Jesu fodspor<\/strong><\/p>\n Hvordan har I det med f\u00f8dder?<\/p>\n Jeg kan huske hvordan min far, da han s\u00e5 min nu 35-\u00e5rige niece Julie, som nyf\u00f8dt som noget af det f\u00f8rste h\u00e6ftede sig ved f\u00f8dderne. T\u00e6nk at man kan lave dem s\u00e5 sm\u00e5, og se hvor lange og fine t\u00e6erne var \u2013 og s\u00e5 kunnen hun sprede dem alle sammen fra hinanden p\u00e5 en gang.<\/p>\n M\u00e5ske hang betagelsen af de sm\u00e5 babyf\u00f8dder sammen med, at f\u00f8dderne senere hen i livet ikke er noget vi h\u00e6fter os s\u00e6rligt ved, og som de f\u00e6rreste af os opfatter som noget s\u00e6rlig pr\u00e6sentabelt.<\/p>\n F\u00f8dderne er i bogstavelig forstand noget meget jordn\u00e6rt.<\/p>\n Og dog har de ogs\u00e5 deres plads i den himmelske historie, vi er samlet om i dag.<\/p>\n Mens p\u00e5sken er forbundet med h\u00e6nderne: Jesus, der bryder br\u00f8det med h\u00e6nderne sk\u00e6rtorsdag, h\u00e6nderne, der bliver gennemboret af naglerne langfredag, Thomas, der ikke kan forbinde noget med de andres fort\u00e6llinger om deres m\u00f8de med den opstandne, og derfor udbryder, at han vil se hullerne i Jesu h\u00e6nder, f\u00f8r han vil tro p\u00e5 opstandelsesberetningerne. Og s\u00e5 st\u00e5r Jesus der med h\u00e6nderne, og ender med at l\u00f8fte dem over dem og os til velsignelse.<\/p>\n Mens p\u00e5sken alts\u00e5 holder sig til h\u00e6nderne, er himmelfarten paradoksalt nok forbundet med f\u00f8dderne. De er ikke n\u00e6vnt i de bibelske beretninger, men de er kommet med i kunsten. M\u00e5ske inspireret af den meget anskuelige beskrivelse af himmelfarten, hvor vi h\u00f8rer hvordan Jesus l\u00f8ftes op mod himlen og forsvinder i en sky, mens disciplene st\u00e5r tilbage og ser efter ham med f\u00f8dderne solidt plantet p\u00e5 jorden. I koret i Roskilde Domkirke er der i stolev\u00e6rket et herligt tr\u00e6sk\u00e6rerarbejde, hvor man ser historien her. Disciplene kigger forundret opad, af Jesus ser man kun underkanten af en folderig kl\u00e6dning og et par f\u00f8dder der stikker ud.<\/p>\n P\u00e5 Oliebjerget i Jerusalem lod kejser Konstantins moder Helena opf\u00f8re en kirke over det sted, hvorfra man sagde, at Jesus f\u00f3r til himmels. I dag er kun t\u00e5rnet tilbage. Som en slank raket st\u00e5r det og peger opad mod himlen. Og i et lille kapel ved siden af fremvises to fodaftryk p\u00e5 jorden, angiveligt de aftryk Jesus efterlod p\u00e5 stedet, da han satte af \u2013 en imponerende st\u00f8rrelse 56 ser det ud til at v\u00e6rre, nok for stort et fodspor for os at g\u00e5 i!<\/p>\n F\u00f8dderne i Kannikestolen i Roskilde Domkirke og fodsporene i Jerusalem, som vi finder gengivelser af mange steder i den kirkelige kunst, er en m\u00e5de at udtrykke det, at Jesus var et virkeligt menneske, der gik her p\u00e5 denne jord.<\/p>\n Han har ligget og strittet med sine nyf\u00f8dte t\u00e6er i krybben i Betlehem. Han har taget sine f\u00f8rste skridt i Nazareth og som voksen g\u00e5et det hellige land igennem p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs p\u00e5 sine flade f\u00f8dder. F\u00f8dderne udtrykker det at Jesus var et menneske som dig og mig.<\/p>\n F\u00f8dderne er det f\u00f8rste vi m\u00e6rker til et menneske. N\u00e5r barnet vokser i sin mors mave, og moderen m\u00e6rker liv, er det f\u00f8dderne, der sparker. Det er ogs\u00e5 dem, man som far kan se og m\u00e6rke n\u00e5r man l\u00e6gger h\u00e5nden p\u00e5 moderens mave. Og f\u00f8dderne er det sidste vi ser til et menneske. N\u00e5r vi sidder i kirken og en af vore k\u00e6re ligger i kisten, s\u00e5 vender afd\u00f8des hoved mod alteret og f\u00f8dderne mod os.<\/p>\n Meget af vores menneskelige bev\u00e6gelighed sidder i f\u00f8dderne. Vi kan n\u00e6rme os hinanden og fjerne os fra hinanden med f\u00f8dderne. Vores sindsstemning kan afl\u00e6ses p\u00e5 f\u00f8ddernes bev\u00e6gelser, om vi fodsl\u00e6bende f\u00f8lger trop, om vi har en tung eller let gang p\u00e5 jorden.<\/p>\n Vi t\u00e6nker m\u00e5ske umiddelbart p\u00e5 f\u00f8dderne som et af de mindre betydningsfulde af kroppens lemmer. Apostlen Paulus omtaler i sin sammenligning af menigheden med et legeme og hans understregning af forskellighedernes betydning, f\u00f8dderne som det laveste af lemmerne, og dog som en uundv\u00e6rlig del af kroppen.<\/p>\n F\u00f8ddernes lave status p\u00e5 Jesu tid kom ogs\u00e5 til udtryk i det, at det at vaske en andens f\u00f8dder blev anset som rent slavearbejde. Derfor blev disciplene s\u00e5 forvirrede og forlegne, da Jesus selv den sidste aften han levede lagde sig p\u00e5 kn\u00e6 foran disciplene og gav sig til at vaske deres f\u00f8dder, som forbillede for dem, et tegn p\u00e5 den opgave han satte dem p\u00e5: ikke at herske over andre, men at mennesker inspireret af Jesus skulle st\u00e5 til tjeneste for hinanden \u2013 og s\u00e6rligt for de svage og foragtede.<\/p>\n Disciplene stod ved Kristi himmelfart og s\u00e5 hans f\u00f8dder forsvinde i skyen. De s\u00e5 kun hans f\u00f8dder, men de havde mere end f\u00f8dderne at holde sig til. De havde ogs\u00e5 hans fodspor, de spor han havde sat i deres sind og tanker gennem de \u00e5r de havde fulgt ham. Og vi kan f\u00f8lge de spor deres historier om ham har sat i vores verden, i kulturen i vores t\u00e6nkem\u00e5de, i livet imellem os, i vores fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert.<\/p>\n For nogle \u00e5r siden vakte det vild opstandelse \u2013 eller i hvert fald betydelig ophidselse – i en del kirkelige kredse i Danmark over en us\u00e6dvanlig kombination af Jesus og f\u00f8dder. Det handlede om et parti klip-klap-sandaler, med billeder p\u00e5 tr\u00e6defladen af Jesus – troede man. Det viste sig ved n\u00e6rmere studier, at det i virkeligheden var et billede af en af disciplene, Judas Thad\u00e6us. COOP blev politianmeldt af et medlem af den katolske menighed i Vordingborg, som f\u00f8lte at man jokkede p\u00e5 Jesus ved at s\u00e6lge og g\u00e5 med sandalerne. Flere fandt det blasfemisk og skrev vrede l\u00e6serbreve. En tolv\u00e5rig pige k\u00f8bte et par sandaler og undrede sig, da hendes mor forarget forb\u00f8d hede at g\u00e5 med dem. S\u00e5dan havde pigen slet ikke t\u00e6nkt p\u00e5 det. \u201dJesus gik da selv i sandaler\u201d forklarede hun, og nu ville hun alts\u00e5 gerne g\u00e5 i hans fodspor.<\/p>\n Evangeliet i dag placerer os ved de samme fodspor, og opfordrer os til at f\u00f8lge dem.<\/p>\n Jesus taler til disciplene og os en sidste gang inden han forlader os og vi ser hans f\u00f8dder forsvinde i skyerne. Han taler om vantro og h\u00e5rdhjertethed \u2013 ikke andres med vores egen. Det vidste de disciple, han talte til, for de havde selv svigtet og tvivlet. Det ville de aldrig kunne glemme. Det er et af de fodspor han har sat i vores sind og hjerter, en gennemlysning af vores liv, s\u00e5 vi aldrig vil kunne bilde os selv ind at vantro og h\u00e5rdhjertethed er noget som ikke har med os at g\u00f8re. Men samtidig sender han disciplene af sted, samtidig sendes vi af sted. Ikke for at sige og g\u00f8re det samme som Jesus, men netop for p\u00e5 eget ansvar at f\u00f8lge i hans – eller rettere i Judas Thad\u00e6us og de andre disciples fodspor. Jesus er ikke l\u00e6ngere her p\u00e5 jorden i helfigur. Vi ser kun f\u00f8dderne. Det er et fint billedligt udtryk for, at evangeliet, at kristendommen, at kirken her ikke giver os en f\u00e6rdig opskrift p\u00e5 det sande menneskeliv, ikke forsyner os med en facitliste p\u00e5 tilv\u00e6relsens mange sp\u00f8rgsm\u00e5l og valg. For livet er alt for stort og bev\u00e6geligt til at kunne klares med en facitliste, k\u00e6rligheden er alt for levende til at kunne passe ind i systemer. Der er ingen anden vej frem end at bruge sine \u00f8jne og \u00f8re og sl\u00e5 opm\u00e6rksomheden til.<\/p>\n Vi har f\u00e5et overladt ansvaret selv, og dermed muligheden for ind imellem at v\u00e6lge forkert, som j\u00e6ttekvinden Skade, da hun valgte mellem guderne.<\/p>\n Vi har f\u00e5et ansvaret for at forts\u00e6tte den vandring, Jesus begyndte, vi har f\u00e5et overladt den opgave at bringe evangeliet med os i vores liv med andre mennesker.<\/p>\n Ved at fort\u00e6lle historien om ham og d\u00f8be mennesker i hans navn, ved at tage kampen op mod det onde i os selv og i verden, ved at tage os af syge og n\u00f8dlidende.<\/p>\n Vi m\u00e5 g\u00f8re det s\u00e5 godt vi form\u00e5r. P\u00e5 eget ansvar.\u00a0 Med f\u00f8dderne p\u00e5 jorden og Guds k\u00e6rlighed og tilgivelse som den bl\u00e5 himmel over vores syndige hoveder. Det er bare at tage fat. God arbejdslyst. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Biskop Peter Fischer-M\u00f8ller<\/p>\n Roskilde<\/p>\n Email: pfm(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Kristi himmelfarts dag | Markus 16, 14-20 | Af Peter Fischer-M\u00f8ller | Jesu fodspor Hvordan har I det med f\u00f8dder? Jeg kan huske hvordan min far, da han s\u00e5 min nu 35-\u00e5rige niece Julie, som nyf\u00f8dt som noget af det f\u00f8rste h\u00e6ftede sig ved f\u00f8dderne. T\u00e6nk at man kan lave dem s\u00e5 sm\u00e5, og se […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5042,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,108,111,344,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5060","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-peter-fischer-moller","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5060","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5060"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5060\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5061,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5060\/revisions\/5061"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5042"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5060"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5060"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5060"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5060"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5060"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5060"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5060"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}