Det er trinitatis s\u00f8ndag! Endelig \u2026. det betyder, at det er blevet hverdag efter et hav af h\u00f8jtider. Den sidste i denne r\u00e6kke har v\u00e6ret pinsen. Og udover at vi har drukket \u00f8l, spist fisk sammen med familien og vennerne og forh\u00e5bentlig har set pinsesolen danse, s\u00e5 er det den h\u00f8jtid, hvis betydning er at bekr\u00e6fte, at vi er Guds elskede. Den h\u00f8jtid, der l\u00e6gger ansvaret for verden og os selv og hinanden i vores h\u00e6nder. Den h\u00f8jtid, som forsikrer os om, at Guds \u00e5nd er med os til hj\u00e6lp og st\u00f8tte, hvis modet skulle svigte, nu og hver gang vi g\u00e5r fra den h\u00f8je tid ud i den flade tid \u2013 fra festen ud i hverdagen.<\/p>\n
Nu skal vi pr\u00f8ve p\u00e5 egen krop, hvordan livet p\u00e5 jorden kan forme sig i lyset fra himlen, som sl\u00e5r ned i dag og til enhver tid \u2026 ethvert \u00f8jeblik!<\/p>\n
S\u00e5 snart man er blevet t\u00f8r bag \u00f8rerne, s\u00e5 ved man, at intet kommer af intet. Kun vrangvillige snakker udenom og siger, at det er tilf\u00e6ldet eller udviklingen, n\u00e5r de ser det, som er udg\u00e5et fra Gud. Men vi k\u00e6mper med tanken \u2013 udfordres konstant. Rummet, stjernerne, solen og m\u00e5nen, jorden som vi lever p\u00e5 \u2013 hvordan begyndte det? Er det Gud, der skaber, eller er det det store brag, som har sat det hele i gang?\u00a0 Og begynder man at spekulere over dette, da kan der ske det forunderlige, at i samme \u00f8jeblik man har begyndt sine spekulationer og det for alvor roder og regerer inde i hovedet p\u00e5 \u00e9n, s\u00e5 sl\u00e5r ens tanker ikke til. \u201dHvis de vil vide mere\u201d hedder et kendt slogan for en landsd\u00e6kkende avis \u2013 og det er n\u00f8jagtig, hvad vi vil: vide mere og mere \u2026\u00a0 Uanset hvor meget viden vi skraber til os, s\u00e5 vil vi dog altid gerne vide mere \u2013 vores s\u00f8gen h\u00f8rer dermed aldrig op. Dette er muren – den usynlige mur – som man hverken kan kravle over eller g\u00e5 omkring, men som vi hele tiden render panden imod.<\/p>\n
Min erfaring er, at mange t\u00e6nker s\u00e5 meget over tilv\u00e6relsen og livet, at livet falder fra hinanden \u2013 tanken kan k\u00f8re et menneske i bund, s\u00e5 det synker i kn\u00e6 \u2013 kender I ikke det med at man h\u00f8rer en sygehistorie og straks begynder man selv at fornemme noget tilsvarende?! Psyken\/sj\u00e6len kan ikke holde til det. Pludselig smider man bare h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen \u2013 giver op \u2013 giver fortabt \u2013 og hvis ikke man er helt under gulvbr\u00e6dderne og kan sl\u00e6be sig over i ringhj\u00f8rnet, m\u00e5 man jo h\u00e5be p\u00e5, at der er nogen, der kan hj\u00e6lpe en p\u00e5 f\u00f8dderne igen.<\/p>\n
Dette vidste natteluskeren Nikodemus. Nikodemus er i kn\u00e6, og hvor de fleste af os sikkert ville have g\u00e5et til l\u00e6gen og f\u00e5 udskrevet noget, der kunne kvikke os op, ja s\u00e5 g\u00e5r Nikodemus til vor Herre. Han har indset, at han selv er for d\u00e5rlig udrustet til at finde ud af, hvad det her liv g\u00e5r ud p\u00e5. Og da \u00e5bner der sig pludselig en mulighed for ham, dengang Jesus bes\u00f8ger byen.<\/p>\n
Har man pr\u00f8vet at k\u00f8re ind i livets rundk\u00f8rsel uden at ens indre gps kan sige hvorn\u00e5r man skal svinge fra, s\u00e5 er det man bliver frustreret og sk\u00e6lder gps\u2019en ud. Nikodemus v\u00e6lger ikke at give op, men han dukker op med alle sine sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2013 alle dem han ikke selv kunne svare p\u00e5 og alle dem som ingen andre kunne besvare for ham. Ham, der er kommet fra Gud, m\u00e5 da kunne besvare nogle af dem \u2013 ellers forst\u00e5r han slet ingenting l\u00e6ngere.<\/p>\n
Og der er ingen tvivl om, at de har talt sammen den ganske nat, inden han atter f\u00e5r retning p\u00e5 sit liv. De har talt om Skaberen, som ham der skabte lys \u2013 de har talt om ham der satte universet i gang \u2013 om ham der sendte Adam og Eva ud af paradiset \u2013 om ham der vendte tilbage og ville have noget med os at g\u00f8re, s\u00e5 at vi ikke skulle fortvivle, men altid kunne vende blikket mod himlen og se og h\u00f8re, at Nicodemus og vi ikke er alene.<\/p>\n
Han fortalte om det f\u00f8rste menneske, som var skabt s\u00e5 det lignede Gud \u2013 der var b\u00e5de en kvinde og en mand \u2013 s\u00e5 det kunne blive til k\u00e6rlighed. S\u00e5 ansigt kunne m\u00f8des med ansigt \u2013 mund med mund \u2013 b\u00f8rn blive til og vokse og forts\u00e6tte, hvor vi m\u00e5 give op.<\/p>\n
En dag skal vi ikke v\u00e6re her mere, men livet forts\u00e6tter hernede gennem vores b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn, som forts\u00e6tter livet med at give af k\u00e6rlighed og modtage k\u00e6rlighed. Og livet forts\u00e6tter ogs\u00e5 p\u00e5 den side, om jeg s\u00e5 m\u00e5 sige.<\/p>\n
Forst\u00e5r du det? forst\u00e5r I det? Nej, i bund og grund er det umuligt for vores forstand at f\u00e5 ind. Vi vil allerhelst have regler, retningslinjer, styring \u2013 vi vil allerhelst besk\u00e6ftige os med logikkens verden. D\u00e9r har vi nemlig mulighed for at have styr p\u00e5 tingene \u2013 der kan vi overskue det \u2013 d\u00e9r har vi magten! Men Gud f\u00e5r vi aldrig i vores h\u00e5nd \u2013 Gud f\u00e5r vi aldrig magten over for \u201dvinden bl\u00e6ser, hvor hen den vil, og du h\u00f8rer den suse, men du ved ikke hvor den kommer fra\u201d.<\/p>\n
Og s\u00e5 f\u00e5r vi at vide, at den, der er f\u00f8dt p\u00e5 ny, kan se Guds rige \u2013 dvs. forst\u00e5r alt dette. Vi kan ikke selv \u00e5bne for herlighederne, om jeg s\u00e5 m\u00e5 sige. Dertil har vi brug for hj\u00e6lp.<\/p>\n
At v\u00e6re f\u00f8dt af vand og \u00e5nd, betyder at give slip p\u00e5 sig selv \u2013 og lade Gud komme til. Dermed ikke v\u00e6re sagt at man s\u00e5 slipper lettere om ved livet \u2013 eller at livet bliver en lang vandring p\u00e5 den side af gaden, hvor solen altid skinner. Eller at man aldrig kommer i kn\u00e6 her i livet.<\/p>\n
Men at tage imod gaven – at tage imod livet \u2013 at tage imod Guds rige \u2013 betyder, at, at man tror p\u00e5, at Guds riget er blevet \u00e9n givet en gang for alle. Dengang du blev d\u00f8bt. Dermed f\u00f8lger troen p\u00e5, at Gud er hos os \u2013 ogs\u00e5 under modgang. (ensomme, glemte, forladte\u2026)<\/p>\n
D\u00e5ben er alts\u00e5 stedet, hvor den nye skabelse finder sted. Efter at have forladt det lille vand i moders mave skal vi atter f\u00f8des. Vi m\u00e5 atter m\u00f8de vandet \u2013 og i samme \u00f8jeblik det sker, har Gud indg\u00e5et sin pagt med det lille barn \u2013 med dig \u2013 med mennesket. hans tro p\u00e5 dig, hans h\u00e5b for dig og hans k\u00e6rlighed til dig \u00e5bner Guds rige. Og vi kan hverken se det, f\u00f8le det eller m\u00e6rke det. Men vi kan tro p\u00e5 det, n\u00e5r han taler til os \u2013 forst\u00e5 det kommer vi i hvert til fald aldrig nogensinde til.<\/p>\n
N\u00e5r vi sidder en aften og m\u00f8rket har s\u00e6nket sig og spekulerer over meningen med det hele, drukket et glas r\u00f8dvin, vendt skr\u00e5en i munden endnu en gang, og man er ved at g\u00e5 til grunde i ensomheden og forladtheden og fortvivlelsen, da kan det gavne at huske p\u00e5 de ord, der blev sagt ved d\u00e5ben: den alm\u00e6gtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som nu har genf\u00f8dt dig ved vand og Hellig\u00e5nden<\/em>. De ord understreger nemlig, at du er blevet f\u00f8dt af vand og \u00e5nd \u2013 at du allerede har del i Guds rige. Gud er steget ned fra himlen for at fort\u00e6lle os dette \u2013 og han er efter sin jordiske d\u00f8d steget op igen. For vores skyld – For Guds k\u00e6rlighed kan ikke g\u00f8res kold! End ikke al menneskelig forstand kan ikke l\u00e6gge den \u00f8de.<\/p>\n Guds k\u00e6rlighed betyder, at der er mere i livet og at sige om livet end fodbold og rejser, end arbejde og blindt forbrug \u2013 der er mere end dig selv \u2013 der er ogs\u00e5 Ham der lader vinden bl\u00e6se og lader den suse hvor hen han vil.<\/p>\n S\u00e5ledes gik Nikodemus ikke fra vor Herre med uforrettet sag. Han fik svar \u2013 svaret p\u00e5 hvad Gud betyder. Han fik at vide, at han er den for hvem alt er muligt. Han oprejste Menneskes\u00f8nnen, for at vi skal have evigt liv i ham. Han slipper dig aldrig \u2013 han forlader dig aldrig \u2013 i livet er han hos dig \u2013 i d\u00f8den spr\u00e6nger han l\u00e6nkerne og tager dig til sig \u2013 du er ikke intet, du er noget, n\u00e5r du er elsket af mig, s\u00e5dan taler han til den, der er f\u00f8dt af vand og \u00e5nd.<\/p>\n F\u00f8dt p\u00e5 ny betyder, at Guds er gerningen. B\u00e5de n\u00e5r vi lever og d\u00f8r. Og Kristus sidder nu efter Nicodemus er g\u00e5et hjem \u2013 med ro i sindet \u2013 ved Guds h\u00f8jre h\u00e5nd. Han er oprejst fra de d\u00f8de. Han ser alt, men han d\u00f8mmer med mildhed, godhed, barmhjertighed, k\u00e6rlighed \u2013 det er det man plejer at kalde for Guds n\u00e5de. Forst\u00e5r du det? Hvis du ligner mig bare en lille smule g\u00f8r du ikke, men det er ogs\u00e5 ok, for det skal tros!<\/p>\n Amen!<\/p>\n —<\/p>\n Provst Preben Kr\u00e6n Christensen E-Mail: pkch(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Nikodemus\u2019 sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2013 og Jesu svar | Trinitatis | Johannes 3,1-15 | Af Preben Kr\u00e6n Christensen | Det er trinitatis s\u00f8ndag! Endelig \u2026. det betyder, at det er blevet hverdag efter et hav af h\u00f8jtider. Den sidste i denne r\u00e6kke har v\u00e6ret pinsen. Og udover at vi har drukket \u00f8l, spist fisk sammen med familien […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5198,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,108,111,249,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5212","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-preben-kraen-christensen","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5212","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5212"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5212\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5213,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5212\/revisions\/5213"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5198"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5212"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5212"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5212"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5212"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5212"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5212"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5212"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDK-6710 Esbjerg V<\/p>\n