Jeg tror aldrig, at jeg har m\u00f8dt et menneske, der i sit inderste v\u00e6sen i sit allermest sk\u00e6lvende \u00f8jeblik ikke troede. Alle jeg har m\u00f8dt ejer en f\u00f8lelse af troens tilstedev\u00e6relse. I vores s\u00e5 rige og facetterede bevidsthed lever troen med. Jeg har ikke selv fantasi til at forestille mig at v\u00e6re til i verden uden at troen spiller med, m\u00e5ske hos nogen som en meget svagt vibrerende streng p\u00e5 anden-violinen.<\/p>\n
Vi har alle en bevidsthed, der er s\u00e5 rig og flertydig, at vi ogs\u00e5 alle kender til tvivlen og til fornuftens skeptiske sp\u00f8rgsm\u00e5l. Men troen er der alligevel, ogs\u00e5 selvom den tr\u00e6nges i defensiven eller helt i skjul. Det er som med angsten i m\u00f8rket, at selv om vi godt ved, at der ikke er nogen bag sengeg\u00e6rdet, s\u00e5 gyser vi i tusm\u00f8rket. Selv om vi er s\u00e5rede og vrede, kan vi ikke g\u00f8re os fri af den k\u00e6rlighed der knytter os til den anden. Er det ikke almenmenneskeligt, at vi vi lever med k\u00e6rligheden, og lige s\u00e5dan med troen? Vi kan flygte fra den, skjule os, le ad den og latterligg\u00f8re den, men den er der. Nogle gange er vi n\u00f8dt til at frav\u00e6lge den. Det g\u00e6lder, n\u00e5r vores f\u00e6lles liv \u00f8del\u00e6gger betingelserne for at vi kan leve trygt og udfolde os frit, og det g\u00e6lder, hvis troen vi m\u00f8der, b\u00e6res frem af en kirke der lukker sig om os og hindrer vores udblik til den omverden, der ellers rummer vores muligheder for f\u00e6llesskab og n\u00e6rv\u00e6r. Den br\u00e6ndende ild kan b\u00e5de lyse op og give varme, men den kan ogs\u00e5 fort\u00e6re alt. Det samme g\u00e6lder k\u00e6rligheden og troen.<\/p>\n
I d\u00e5ben giver Gud sig til kende som den, der vil dele sk\u00e6bne med os. Vi kan bedst beskrive det ved at Gud kalder hver enkelt af os til at blive sit barn. Som vi er besl\u00e6gtet med vores egne for\u00e6ldre og familier, s\u00e5dan tr\u00e6der vi ind i Guds familie og deler liv og sk\u00e6bne med hinanden. N\u00e5r vi r\u00e6kkes nadverens br\u00f8d og vin, f\u00e5r vi del i Jesu liv, s\u00e5 at legemet og blodet vidner om vores f\u00e6lles liv, d\u00f8d og opstandelse. Fra badet til bordet springer Gudsordet, det ord der kalder os til tro p\u00e5 tilgivelsens og opstandelsens forvandlende kraft.<\/p>\n
D\u00e5ben er et kald, et langt dybere kald til den tro der allerede lever i os, og som kan v\u00e6kkes og f\u00f8lges. Derfor sker kaldet her i kirken i f\u00e6lles fortrolighed, fordi vi ved at efter kaldet kommer efterf\u00f8lgelsen. Opdragelsen, formaningen, n\u00e6stek\u00e6rligheden. Og undervejs er vi sk\u00e6nket den st\u00f8rste gave af alle, n\u00e5r vi h\u00f8rer Jesu tilsagn om at han er med os, og tilgiver os vore fejltrin. Vi er de tilgivne syndere. Det er ikke s\u00e5 vanskeligt at forst\u00e5, for hvem af os kan kaste den f\u00f8rste sten, og stille sig selv ren og vasket frem uden fejl og mangler? Vi er dog ikke guder, men mennesker. Netop menneskelige. S\u00e5dan nogle som selv Gud kan elske og holde h\u00e5nden over, s\u00e5 ogs\u00e5 vi kan f\u00f8le os v\u00e6rdifulde; v\u00e6rdige til at kaldes Guds b\u00f8rn. For det er vi.<\/p>\n
Simon Peter blev ligesom d\u00e5bsbarnet aldrig spurgt. De bliver begge kaldet. Som evangelisten Lukas har skrevet historien, kunne Simon Peter ikke undsl\u00e5 sig. Det kan d\u00e5bsbarnet heller ikke. En af vores faste kirkeg\u00e6ngere fort\u00e6ller om dengang hans datter under skrig og skr\u00e5l blev d\u00f8bt af Carl Lille\u00f8r, der afslutter d\u00e5ben med at bekr\u00e6fte, at d\u00e5bsbarnet nu og meget mod sin vilje er blevet d\u00f8bt\u2026 Det samme g\u00e6lder profeten Esajas der fort\u00e6ller om sin egen kaldelse, der heller ikke var b\u00e5ret frem af frivillighed. Seraferne f\u00e5r d\u00f8rene til at ryste, rummet fyldes med r\u00f8g, og med en tang tager serafen et stykke gloende kul og r\u00f8rer Esajas\u2019 l\u00e6ber. Under de omst\u00e6ndigheder kan jeg godt f\u00f8lge Esajas, der trods skr\u00e6k og r\u00e6dsel ikke t\u00f8r sige andet end: \u2019Her er jeg, send mig!\u2019<\/p>\n
Kaldelsen kan p\u00e5 den m\u00e5de v\u00e6re b\u00e5de helt umiddelbar, n\u00e6sten naiv, men alts\u00e5 ogs\u00e5 frygtindgydende. En af mine f\u00e6dre i teologien, kirkehistorikeren og lutherforskeren, professor Leif Grane, rystede altid sine f\u00f8rste\u00e5rsstuderende ved sin umoderne uvidenskabelighed: Hvis Gud virkelig \u00e9r, s\u00e5 er vi i forhold til Gud ufrie. Men i vores ufrihed har han ud af k\u00e6rlighed sat os fri – med befalingen om at elske vores n\u00e6ste som os selv. Grane var ikke for ingenting den ypperste fortaler for viljens ufrihed, men ogs\u00e5 for at vi f\u00f8rst i erkendelse af, at Gud p\u00e5 en og samme tid er dommer og befrier, f\u00e5r et trosforhold sk\u00e6nket, der s\u00e6tter os frie til at leve for den anden. Det er ikke op til os at redde vores eget skind, men at leve for hinanden. Det er vores redning!<\/p>\n
Den forestilling rummer den sandhed, at vi i virkeligheden g\u00f8r os helt ufrie og for evigt bundet til vores eget ego, vores egen krop og vores egen forstand, hvis ikke vi forst\u00e5r, at vi er bundet af historien, af sl\u00e6gten, folket, nationen og troen. Vi er ufrie, fordi vi tror vi selv rummer alle de svar, som verden i stedet rummer \u2013 historien, videnskaberne, troen p\u00e5 Kristus. Det er alle tiders sv\u00f8be at bruge sig selv som m\u00e5lestok for andre og h\u00e6vde sin egen sandhed. Det er ogs\u00e5 vores tids sv\u00f8be, hvor prominente stemmer, der har p\u00e5taget sig tillidsfulde hverv, kalder ret for vrang, og falskt for sandt. Det samme g\u00e6lder ogs\u00e5 hele den seksualiserede magtkultur, der ikke forst\u00e5r, at det var forkert adf\u00e6rd, fordi det var en almindelig accepteret norm. Men det var en sk\u00e6ndig norm, der f\u00f8rst nu er ved at blive \u00e6ndret, n\u00e5r vi i f\u00e6llesskab reflekterer over den og p\u00e5tager os vores ansvar. For selv om vi tog del i den perverterede norm, s\u00e5 er vi dog stadig Guds b\u00f8rn. Ogs\u00e5 det m\u00e5 vi alle minde os selv om, at bekendelse og angerfuldt \u00f8nske om tilgivelse skal h\u00f8res, og skal m\u00f8des, n\u00e5r tiden er moden til tilgivelse og forsoning.<\/p>\n
Simon Peter er r\u00e6dselsslagen over Jesus\u2019 magt over havet, over alt levende og endda over vilk\u00e5rligheden, han falder p\u00e5 kn\u00e6, og ligesom Esajas beder han for sit liv og siger: \u2019Jeg er syndig\u2019, \u2019G\u00e5 v\u00e6k fra mig!\u2019 Han kender endnu ikke Jesu forvandlingskraft, men forveksler den med trolddomskraft.<\/p>\n
Dagens evangelium er et lynglimt, et tordenskrald, en f\u00f8rste kaldelse.<\/p>\n
Det fine ved denne fort\u00e6lling er at vi s\u00e5dan set ikke har flyttet os en millimeter. Vi er ligesom Simon Peter stadig d\u00e5rskabens kirke, en samling forn\u00e6gtere og tvivlere n\u00e5r det g\u00e6lder, og alligevel dem som Gud kalder og i sin n\u00e5de velsigner som sin menighed. Ligesom i d\u00e5ben, som ikke er noget vores d\u00e5bsbarn \u00f8nsker, men noget vi gerne vil r\u00e6kke det, en n\u00e5degave som det f\u00e5r uden at skulle vise sit v\u00e6rd eller best\u00e5 en pr\u00f8ve, en gave ud af k\u00e6rlighed nu og altid.<\/p>\n
Jesus havde ikke brug for bygninger og ritualer. Evangelisk kristendom fejrer ikke den skjulte sandhed, men forkynder den \u00e5benbarede Kristus. Det er noget helt andet. Vi fejrer ikke det usynlige, det mystiske og alt det som ikke er virkelighed. Vi fejrer betydningen af den begivenhed vi h\u00f8rer om: at Kristi liv, hans d\u00f8d og opstandelse ogs\u00e5 g\u00e6lder os. Det er budskabet om at fejre det liv vi har, fordi det er her i vores eget liv at det guddommelige viser sig. Som et menneskebarn, som et opmuntrende blik fra en fremmed p\u00e5 gaden, som en hilsen p\u00e5 sms, som ord og musik der l\u00f8fter os og g\u00f8r hverdagen betydningsfuld. S\u00e5 vi hver is\u00e6r h\u00f8rer kaldet: \u2019Kom, f\u00f8lg mig!\u2019<\/p>\n
Vi kan ikke altid m\u00e6rke troen, men n\u00e5r vi kommer i kirke til gudstjeneste, er det for at h\u00f8re kaldet og lade det ber\u00f8re os:<\/p>\n
Kom, f\u00f8lg mig, jeg tr\u00f8ster den sorgfulde, opmuntrer den syge og tilgiver enhver der tror.<\/p>\n
Kom, f\u00f8lg mig.<\/p>\n
Amen.<\/p>\n
—<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/p>\n
DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/p>\n
Email: rn(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
5. s\u00f8ndag efter trinitatis | Esajas 6,1-8; Lukas 5, 1-11 | Af Rasmus N\u00f8jgaard | Jeg tror aldrig, at jeg har m\u00f8dt et menneske, der i sit inderste v\u00e6sen i sit allermest sk\u00e6lvende \u00f8jeblik ikke troede. Alle jeg har m\u00f8dt ejer en f\u00f8lelse af troens tilstedev\u00e6relse. I vores s\u00e5 rige og facetterede bevidsthed lever troen […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5372,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,108,111,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5392","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5392","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5392"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5392\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5393,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5392\/revisions\/5393"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5372"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5392"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5392"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5392"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5392"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5392"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5392"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5392"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}