Salmer: 180-202-456-467-179. Efter altergang 476<\/p>\n
\u201dI den nat, da han blev forr\u00e5dt\u201d. S\u00e5dan lyder det hver s\u00f8n- og helligdag i nadverritualet. Ritualets ord er taget fra Paulus\u00b4 brev til korinterne, som er den \u00e6ldste kilde, der fort\u00e6ller om, hvad der skete den sidste aften, f\u00f8r Jesus blev sl\u00e5et ihjel. Evangelisternes mere udf\u00f8rlige beretninger kommer f\u00f8rst til en lille generation eller to efter Paulus.<\/p>\n
De f\u00f8rste kristne har alts\u00e5 m\u00e5ttet n\u00f8jes med Paulus\u00b4 knappe ord \u2013 knappe som den mad, der serveres ved nadveren.<\/p>\n
\u201dI den nat, da han blev forr\u00e5dt\u201d. Hvilken nat? Og hvem gjorde det? Det har Paulus \u00e5benbart ikke ment, vi beh\u00f8vede at f\u00e5 at vide. Hvorfor? Fordi alle de ret nye kristne i den gr\u00e6ske by Korinth vidste det? Vidste, at det var Sk\u00e6rtorsdag nat og Judas, der forr\u00e5dte? N\u00e6ppe. Den kristne b\u00f8rnel\u00e6rdom eksisterede af gode grunde ikke endnu. Nej, Paulus har snarere brugt anonymiseringen til at sige, at det her, det handler ikke om en bestemt nat og et bestemt forr\u00e6deri. Det handler om enhver nat og ethvert forr\u00e6deri. Om det, vi ikke kan pege ud og komme p\u00e5 afstand af, fordi det er noget, vi er f\u00e6lles om.<\/p>\n
Natten er enhver nat. Vi kan ikke komme p\u00e5 tidslig afstand af den. For hver gang mennesker i den ene eller anden forstand befinder sig i m\u00f8rket, er vi ogs\u00e5 i Jesu sidste nat. Og dermed ogs\u00e5 der, hvor han er og deler sig selv med os.<\/p>\n
Og den, der forr\u00e5der, er enhver. Hvis forr\u00e6deren var navngivet, kunne vi komme p\u00e5 menneskelig afstand af ham. Men det undlader Paulus at g\u00f8re. Og dermed blev forr\u00e6deren enhver.<\/p>\n
Forr\u00e6deren er enhver. Evangelisterne ved det egentlig ogs\u00e5. Som vi lige har h\u00f8rt det i Matt\u00e6us\u2019 version, s\u00e5 forudsiger Jesus Sk\u00e6rtorsdag aften forr\u00e6deriet. \u201dEn af jer vil forr\u00e5de mig\u201d, siger han. \u201dOg\u201d, st\u00e5r der, \u201dde begyndte \u00e9n for \u00e9n at sp\u00f8rge ham: \u201dDet er vel ikke mig, Herre?\u201d Alle har de med andre ord forr\u00e6deren i sig. Og de ved det. Ellers ville de jo ikke have spurgt. Og da Jesus udpeger forr\u00e6deren, siger han, at \u201ddet er ham, som med h\u00e5nden dyppede i fadet sammen med mig\u201d, – men det har alle jo gjort \u2013 dyppet deres usyrede p\u00e5skebr\u00f8d ned i pestoen af bitre urter eller i lammeskyen i det f\u00e6lles fad midt p\u00e5 bordet.<\/p>\n
Markus g\u00f8r det endnu mere tydeligt, n\u00e5r han i sit evangelium omtaler Judas, som \u201dJudas, en af de 12\u201d. Judas er med andre ord ikke anderledes end de andre. Han skiller sig ikke ud. Han er ikke mere ond, mere luset eller mere farlig end de andre 11. Judas er en af de 12. En af de 12 forr\u00e6dere.<\/p>\n
De senere evangelister Lukas og Johannes f\u00e5r s\u00e5 mere og mere trang til at g\u00f8re Judas til Forr\u00e6deren<\/em><\/strong>. Der er ikke gr\u00e6nser for, hvor mange d\u00e5rlige egenskaber de efterh\u00e5nden f\u00e5r udstyret Judas med \u2013 Johannes s\u00e6tter trumf p\u00e5 ved at fort\u00e6lle, at Judas var en tyv, som tog af kassen, ja, han var en ren dj\u00e6vel.<\/p>\n Historien om, hvordan fort\u00e6llingen om forr\u00e6deriet forandrer sig fra anonymiteten hos Paulus til evangelisternes og kirkens vildere og vildere l\u00e6ggen Judas for had, er historien om menneskers trang til at udst\u00f8de den, der viser, hvad alle indeholder. For kan vi udst\u00f8de den, der g\u00f8r, hvad alle kunne have gjort, s\u00e5 kan vi ogs\u00e5 l\u00e6gge skylden fra os og placerer den p\u00e5 ham, syndebukken, der b\u00e6rer alverdens og vores skyld med sig ud i m\u00f8rket. S\u00e5dan er Judas blevet til forr\u00e6deren, den sm\u00e5lige, misundelige, opportunistiske usling, som vil g\u00f8re alt for at redde sig selv \u2013 om det s\u00e5 er at stikke en ven og ovenik\u00f8bet tage sig betalt for det.<\/p>\n Den afd\u00f8de, j\u00f8diske forfatter Amos Oz skrev som en af sine sidste romaner romanen Judas. I den giver Oz en anden tolkning af Judas. Hvad nu, hvis Judas handler, som han g\u00f8r, fordi han som den eneste af disciplene Sk\u00e6rtorsdag har bevaret troen, og alts\u00e5 tror, at Jesus er Guds s\u00f8n? Og derfor tror Judas fuldt og fast p\u00e5, at n\u00e5r Jesus bliver taget til fange, s\u00e5 vil Jesus omsider vise, hvem han er. \u00c5benbarer sin guddommelige styrke. Stige ned fra korset og genoprette Riget. Judaskysset \u2013 er det ment som forr\u00e6deri, eller er det kroningskysset, det kys, man giver sin konge, inden det store slag skal st\u00e5? Og er Judas\u2019 store ulykke og grusomme tragedie, at han misforst\u00e5r Jesus og kommer til at forr\u00e5de den, han ville bekende sin tro p\u00e5?<\/p>\n I hvert fald \u2013 da sandheden g\u00e5r op for Judas, og Jesus bliver taget til fange uden at g\u00f8re modstand, er Judas den eneste, der handler. De andre stikker af, men Judas vil som den eneste af de 12 ikke leve videre uden Jesus. Han opfylder det l\u00f8fte, Peter gav Jesus men ikke holdt: \u201dOm du s\u00e5 skal d\u00f8, vil jeg d\u00f8 sammen med dig\u201d. Det er Peter, som siger det, men det er Judas, som g\u00f8r det. Judas d\u00f8r samme dag som Jesus. Langfredag h\u00e6nger de to p\u00e5 hvert sit tr\u00e6.<\/p>\n Judas. Han er mennesket. Han er enhver. Og han er den, der er knyttet p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de til Jesus. Hans navn er det samme som Jakobss\u00f8nnen Juda. Ham, hvis stamme Matt\u00e6us i begyndelsen af sit evangelium omhyggeligt udreder, at Jesus via Josef tilh\u00f8rer. Jesus var af Judas stamme. S\u00e5 t\u00e6t er de to forbundne. De er begge Judas\u00f8nner. Offeret og ham, der bliver b\u00f8dlernes redskab, er br\u00f8dre.<\/p>\n Er det ikke ogs\u00e5 derfor, han bliver siddende ved det bord, Judas? Selv efter han er kommet til at r\u00f8be sig selv. Judas bliver siddende. Og han f\u00e5r br\u00f8d og vin rakt, pr\u00e6cis som de andre. Med n\u00f8jagtig samme ord: Det er mit legeme, det er mit blod. Drik alle<\/em>. Hvad enten Judas\u2019 forr\u00e6deri skyldes bevidst ondskabsfuldhed eller er en frygtelig misforst\u00e5else: Judas bliver ogs\u00e5 bespist af Jesus den nat. Jesus deler ogs\u00e5 sig selv med ham.<\/p>\n Og til sidst ser Jesus rundt p\u00e5 de spisende og giver l\u00f8ftet: \u201dJeg skal ikke drikke af vintr\u00e6ets frugt, f\u00f8r den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige\u201d. Sammen med jer! Jer. Det m\u00e5 ogs\u00e5 indbefatte Judas.<\/p>\n Og g\u00f8r det ikke det, s\u00e5 har vi andre ikke noget at g\u00f8re ved det bord, som st\u00e5r d\u00e6kket. Er Judas udelukket, er alle udelukket.<\/p>\n Men nu siges det til os: Spis, det gives for jer<\/em>, drik alle<\/em>. Det er ikke bare en invitation til hver enkelt. Det er en p\u00e5mindelse om, at det f\u00e6llesskab med Vorherre, vi s\u00e6ttes i ved nadveren, det f\u00e6llesskab indbefatter ogs\u00e5 de andre \u2013 ogs\u00e5 hende eller ham, vi ikke var til alters med.<\/p>\n De f\u00f8rste kristne samlede af samme grund br\u00f8d og vin fra nadverbordet sammen og bar det ud til dem, der af den ene eller anden grund ikke havde v\u00e6ret med til gudstjeneste. Det er s\u00e5dan set begyndelsen til vores indsamlinger, hvad enten vi s\u00e5 l\u00e6gger vores bidrag i kirkeb\u00f8ssen, betaler p\u00e5 nettet, eller vi p\u00e5 vej hjem fra kirke lige sl\u00e5r et sving inden om en af dem, der ikke kan komme hjemmefra.<\/p>\n N\u00e5r b\u00f8rn kommer ind i kirkerummet, bliver de tit forundret over alterskranken. Hvorfor er den der? Skal pr\u00e6sten hegnes inden, eller er det, fordi de andre ikke m\u00e5 komme ind til alteret? Er det s\u00e5dan en \u201dadgang-forbudt-anordning\u201d? Det ser jo desv\u00e6rre s\u00e5dan ud. Men det er det stik modsatte. Alterskranken skal ikke lukke af, men lukke op. Den skal udtrykke, at der er mere plads omkring alterbordet, end vi kan se. Vi fylder ikke alle pladserne omkring bordet ud. For alterbordet er et bord, hvor der er plads nok.<\/p>\n Der er en dyb pointe i, at vi i vores kirke ikke sidder i en lukket kreds hele vejen rundt om alterbordet. For n\u00e5r vi er til alters, sidder vi med ved et bord, hvis anden halvdel vi ikke kan se. Den st\u00e5r jo i evigheden. Alle dem, der var her f\u00f8r os, dem, vi savner, dem, vi ikke kender, og alle dem, vi ikke vil kendes ved \u2013 de sidder alle med ved bordet, hver gang vi g\u00e5r til alters.<\/p>\n Ved nadverbordet er pladsen ubegr\u00e6nset, og serveringen hurtigt overst\u00e5et. Vi beh\u00f8ver ikke s\u00e5 meget for at have f\u00e5et det hele. Br\u00f8det og vinen. Jesu legeme og blod. Hans liv og hans styrke. S\u00e5 vi bliver n\u00e6ret og f\u00e5r del i det, som Jesus er: Trofastheden, den st\u00e6dige k\u00e6rlighed, som holdt til alt \u2013 forr\u00e6deri, dumhed, fejhed.<\/p>\n S\u00e5 han i morgen kan d\u00f8, som vi skal d\u00f8. Og s\u00e5 vi hver eneste morgen og for al tid kan leve, som han lever.<\/p>\n Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Provst Margrethe Dahlerup Koch<\/p>\n Fjord Alle 13<\/p>\n DK-6950 Ringk\u00f8bing<\/p>\n E-mail: mdk(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Sk\u00e6rtorsdag 2021 | Matth\u00e6us 26, 17-30 | af Margrethe Dahlerup Koch | Salmer: 180-202-456-467-179. Efter altergang 476 \u201dI den nat, da han blev forr\u00e5dt\u201d. S\u00e5dan lyder det hver s\u00f8n- og helligdag i nadverritualet. Ritualets ord er taget fra Paulus\u00b4 brev til korinterne, som er den \u00e6ldste kilde, der fort\u00e6ller om, hvad der skete den sidste […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4746,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,180,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-4745","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-margrethe-dahlerup-koch","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4745","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4745"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4745\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4747,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4745\/revisions\/4747"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4746"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4745"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4745"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4745"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=4745"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=4745"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=4745"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=4745"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}