{"id":5531,"date":"2021-07-26T15:43:02","date_gmt":"2021-07-26T13:43:02","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=5531"},"modified":"2021-07-26T15:43:02","modified_gmt":"2021-07-26T13:43:02","slug":"justitia-ser-os-med-bind-for","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/justitia-ser-os-med-bind-for\/","title":{"rendered":"Justitia ser os med bind for &#8230;"},"content":{"rendered":"<h3>Justitia ser os med bind for \u00f8jnene \u2013 Gud ser os uden bind for \u00f8jnene | 9. s\u00f8ndag efter trinitatis\u00a0 | Lukas 16,1-9 | Af Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen |<\/h3>\n<p>Hun havde bind for \u00f8jnene, m\u00e5ske var det derfor han godt turde kikke p\u00e5 hende. Et af de der lange blikke, der suger sk\u00f8nhed til sig fra en andens krop. Havde hun set sig tilbage, havde han sl\u00e5et blikket ned og set den anden vej. P\u00e5 en m\u00e5de var det dog trist, at de ikke kunne f\u00e5 \u00f8jenkontakt, der var kun hendes krop at kikke p\u00e5, men hvilken smuk skabning hun var. P\u00e5 trods af at hun ikke kunne se ham, gik der lang tid inden han turde n\u00e6rme sig hende. For hendes krop udstr\u00e5lede en sp\u00e6ndstig myndighed. Og s\u00e5 var der lige det der, hun holdt i h\u00e6nderne. Et sv\u00e6rd, der godt nok ikke var h\u00e6vet til forsvar, men et skarpt sv\u00e6rd var det. Huggede hun efter ham kunne han vel flytte sig, for hvad kan en blind ramme? Den truende h\u00e5nd var ikke den med sv\u00e6rdet. Det var den h\u00e5nd, der var h\u00e6vet i luften, hvor hun holdt en v\u00e6gt, der var i ligev\u00e6gt. Hvad nu hvis han sneg sig ind p\u00e5 hende, ville balancen s\u00e5 forsvinde? Engang gik han helt hen til hende og stod p\u00e5 t\u00e6er for at se, hvad der var i v\u00e6gtsk\u00e5lene, den ene var tom, men i den anden l\u00e5 der et par m\u00f8nter, som om nogen ville se om de kunne tippe v\u00e6gten. S\u00e5 gik han hurtigt videre. Nej, hun var ikke som nogen anden af statuerne i parken, m\u00e5ske skulle han pr\u00f8ve at se, om han kunne finde hende p\u00e5 internettet i stedet.<\/p>\n<p>Hun hed Justitia\u00a0retf\u00e6rdighedens gudinde,\u00a0den der personificerer jura, lov og retsv\u00e6sen. Hun var den retf\u00e6rdighed, vi fors\u00f8ger at f\u00e5 til at leve i blandt os.<\/p>\n<p>Han kunne ogs\u00e5 l\u00e6se, at hun altid havde haft sit sv\u00e6rd og v\u00e6gten, men det var f\u00f8rst i moderne tid hun havde f\u00e5et bind for \u00f8jerne, for p\u00e5 den m\u00e5de at symbolisere, \u201d<em>at alle er lige for loven, og at Justitia d\u00f8mmer med \u201dblind retf\u00e6rdighed\u201d uden at lade sig flytte af hverken penge, magt, personlighed eller andre irrelevante ting\u201d,<\/em> stod der.<\/p>\n<p>Hvem kalder lige det irrelevant t\u00e6nkte han og s\u00e5 ned p\u00e5 sine gamle sko. Justitia lignede ingen anden kvinde, han kendte. Dem han kendte havde ikke bind for \u00f8jnene og d\u00f8mte helt klar et par kiksede sko ude.<\/p>\n<p>Nu forlader vi ham i haven, vi vender dog tilbage igen og f\u00e5r ogs\u00e5 lov, at g\u00e5 med ham i kirke. Jeg forst\u00e5r godt, at man kan forelske sig i retf\u00e6rdighed, det fuldst\u00e6ndige regnestykke hvor alt g\u00e5r op. G\u00f8r I ikke det? Jeg tror ogs\u00e5 bare, at den unge mand, n\u00e5r han m\u00f8der den rigtige kvinde, vil finde ud af at regnskabet om vasket\u00f8j og st\u00f8vsugning aldrig g\u00e5r retf\u00e6rdigt op. Hvordan ville verden egentlig se ud, hvis alt skulle g\u00e5 retf\u00e6rdigt til? Ville den v\u00e6re bedre eller ville alle f\u00f8r eller siden f\u00e5 en tur med sv\u00e6rdet? M\u00e5ske skal den unge mand v\u00e6re glad for at Justitia er romernes gudinde og ikke vores Gud. Vores Guds billede kan man ikke g\u00e5 forbi i en park, men man kan m\u00f8de det som i dag i en ret uretf\u00e6rdig fort\u00e6lling om en rig mand og en godsforvalter. P\u00e5 overfladen ser alt p\u00e6nt ud, den rige mand er dog blind for forvalterens \u00f8dselhed. Den rige m\u00e5 derfor lytte til andre, der fort\u00e6ller ham hvordan verden rigtig ser ud. F\u00f8rst d\u00e9r falder bindet fra den rige mands \u00f8jne og han vil se et regnskab. Vi forventer vel alle, at det ikke stemmer og at forvalteren s\u00e6ttes fra bestillingen. Inden det sker sikrer forvalteren dog sig selv ved at f\u00e5 underleverand\u00f8ren med p\u00e5 at snyde. Hvis Justitias v\u00e6gt tyngede lidt f\u00f8r, er den nu fuldst\u00e6ndig sk\u00e6v og hun er klar til at hugge til forvalteren. Det sker ikke, bare ikke for den Gud, vi har med at g\u00f8re, han ser manden i \u00f8jnene og roser ham for, at handle s\u00e5 snedigt. P\u00e5 den m\u00e5de kommer evangeliet ikke til at handle om at skaffe retf\u00e6rdighed, men om at skaffe sig venner med u\u00e6rlig mammon. Den rige mand er selvf\u00f8lgelig et billede p\u00e5 Gud. Gud, der ikke hugger til dig i blinde, han lytter heller ikke bare til hvad andre siger. Gud ser dig i \u00f8jnene og han har overskud til at rose ogs\u00e5 et fors\u00f8g p\u00e5 snyd. For mig er det billedet p\u00e5 den n\u00e5dige dommer, der ser men alligevel finder plads til os.<\/p>\n<p>Evangeliet slutter med en opfordring til at skaffe sig venner med u\u00e6rlig mammon.<\/p>\n<p>Alle steder i det nye testamente er der et anstrengt forhold til penge, is\u00e6r hvis der er mange af dem. Og hvorfor s\u00e5 det? Jo for penge s\u00e6tter ikke pris p\u00e5 mennesket, men penge s\u00e6tter en pris p\u00e5 et menneske og en anden p\u00e5 et andet menneske. Penge kan bruges til at f\u00e5 v\u00e6gtsk\u00e5len til at tippe til fordel for den, der kaster penge i den, som det jo sker i dagens evangelium. Penge f\u00e5r os til at se efter den rige mand og ikke den fattige. Og penge f\u00e5r pigerne til at se efter drengene med de dyre sko og ikke vores ven fra parken med de kiksede. Penge styrer vores blik og f\u00e5r os til at b\u00f8je retf\u00e6rdigheden til vores egen fordel. Tog den unge mand fra parken m\u00f8nterne fra Justitias sk\u00e5l, kunne han m\u00e5ske k\u00f8be sig et par nye sko og f\u00e5 den k\u00e6reste han gik og dr\u00f8mte om. Er det retf\u00e6rdigt, at stj\u00e6le fra en statue? Er det retf\u00e6rdigt, at penge kan styre vores blik? Nej p\u00e5 ingen m\u00e5de. Penge er sj\u00e6ldent fordelt retf\u00e6rdigt og derfor mener evangeliet at de er u\u00e6rlige. Retf\u00e6rdighed findes m\u00e5ske slet ikke i sig selv, men kun som et symbol vi som samfund kan str\u00e6be efter og dr\u00f8mme om. N\u00e5r det kommer til stykket, er vi m\u00e5ske alle u\u00e6rlige venner, der ikke har set, at den retf\u00e6rdighed vi dr\u00f8mmer om ogs\u00e5 har konsekvenser for os.<\/p>\n<p>S\u00e5 er vi n\u00e5et til afslutningen p\u00e5 pr\u00e6diken og den unge mands tur. For engang havde han v\u00e6ret i en landsbykirke til gudstjeneste. Og det havde v\u00e6ret s\u00e5 smukt, sommeren havde summet udenfor og orglet havde bruset. Under altergangen havde han rejst sig og benene havde n\u00e6rmest f\u00f8rt ham afsted op til alteret. Pludselig var de stoppet op under korbuen og han havde kikket op p\u00e5 det store kors. \u00d8jnene p\u00e5 Jesus havde fra hans b\u00e6nk v\u00e6ret lukkede og han havde t\u00e6nkt, at Jesus var klar til at blive taget ned og lagt i graven. Lige her hvor benene stoppede og han kom til at se op, kunne han se to \u00f8jne bag spr\u00e6kkerne, der s\u00e5 p\u00e5 ham. De s\u00e5 ham og han s\u00e5 ind i dem og det gav den der kuldegysning i kroppen, der fort\u00e6ller os alt det vi godt ved. Han fik lyst til at tage Jesus ned, for han var jo ikke d\u00f8d endnu. Det gjorde han ikke, i stedet tog han det sidste tigerspring til alteret og fik br\u00f8d og vin som alle de andre. Da han rejste sig og gik, stoppede han op under korset igen, men nu var \u00f8jnene lukkede. De \u00f8jne der havde set ham og ladet ham komme forbi, s\u00e5 han kunne blive en del af det hele igen. Det er evangeliet: At vi tror, at Gud ser os uden bind for \u00f8jnene og sender os ud i verden igen. Amen.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Sognepr\u00e6st Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen<\/p>\n<p>DK-5000 Odense<\/p>\n<p>E-Mail: lrl(at)km.dk<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Justitia ser os med bind for \u00f8jnene \u2013 Gud ser os uden bind for \u00f8jnene | 9. s\u00f8ndag efter trinitatis\u00a0 | Lukas 16,1-9 | Af Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen | Hun havde bind for \u00f8jnene, m\u00e5ske var det derfor han godt turde kikke p\u00e5 hende. Et af de der lange blikke, der suger sk\u00f8nhed til sig [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4526,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,108,111,442,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5531","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-lasse-rodsgaard-lauesen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5531","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5531"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5531\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5532,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5531\/revisions\/5532"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4526"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5531"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5531"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5531"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5531"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5531"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5531"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5531"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}