{"id":5469,"date":"2021-07-20T20:05:03","date_gmt":"2021-07-20T18:05:03","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=5469"},"modified":"2021-07-20T20:06:59","modified_gmt":"2021-07-20T18:06:59","slug":"mattaeus-715-21","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-715-21\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 7,15-21"},"content":{"rendered":"<p><strong>De falske profeter | 8. s\u00f8ndag efter trinitatis 2021 | <\/strong>Matt\u00e6us 7,15-21 |&nbsp;Af Rasmus N\u00f8jgaard |<\/p>\n<p>Man kan ikke kende forskel p\u00e5 en sand og falsk profet. De tror begge s\u00e5 overbevisende p\u00e5 det de siger, at deres ord forf\u00f8rer, deres veltalenhed og veloplagthed er den samme, de har gl\u00f8d i stemmen og noget p\u00e5 hjerte, de er lige bl\u00e6ndende. Den eneste m\u00e5de at bed\u00f8mme dem p\u00e5, er ved at se p\u00e5 deres handlinger: Skaber de liv, gl\u00e6de og lykke omkring sig? Eller skaber de kaos, skel og ulykke?<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Det er Jesus\u2019 usentimentale konstatering, at vi ikke kan gennemskue det. F\u00f8rst med tiden kan vi se, om de veldrejede ord og entusiasmen f\u00f8rte noget godt med sig. Vi m\u00e5 indr\u00f8mme at Jesus havde ret, for hvor mange gange er vi ikke blevet revet med af forf\u00f8rende talere, der forst\u00e5r at tale til vores frygt og l\u00e6ngsler? Hvor ofte har vi ikke chokeret set til at ulven har lagt f\u00e5rekl\u00e6derne, og vi havde slet ikke set det komme? Ligesom vi ikke sj\u00e6ldent kan \u00e5nde lettet op ved sceneskift i alle mulige sammenh\u00e6nge, n\u00e5r en valgperiode l\u00f8ber ud, og vi slipper af med demagogen og folkeforf\u00f8reren. Udl\u00f8bstid er en af demokratiets n\u00f8dvendige sikkerhedsventiler.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Alligevel er der n\u00e6ppe nogen tvivl om, at Jesus ikke taler om demokrati og i den sammenh\u00e6ng politikere, forretningsfolk og foreningsliv, selv om vi kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 det. Derimod taler Jesus om dem, der tr\u00e6der frem og insisterer p\u00e5 at tale p\u00e5 vegne af Gud. Dem der p\u00e5kalder sig ikke bare en egen integritet, men at tale med en autoritet fra Gud, s\u00e5 at andre m\u00e5 f\u00f8le sig forpligtede p\u00e5 at f\u00f8lge dem. Her er sandheden p\u00e5 spil. Frelse og fortabelse.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Jeg t\u00e6nker, at det derfor, at Jesus s\u00e6tter trumf p\u00e5, og konkluderer, at det ikke er alle der kommer ind i Guds rige, men kun den der g\u00f8r Guds vilje. Vi m\u00e5 evangelisk tilf\u00f8je, at vi ikke alene har f\u00e5et Bjergpr\u00e6dikenens etiske formaninger, men i till\u00e6g den omkalfatrende begivenhed, at Jesus er den korsf\u00e6stede og opstande Herre, der forsoner sig med det syndige menneske. Dermed synes dommen trods alt mildere, men dog alligevel at v\u00e6re betinget af Kristi n\u00e5de. Med mindre n\u00e5den opfattes som ren automatik, der er udl\u00f8st betingelsesl\u00f8st en gang for alle, som en k\u00e6rlighedens ubegribeligt tillidsfulde tilsagn, eller kritisk og negativ formuleret som den billige n\u00e5de. N\u00e5r Jesus taler i evangelierne, s\u00e5 m\u00e5 vi regne med at Jesus selv medt\u00e6nker sin d\u00f8d og opstandelse. Derfor kan vi ikke slutte anderledes, end at Jesus konsekvent henvender sig til synderen og den fortabte, som han er kommet for at frelse, men i samme \u00f8jeblik forpligter han ogs\u00e5 den kaldede og omvendte. Omvendelsen afkr\u00e6ver gode gerninger. Selv om det selvf\u00f8lgelig kan h\u00e6vdes at v\u00e6re et paradoks, for det karakteriserer netop et menneske ikke at v\u00e6re perfekt, men at snuble og alts\u00e5 v\u00e6re henfalden til synden, hvorfor Kristi n\u00e5de igen og igen er det faldne menneskes held. Det fritager selvf\u00f8lgelig ikke den kaldede og oprejste, men det forpligter, hvis vi p\u00e5 nogen m\u00e5de skal tage Jesus p\u00e5 ordet. Det forpligter den oprejste til at v\u00e6re mild, k\u00e6rlig og selvopofrende overfor den faldne.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Jeg tror de fleste kan v\u00e6re med s\u00e5 langt, selv om Jesus Kristus ikke sj\u00e6ldent skiller vandene ved sin radikale tanke, om at skulle opgive sig selv for andres skyld. Men Jesu liv og tale er en lang eksempelsamling p\u00e5 dette budskab, s\u00e5 der er ingen vej uden om for den kristne. P\u00e6dagogisk er det ofte og med rette beskrevet som en livslang opdragelse af den kristne, der har brug for vejledning, opmuntring og tilrettevisning. For en betydningsfuld teolog som NFS Grundtvig er gudstjenesten det sted, hvor denne vejledning finder sted. Sakramenterne er selveste stedet hvor den enkelte forvandles til ikke kun at v\u00e6re til for sig selv, men for Kristus, og dermed for n\u00e6sten. Sammen med sakramenterne er Bekendelsen en rettesnor, der holder den kristne fast og vedholdende lader Gud tr\u00e6de levende frem genkendt som far, s\u00f8n og hellig\u00e5nd. For Grundtvig var ogs\u00e5 salmerne s\u00e5dan en levendeg\u00f8relse af Gud selv. Hvordan gudstjenesten s\u00e5 i \u00f8vrigt skal udfolde sig, er egentlig op til den lokale menighed, n\u00e5r blot sakramenterne og bekendelsen st\u00e5r centralt. S\u00e5 vidt Grundtvig.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>N\u00e5r denne afsluttende tale i Bjergpr\u00e6dikenen alligevel skiller vandene, s\u00e5 er det m\u00e5ske ikke s\u00e5 meget denne fordring til efterf\u00f8lgelse, som Jesu advarsel om at de falske profeter skal afsl\u00f8res p\u00e5 deres manglende frugter, og han drager den muntre sammenligning med at ufrugtbare tr\u00e6er hugges om og kastes i ilden. Nu er det aldrig en god ide at l\u00e6se Jesu billeder konkret, for de er netop billeder og ikke konkrete forestillinger. Jesus taler heller ikke om hvem som helst, men om de falske profeter, dem der uretm\u00e6ssigt h\u00e6vder at tale p\u00e5 vegne af Gud. Det kan Jesus som Guds s\u00f8n med rette udtale sig om. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om Jesus som den \u00e5benbarede sandhed ikke samtidigt sl\u00e5r fast, at ingen kan udtale sig p\u00e5 vegne af Gud uden Jesus selv. Johannes D\u00f8beren var s\u00e5ledes den sidste profet, og ved Guds tilsynekomst og tilstedev\u00e6relse i verden, da er profeternes tid forbi. Jesus synes med andre ord, at afvise enhver anden tale end sin egen, der h\u00e6vder at tale med Guds autoritet. Vi er en gang for alle henvist til \u00e5benbaringen af Gud i menneskes\u00f8nnen Jesus Kristus for at finde Guds sandhed. Det var vist egentlig det, som engang fik Martin Luther til at h\u00e6vde, at alene det der peger p\u00e5 Kristus, er et sandhedskriterium. Sandheden er allerede \u00e5benbaret, og den er givet til kende med Jesus selv. Dermed kan ingen l\u00e6ngere tr\u00e6de frem og h\u00e6vde at sidde inde med sandheden, men enhver m\u00e5 ydmygt henvise til Kristus, og underkaste sig hans autoritet, hvad enten man er Paulus, Augustin, Luther, Grundtvig eller hvem ved jeg. Ingen kan l\u00e6ngere sige at sidde inde med den rette l\u00e6re, for den er allerede udtrykt i Jesus Kristus. En n\u00e5defuld sandhed der er \u00e5benbaret for alle, rig og fattig, kvinde og mand, sort og hvid, barn og olding, kristen og ikke kristen. Uden at skulle fremture er jeg tilb\u00f8jelig til at tilf\u00f8je, at den enfoldige, fremmede og syndige ofte i Jesu \u00f8jne synes at have en lettere adgang til dette mysterium end de inderligt fromme, de alvorlige og de videnskabeligt skolede ritmestre. De falske profeter synes i historiens baglys at v\u00e6re afl\u00f8st af de kristne l\u00e6rere, der har travlt med at bygge indviklede systemer som har til form\u00e5l at beskrive sandheden s\u00e5 smalt og lokalt som muligt uden tanke for Kristi egen \u00e5benhed, der aldrig blev betinget af rituelle og formm\u00e6ssige krav. En af Grundtvigs store fortjenester var at understrege den frihed, som en s\u00e5dan Kristus-tro fordrer. Kristus-tro er frihed, men alts\u00e5 en frihed der forpligter til k\u00e6rlighedens gerninger. Grundtvig afskyede den sorte skole og den rigide selvh\u00f8jtidelige kirke. Selv om denne \u00e5ndsfrihed selvf\u00f8lgelig er vanskelig at h\u00e5ndtere, fordi den hele tiden kalder p\u00e5 modsigelsen ogs\u00e5 fra fasthedens og formernes position. Vi har ogs\u00e5 brug for former og strukturer til at vejlede og fastholde. P\u00e5 en m\u00e5de er vores treenighed s\u00e5dan en paradoksal fastholdelse af fasthed, svaghed og frihed. I den forstand m\u00e5 vi tage formerne og strukturen alvorligt, og ikke alene lade friheden r\u00e5de. Men hver for sig skal vores fors\u00f8g p\u00e5 gentagelse og iscenes\u00e6ttelse, vores imitatio, vurderes p\u00e5 om de samler menigheden og ikke adskiller den. Ellers m\u00e5 vi forkaste dem, s\u00e5 tjente de ikke deres form\u00e5l at forkynde k\u00e6rlighedens gerninger. Denne vurdering er ikke s\u00e5 let og ligetil som det m\u00e5ske umiddelbart lyder, for vi har kun os selv til at bestemme, hvad der er livgivende, ligesom vi f\u00f8rst med tiden kan se om fornyelsen bar frugt eller ej.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Der hersker en ejendommelig usikkerhed i disse \u00e5r, om hvad man m\u00e5 og ikke m\u00e5, hvad man kan og ikke kan tillade sig, ogs\u00e5 n\u00e5r det kommer til gudstjenestens former. \u00c5rsagen er formentlig dobbelt, at vi p\u00e5 den ene side har lovgivet med en formel fasthed, mens vi i praksis har efterstr\u00e6bt individuel frihed. Dobbeltheden m\u00e5 kunne finde sin rette balance, s\u00e5 vi b\u00e5de kan forsamles frit og lade sakramenterne og bekendelsen lyde i sine faste former. For mig at se er der ikke rigtig nogen anden vej end til at h\u00e6vde friheden for Loke s\u00e5vel som for Thor, enhver kristen menighed m\u00e5 forpligte sig p\u00e5 sandheden om Jesu Kristi d\u00f8d og opstandelse og herfra finde sin egen vej.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>De fleste vil trygt og kl\u00f8gtigt g\u00e5 langsomt til v\u00e6rks og lade tradition udfordre af nye ideer og tanker med en vished om at overlevering af praksis, traditio, i sig selv b\u00e6rer fornyelsens kim, andre vil med et anderledes vovemod g\u00e5 helt nye veje og give forkyndelsen en ny krop til en ny tid. Det g\u00e6lder for begge at vi m\u00e5 se om de b\u00e6rer frugt, men at vi i tiden, hvor det sker, er magtesl\u00f8se i forhold til at vurdere den ene frem for den anden. I mellemtiden m\u00e5 rettesnoren v\u00e6re at i alt hvad der sker, s\u00e5 er centrum Jesus Kristus som frelser og forsoner.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>S\u00e5 st\u00e5r stadig den sidste anst\u00f8dssten tilbage, nemlig at Jesus siger at ikke alle skal f\u00e5 plads i Himmeriget, \u2019men kun den der g\u00f8r min himmelske Faders vilje.\u2019 Det er med andre ord k\u00e6rligheden og ikke bekendelsen, der er adgangsgivende. Det giver god mening i forhold til tidligere, hvor vi netop s\u00e5 at sakramenter og bekendelser var en del af den kristnes vejledning og fastholdelse, og for sakramenterne mere end det nemlig selve den forvandlende begivenhed at f\u00e5 del i Kristus. Men der er n\u00e6ppe nogen tvivl om at kravet om efterf\u00f8lgelse her sk\u00e6rper de tidligere kapitler i Bjergpr\u00e6dikenen, ikke mindst det dobbelte k\u00e6rlighedsbud: \u2019Elsk din n\u00e6ste som dig selv\u2019, buddet om fjendek\u00e6rlighed: \u2019Elsk jeres fjender og bed for dem der forf\u00f8lger jer\u2019, og den gyldne regel \u2019Alt hvad I vil, at mennesker skal g\u00f8re mod jer, det skal I ogs\u00e5 g\u00f8re mod dem.\u2019<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Er Himmeriget s\u00e5 lukket for nogen? Det er igen p\u00e5 mode at spekulere i Guds frelses\u00f8konomi, og is\u00e6r den idealistiske forestilling om, at Gud er s\u00e5 god, at han frelser alle. Denne gamle forestilling om, at Gud vil frelse alle og hen over tid rense alle mennesker uanset synd, indtil de er rene og \u00e9t i Gud, er igen blevet moderne. Livets endelighed oph\u00e6ves og det jordiske liv bliver en parentes til fordel for en evighedernes evighed, hvor de syndige alt efter deres synds karakter skal lutres i ilden, indtil de er rene og frelste. For Gud er barmhjertig, n\u00e5dig. Jeg h\u00e5ber inderligt, at de har uret. Jesu ord synes at sige s\u00e5dan: \u2019kun dem der g\u00f8r min Faders vilje\u2019. Guds evighed er s\u00e5 langt et perspektiv, at jeg ikke h\u00e5ber at f\u00e5 min egen straf sp\u00e6ndt ud i blot en br\u00f8kdel af Guds evighed, der er reserveret til denne ildens rensende tid. Det er i mine \u00f8jne en absurd og spekulativ forestilling, at man for at f\u00e5 forestillingen om Guds godhed til at g\u00e5 op, skal konstruere en forestilling om opdragelse i det n\u00e6sten uendelige, hvor straffen for ikke at arte sig, er flammernes pinsler, ikke for evigt, men smerten er som bekendt en evighed selv i den korte tid den st\u00e5r p\u00e5.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Mon ikke det forholder sig langt mere ubegribeligt, n\u00e5r Herren kalder sine egne hjem. M\u00e5ske er alt andet da g\u00e5et til grunde, og kun dem der gjorde \u2019min Faders vilje\u2019 skal opleve en ny Himmel og en ny Jord. M\u00e5ske er Guds Rige vitterligt midt iblandt os, og dermed ogs\u00e5 oplevelsen af at v\u00e6re i Kristus, hvis vi hengiver os til verden og elsker den uden forbehold. Men det er selvf\u00f8lgelig sv\u00e6rt ikke at overf\u00f8re vores egen fornuft og \u00f8konomiske regnskab p\u00e5 Gud selv, selv om at Gud netop er alt det vi ikke selv er, s\u00e5 meget mere ubegribelig, s\u00e5 meget mere n\u00e5derig at straffen ikke er en del af hans frelseplan.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Det er k\u00e6rligheden og ikke fornuften vi skal lade sejre, og s\u00e5 ellers vare os for de falske profeter.<\/p>\n<p>For de <em>er<\/em> ikke mere, profeterne.<\/p>\n<p>Kristus <em>er<\/em> her allerede, \u00e5benbaret.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/p>\n<p>DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/p>\n<p>Email: rn(at)km.dk<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>De falske profeter | 8. s\u00f8ndag efter trinitatis 2021 | Matt\u00e6us 7,15-21 |&nbsp;Af Rasmus N\u00f8jgaard | Man kan ikke kende forskel p\u00e5 en sand og falsk profet. De tror begge s\u00e5 overbevisende p\u00e5 det de siger, at deres ord forf\u00f8rer, deres veltalenhed og veloplagthed er den samme, de har gl\u00f8d i stemmen og noget p\u00e5 [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5396,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,153,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5469","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-7-chapter-7","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5469","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5469"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5469\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5472,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5469\/revisions\/5472"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5396"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5469"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5469"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5469"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5469"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5469"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5469"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5469"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}