Englenes gl\u00e6de<\/strong><\/p>\n At v\u00e6re tabt og blive fundet. At v\u00e6re<\/em> og at blive<\/em>. Der er en hel verden i de to ord. Pr\u00f8v du bare at beskrive, hvad din v\u00e6ren er, lige nu i dette livs\u00f8jeblik, denne s\u00f8ndag. Fort\u00e6l mig,\u2013 ikke hvem<\/em> du er, men netop hvad<\/em> og hvordan<\/em> du er.\u00a0 Jeg har tid til at lytte efter, og sp\u00f8rger gerne ind for at g\u00e5 p\u00e5 opdagelse sammen med dig, hvis du vil.<\/p>\n At v\u00e6re og at blive. Imellem \u201dv\u00e6re\u201d og \u201dblive\u201d er der en afgrund, en uoverstigelig afstand i tid. Her kan vi kun vente, ikke springe. Vi kan g\u00e6tte og beregne, og vi kan planl\u00e6gge, men uanset hvad, vil det vise sig, hvad vi bliver. Vente og v\u00e6re, \u2026.vente p\u00e5, hvad vi bliver.<\/p>\n Hvad kan vi g\u00f8re til eller fra, hvis det er s\u00e5dan, det er? Kan f\u00e5ret eller m\u00f8nten g\u00f8re andet end at vente p\u00e5 at blive fundet? Kan de g\u00f8re til eller fra, om de er tabt eller ej? F\u00e5ret kan m\u00e5ske g\u00f8re lidt, for det kan holde sig til flokken, kan det. Men f\u00e5r er ikke s\u00e5 kloge dyr, de kender ikke forskel p\u00e5 h\u00f8jre og venstre og bliver let skr\u00e6mt, s\u00e5 de hverken h\u00f8rer eller ser, men bare sp\u00e6ner. M\u00f8nten kan i al fald ingenting g\u00f8re \u2013 den er viljesl\u00f8s.<\/p>\n Billederne her passer ikke helt p\u00e5 mennesker, som vi er flest, selvr\u00e5dige, bevidste, kloge mennesker, der i h\u00f8j grad selv bestemmer retning og m\u00e5l. Og selv bestemmer, om vi vil v\u00e6re med i flokken eller vil v\u00e6re os selv. M\u00e5ske er vi for selvoptagede, hvis vi straks identificerer os med fortabte f\u00e5r eller en mistet m\u00f8nt? M\u00e5ske handler det her meget mere om gl\u00e6den over at finde, og efters\u00f8gningens vilje og festen for genforeningen?<\/p>\n T\u00e6nk hvis det her handler om Gud? \u2013 og om englenes gl\u00e6de?<\/p>\n M\u00e5ske ville Jesus have fortalt lignelsen fra en anden vinkel, hvis han fortalte den til nutiden, der ikke anser sig som s\u00e6rligt tabte eller vildfarne. Vi har det meste af tiden nok at g\u00f8re med at \u00e6de alt det friske gr\u00f8nne gr\u00e6s, vi kan se omkring os. M\u00e6theden indtr\u00e6ffer.<\/p>\n Ville Jesus i dag fort\u00e6lle om mennesker, der s\u00f8ger Gud? Og om gl\u00e6den ved at finde et f\u00e6llesskab, der b\u00e6rer? Tolderne og synderne dengang var de udelukkede, de foragtede, de p\u00e5 forh\u00e5nd d\u00f8mte \u2013 og de holdt sig n\u00e6r til Jesus, fordi de her m\u00f8dte en, der ville b\u00e6re deres historie og sk\u00e6bne, og giver dem ny retning, ny mulighed og et tilh\u00f8rsforhold, der br\u00f8d murene af livsvilk\u00e5r og livsvalg. De s\u00f8gte og de blev selv fundet \u2013 og forandret. Og gl\u00e6den var stor nok til en fest.<\/p>\n Der er ingen garanti for, at mennesker ved, hvor vi egentlig h\u00f8rer til og nok skal lade os kalde hjem, hvis vi bliver kaldt p\u00e5. Der er ingen garanti for, at vi tror lige tilpas nok til at genkende hyrdens stemme, eller at livets afkroge ikke er m\u00f8rkere og l\u00e6ngere borte, end at vi kan findes, hvis ellers der bliver ledt grundigt nok.<\/p>\n Der er faktisk en reel risiko for at blive mistet, at v\u00e6re tabt. En risiko, vi selv m\u00e6rker, hver gang vi taber andet og mere end bukseknapper, m\u00f8nter og k\u00e6ledyr. Vi mister og taber s\u00e5 meget, s\u00e5 mange undervejs, b\u00e5de noget, der kan ledes efter og m\u00e5ske genfindes, men ogs\u00e5 noget, vi ved er tabt uden for r\u00e6kkevidde, borte for altid, umuligt at n\u00e5. Ja, vi kan miste hinanden, og et menneske kan blive v\u00e6k, v\u00e6re fortabt uden for enhver r\u00e6kkevidde. Vi m\u00e6rker frav\u00e6ret, smerten, savnet bare ved tanken om det. Skulle Gud f\u00f8le mindre savn, smerte og frav\u00e6r end vi g\u00f8r?<\/p>\n Den uforbeholdne jubel over at have fundet siger noget om det tabtes v\u00e6rdi, om forholdet mellem Gud, der s\u00f8ger, og os, han finder; \u2013 om den dybe k\u00e6rlighed, der insisterer p\u00e5, at vi er umistelige \u2013 hver eneste en af os.<\/p>\n Nu bliver fort\u00e6llingerne om f\u00e5ret og m\u00f8nten til udtryk for Guds lidenskab. Jesus, der fort\u00e6ller, er selv g\u00e5et ud for at lede, har givet afkald p\u00e5 egen sikkerhed, for at b\u00e6re f\u00e5ret p\u00e5 sine skuldre tilbage. Vi er ikke yndige snehvide lam, men tunge, selvr\u00e5dige og temmelig beskidte f\u00e5r. Han hidkalder alle engle til festen for de fundne, og ja, vi h\u00f8rer \u00e5benbart hjemme i et f\u00e6llesskab af engle, der som gode nabokoner kerer sig om os. Der er ingen grund til at d\u00f8mme ude, foragte andre og forstille sig selv, som de skriftkloge og faris\u00e6erne tror det. De knokler i perfektionismens navn og t\u00f8r ikke st\u00e5 ved egne fejl og mangler. De kr\u00e6ver at st\u00e5 som den bedste udgave af sig selv. Klinger det velkendt, n\u00e5r de mener at skulle s\u00f8ge selv og finde frem selv?<\/p>\n Er det tid til at vi indfinder os i det menneskelige og lader Gud st\u00e5 inde for at v\u00e6re Gud? Hvad sker der med os og med f\u00e6llesskabet os \u201dmed-f\u00e5r\u201d, undskyld: os medmennesker imellem, hvis vi tager Jesus p\u00e5 ordet, n\u00e5r han fort\u00e6ller, at vi er uundv\u00e6rlige? I sidste ende kan det v\u00e6re, at verdens ende endevendes, at afgrunde overskrides, at gulvbr\u00e6dder br\u00e6kkes op og at de dybeste afkroge af \u201dumuligt\u201d og \u201daldrig mere\u201d lyses op. M\u00e5ske skulle vi regne med det og leve med hinanden som uundv\u00e6rlige s\u00f8skende og anledning til englenes gl\u00e6de? Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anne-Marie Nybo Mehlsen<\/p>\n DK-4100 Ringsted<\/p>\n Email: amnm(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 3. s\u00f8ndag efter trinitatis | Lukas 15,1-10 | Salmer DDS: 751 \u2013 12 \u2013 302 — 492 \u2013 414 | Af Anne-Marie Nybo-Mehlsen | Englenes gl\u00e6de At v\u00e6re tabt og blive fundet. At v\u00e6re og at blive. Der er en hel verden i de to ord. Pr\u00f8v du bare at beskrive, hvad din v\u00e6ren er, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5307,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[423,157,108,111,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5318","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-anne-marie-nybo-mehlsen","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5318","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5318"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5318\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5319,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5318\/revisions\/5319"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5307"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5318"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5318"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5318"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5318"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5318"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5318"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5318"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}