{"id":4952,"date":"2021-04-28T15:47:07","date_gmt":"2021-04-28T13:47:07","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=4952"},"modified":"2021-04-30T15:44:31","modified_gmt":"2021-04-30T13:44:31","slug":"musik-et-klangrum-for-det-guddommelige","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/musik-et-klangrum-for-det-guddommelige\/","title":{"rendered":"Musik \u2013 et klangrum&#8230;"},"content":{"rendered":"<p>Musik \u2013 et klangrum for det guddommelige<\/p>\n<p><strong>Kantate | 2.5.21 | <\/strong>Ezekiels Bog 36,26-28; Apostlenes Gerninger 9,1-18; Johannesevangeliet 16,5-15 |\u00a0Af Christiane Gammeltoft-Hansen |<\/p>\n<p>Forslag til salmer: 217 Min Jesus, lad mit hjerte f\u00e5 (melodi af Carl Nielsen), 292 K\u00e6rligheds og sandheds \u00e5nd, 294 Talsmand, som p\u00e5 jorderige, 721 Frydeligt med jubelkor<\/p>\n<p>En pr\u00e6diken ved en musikgudstjeneste<\/p>\n<p>Der skal komme en \u00e5nd, skriver evangelisten Johannes, sandhedens \u00e5nd.<\/p>\n<p>Sandhedens \u00e5nd kommer ikke med et nyt budskab og laver ikke en ny aftale mellem Gud og mennesker. Det den siger, er det, den har h\u00f8rt. Den videregiver sandheden, en gammel sandhed, der dog ikke er mere gammel end, at den ogs\u00e5 h\u00f8rer fremtiden til.<\/p>\n<p>Der var s\u00e5 meget, de ikke begreb og s\u00e5 meget de fejlede med, dengang kristentroen var ny. Der er stadig s\u00e5 meget, vi ikke begriber og som vi fejler med. Det er til stadighed n\u00f8dvendigt, at vi bliver ledt p\u00e5 vej og f\u00e5r fortalt fort\u00e6llingen om Gud og mennesker. Hertil har vi \u00e5nden til hj\u00e6lp.<\/p>\n<p>\u00c5nden ankommer. Det betyder, at der er tale om mere, end hvad vi kan sige os selv. Vi f\u00e5r tilf\u00f8rt noget udefra. Men samtidig er \u00e5nden ogs\u00e5 i vores indre. Den omdanner stenhjerter til k\u00f8dhjerter. Den g\u00f8r os levende, til mennesker af k\u00f8d og \u00e5nd. Og den g\u00f8r ord levende, s\u00e5 de skaber, det de siger og vi h\u00f8rer ordene sagt direkte til os. \u2013 Det er dig velsignelsen, retf\u00e6rdigheden, tilgivelsen g\u00e6lder.<\/p>\n<p>Siden sin ankomst har \u00e5nden fl\u00f8jet, hvorhen den vil. Ingen steder er den fremmed. Den peger p\u00e5 livets merbetydning og byder os med ind i troens fortolkningsrum. Og selv om det ikke er en ny sandhed, den kommer med, s\u00e5 kan det alligevel ind imellem v\u00e6re som at f\u00e5 hele evangeliet for\u00e6ret igen, n\u00e5r den puster liv i det. Det er som et landskab, der ved solopgang g\u00e5r fra at v\u00e6re m\u00f8rkt og konturl\u00f8st til at tr\u00e6de frem med form og farver. Eller som en selvf\u00f8lgelighed, noget vi knap l\u00e6gger m\u00e6rke til, men ved \u00e5ndens mellemkomst pludselig st\u00e5r st\u00e6rk og frisk og v\u00e6kker vores sanser og forst\u00e5else p\u00e5 en m\u00e5de, hvor det n\u00e6sten kan opleves som om, det er en lille ny \u00e5benbaring, vi er vidner til.<\/p>\n<p>\u00c5nden flyver, hvorhen den vil. Her i det lave er det dog som om, den har sine foretrukne \u00e5ndehuller. Eller ogs\u00e5 er det omvendt \u2013 at vi har vores foretrukne \u00e5ndehuller, steder hvor vi tr\u00e6kker vejret dybere, \u00e5bner sindet og sk\u00e6rper h\u00f8relsen, og i dette er mere \u00e5ndsparate og \u00e5ndslydh\u00f8re.<\/p>\n<p>I sig selv er bogstaverne ikke noget, men sat sammen af digteren kan de \u00e5bne \u00f8jnene for livet p\u00e5 ny. I sig selv er stregerne ikke noget, men forbundet af billedkunstnerens penselstr\u00f8g kan det kalde et landskab til live. Digterens ord, kunstnerens billeder \u2013 det er \u00e5ndehuller. P\u00e5 samme m\u00e5de kan musikken ogs\u00e5 v\u00e6re et \u00e5ndehul.<\/p>\n<p>\u201dEngang imellem har jeg en fornemmelse af, at jeg slet ikke er mig selv, men et \u00e5bent r\u00f8r igennem hvilket der l\u00f8ber en musikstr\u00f8m, som milde st\u00e6rke kr\u00e6fter bev\u00e6ger i en vis salig svingning\u201d.<\/p>\n<p>S\u00e5dan beskriver en komponist sig selv og sin musik. Han ser sig som modtagende, snarere end skabende. En der videregiver, hvad han har f\u00e5et.<\/p>\n<p>Komponisten er den danske komponist Carl Nielsen. Carl Nielsen komponerede b\u00e5de enkle folkelige melodier og store symfoniske v\u00e6rker. Han var en spillemand, samtidig med at han ogs\u00e5 for\u00e6dlede musikken i storsl\u00e5ede, komplekse kompositioner.<\/p>\n<p>Dem der har studeret hans musik, har kaldt ham en fornyer. Men selv beskriver han sig som en medhj\u00e6lper. Han er netop ikke skaberen af ny musik. Han er et \u00e5bent r\u00f8r, et redskab for milde st\u00e6rke kr\u00e6fter. Skulle man kalde ham banebryder, ville det derfor ogs\u00e5 v\u00e6re i den forstand, at han hj\u00e6lper noget med at bryde frem. Noget der ikke som s\u00e5dan er nyt. Han afd\u00e6kker, hvad der allerede er skjult tilstede.<\/p>\n<p>Man beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re komponist for at genkende dette. Ogs\u00e5 den lyttende og syngende kan her v\u00e6re med. I hvert fald kan det at h\u00f8re og synge en ny melodi, der i s\u00e6rlig grad s\u00e6tter ens indre i svingninger, v\u00e6re som at h\u00f8re og synge noget, man genkender. Melodien er ny og dog er det som om, vi har h\u00f8rt den f\u00f8r, ja m\u00e5ske ligefrem har kendt den altid. Og videre er der ogs\u00e5 melodier, man kan synge igen og igen uden at kunne g\u00f8re sig f\u00e6rdig med dem. Melodierne kan v\u00e6re mange hundrede \u00e5r gamle og dog bliver de ikke for\u00e6ldede. De h\u00f8res lige s\u00e5 friske, som var de ankommet i dag og ikke for lang tid siden. De forl\u00f8ser en ubevidst l\u00e6ngsel efter at synge disse toner sat sammen p\u00e5 netop denne m\u00e5de.<\/p>\n<p>Carl Nielsen kan indlede en symfoni, som er det et musikalsk Big Bang. Men det er i givet fald et Big Bang, sat i gang af andre kr\u00e6fter end ham selv. Og mere Big Bang er det heller ikke, end at musikken t\u00e6nder et lys, der oplyser det, der allerede er: Landskabet, som vi kender det og h\u00e5bet, som vi lever med. Det er en orkestrering af f\u00f8lelser og temperamenter, der er velkendte. Og det er et klangrum for det guddommelige.<\/p>\n<p>\u00c5ndens historie forbinder sig med menneskets historie og g\u00f8r det i en grad, at det udefra set kan se ud som om, den bestemmer retningen for en komponist. P\u00e5 samme m\u00e5de som en mand, der var p\u00e5 vej til Damaskus blev fyldt af Hellig\u00e5nden og fra da af \u00e6ndrede retning fra forf\u00f8lger til forkynder. \u2013Apostlen Paulus, hvis ord har lydt op igennem \u00e5rhundrederne i de kristne menigheder. Og ogs\u00e5 lyder hos i dag.<\/p>\n<p>Som en fuga sl\u00e5r \u00e5nden et tema an, der derefter bliver viderebragt. \u00c5nden fort\u00e6ller om, hvad den har h\u00f8rt. Apostlen fort\u00e6ller om, hvad han har h\u00f8rt. Spillemanden spiller, hvad han har h\u00f8rt. Fugaens tema er Guds virkelighed. Hver stemme fremh\u00e6ver temaet i nye gennemspilninger, legende, tolkende, klingende, tro mod udgangspunktet. Nogle gange folder det sig ud og bliver storsl\u00e5et, andre gange er det jordn\u00e6rt, ligetil. \u00c5ndehullet kan s\u00e5ledes pludselig indfinde sig i en enkel folkelig melodi, ligesom det kan erfares i store kompositioner eller d\u00e9r hvor man ellers var i gang med helt andre ting. M\u00e5ske der i selve dette ogs\u00e5 ligger en \u00e5ndelig vejledning \u2013 at der i det enkle og dagligdags ogs\u00e5 klinger det store med \u2013 og omvendt.<\/p>\n<p>Engang ankom \u00e5nden til verden. Fugaen blev sat i gang. Ogs\u00e5 denne tid, svinger sig med i den. Amen.<\/p>\n<p>Sognepr\u00e6st Christiane Gammeltoft-Hansen<\/p>\n<p>DK-2000 Frederiksberg<\/p>\n<p>E-mail: cgh(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Musik \u2013 et klangrum for det guddommelige Kantate | 2.5.21 | Ezekiels Bog 36,26-28; Apostlenes Gerninger 9,1-18; Johannesevangeliet 16,5-15 |\u00a0Af Christiane Gammeltoft-Hansen | Forslag til salmer: 217 Min Jesus, lad mit hjerte f\u00e5 (melodi af Carl Nielsen), 292 K\u00e6rligheds og sandheds \u00e5nd, 294 Talsmand, som p\u00e5 jorderige, 721 Frydeligt med jubelkor En pr\u00e6diken ved en [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4948,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,40,25,2,157,283,108,111,144,726,728,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-4952","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-apostelgeschichte","category-ezechiel","category-at","category-beitragende","category-christiane-gammeltoft-hansen","category-current","category-dansk","category-kapitel-9-chapter-9","category-kapitel-16-chapter-16-johannes","category-kapitel-36-chapter-36","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4952","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4952"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4952\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4986,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4952\/revisions\/4986"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4948"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4952"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4952"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4952"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=4952"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=4952"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=4952"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=4952"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}