\n

I det han drager ind i Jerusalem drager han jo faktisk m\u00e6ngden til sig. Han ved, at de, der nu hylder ham og f\u00e5 dage skal g\u00f8re det skik modsatte. Men rider alligevel ind i byen \u2013 sagtmodig og ydmyg \u2013 for kun ved at ride derind, kan han give det sidste offer, der standser alle andre ofre.<\/p>\n

S\u00e5ledes er Jesu indtog i Jerusalem en jubel, men en helt anden jubel end den vi umiddelbart h\u00f8rer om i evangeliet til i dag. Det er en skjult jubel, der f\u00f8rst kommer endeligt til syne p\u00e5skemorgen ved den tomme grav, hvor det sidste offer er givet, og at dette offer skal fortr\u00e6nge alle andre ofre.<\/p>\n

Derfor siger Paulus ogs\u00e5 i epistlen, som vi h\u00f8rte l\u00e6st fra alteret, at vi skal have det sind overfor hinanden, som var i Kristus Jesus. Hvilket betyder, at vi ikke l\u00e6ngere skal finde en syndebuk for verdens d\u00e5rligdomme og skavanker, men vi skal se p\u00e5 hinanden som Gud s\u00e5 p\u00e5 Jesus: med k\u00e6rlighedens blik, for k\u00e6rligheden skjuler som bekendt syndernes mangfoldighed.<\/p>\n

St\u00e5ende under Jesu kors kan man slet ikke f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 nogen syndebuk. Her er vi alle lige skyldige og lige frie. Jesus Kristus er den sidste og ultimative syndebuk, og efter ham skal kun k\u00e6rligheden r\u00e5de.<\/p>\n

Men r\u00e5der k\u00e6rligheden s\u00e5, kan man sp\u00f8rge? og det siger al erfaring os jo, at det g\u00f8r den ikke \u2013 i hvert fald ikke altid. Men derfor rider Jesus ogs\u00e5 gang p\u00e5 gang ind i Jerusalem og derved ind til os, for at drage k\u00e6rligheden ind i os, for at vi kan h\u00f8re at hans k\u00e6rlighed skal vi leve af og p\u00e5.<\/p>\n

Og det er s\u00e5ledes Guds trofasthed: at Gud gang p\u00e5 gang drager ind til os, selvom vi svigter og lader alt andet end k\u00e6rligheden r\u00e5de. For som Jesus drager ind til Jerusalem, s\u00e5ledes drager han atter ind til os. Korsf\u00e6ster sig sammen med os, for at lade k\u00e6rligheden r\u00e5de.<\/p>\n

Det er hele bev\u00e6gelsen i p\u00e5sken, som Palmes\u00f8ndag forudgriber: at den skare, der hylder Jesus den ene dag, korsf\u00e6ster ham den n\u00e6ste dag, men Jesus opst\u00e5r, for den skare, som han opst\u00e5r for os. Han opst\u00e5r, for k\u00e6rligheden h\u00e5ber alt, tror alt udholder. K\u00e6rligheden overvinder alt.<\/p>\n

Det er derfor Jesus rider ind i Jerusalem og det er derfor, han rider ind til enhver af os \u2013 som k\u00e6rligheden, der overvinder alt. Amen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Provst Thomas Reinholdt Rasmussen<\/p>\n

DK 9800 Hj\u00f8rring<\/p>\n

Email: trr(at)km.dk<\/p>\n

 <\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jesus rider til Jerusalem \u2013 og til os | Palmes\u00f8ndag 2021 | Matth\u00e6us 21,1-9 | af Thomas Reinholdt Rasmussen | Salmer: 749-176\/192-177-202  Der hviler noget tungt og sk\u00e6bnesvangert over fort\u00e6llingen til i dag. Fort\u00e6llingen til Palmes\u00f8ndag. Vi h\u00f8rer ellers om det jublende indtog og om skarernes hengivelse til Jesus, der rider ind i byen p\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3567,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,274,3,109,307],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-4704","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-21-chapter-21-matthaeus","category-nt","category-predigten","category-thomas-reinholdt-rasmussen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4704","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4704"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4704\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4706,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4704\/revisions\/4706"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3567"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4704"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4704"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4704"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=4704"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=4704"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=4704"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=4704"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}