Et af de smukkeste billeder, jeg kender, af den gode hyrde, kan man se i Ravenna i det nordlige Italien. Det er en mosaik, som g\u00e5r helt tilbage til 400-tallet, og eksperter siger, at det er et af de fineste eksempler p\u00e5 oldkirkens billedkunst. N\u00e5r jeg synes, mosaikken er s\u00e5 smuk, skyldes det selvf\u00f8lgelig de fine, gr\u00f8nne og bl\u00e5 og gyldne farver. Og det skyldes skikkelsernes bl\u00f8de bev\u00e6gelighed. Det skyldes ogs\u00e5 den fine fremstilling af den gode hyrde som en yngling uden sk\u00e6g, med al den vitalitet der ligger i en ung mands skikkelse. Men f\u00f8rst og sidst er det sk\u00f8nheden i samspillet mellem hyrden og f\u00e5rene, der fanger mig. Hyrden ser ganske vist ikke p\u00e5 f\u00e5rene; han ser m\u00e5ske, om gr\u00e6sset er gr\u00f8nnere et andet sted, eller m\u00e5ske ser han, om ulven kommer? At det i alle tilf\u00e6lde er deres ve og vel, han har i tankerne, kan man se af den h\u00e5nd, han r\u00e6kker ud til det n\u00e6rmeste f\u00e5r, og af det blide k\u00e6rtegn, han giver. Og at f\u00e5rene omvendt er helt henvendt p\u00e5 ham \u2013 det ligefrem springer i \u00f8jnene. Lige meget hvor de ligger eller st\u00e5r eller er p\u00e5 vej hen, drejer de hovederne mod hyrden, som om de lytter efter ham og ser efter ham. Som om de forventer det bedste af ham.<\/p>\n
<\/p>\n
Og det er jo pr\u00e6cis det smukke ved det billede, Jesus bruger om sig selv i dag. At det er et billede af en relation. For en hyrde giver ikke mening uden f\u00e5r \u2013 og f\u00e5r kan ikke klare sig uden hyrde. De to h\u00f8rer ul\u00f8seligt sammen, og mosaikken i Ravenna er det smukkest t\u00e6nkelige billedlige udtryk for det, Jesus siger med ord: at hyrden kender sine f\u00e5r, og f\u00e5rene kender deres hyrde. Kender: det betyder ikke, at de er godt informeret og ved rigtig meget om hinanden. Det betyder, at de tager hinanden til sig, at de er henvist til hinanden, at de er n\u00e6rt forbundet med hinanden, pr\u00e6cis som n\u00e5r vi h\u00f8rer, at Adam kendte Eva i den f\u00f8rste bibelske fort\u00e6lling. S\u00e5 betyder det, at han elskede hende og tog vare p\u00e5 hende. S\u00e5dan viser mosaikken med al \u00f8nskelig tydelighed, hvordan den gode hyrde kender sine f\u00e5r, og f\u00e5rene kender deres hyrde. Hvor n\u00e6rt de er forbundet. At forbundetheden er det helt afg\u00f8rende tr\u00e6k b\u00e5de ved hyrdens og f\u00e5renes eksistens.<\/p>\n
Og det er m\u00e5ske netop det, der er det springende punkt. For hvis Jesus er den gode hyrde, siger det sig selv, at vi er f\u00e5rene. Og det er un\u00e6gtelig et andet billede af os selv, end vi er vant til. For vi er vant til at se os selv som individer, der m\u00e5 tage udgangspunkt i vores egne f\u00f8lelser og kompetencer og potentialer, og som selv er i vores gode ret til at v\u00e6lge, hvilke relationer vi vil indg\u00e5 i, og hvilken identitet vi vil skabe, og hvilke handlemuligheder vi vil realisere, alt efter, hvad vi har det bedst med. Billedet af hyrden og f\u00e5rene fort\u00e6ller os derimod, at vi allerede indg\u00e5r i en relation, nemlig med den gode hyrde, der kender os p\u00e5 forh\u00e5nd, og at vi allerede har en identitet, nemlig som mennesker, han kender og elsker, og at der er en bestemt handlemulighed, der p\u00e5 forh\u00e5nd giver sig af den relation og den identitet, nemlig at vi skal lytte til ham, der er vores hyrde, og h\u00f8re, hvad han giver os, og hvad han vil have os til. At tro, at h\u00e5be, at elske. Pr\u00e6cis som f\u00e5rene p\u00e5 mosaikken i Ravenna, der b\u00e5de ligger og st\u00e5r og er p\u00e5 vej forskellige steder hen, men som alle vender sig mod hyrden og lytter efter hans stemme.<\/p>\n
Sporene skr\u00e6mmer m\u00e5ske. For der kan jo ogs\u00e5 v\u00e6re fare forbundet med, at alle lytter til den samme stemme og lader sig lede af den samme autoritet uden at stille kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det, der eliminerer faren ved at lytte til denne s\u00e6rlige hyrdes stemme, er, at han ikke angler efter personlig anerkendelse, \u00e6re, magt eller vinding. At han tv\u00e6rtimod er parat til at opgive sig selv og s\u00e6tte livet til for f\u00e5rene. Det er det, der er forskellen p\u00e5 ham og alle andre hyrder, b\u00e5de de hyrder, der kappes om vores anerkendelse og opm\u00e6rksomhed, og de hyrder, vi selv er for dem, vi har ansvar for. Vores gamle, vores elever, vores klienter, brugere, patienter eller menigheder. Vi vil g\u00e5 meget langt for deres skyld; vi lever h\u00f8jt p\u00e5 deres anerkendelse og opm\u00e6rksomhed; men ingen kan forlange af os, at vi ligefrem skal risikere vores eget liv og helbred for deres skyld. N\u00e5r ulven kommer, n\u00e5r d\u00f8den g\u00e5r p\u00e5 rov iblandt os og jager os fra hinanden, har vi os selv at passe p\u00e5. Det er d\u00e9t, der g\u00f8r os til daglejere. Og d\u00e9t, der g\u00f8r ham til den gode hyrde \u2013 i bestemt form. Han v\u00e6rner aldrig om sig selv. Vi har lige holdt p\u00e5ske for at h\u00f8re, hvordan f\u00e5rene lader ham i stikken og flygter. Mens han bliver tilbage og s\u00e6tter sit liv til for f\u00e5rene. Ikke p\u00e5 noget tidspunkt s\u00f8ger han sit eget. Det er derfor, vi roligt kan vende os om som f\u00e5rene p\u00e5 mosaikken i Ravenna og lytte efter hans stemme og lade os lede af, hvad han siger.<\/p>\n
For det forunderlige er jo, at vi stadig kan h\u00f8re ham. Selvom han satte livet til for f\u00e5rene, da ulven kom, er hans stemme ikke forstummet. Nogle blev frast\u00f8dt af den, mens han levede p\u00e5 jorden. Andre m\u00e6rkede, at det var evigheden selv, der n\u00e5ede dem og ber\u00f8rte deres liv i de ord, han sagde, og freden i den stemme blev uundv\u00e6rlig for dem. Efter p\u00e5ske gjorde de den forunderlige erfaring, at selvom de lod ham i stikken og flygtede natten til langfredag, selvom ulven gik p\u00e5 rov iblandt dem og jog dem fra hinanden, s\u00e5 var han stadig levende til stede hos dem. Som den gode hyrde, der aldrig lader f\u00e5rene i stikken. S\u00e5 kunne de stadig h\u00f8re hans stemme og tage hans ord til sig. Og det samme kan vi. Det er den stemme, vi lytter efter i alt, hvad vi siger og synger herinde i dag, de ord, der lader os m\u00e6rke, at evigheden n\u00e5r os og ber\u00f8rer lige pr\u00e6cis vores liv med den s\u00e6rlige fred, der v\u00e6rner om os overalt, hvor vi kommer hen.<\/p>\n
Herren er min hyrde, mig skal intet fattes – eller i nyere overs\u00e6ttelse: Jeg lider ingen n\u00f8d. Han lader mig ligge i gr\u00f8nne enge, han leder mig til det stille vand, han giver mig kraft p\u00e5 ny. Selvom jeg g\u00e5r i m\u00f8rkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min tr\u00f8st. S\u00e5dan lyder den gamle salme, som ofte bliver l\u00e6st ved begravelser. D\u00e9r er vi samlet, fordi d\u00f8dens ro har indfundet sig, en tung og s\u00f8rgelig ro i liv og lemmer. Men salmen tilf\u00f8rer situationen en anden ro, en fred, som er god og livgivende, og som kommer fra en anden end os selv. Det var det, de vidste i Ravenna i begyndelsen af det femte \u00e5rhundrede. For mosaikken med hyrden og f\u00e5rene, der er n\u00e6rt forbundet, sidder ikke i en kirke. Den sidder p\u00e5 v\u00e6ggen i et gravkammer, bygget til den kejserdatter, der hed Galla Placidia. D\u00e9r sidder den gode hyrde og vidner om, at ikke engang i vores grave er vi overladt til os selv. Selv n\u00e5r alle andre stemmer er forstummet, skal vi h\u00f8re den stemme, der kommer fra evigheden og sk\u00e6nker os evighedens fred – i det gr\u00f8nne gr\u00e6s under den v\u00e6ldige lysebl\u00e5 himmel. Amen.<\/p>\n
—<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n
DK 8000 Aarhus C<\/p>\n
mfl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
2. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | Johannes 10,11-16 | af Marianne Frank Larsen | Et af de smukkeste billeder, jeg kender, af den gode hyrde, kan man se i Ravenna i det nordlige Italien. Det er en mosaik, som g\u00e5r helt tilbage til 400-tallet, og eksperter siger, at det er et af de fineste eksempler p\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4880,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,108,111,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-4896","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4896","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4896"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4896\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4897,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4896\/revisions\/4897"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4880"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4896"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4896"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4896"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=4896"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=4896"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=4896"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=4896"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}