Salmevalg DDS 234 \u2013 289 \u2013 46 <\/em><\/p>\n Billedet st\u00e5r noget uroligt, som p\u00e5 et gammelt TV. Troens billede flimrer, – s\u00e5 er han der, s\u00e5 er han der ikke. Nu! Ser vi og forst\u00e5r! Straks efter er b\u00e5de Gud og meningen v\u00e6k. Livet skyller ind over os i b\u00f8lger. Gl\u00e6de – sorg – gl\u00e6de. For nogen mere af det ene end det andet.<\/p>\n Troen kommer og g\u00e5r som tidevandet \u2013 og Gud selv kommer og g\u00e5r, skjuler sig og tr\u00e6der frem. Det er alt andet end banalt og selvf\u00f8lgeligt, n\u00e5r vi g\u00e5r t\u00e6ttere p\u00e5. Hemmeligheden er stor.<\/p>\n Det h\u00f8rer med til at leve og elske, at vi skal miste. Det begynder, mens vi er ganske sm\u00e5 – afsked med sutten, med bamse, forst\u00e5else af, hvad d\u00f8d er, og at noget eller nogen er borte, v\u00e6k. For altid. Og erfaringen af, at vi kan leve videre uden.<\/p>\n Gl\u00e6de bliver til sorg med tiden. Det er uundg\u00e5eligt. Sorgen over r\u00e6kken af tab akkumulerer sig. Det kommer med alderen. Alligevel kan vi leve med gl\u00e6de – trods sorgens vulkankratere i landskabet, med jordsk\u00e6lv og uforudsigelige udbrud. Vi er eksistentielle isl\u00e6ndinge.<\/p>\n Men hvordan kan sorgen, vi kender, blive til gl\u00e6de? Og hvorfor er det sorgen, vi bliver henvist til som kilde til opstandelse? Her midt i p\u00e5sketidens for\u00e5rsgl\u00e6de, bliver vi vist tilbage til tiden lige f\u00f8r d\u00f8d og stor sorg, til afskedens time p\u00e5 den sidste aften, Jesus og vennerne havde med hinanden. For at forst\u00e5, hvad opstandelse er, skal vi tilbage til det v\u00e6rste? Er det ikke netop omvendt, at vi skal huske det bedste, for at kunne glemme det v\u00e6rste?<\/p>\n Kvinden glemmer smerten af gl\u00e6de over barnet. Ingen gl\u00e6de er s\u00e5 stor som for\u00e6ldrenes vilde, vanvittige og verdensomv\u00e6ltende gl\u00e6de over barnet. En gl\u00e6de, der kun vokser med \u00e5rene, – ogs\u00e5 trods bekymring og ny smerte. Vi forst\u00e5r sagtens, hvad Jesus taler om, s\u00e6rligt, n\u00e5r vi f\u00e5r b\u00f8rneb\u00f8rn og genbes\u00f8ger erfaringerne fra dengang p\u00e5 ny \u2013 med visdom, med \u00f8velse og indsigt. Med ro fremfor alt. Gl\u00e6den er st\u00f8rre end smerte og sorg, og gl\u00e6de f\u00e5r os til at glemme. Det er en evangelisk glemsomhed, der ligger i os, som en st\u00e6rk, helende kraft. Den kan ikke fremtvinges. Ingen kan tage sig sammen til at glemme smerte og sorg, men gl\u00e6den kan f\u00e5 os til det. Helt uden at \u00e6nse det, l\u00e6gger vi smerte bag os, glemmer modgang og besv\u00e6r og kaster os ud i verden, som var den ny og vi igen us\u00e5rlige unge.<\/p>\n Det er et lille mysterium, t\u00e6t p\u00e5 det store mysterium: Opstandelsen. At gl\u00e6den ikke kan mistes, og at den ogs\u00e5 er allerede – skjult i sorgen. Sorgen og d\u00f8den er blevet gennemsigtige.<\/p>\n Hvad b\u00e6rer du selv med dig af sten i hjertet? Tab og sorg? Hvad er din erindring om dem, du mistede?<\/p>\n Her er nogle glimt af mine. Da jeg var barn, d\u00f8de min farfar pludseligt. Jeg husker mest den store forvirring. Mine for\u00e6ldre og br\u00f8dre var v\u00e6k, de var optaget, og n\u00e5r de susede igennem min lille verden, var de fjerne.<\/p>\n I en alder af f\u00f8lsomme 18 mistede jeg min f\u00f8rste k\u00e6rlighed, traumatisk, uforl\u00f8st. Jeg var tavst fortabt og i \u00e5revis langt fra min egen krop. Jeg s\u00e5 sp\u00f8gelser, m\u00f8dte ham p\u00e5 gaden, gik hvilel\u00f8st rundt i timer og ledte. Der var absolut ingen tr\u00f8st, ingen gennemsigtighed i det, kun skam, frygt og en grusom vished.<\/p>\n Som ung voksen fulgte jeg min farmor den sidste tid, og husker en gennemsigtighed i tid og rum. Det var en d\u00f8r, der stod p\u00e5 klem til en anden verden, et n\u00e6rv\u00e6r, der var n\u00e6sten fysisk, og en stille vished om ting, der ikke kunne tales om med l\u00e6ger, med venner \u2013 ikke engang med pr\u00e6sten, der havde for travlt med at tr\u00f8ste.<\/p>\n Jeg havde ikke brug for tr\u00f8st, men brug for at fort\u00e6lle om det store mysterium, at undres over, hvad der var bag gennemsigtigheden og d\u00f8ren? Hvem var i det n\u00e6rv\u00e6r, som jeg hemmeligt m\u00e5tte lave en aftale med om, at jeg skulle blive, og farmor have lov at g\u00e5 ind?<\/p>\n Billedet flimrede, og jeg havde brug for at udforske gl\u00e6den, der synes at str\u00f8mme vildt ud fra den s\u00e6re gennemsigtighed. Mysteriet lukkede sig med erfaringen af, at det her talte ingen om. Hverdagen tog over \u2013 dog tilf\u00f8jet en ny vished.<\/p>\n Som pr\u00e6st har jeg siddet hos en del p\u00e5 den sidste del af vejen, – med fred i det, og nye erfaringer af gennemsigtighed og n\u00e6rv\u00e6r. Tavs erfaring, der ikke lader sig \u201cbesnakke\u201d af alverdens fornuftige forklaringer.<\/p>\n Ogs\u00e5 mine for\u00e6ldre fulgte jeg begge over tid, sad med, da det skete, fuldbefaren p\u00e5 det store hav. Denne gang falder gennemsigtigheden tilbage p\u00e5 helheden, som om det hele er blevet et koncentrat af solskin, sommerferie og ubekymret gl\u00e6de. Sorgen, der var, og smerten, der var s\u00e5 rigeligt af, er et fjernt minde, mens gl\u00e6den st\u00e5r st\u00e6rk. Freud ville fryde sig over mit voksne for\u00e6ldremord, men det stikker langt dybere end psykologi kan bunde.<\/p>\n Der er<\/em> en skjult gl\u00e6de i sorgen, som et fr\u00f8 til fuldendelse og forl\u00f8sning. Det flimrende billede bliver ikke fast og tydeligt. Sommetider er det t\u00e6t p\u00e5, og Gud er med. Troen st\u00e5r klart \u2013 og s\u00e5 er det v\u00e6k igen.<\/p>\n Sorgen rammer oftere med \u00e5rene, vi mister venner, sl\u00e6gtninge, vi mister n\u00e6re og k\u00e6re, mennesker, vi ikke forestiller os at skulle leve uden. Vi er r\u00e5dvilde, n\u00e5r det sker, \u2013 falder udmattede i urolig s\u00f8vn og v\u00e5gner til det skr\u00e6kkelige: Et navn, der var et hav af k\u00e6rtegn og k\u00e6rlighed, og nu er et savn dybere end sult, kulde og t\u00f8rst. D\u00e9r skal vi hen for at forst\u00e5 opstandelsens hemmelighed, siger Jesus.<\/p>\n Inden mysteriet lukker sig, fordi det ikke kan udtales, og knap nok tales om, \u2013 inden da, skal vi h\u00f8ste erfaringen. Vi skal indfinde os i det v\u00e6rste, i smerten og den hudl\u00f8se s\u00e5rbarhed, der hedder sorg. D\u00e9r skal vi vide, at alt det, vi mister, samles, at alt det, der g\u00e5r itu, heles og bliver nyt. Det, vi kendte, udkrystalliserer sig i et koncentrat af gl\u00e6de. Vi er eksistentielle isl\u00e6ndinge, og str\u00f8mmen af lava udsletter det landskab, vi kendte. Vi omsmeltes af sorg, v\u00e6ltes omkuld af tabene. Kun for at v\u00e5gne midt i en vished om, at det ikke er mistet. Gl\u00e6den bliver, den fornyer sig \u2013 er aldrig den samme. Som gl\u00e6den over barnet, mens vi opdager hvert et tr\u00e6k, t\u00e6ller sm\u00e5bitte fingre og t\u00e6er, m\u00e6rker gribereflekser og et dybt blik fra et par \u00f8jne, der f\u00f8r var fuldst\u00e6ndigt ukendt, endnu ikke set \u2013aldrig anet. Vi m\u00e6rker et \u00e5ndedr\u00e6t, en puls, der er barnets, men et med vore eget. Fremmed og fortroligt. Skjult ukendt fremtid og fuldendt lykkelig nutid. Opstandelsen er i kroppens erindring, allerede. D\u00f8den er en f\u00f8dsel til det nye, og jeg taler ikke om reinkarnation, som om alt gik i ring. Det nye bryder frem af det tabte, det sv\u00e6reste, det smertefulde og udkrystalliserer en gl\u00e6de, vi f\u00f8r ikke kendte eller anede. Amen!<\/p>\n <\/p>\n Sognepr\u00e6st Anne-Marie Nybo Mehlsen<\/p>\n DK-4100 Ringsted<\/p>\n Email: amnm(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Eksistentielle isl\u00e6ndinge – noget om urolige billeder. | 3. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | Johannes 16,16-22 | Af Anne-Marie Nybo Mehlsen | Salmevalg DDS 234 \u2013 289 \u2013 46 Billedet st\u00e5r noget uroligt, som p\u00e5 et gammelt TV. Troens billede flimrer, – s\u00e5 er han der, s\u00e5 er han der ikke. Nu! Ser vi og forst\u00e5r! […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4320,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[423,157,108,111,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-4922","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-anne-marie-nybo-mehlsen","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4922","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4922"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4922\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4924,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4922\/revisions\/4924"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4320"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4922"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4922"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4922"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=4922"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=4922"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=4922"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=4922"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}