H\u00e5bets vidner<\/strong><\/p>\n \u201dOs? Er det nu pludselig os, der skal foretage os noget? Og hvorfor taler han i datid? Er vi overladt til os selv nu?\u201d M\u00e5ske ser disciplene ned i tallerkenerne, piller lidt ved gaflen og kradser i dugen. Det er den sidste aften, f\u00f8r Jesu d\u00f8d, det er de nok begyndte at fornemme. For de har talt l\u00e6nge sammen om afsked og om k\u00e6rlighed. Han har sagt: \u201dSom faderen har elsket mig, har ogs\u00e5 jeg elsket jer, bliv i min k\u00e6rlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min k\u00e6rlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans k\u00e6rlighed. S\u00e5dan har jeg talt til jer, for at min gl\u00e6de kan v\u00e6re i jer og jeres gl\u00e6de blive fuldkommen, Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer\u201d.<\/p>\n Det er smukt, n\u00e6sten som et fuldendt kredsl\u00f8b af k\u00e6rlighed. Men nu er det, som om han sl\u00e5r d\u00f8ren op p\u00e5 vid gab: \u201dI skal vidne. I skal ikke blive siddende her omkring bordet, opfyldt af vemodig k\u00e6rlighed til det, der var, og dem, I er \u2013 men I skal ud til det, der kommer, og dem, I skal blive. Og det bliver ikke n\u00f8dvendigvis sjovt, men det, I har f\u00e5et, skal I give videre, for verden mangler det. I skal give Guds k\u00e6rlighed videre, som jeg har vist jer og givet jer.\u201d<\/p>\n Jamen dog! Hvordan gik det nu lige til – at flaskehalsen peger p\u00e5 os, og at det pludselig tr\u00e6kker fra den \u00e5bne d\u00f8r? S\u00e5dan kan det f\u00f8les, hvor som helst vi h\u00f8rer det, og bliver ramt af de samme Jesus-ord som de f\u00f8rste disciple: \u201dI skal v\u00e6re vidner om mig, for I har v\u00e6ret med mig fra begyndelsen\u201d.<\/p>\n Mange vidner har det kostet og koster det stadig livet at vidne om Jesus, men havde det ikke v\u00e6ret for modige vidner, havde vi aldrig h\u00f8rt om ham. Og nu er vi endda i den del af kirken, som er s\u00e5 heldige, at mange af os er d\u00f8bt som sm\u00e5, og er blevet disciple endnu f\u00f8r vi kunne tale eller g\u00f8re noget. Vi har s\u00e5dan set fulgtes med Jesus fra begyndelsen, vores egen begyndelse.<\/p>\n Hvad skal vi g\u00f8re?<\/p>\n Er vi troens riddere, k\u00e6rlighedens utr\u00e6ttelige fork\u00e6mpere i en verden, der lider under misbrug og undertrykkelse? S\u00f8ger vi Guds rige, retf\u00e6rdigheden og freden og gl\u00e6den for alle? Er det pejlem\u00e6rkerne for vores liv og handlinger?<\/p>\n Njaaa. Det kunne v\u00e6re bedre. Tit nok s\u00f8ger vi bare vores eget.<\/p>\n Og alligevel lyder kaldet til os helt uafviseligt enkelt: I skal vidne \u2013 som dem, I er, med det, I kan!<\/p>\n Hvis vi kalder os kristne \u2013 alts\u00e5 nogen der er knyttet til Kristus – s\u00e5 har vi en historie at fort\u00e6lle videre. Vi kan fort\u00e6lle om et menneske, der brugte sit liv p\u00e5 barmhjertighed, helbredelse, tilgivelse og oprejsning for de udst\u00f8dte, som d\u00f8de sammen med forbrydere som en forbandet gudsbespotter og trods alt opstod, s\u00e5 hans ord og historien om ham bliver ved med at h\u00e6vde, at dette er Guds mening. Det, vi ser i ham, er den evige mening med alting. I ham ser vi den k\u00e6rlighed, Gud elsker verden med.<\/p>\n Vi har en historie, et evangelium, at b\u00e6re videre og give til bedste for alle, der vil h\u00f8re det. Og vi har et vidnesbyrd, nemlig om, hvad det betyder for os: Hvordan lever og handler og taler vi, hvis vi tror og h\u00e5ber p\u00e5, at det, vi ser i Jesus, er meningen med livet?<\/p>\n Hvad betyder det, at Gud er blevet menneske og er d\u00f8d sammen med de elendige og opst\u00e5et fra de d\u00f8de? Det kan ikke udtrykkes f\u00e6rdigt i nok s\u00e5 mange pr\u00e6dikener. Det skal udtrykkes gennem vores liv, og ind\u00f8ves i gudstjenesten. Hvad betyder n\u00e5den? Hvordan ser barmhjertighed ud i virkeligheden? Hvordan lever vi lyset af Guds menneskelighed, s\u00e5 vi f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 menneskeligheden i os selv og i hinanden?<\/p>\n Det skal vi svare p\u00e5 og vidne om, vi der har h\u00e6nder og mund og hjerte og hjerne tilf\u00e6lles med alle andre mennesker p\u00e5 jorden og deler menneskeligheden med dem s\u00e5vel som med Jesus.<\/p>\n Og inden vi enten bliver ligeglade og opgiver, fordi det er for meget for os, eller fortvivler over, at vi er for egoistiske og travle og magelige, over at vi bliver aldrig ordentlige vidner – s\u00e5 m\u00e5 vi hellere lytte til mennesket midt for bordet igen:<\/p>\n \u201dN\u00e5r Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens \u00e5nd, som udg\u00e5r fra Faderen, skal han vidne om mig. Men ogs\u00e5 I skal vidne\u2026\u201d Ja, det skal vi, men alts\u00e5 ogs\u00e5 Talsmanden, Hellig\u00e5nden. Jesus giver os et h\u00e5b, ja, et l\u00f8fte om, at der er andet og andre end os i verden til at b\u00e6re evangeliet videre, n\u00e5r vi svigter. S\u00e5 godt vi kan, skal vi blive ved at fort\u00e6lle og huske, holde gudstjeneste og aldrig slippe h\u00e5bet om, at Hellig\u00e5nden g\u00f8r vores ord levende og vores handlinger k\u00e6rlighedsfulde, s\u00e5 de vidner om Jesus. Men Hellig\u00e5nden vidner ogs\u00e5 til<\/em> os. Derfor skal vi lytte til efter Hellig\u00e5nden hos andre mennesker og p\u00e5 andre steder. Hellig\u00e5nden kommer med noget andet end, hvad vi kan sige os selv. Sandhedens \u00e5nd vidner om Jesus. Den peger alle vegne p\u00e5, at Gud blevet menneske og er tilstede i og hos verdens elendige og truede. Den vidner om, at Guds vilje er forl\u00f8sning, tr\u00f8st og oprejsning for alle sm\u00e5.<\/p>\n Det m\u00e5 vi altid bede om at f\u00e5 \u00e5benhed og fantasi til at h\u00f8re og se. Alt, hvad der virker for menneskeligheden, er \u00c5ndens vidne om Jesus.<\/p>\n Det er altid sv\u00e6rt at lytte til andre end sig selv, men det kalder Sandhedens \u00c5nd os til. Og den kalder os til at slippe l\u00e6ngslen efter det, der var, til geng\u00e6ld for h\u00e5bet om det, der skal komme.<\/p>\n Om det skrev profeten Haggaj. Han fortalte om genopbygningen af templet i Jerusalem p\u00e5 ruinerne af det gamle tempel, men vi kan altid h\u00f8re ordene som talt ind i alle vores egne og vores tids ruiner:<\/p>\n Er der nogen af jer, der er tilbage, Husets kommende herlighed <\/p>\n Fred. Med den fred sendes vi fra gudstjenesten, fra samtalen om bordet ud i verden \u2013 som vidner om h\u00e5bet i Jesus Kristus for alle. G\u00e5 i gang, for jeg er med jer, siger H\u00e6rskarers Herre. Amen.<\/p>\n <\/p>\n Biskop Marianne Christiansen<\/p>\n Ribe Landevej 37 Email: mch(at)km.dk<\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Haggaj 2, 3-9; Johannnes 15,26 \u2013 16,4 | Af Marianne Christiansen | H\u00e5bets vidner \u201dOs? Er det nu pludselig os, der skal foretage os noget? Og hvorfor taler han i datid? Er vi overladt til os selv nu?\u201d M\u00e5ske ser disciplene ned i tallerkenerne, piller lidt ved gaflen og kradser i dugen. Det er den […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5105,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[33,2,157,108,111,739,611,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5117","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-haggai","category-at","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-haggai","category-marianne-christiansen","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5117","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5117"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5117\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5119,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5117\/revisions\/5119"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5105"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5117"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5117"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5117"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5117"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5117"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5117"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5117"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nsom har set dette hus
\ni dets tidligere herlighed?
\nHvordan er det,
\nsom I nu ser?
\nSer det ikke ud
\naf ingenting?
\nMen
\nFat mod, landets folk!
\nsiger Herren.
\nG\u00e5 i gang, for jeg er med jer,
\nsiger H\u00e6rskarers Herre.
\nDet var den pagt, jeg sluttede med jer,
\nda I drog ud af Egypten,
\nog min \u00e5nd bliver hos jer.
\nFrygt ikke!<\/p>\n
\nbliver st\u00f8rre end den tidligere,
\nsiger H\u00e6rskarers Herre.
\nP\u00e5 dette sted giver jeg fred,
\nsiger H\u00e6rskarers Herre.<\/p>\n
\n6100 Haderslev<\/p>\n