{"id":5328,"date":"2021-06-21T12:53:38","date_gmt":"2021-06-21T10:53:38","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=5328"},"modified":"2021-06-21T12:57:40","modified_gmt":"2021-06-21T10:57:40","slug":"4-sondag-efter-trinitatis","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/4-sondag-efter-trinitatis\/","title":{"rendered":"4. s\u00f8ndag efter trinitatis"},"content":{"rendered":"<h3><strong>Forskellen mellem synd og moral | 27\/06\/21 | <\/strong>Lukas 6,36-42; 2. Samuel 11,26-12,7a | Af Jens Torkild Bak |<\/h3>\n<p>Salmer: 756, 276, 508, 695, 755 \/ 726.<\/p>\n<p><em>&nbsp;<\/em><em>V\u00e6r barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. D\u00f8m ikke, s\u00e5 skal I ikke selv d\u00f8mmes\u2026 <\/em>Inden vi for alvor tager fat p\u00e5 denne etiske bel\u00e6ring, s\u00e5 skal vi \u2013 for straks fra begyndelsen at f\u00e5 blikket rigtigt indstillet &#8211; en omvej omkring dagens gammeltestamentlige l\u00e6sning fra Anden Samuelsbog, den magel\u00f8se fort\u00e6lling om profeten Natans bes\u00f8g hos kong David.<\/p>\n<p>Selv om kong David efter tidens skik kan gl\u00e6de sig over samkvem med et st\u00f8rre antal hustruer gribes han en aften af lyst til en kvinde, der ikke er hans, men derimod tilh\u00f8rer en officer i hans h\u00e6r ved navn Urias. Det forhindrer ham ikke i at kalde hende til sig og v\u00e6re sammen med hende. Forholdet f\u00e5r f\u00f8lger, hun bliver gravid. For at l\u00e6gge l\u00e5g p\u00e5 sagen s\u00f8rger David for, at hendes mand, officeren, under en igangv\u00e6rende krig med nabolandet f\u00e5r en mission, som han med sikkerhed ikke vil slippe fra med livet i behold. Deraf i \u00f8vrigt begrebet: en \u201dUriaspost\u201d.<\/p>\n<p>Da den bedragne \u00e6gtemand er ryddet af vejen, kan David efter endt s\u00f8rgetid lovformeligt tage kvinden, hvis navn er Batseba, til \u00e6gte. Han er trods alt konge og kan g\u00f8re, hvad han vil.<\/p>\n<p>Kun Gud er ikke forn\u00f8jet med alt dette og sender profeten Natan til David. Natan fort\u00e6ller David en historie om en rig mand og hans fattige nabo. Det er en ganske kort, men betydningsladet historie: En rig mand f\u00e5r en dag en g\u00e6st, men n\u00e6nner ikke at slagte et af sine egne mange dyr, men tager i stedet sin fattige nabos eneste dyr, et lam, og tilbereder det for sin g\u00e6st. L\u00e6ngere er historien ikke.<\/p>\n<p>David, der lever sig v\u00e6ldigt ind i det, han her h\u00f8rer, er forarget over den rige mands opf\u00f8rsel og kr\u00e6ver hans d\u00f8d p\u00e5 stedet. \u201dDen mand, der g\u00f8r s\u00e5dan, skal d\u00f8, og lammet skal han erstatte firedobbelt\u201d. For imidlertid straks af den gamle Natan at f\u00e5 svaret: Du er manden!<\/p>\n<p>Hvis man nogensinde er i tvivl om, hvad forskellen er p\u00e5 synd og moral, skal man bare huske denne fort\u00e6lling. Da David h\u00f8rer historien og endnu ikke har fattet pointen, gribes han af den forargelse, som i sit v\u00e6sen altid er moralsk. Moral handler nemlig om, hvordan man b\u00f8r opf\u00f8re sig og ikke opf\u00f8re sig i et samfund menneske og menneske imellem. Og ikke mindst om, hvad andre g\u00f8r og is\u00e6r ikke burde have gjort.<\/p>\n<p>Selv om det kan blive tr\u00e6ttende at skulle h\u00f8re p\u00e5 andres moralske forargelse over dette eller hint, er det vanskeligt at forestille sig et samfund uden moralske f\u00e6rdselsregler, hvis vi skal kunne leve sammen i fred og fordragelighed, med respekt for hinandens gr\u00e6nser. Moral er i orden. Det \u00e6ndrer imidlertid ikke ved, at syndens perspektiv, som profeten Natans lignelse s\u00e5 klart demonstrerer det, er et ganske andet. Det, vi kalder synd handler ikke om, hvordan man b\u00f8r eller ikke b\u00f8r leve sit liv, men altid kun om, hvad jeg selv har gjort. Synden er det, Gud kalder mig personligt til ansvar for. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Synden er bevidsthed om det ansvar, jeg b\u00e6rer alene og ikke kan t\u00f8rre af p\u00e5 andre.<\/p>\n<p>Moralsk st\u00e5r vi til ansvar over for omgivelserne. Som regel med mulighed for at forhandle lidt om ansvarets st\u00f8rrelse, eftersom der altid mange forklaringer p\u00e5, at vi har gjort som vi har. Ofte kan vi endda henvise til, at andre ville have gjort mere eller mindre det samme under tilsvarende vilk\u00e5r. Eller vi kan g\u00f8re g\u00e6ldende, at skylden ikke er vores alene.<\/p>\n<p>Synden kender ingen tilsvarende forhandlingsmulighed. Den kender kun til det ubetingede: Du er manden! Bevidstheden om synden er simpelthen bevidstheden om et ansvar, som er mit alene. Et ansvar, som jeg ikke kan l\u00e6gge over p\u00e5 \u201dnoget\u201d, eksempelvis den ulykkelige barndom, eller \u201dnogen\u201d anden. I den forbindelse vil det altid v\u00e6re et \u00e5bent sp\u00f8rgsm\u00e5l, om ikke denne bevidsthed f\u00f8lgelig er selve foruds\u00e6tningen at blive voksen, uanset hvor negativ en klang begrebet synd er forlenet med. Og om ikke den s\u00e5kaldte syndefaldsberetning i Det Gamle Testamente set i det perspektiv snarere er at betragte som en dannelsesroman end et fald.<\/p>\n<p>Efter s\u00e5ledes at have f\u00e5et sk\u00e6rpet blikket ved hj\u00e6lp af fort\u00e6llingen om profeten Natans bes\u00f8g hos kong David og is\u00e6r f\u00e5et det korrekt indstillet, kan vi vende tilbage til Lukasevangeliet og Jesu formaning:&nbsp; <em>D\u00f8m ikke, s\u00e5 skal I ikke selv d\u00f8mmes; ford\u00f8m ikke, s\u00e5 skal I ikke ford\u00f8mmes\u2026 <\/em>For nu kan vi m\u00e5ske langt bedre se, hvad Jesus vil med denne formaning eller opsang. Han vil erstatte det moralske blik p\u00e5 andres g\u00f8ren og laden med bevidstheden om ens eget ansvar. <em>Hvorfor ser du splinten i din broders \u00f8je, men l\u00e6gger ikke m\u00e6rke til bj\u00e6lken i dit eget \u00f8je? Hykler, tag f\u00f8rst bj\u00e6lken ud af dit eget \u00f8je! <\/em>Men ikke nok med det. Deri ligger ogs\u00e5 et opg\u00f8r med den faris\u00e6isme, der vil tage Gud til indt\u00e6gt for en moralsk vurdering af andre mennesker: <em>V\u00e6r barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig.<\/em><\/p>\n<p>I en ganske morsom lille bog om de syv d\u00f8dssynder \u2013 med titlen \u201dMen ender det godt? \u201d og undertitlen \u201dDe syv d\u00f8dssynder og der moderne menneske\u201d &#8211; skriver katolikken Iben Thranholm om hovmoder, der if\u00f8lge klassisk katolsk tradition er hovedsynden blandt de syv d\u00f8dssynder:<\/p>\n<p><em>Kernen i hovmodet er den tilsnigelse, at man tror sig bedre end alle andre. At man selv er den klogeste \u2013 og ydermere \u2013 at man ringeagter andre mennesker. Den hovmodige beundrer sig selv. Ikke kun i forhold til andre mennesker, men ogs\u00e5 i forhold til Gud. <\/em><\/p>\n<p>Og hun refererer s\u00e5 til Dante, der netop definerer hovmod som selvk\u00e6rlighed, dvs. en k\u00e6rlighed, der har sin bagside i<\/p>\n<p><em>had og foragt for n\u00e6sten. Straffen er, at de, der skal g\u00f8re bod, i sk\u00e6rsilden har plader af sten bundet om nakken, s\u00e5ledes at de er tvunget til at g\u00e5 med b\u00f8jet nakke for at symbolisere deres mangel p\u00e5 ydmyghed.<\/em><\/p>\n<p>Ikke s\u00e6rt, at Luther tog s\u00e5 kraftigt forbehold for sk\u00e6rsilden.<\/p>\n<p>Efter s\u00e5ledes at have sk\u00e6rpet blikket p\u00e5 den etiske opgave, som den enkelte is\u00e6r skal koncentrere sig om, det egne ansvar, kan man selvf\u00f8lgelig sp\u00f8rge: Er der slet ikke noget evangelium i dag?<\/p>\n<p>Jo, bestemt er der det.<\/p>\n<p>Jesu ord er et stort kald til barmhjertighed, forsoning, tilgivelse, overb\u00e6renhed. Det er et kald til selv at tr\u00e6de i karakter og tage ansvar. I menneskers liv hersker uforsonlighed frem for tilgivelse, fjendtlighed frem for overb\u00e6renhed og ubarmhjertighed frem for barmhjertighed, og hvem g\u00e5r det ud over? Det g\u00e5r ud over alle! Det g\u00e5r ikke alene ud over det medmenneske, man n\u00e6gter tilgivelsen, men det g\u00e5r lige s\u00e5 meget ud over \u00e9n selv. Som den norske psykolog Jan Atle Andersen et sted skriver:<\/p>\n<p><em>Den, som b\u00e6rer nag, lider. Tanken om uvennen tager sj\u00e6lefreden fra ham. Han undg\u00e5r situationer, hvor der kan opst\u00e5 konfrontationer. Gamle kr\u00e6nkelser kv\u00e6rner i hukommelsen. Den uafsluttede konflikt giver ham s\u00f8vnl\u00f8se n\u00e6tter, fantasier om h\u00e6vn og grublerier. Han er forbitret, f\u00f8ler afmagt og oplever reduceret livskvalitet. Det uafklarede binder os til fortiden og forhindrer os i at komme videre i livet.<\/em><\/p>\n<p>Og det er, hvad Jesus \u00f8nsker med sin formaning. Ikke bare, at vi skal videre, men have livet tilbage. Og vejen dertil g\u00e5r gennem tilgivelse, forsoning, barmhjertighed. Sagen er s\u00e5 bare, at det, vi beh\u00f8ver s\u00e5 h\u00e5rdt, for selv at komme videre eller f\u00e5 livet tilbage &#8211; tilgivelse, forsoning, barmhjertighed &#8211; kan vi ikke samtidig n\u00e6gte vort medmenneske. Det er lidt drilsk, men s\u00e5dan er det: Det er i disse mellemmenneskelige forhold ikke, som det er i omgangen med de materielle goder. Materielle goder kan vi sagtens rage til os uden hensyn til, hvad der bliver til andre. I tilgivelsens, forsoningen, k\u00e6rlighedens og barmhjertigheden univers er der derimod ikke noget, der hedder dit og mit. Hvis jeg selv vil nyde godt af det univers, m\u00e5 jeg dele det med min n\u00e6ste.<\/p>\n<p>Men hvorfor skulle jeg dog ogs\u00e5 blive ved at stirre p\u00e5 splinten i min broders \u00f8je, n\u00e5r det eneste, jeg for min sj\u00e6lefreds skyld \u00f8nsker, er at blive fri for bj\u00e6lken i mit eget? Nej vel!<\/p>\n<p>Gl\u00e6delig s\u00f8ndag! Amen.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Domprovst Jens Torkild Bak<\/p>\n<p>DK-6760 Ribe<\/p>\n<p>Email: jtb(at)km.dk<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Forskellen mellem synd og moral | 27\/06\/21 | Lukas 6,36-42; 2. Samuel 11,26-12,7a | Af Jens Torkild Bak | Salmer: 756, 276, 508, 695, 755 \/ 726. &nbsp;V\u00e6r barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. D\u00f8m ikke, s\u00e5 skal I ikke selv d\u00f8mmes\u2026 Inden vi for alvor tager fat p\u00e5 denne etiske bel\u00e6ring, s\u00e5 skal vi [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4320,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,13,2,157,108,111,261,756,757,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5328","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-2-samuel","category-at","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-jens-torkild-bak","category-kapitel-06-chapter-06-lukas","category-kapitel-11-chapter-11-2-samuel","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5328","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5328"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5328\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5330,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5328\/revisions\/5330"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4320"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5328"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5328"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5328"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5328"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5328"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5328"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5328"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}