{"id":5448,"date":"2021-07-15T17:52:20","date_gmt":"2021-07-15T15:52:20","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=5448"},"modified":"2021-07-15T17:53:30","modified_gmt":"2021-07-15T15:53:30","slug":"5448-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/5448-2\/","title":{"rendered":"Lukas 19, 1-12"},"content":{"rendered":"

Jesu blik | 7. s\u00f8ndag efter trinitatis | <\/strong>Lukas 19, 1-12 | Af Marianne Frank Larsen |<\/h3>\n

\u201dJeg er ikke s\u00e5 meget hjemme i religion, men jeg tror, at selve pointen i den er, at en sk\u00f8r greve kan v\u00e6re lige s\u00e5 meget v\u00e6rd som en stor kunstner.\u201d S\u00e5dan siger Eldbj\u00f8rg til sin mand i Kerstin Ekmans roman R\u00f8rte vande<\/em>. De kommer lige fra spisesalen p\u00e5 et sanatorium i Sydfrankrig, hvor de er kommet til at sidde ved siden af en \u00e6ldre, tysk greve, der ikke kan tale om andet end adelige v\u00e5benskjolde, og som har sat sig p\u00e5 hele middagen med sine endel\u00f8se, h\u00f8jr\u00f8stede forklaringer. Greven har v\u00e6ret med i slaget ved Verdun i F\u00f8rste Verdenskrig. Han overlevede og kom hjem og blev dekoreret og lever alts\u00e5 i bedste velg\u00e5ende i 1970. Mens der var andre, der d\u00f8de. Franz Marc, fx, som var en af de store, tyske billedkunstnere, der malede helt nye og anderledes billeder i st\u00e6rke farver i \u00e5rene op til F\u00f8rste Verdenskrig. Han d\u00f8de ved Verdun. Og det virker simpelthen st\u00f8dende p\u00e5 Eldbj\u00f8rgs mand, at den store kunstner, som var i gang med at forandre europ\u00e6isk billedkunst, gik til grunde i skyttegravene \u2013 mens den tykke greve levede videre. \u201dGad vidst hvordan forsynet regner s\u00e5dan noget ud?\u201d siger han h\u00e5nligt. Men s\u00e5 er det, Eldbj\u00f8rg svarer: \u201dJeg er ikke s\u00e5 meget hjemme i religion, men jeg tror, at selve pointen i den er, at en sk\u00f8r greve kan v\u00e6re lige s\u00e5 meget v\u00e6rd som en stor kunstner.\u201d<\/p>\n

Eldbj\u00f8rgs mand inddeler mennesker i forskellige kategorier. Greven er latterlig og selvh\u00f8jtidelig. Mens kunstneren er nyskabende, original, med til at give andre mennesker et helt nyt blik p\u00e5 verden. Ingen tvivl om, hvem der har st\u00f8rst v\u00e6rdi \u2013 i Eldbj\u00f8rgs mands \u00f8jne. Og i vores, for vi g\u00f8r jo lige s\u00e5dan, n\u00e6sten uden at t\u00e6nke over det. Inddeler mennesker i forskellige kategorier: initiativrige, kreative mennesker, der g\u00f8r en forskel, modsat de handlingslammede, forvirrede mennesker, der ingen forskel g\u00f8r. Varme og festlige mennesker, som det er en forn\u00f8jelse at v\u00e6re sammen med, modsat de kedelige typer, der kun kan tale om sig selv og aldrig kommer videre. Mennesker vi ser op til, og mennesker vi ser ned p\u00e5.<\/p>\n

Men Eldbj\u00f8rg kender en anden m\u00e5de at se p\u00e5. Den kender hun blandt andet fra den vidunderlige fort\u00e6lling i dagens evangelium. Et anderledes blik, der ser p\u00e5 en sk\u00f8r greve og en stor kunstner som om, de er n\u00f8jagtig lige meget v\u00e6rd. Det blik sidder i \u00f8jnene p\u00e5 den mand, der kommer til Jeriko denne formiddag. Jeriko er kendt for sine mure. Det var dem, Gud i sin tid gav Josua kr\u00e6fter til at v\u00e6lte med sin stemme, s\u00e5 israelitterne kunne g\u00e5 lige ind. Murene af sten er faldet. Men andre mure har rejst sig i stedet for, usynlige mure mellem mennesker, som dem vi rejser med det syn p\u00e5 hinanden, der lukker ind i varmen \u2013 eller d\u00f8mmer ude. Usynlige skillelinjer mellem gode samfundsborgere p\u00e5 den ene side og toldere som Zak\u00e6us p\u00e5 den anden, beregnende mennesker, der f\u00e5r l\u00f8n af den romerske bes\u00e6ttelsesmagt for at opkr\u00e6ve skatter og lever fedt p\u00e5 det overskud, romerne ikke ser. Det er derfor, de kalder ham en syndig mand, da Jesus g\u00e5r med ham hjem. S\u00e5 er d\u00e9t p\u00e5 plads.<\/p>\n

Nu er der er det pudsige tr\u00e6k ved Zak\u00e6us, at nok er han overtolder og meget rig. Men han er alts\u00e5 ogs\u00e5 meget lille. Og der er naturligvis ingen, der har t\u00e6nkt sig at g\u00f8re plads for ham. Men i denne lille, tykke tolder bor der \u00e5benbart andet end kold beregning. Der bor ogs\u00e5 en vilje til at gennemf\u00f8re det, han har sat sig for. Han vil <\/em>se den mand, alle taler om. Og s\u00e5 bor der en dristighed, som man ikke just forventer af en tolder, for pludselig ser man Zak\u00e6us s\u00e6tte al v\u00e6rdighed over styr for at klatre i tr\u00e6er som en skoledreng. Og d\u00e9r sidder han s\u00e5, ironisk nok h\u00e6vet over alle dem, der ser ned p\u00e5 ham, og godter sig med frit udsyn til vejen og dem, der kommer. En lille tyk tolder i et meget stort tr\u00e6. Det syn er simpelthen ikke til at st\u00e5 for.<\/p>\n

M\u00e5ske Zak\u00e6us havde t\u00e6nkt sig, at han kunne sidde godt gemt mellem morb\u00e6rfigentr\u00e6ets grene og danne sig et overblik i al ubem\u00e6rkethed. S\u00e5dan g\u00e5r det imidlertid ikke. For der er \u00e9n, der l\u00f8fter blikket og ser tv\u00e6rs igennem bladhanget, \u00e9n, der m\u00e6rkeligt nok kender hans navn og kalder p\u00e5 ham og siger, han har t\u00e6nkt sig at bes\u00f8ge ham. Zak\u00e6us m\u00e5 v\u00e6re blevet fuldkommen overrumplet. Hvorfor i alverden er det ham af alle mennesker, Jesus f\u00e6stner blikket p\u00e5 og g\u00e5r med hjem? Ja det er det, fordi den mand, der kommer til byen i dagens evangelium, ser p\u00e5 mennesker p\u00e5 en anden m\u00e5de end vi g\u00f8r. Han ser \u00e5benbart ikke alene Zak\u00e6us som en tolder, der lever fedt p\u00e5 andres bekostning. Han ser selvf\u00f8lgelig, hvad Zak\u00e6us g\u00f8r. Men han ser mere end d\u00e9t. Han ser ogs\u00e5, hvem Zak\u00e6us er. Han ser tv\u00e6rs igennem de usynlige mure, vi omgiver os selv og hinanden med, ser Zak\u00e6us som et menneske, der er skabt i Guds billede, et dyrebart menneske, der har lige s\u00e5 stor v\u00e6rdi i hans \u00f8jne som de gode samfundsborgere nede p\u00e5 fortovet. Med det blik v\u00e6lter han murene imellem dem.<\/p>\n

Hvis man skulle v\u00e6re i tvivl om, hvad det g\u00f8r ved et menneske at blive set p\u00e5 d\u00e9n m\u00e5de, s\u00e5 kan man bare f\u00f8lge Zak\u00e6us med blikket, mens han klatrer ned og l\u00f8ber hjem for at d\u00e6kke bord, s\u00e6tte steg i ovnen og tr\u00e6kke flasker op, s\u00e5 han kan tage imod, da Jesus kommer. Med kinderne r\u00f8de af iver. Og man kan h\u00f8re bev\u00e6gelsen i hans stemme, da han f\u00f8lger Jesus ud efter middagen, og lover at give det halve af sin formue til de fattige og betale alt det tilbage, han har snydt sine medborgere for. S\u00e5dan ser det ud, og s\u00e5dan lyder det, n\u00e5r gl\u00e6den l\u00f8ber af med en tolder.<\/p>\n

I dag er der kommet frelse til dette hus, siger Jesus, og frelse – det er den befrielse, der ligger i at blive set ikke som en beregnende tolder eller en sk\u00f8r greve eller en stor kunstner, men som et dyrebart menneske i Guds \u00f8jne. Trods alle andre menneskers vurderende blikke – og vores egne. Det blik, der f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 os tv\u00e6rs gennem bladhanget og ser os som ligev\u00e6rdige mennesker, uanset om vi er st\u00e6rke eller skr\u00f8belige, respekterede eller oversete, sp\u00e6de, unge, midaldrende eller gamle – det m\u00f8der vi hver gang vi kommer herind. Det er blandt andet d\u00e9t, vi kommer herind for. At h\u00f8re, at der er \u00e9n, der bliver ved med at se noget mere i os, end vi selv og alle andre ser, \u00e9n, der ser mere end det, vi form\u00e5r, og det, vi ikke kan klare, \u00e9n der bliver ved med at se os som dyrebare mennesker og holde os fast p\u00e5, at det er d\u00e9t, vi er. Og vel at m\u00e6rke ogs\u00e5 d\u00e9t ethvert andet menneske er. Og hver gang, vi m\u00f8der det bestemte blik, s\u00e5 er der ogs\u00e5 kommet frelse til dette hus \u2013 og til vores huse. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n

DK 8000 Aarhus C<\/p>\n

mfl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jesu blik | 7. s\u00f8ndag efter trinitatis | Lukas 19, 1-12 | Af Marianne Frank Larsen | \u201dJeg er ikke s\u00e5 meget hjemme i religion, men jeg tror, at selve pointen i den er, at en sk\u00f8r greve kan v\u00e6re lige s\u00e5 meget v\u00e6rd som en stor kunstner.\u201d S\u00e5dan siger Eldbj\u00f8rg til sin mand i […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5396,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,111,522,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5448","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-19-chapter-19-lukas","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5448","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5448"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5448\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5450,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5448\/revisions\/5450"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5396"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5448"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5448"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5448"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5448"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5448"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5448"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5448"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}