{"id":4860,"date":"2021-04-07T12:11:27","date_gmt":"2021-04-07T10:11:27","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=4860"},"modified":"2021-04-07T12:13:22","modified_gmt":"2021-04-07T10:13:22","slug":"mellem-tvivl-og-tro","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mellem-tvivl-og-tro\/","title":{"rendered":"Mellem tvivl og tro"},"content":{"rendered":"

F\u00f8rste s\u00f8ndag efter p\u00e5sken | 11.4.21 | <\/strong>Johannes 20,19-31 | af Anders Kj\u00e6rsig |<\/h3>\n

 <\/p>\n

Jeg har valgt at bygge min pr\u00e6diken op som en dialog mellem Thomas og Peter. De kunne begge v\u00e6re disciple, men er det n\u00f8dvendigvis ikke. De sidder p\u00e5 en b\u00e6nk og diskuterer Guds eksistens.<\/p>\n

Peter sp\u00f8rger: Tror du p\u00e5 Gud?<\/p>\n

Thomas svarer: Jah, jeg ved snart ikke, men et eller andet tror jeg vel p\u00e5. Jeg tror ikke p\u00e5 en eller anden gammel mand med sk\u00e6g, der sidder oppe i himlen p\u00e5 sin trone og tr\u00e6kker solen og m\u00e5nen op og ned. Jeg tror heller ikke p\u00e5, at han har skabt jorden p\u00e5 seks dage og s\u00e5 holdt fri p\u00e5 den syvende. Jeg tror heller ikke p\u00e5 Paradisets have, som han forjog de to f\u00f8rste mennesker fra. Jeg tror i det hele taget ikke p\u00e5 de historier, der er blevet fortalt os om Gud.<\/p>\n

Men jeg tror p\u00e5 et eller andet. Jeg tror p\u00e5 et eller andet styrende bag ved. Jeg tror p\u00e5 en bevidsthed, der er andet og mere end DNA-molekylernes lovm\u00e6ssighed. Jeg tror p\u00e5 et eller andet hinsides tiden og rummet, hinsides uendeligheden. Jeg tror p\u00e5 sammenh\u00e6nge, som vi m\u00e5ske i dag n\u00e6ppe kender eksistensen af. Og jeg tror, at meget mystik, meget religion b\u00e6rer flige af sandheder.<\/p>\n

Jeg tror p\u00e5 en sk\u00e6bne. Jeg tror p\u00e5 energiernes evighed. P\u00e5 lyset, p\u00e5 livsgnisten. P\u00e5 svingninger, p\u00e5 b\u00f8lgebev\u00e6gelsernes grundtone, universets sang. Jeg tror, at alt i grunden er et og det samme – blot i forskellige fremtr\u00e6delsesformer. Jeg tror, at m\u00e5ske er Gud universet og vi hans tanker. Jeg tror, at han m\u00e5ske er selve den dynamiske bev\u00e6gelse – BIG BANG fra tidernes oprindelse til tidernes ende.<\/p>\n

Men du tror alts\u00e5 ikke rigtigt p\u00e5 Gud, sp\u00f8rger Peter.<\/p>\n

Thomas fors\u00e6tter: Tjah, jeg vil i alt fald ikke sige, at jeg ikke tror p\u00e5 ham. Engang forekom han mig at v\u00e6re det mest usandsynlige at tro p\u00e5, den mest urimelige sandhed at f\u00e6ste lid til. Men som tiden er g\u00e5et, og sandhed har afl\u00f8st sandhed, forekommer han mig efterh\u00e5nden at v\u00e6re den mindst urimelige. Og han har i mods\u00e6tning til de andre sandheder ikke forandret sig. Han er stadig det samme, lidt for\u00e6ldede og enfoldige skrummel. Hans skavanker og umuligheder er til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Men det g\u00f8r ham s\u00e5m\u00e6nd kun mere tillidsv\u00e6kkende, n\u00e5r man er blevet tr\u00e6t af alle de flunkende nye sandheder, som hver gang pr\u00e6senteres med samme eksklusive alvor. Det virker n\u00e6sten r\u00f8rende og komisk i betragtning af, hvor l\u00e6nge de holder.<\/p>\n

Du tror alts\u00e5 p\u00e5 Gud? – sp\u00f8rger Peter igen.<\/p>\n

Thomas svarer: Ja, jeg tror p\u00e5 Gud p\u00e5 en eller anden vis, men jeg har det un\u00e6gteligt d\u00e5rligt med, at man har identificeret ham med denne Jesus fra Nazaret. Det var et misgreb med ham, som har plettet Guds gode navn og rygte. Den historie har ikke andet en besv\u00e6rliggjort troen p\u00e5 Gud, det guddommelige eller hvad man vil kalde det.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig sagde han b\u00e5de gode og rigtige ting ham den lille mand fra Nazaret – bevar\u00b4s. Men skal det g\u00e6lde for Gud, s\u00e5 nej. Dertil var det for menneskeligt, til tider for groft og til tider for fromt. Men alt for lidt af en l\u00f8sning p\u00e5 livets g\u00e5de. Nej, ham tror jeg ikke p\u00e5! Ham har jeg ikke tror p\u00e5. En ordentlig sandhed m\u00e5 h\u00e6ve sig op over tiden og rummet. En ordentlig sandhed er ikke afh\u00e6ngig af et menneske. Den er ubestridelig og uimodsigelig og klar.<\/p>\n

Nej, Jesus er og bliver et b\u00f8vlet bekendtskab. En irritation i vores jordiske bevidsthed. Et evindeligt sviende og generende lille korn i \u00f8jet, der st\u00e6digt minder os om vort opholdssted. Aldrig helt f\u00e5r vi lov til fromt og selvforglemmende at skue det himmelske lys, altid skal denne irritation kalde os tilbage til tid og sted. Jord af jord, st\u00f8v af st\u00f8v.<\/p>\n

Her stanser i f\u00f8rste omgang dialogen. Thomas og Peter vender efter deres himmelflugt tilbage til virkeligheden. Thomas t\u00e6nker h\u00f8jt:<\/p>\n

S\u00e5 sidder vi igen i den grimme verden og mukker. \u00c6v for en klam aff\u00e6re, et liv uden mening. Og mennesket, dette bizarre og latterlige v\u00e6sen. Fl\u00e6bende og bondesnu, altid med fors\u00f8g p\u00e5 at sl\u00e5 en handel af, sk\u00f8nt altid i restance. Et h\u00f8ved, der har udviklet en abnormitet p\u00e5 den forl\u00e6ngede marv, hjernekassen – en Pandoras \u00e6ske stoppet med alle helvedes kvaler.<\/p>\n

Her sidder Peter og jeg med bly i kroppen og bander tyst over livet, mens vi med h\u00e6len pr\u00f8ver at kvase hovedet p\u00e5 en fandens m\u00e6lkeb\u00f8tte. Da kommer der en lille bitte mand og stiller sig ved siden af os. Han er ikke ret stor, men han er der dog.<\/p>\n

Vi bem\u00e6rker ham, og vi h\u00e5ner ham for hans lidenhed. Men det er som om, jo mere opm\u00e6rksomhed vi giver ham, des mere vokser han. Vi forbander ham for al verdens elendighed, for vor egen elendighed, for alle skvadderhovederne. Men han siger intet. Han lytter med et idiotisk \u00e5bent og alvorligt udtryk i ansigtet, som var han n\u00e6rsynet.<\/p>\n

Thomas siger til ham: Ja, det er godt med dig. Du bilder dig vel ind, at du er en menneskek\u00e6rlig sj\u00e6l bare fordi, du st\u00e5r der og h\u00f8rer p\u00e5 med det der \u00e5ndsvage udtryk i ansigtet. Men du er bare et fjols, fors\u00e6tter Thomas aggressivt. En k\u00e6mpe nar. Og alt det du gik rundt og sagde og gjorde, da du levede, det er ikke andet en fis. Passer ikke!<\/p>\n

Du talte om at elske verden…\u00e6vl! N\u00e6h, havde du kendt mennesker en smule bedre, havde du kendt dem som jeg, s\u00e5 var du blevet hjemme i Nazaret og havde f\u00e5et dig en solid t\u00f8mmerhandel, siger Thomas h\u00e5nende.<\/p>\n

Men Gud fader bevares, det var dig ikke nok. Du troede du skulle frelse verden. Du skulle absolut s\u00e6tte fromme griller i hovedet p\u00e5 folk. De var bedre end deres rygte, mente du. F\u00e6, jeg skal forklare dig, hvor grundigt du tog fejl. Mennesker er 100% egoister. Kun ude p\u00e5 at snyde hinanden. Kan du s\u00e5 forst\u00e5, hvorfor jeg ikke giver fem flade \u00f8re for dig, r\u00e5ber Thomas nu. Kan du s\u00e5 forst\u00e5, hvorfor jeg ikke tror dig over en d\u00f8rt\u00e6rskel.<\/p>\n

Den lille mand vil til at g\u00e5, men Thomas bryder hurtig ind og siger strengt: Du g\u00e5r ingen steder! Nu m\u00e5 du tage det som en mand. For \u00f8vrigt f\u00e5r man det bedre ved at l\u00e6sse af, og sandheden er som regel ilde h\u00f8rt. Men det kr\u00e6ver selvf\u00f8lgelig, at nogen lytter. Det kr\u00e6ver, at nogen tager \u00e9n alvorligt, siger Thomas og fors\u00e6tter: H\u00f8r nu her, mand til mand, du kan jo godt se, at man ikke kan tro p\u00e5 s\u00e5dan en som dig. Du er jo ogs\u00e5 kun et menneske.<\/p>\n

Den lille mand pr\u00f8ver at bryde ind, men Thomas fejer ham resolut af banen: Nej, lad mig nu f\u00e5 lov at tale f\u00e6rdig…<\/p>\n

Du taler om mennesket, r\u00e5ber Thomas beskyldende og fors\u00e6tter? Bah, de er nogle h\u00f8veder hele bundet. Fnatmider, v\u00e6rre end rotter! Alt det der sludder om de salige, om fred og velsignelse og gl\u00e6de, kan du godt holde mund med. Vi er trods alt ikke de rene idioter. Og hvad ang\u00e5r denne verden, s\u00e5 har jeg mine overbevisninger, siger Thomas stolt. Ellers tak! Det var hyggeligt, men vi m\u00e5 videre…<\/p>\n

Peter og Thomas rejser sig og g\u00e5r ud af byen. P\u00e5 vejen siger Thomas til Peter: Flink fyr ham manden. Lidt naiv, men flink. Holder sig i \u00f8vrigt godt efter omst\u00e6ndighederne. Men han m\u00e5 jo v\u00e6re gal, hvis han tror, at moderne mennesker skulle kunne tro p\u00e5 s\u00e5dan noget…<\/p>\n

P\u00e5 vejen ud af byen ser de et skilt, hvorp\u00e5 der st\u00e5r:<\/p>\n

Lyset skinner i m\u00f8rket, og m\u00f8rket fik ikke bugt med det. S\u00e5dan skrev Johannes i det f\u00f8rste kapitel af sit evangelium. Og det er sandt. End ikke at tale det ihjel er lykkedes – ikke helt. Men skulle det ske en dag, skulle det en dag ske, at vores lille mand ikke var der, s\u00e5 ville vi se os s\u00f8gende rundt. Hvad er nu den af? Hvem skal nu h\u00f8re p\u00e5 os? Hvem skal nu modsige os?<\/p>\n

Thomas siger til Peter: For \u00f8vrigt, hvad var det nu, han hele tiden pr\u00f8vede at f\u00e5 sagt?<\/p>\n

Salige er de, som stifter fred..? eller hvad?<\/p>\n

Amen<\/p>\n

 <\/p>\n

Sognepr\u00e6st Anders Kj\u00e6rsig<\/p>\n

5881 Sk\u00e5rup Fyn<\/p>\n

Emal: ankj(at)km.dk<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

F\u00f8rste s\u00f8ndag efter p\u00e5sken | 11.4.21 | Johannes 20,19-31 | af Anders Kj\u00e6rsig |   Jeg har valgt at bygge min pr\u00e6diken op som en dialog mellem Thomas og Peter. De kunne begge v\u00e6re disciple, men er det n\u00f8dvendigvis ikke. De sidder p\u00e5 en b\u00e6nk og diskuterer Guds eksistens. Peter sp\u00f8rger: Tror du p\u00e5 Gud? Thomas […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4847,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,336,157,108,111,299,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-4860","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-anders-kjaersig","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-20-chapter-20-johannes","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4860","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4860"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4860\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4862,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4860\/revisions\/4862"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4847"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4860"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4860"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4860"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=4860"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=4860"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=4860"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=4860"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}