{"id":5278,"date":"2021-06-09T12:34:09","date_gmt":"2021-06-09T10:34:09","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=5278"},"modified":"2021-06-09T12:49:41","modified_gmt":"2021-06-09T10:49:41","slug":"ja-tak","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/ja-tak\/","title":{"rendered":"Ja tak!"},"content":{"rendered":"<h3><strong>2. s\u00f8ndag efter trinitatis | 1<\/strong>. Johannes. 3,13-18; Lukas 14, 16-24 |\u00a0Af Eva T\u00f8jner G\u00f6tke |<\/h3>\n<p>Salmer: 736, 298; 330, 561, 722<\/p>\n<p>Oven p\u00e5 nedlukning og forsamlingsforbud kommer lignelsen om det store festm\u00e5ltid pludselig til at st\u00e5 i et andet lys.<\/p>\n<p>Har vi virkelig haft s\u00e5 travlt med os selv, som de indbudte i lignelsen? Takke nej til en indbydelse?<\/p>\n<p>Har man virkelig v\u00e6ret s\u00e5 blasert, s\u00e5 optaget af sit eget, s\u00e5 utaknemmelig?<\/p>\n<p>Det er til at skamme sig over. I dag. Man forst\u00e5r det ikke.<\/p>\n<p>Nu er vi i den grad klar til indbydelser. Kom med dem! Lige meget hvad. Der skal bare ske noget! Vi skal se nogen. Bare det at sidde om et bord igen med andre mennesker, end dem, vi har v\u00e6ret lukket inde med, hvis vi s\u00e5 endda har v\u00e6ret <em>s\u00e5<\/em> heldige og ikke kun v\u00e6ret lukket inde alene med os selv.<\/p>\n<p>Det har v\u00e6ret d\u00f8den. Den totale nedlukning. Vi har m\u00e6rket savnet. Vi har m\u00e6rket l\u00e6ngslen efter at v\u00e6re sammen med andre. Vi er blevet mindet om, p\u00e5 den h\u00e5rde m\u00e5de, hvor dejligt det er at blive kaldt p\u00e5 \u2013 at nogen overhovedet gider invitere os.<\/p>\n<p>I blaserthed at takke nej til en indbydelse, er at sige nej til livet. Men det vidste vi ikke. For vi troede, at livet var et andet sted: vores egen travle verden med hundreder af g\u00f8rem\u00e5l. Slet ikke tid nok til det hele. Slet ikke til os selv. Derfor et nej! Jeg kan desv\u00e6rre ikke. Jeg skal pleje mit \u00e6gteskab, jeg skal ordne min have \u2013 jeg har lige k\u00f8bt endnu et motoriseret haveredskab, der skal afpr\u00f8ves. Jeg skal lige k\u00f8bt en ny bil, den skal pr\u00f8vek\u00f8res \u2013 jeg har kun fri denne weekend. Hav mig undskyldt.<\/p>\n<p>T\u00e6nk, at vi har v\u00e6ret helt derude. S\u00e5 fattige, s\u00e5 \u00e5ndl\u00f8se, s\u00e5 blinde, s\u00e5 syge.<\/p>\n<p>Coronatiden har l\u00e6rt os at savne andre.<\/p>\n<p>Coronatiden har l\u00e6rt os at v\u00e6re taknemmelige. At s\u00e6tte pris p\u00e5 f\u00e6llesskabet, p\u00e5 festerne, p\u00e5 g\u00e6stfriheden, p\u00e5 livet.<\/p>\n<p>Vi er g\u00e5et fra d\u00f8den over til livet.<\/p>\n<p>Der er sket noget med os.<\/p>\n<p>Alt det, som vi hidtil tog som en selvf\u00f8lge, og derfor ikke kunne se v\u00e6rdien i, det har vi nu f\u00e5et tilbage \u2013 som en gave.<\/p>\n<p>Vi er blevet inviteret ind til fest.<\/p>\n<p>Vi er dem, derude p\u00e5 gader og str\u00e6der, de blinde og lamme.<\/p>\n<p>Vi er dem, der kan gl\u00e6de sig, og som siger ja tak!<\/p>\n<p>Til dette store festm\u00e5ltid \u2013 uden forsamlingsregler, uden kvadratmeter-regler, uden hygiejneregler, uden gummihandsker, uden mundbind eller sprit ved indgangen.<\/p>\n<p>Der er fest! Og g\u00e6stfriheden kender ingen gr\u00e6nser.<\/p>\n<p>Og det g\u00f8r os n\u00e6sten skeptiske!<\/p>\n<p>Findes s\u00e5dan noget?<\/p>\n<p>Hvad er det for en v\u00e6rt, der <em>vil <\/em>feste, om hun s\u00e5 skal blive ved med at kalde, finde sig i at utaknemmelige g\u00e6ster har nok i sig selv, og bliver ved med at kalde, <em>vil <\/em>have alle stole besat, ikke er bange for at kaste perler for svin og servere mad, som ingen kan s\u00e6tte pris p\u00e5, og ikke er bange for, om der overhovedet er nok til alle.<\/p>\n<p>Hvad er det for en festglad giver?<\/p>\n<p>Uendelig rig.<\/p>\n<p>Uendelig gavmild.<\/p>\n<p>En, der ikke har gl\u00e6de af at holde p\u00e5 sin rigdom, men \u00f8dsler den bort \u2013 p\u00e5 fest &#8211; med forhutlede mennesker, der aldrig \u2013 aldrig \u2013 vil kunne g\u00f8re geng\u00e6ld eller betale tilbage.<\/p>\n<p>Det er Vorherre.<\/p>\n<p>Det er s\u00e5dan vi kender ham.<\/p>\n<p>Som den, der giver alt sit. Deler alt sit. Vil os det godt. S\u00e5 k\u00e6rlig og s\u00e5 god. Og samtidig s\u00e5 vred, n\u00e6rmest kr\u00e6nket over, at nogen kan v\u00e6re s\u00e5 fortabte i sig selv, at de mister sansen for det, der har betydning \u2013 det, der g\u00f8r os til mennesker. Det at kunne tage imod. Sige tak og tage imod. Give og tage imod. St\u00e5 i s\u00e5dan en relation til andre. Have k\u00e6rlighed i livet.<\/p>\n<p>Og vi kan se det nu.<\/p>\n<p>Efter nogle m\u00f8rke m\u00e5neder i nedlukningens og indelukkethedens tegn.<\/p>\n<p>Det er i det lys, vi skal se evangeliets gl\u00e6delige budskab.<\/p>\n<p>Guds henvendelse til verden \u2013 i Kristus \u2013 er denne indbydelse til at v\u00e6re med til en stor fest.<\/p>\n<p>Han gik omvejen til dem derude \u2013 de fattige, de syge, dem som ikke havde travlt, som ikke havde et netv\u00e6rk, de skulle pleje. Ingen inviterede dem med til deres fester. For de kunne ikke g\u00f8re geng\u00e6ld.<\/p>\n<p>Nu sad han hos <em>dem. <\/em>Omkring et usselt bord, med noget t\u00f8rt br\u00f8d, mange gange alt for lidt, nogle f\u00e5 fisk, ofte for f\u00e5. Men idet de sad d\u00e9r, sammen med ham, og delte br\u00f8det og fiskene og drak vinen, var det som at sidde med til et stort festm\u00e5ltid.<\/p>\n<p>For det var d\u00e9t at v\u00e6re sammen <em>med ham<\/em>, d\u00e9t at <em>han<\/em> \u2013 et andet menneske &#8211; netop tr\u00e5dte ind i deres hus, der \u00e6ndrede alt og lyste op og skabte gl\u00e6de.<\/p>\n<p>De gik fra d\u00f8den over til livet.<\/p>\n<p>De havde f\u00e5et del i det evige liv \u2013 i ham &#8211; og det var det, der gjorde, at alt var forandret. De kunne leve videre som om de ikke var fattige, leve videre som om de ikke vare syndere, leve videre som om de var de st\u00f8rste i himmeriget \u2013 leve som Guds b\u00f8rn.<\/p>\n<p>Og nu sidder vi her. Vi d\u00f8ber vores b\u00f8rn, fordi vi gerne vil dele livets fest med dem, og vi spiser og drikker ved hans bord for at f\u00e5 n\u00e6ring til den tro &#8211; at vi har evigt liv i ham.<\/p>\n<p>Vi skal ikke andet end at tage imod. Hvor sv\u00e6rt kan det v\u00e6re? Tage imod livet hver eneste dag og dele det med hinanden. Det var jo det, han ville. At vi skulle l\u00e6gge d\u00f8den bag os og leve glade med hinanden her \u2013 sammen \u2013 og g\u00e5 ind i den sommer, hvor natten aldrig kommer.<\/p>\n<p>Alt er rede! Kom!<\/p>\n<p>Amen.<\/p>\n<p>Sognepr\u00e6st Eva T\u00f8jner G\u00f6tke<\/p>\n<p>DK-5230 Odense M<\/p>\n<p>Email: etg(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>2. s\u00f8ndag efter trinitatis | 1. Johannes. 3,13-18; Lukas 14, 16-24 |\u00a0Af Eva T\u00f8jner G\u00f6tke | Salmer: 736, 298; 330, 561, 722 Oven p\u00e5 nedlukning og forsamlingsforbud kommer lignelsen om det store festm\u00e5ltid pludselig til at st\u00e5 i et andet lys. Har vi virkelig haft s\u00e5 travlt med os selv, som de indbudte i lignelsen? [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5261,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,413,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5278","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-kapitel-14-chapter-14-lukas","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5278","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5278"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5278\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5281,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5278\/revisions\/5281"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5261"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5278"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5278"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5278"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5278"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5278"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5278"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5278"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}