Salmeforslag: 750 Nu titte til hinanden, 46 Sorrig og gl\u00e6de de vandre til hobe<\/p>\n
Man siger, at fortiden ikke kan forandres. Sket er sket.<\/p>\n
I den store historie, verdenshistorien, afl\u00f8ser den ene begivenhed den anden i et fremadskridende forl\u00f8b. \u00c5r f\u00f8lger \u00e5r, \u00e5rti f\u00f8lger \u00e5rti, \u00e5rhundrede \u2013 \u00e5rhundrede. Godt nok kan vi finde p\u00e5 at sige: Det g\u00e5r tilbage. Men det g\u00f8r det jo ikke. Det g\u00e5r altid fremad.<\/p>\n
I den lille historie, vores egen personlige historie, g\u00e6lder det samme. Vores egen historie er ogs\u00e5 fremadskridende. Det begyndte med en f\u00f8dsel og nu er vi her. Barn, ung, voksen, \u00e6ldre, gammel, s\u00e5dan er et menneskes line\u00e6re livsforl\u00f8b. Og med den tidsforst\u00e5else er<\/em> sket sket. Ind imellem kan vi m\u00e5ske opf\u00f8re os som om, det ikke passer, men n\u00e5r vi f\u00f8rst har passeret en hvis alder, bliver vi ikke b\u00f8rn igen.<\/p>\n Ved siden af den store historie og den lille historie, findes der dog en tredje historie. Det er \u00c5ndens historie, og den er ikke s\u00e5 n\u00f8jeregnende med r\u00e6kkef\u00f8lgen. \u00c5ndens historie har en helt anden tidsforst\u00e5else. I \u00c5ndens historie er det derfor heller ikke sikkert, n\u00e5r noget er slut, at det ikke kan begynde igen. I Bibelen m\u00f8der vi s\u00e5ledes hele tiden nye gennemspilninger af gammelt stof. Og da en engel i det sidste skrift i Bibelen, Johannes \u00c5benbaringen, annoncerer, at tiden er ude, og man tror englen, for det er jo det sidste skrift i Bibelen, s\u00e5 f\u00f8lger alligevel derefter 12 nye kapitler og en vision om, at nej det er ikke slut, det skal f\u00f8rst for alvor til at begynde, og der skal komme et nyt Jerusalem.<\/p>\n I \u00c5ndens historie er sket alts\u00e5 ikke n\u00f8dvendigvis sket. Eller jo, det er det. Men det er ikke sket i den forstand, at det er en sk\u00e6bne, der nu for altid vil bestemme verdens og menneskets forl\u00f8b.<\/p>\n Psykologen Jung, der besk\u00e6ftigede sig med vores bevidste og ubevidste lag og tydede vores dr\u00f8mme sagde: Det er aldrig for sent at f\u00e5 en lykkelig barndom. Det er lidt det, der er p\u00e5 f\u00e6rde i \u00c5ndens historie. I \u00c5ndens historie er det aldrig for sent. I \u00c5ndens historie er der en forst\u00e5else af tiden, hvor man godt kan vende tilbage, eller hvor noget ogs\u00e5 bare kan eksistere samtidig.<\/p>\n Som nu Jesu ankomst til Jerusalem. Hvis der kun var den line\u00e6re tid, hvor vi bev\u00e6ger os fra A til B og ikke andet end det, kan hans ankomst godt virke lidt overstyret. Det er jo en helt almindelig dag som s\u00e5 mange andre i en by, hvor mennesker passer deres ting. I g\u00e5r var i g\u00e5r, sket er sket. Og nu er vi her, det m\u00e5 v\u00e6re godt med det. Men i \u00c5ndens historie l\u00f8ber tiderne sammen og derfor kan b\u00e5de fortiden og fremtiden ogs\u00e5 godt pludselig tale med.<\/p>\n Da Jesus ankommer til byen, ser han den derfor heller ikke kun, som den tager sig ud lige den dag. Han ser dens potentiale, hvad den er rundet af. Men han ser ogs\u00e5, hvor den er p\u00e5 vej hen, og det kalder t\u00e5rerne frem.<\/p>\n I springet fremad i tid, ser Jesus byens undergang. Nu ligger den d\u00e9r med sin gyldne kuppel og sit farverige gadeliv. Men der skal komme dage, hvor der ikke skal lades sten p\u00e5 sten tilbage i den.<\/p>\n Det er et af de tidspunkter, hvor Gud tr\u00e6der meget menneskeligt frem. Han gr\u00e6der. Det er ikke en ur\u00f8rlig Gud, der har trukket sig tilbage i sin himmel. Men en Gud, der bev\u00e6ger sig ind i vores virkelighed og lader sig bev\u00e6ge af det, han ser.<\/p>\n Jesus gr\u00e6der, fordi byen og dens indbyggere kommer ham ved. Han tager sig m\u00e5ske ikke stor ud ved det \u2013 en Gud med v\u00e5de kinder. Men hvem ville han v\u00e6re, hvis ikke han gr\u00e6d? Hvem kan forst\u00e5 et barn, der gr\u00e6der, hvis man ikke selv har gr\u00e6dt. Hvordan skulle det give mening at synge om, at \u201dGud \u00e5nder p\u00e5 \u00f8jet, n\u00e5r det gr\u00e6der\u201d, hvis t\u00e5rer var Gud fremmed?<\/p>\n <\/p>\n Og der er grund til at gr\u00e6de. Alt det der lover af s\u00e5 meget, og som alligevel ikke rigtig folder sig ud. Alle de forpassede chancer, till\u00f8b og uf\u00e6rdige l\u00f8sninger. I begyndelsen skabte Gud jorden, og han s\u00e5, at den var god. Men siden har det v\u00e6ret svingende med menneskets forvaltning af det gode.<\/p>\n Igen, det kan m\u00e5ske virke lidt overstyret s\u00e5dan en helt almindelig dag, men i \u00c5ndens historie kan t\u00e5rerne godt l\u00f8be til, fordi man her kan se bag om nuet, eller se det i et st\u00f8rre perspektiv. Man kan fx ane, at gadelivet en helt almindelig dag, andre dage godt kan forvandle sig og blive til en hob der r\u00e5ber: Korsf\u00e6st ham.<\/p>\n Men i samme \u00f8jeblik m\u00e5 man s\u00e5 foretage endnu et spring fremad. Det byder \u00c5ndens historie os. For ja d\u00f8den venter i byen, men det g\u00f8r opstandelsen ogs\u00e5. Og hvem ved, m\u00e5ske det ogs\u00e5 er den, der f\u00e5r \u00f8jnene til at l\u00f8be over. At der ogs\u00e5 er blandet gl\u00e6de ind i t\u00e5rerne.<\/p>\n I det almindelige fremadskridende forl\u00f8b er vi n\u00e5et til forudsigelsen af Jerusalems undergang. Men vi lever i \u00c5ndens tid og her kan der aldrig tales om undergang, uden at der ogs\u00e5 klinger noget liv med. Og som der et sted d\u00e9r langt tilbage var en skabelse og en f\u00f8dsel, kan det i \u00c5ndens tid godt blive til nye begyndelser. Et nyt Jerusalem, en ny chance, forl\u00f8sning.<\/p>\n I den lille historie har vi det med at binde os til en bestemt version af, hvad vores liv er og blev til. Vi er dem, der lykkedes, dem der troede eller ogs\u00e5 er det omvendt. I \u00c5ndens historie kan der sagtens eksistere flere versioner samtidig. Det er som denne by Jesus ankommer til. I \u00c5ndens historie kan den v\u00e6re en fiasko og en succes p\u00e5 samme tid. Sammenholder man den lille historie med \u00c5ndens historie giver det derfor ogs\u00e5 mening at synge sorrig og gl\u00e6de i \u00e9n og den samme vejrtr\u00e6kning, at beskrive sig selv som b\u00e5de tvivler og troende og sige tak og bede om hj\u00e6lp i en og samme b\u00f8n.<\/p>\n I \u00c5ndens historie er der en samtidighed, som intet andet sted. Her har vi en bog, der indeholder b\u00e5de et nyt og et gammelt testamente og et evangelium, hvor vi kan hoppe b\u00e5de frem og tilbage i tid, eller hvor forskellige spor kan krydse hinanden eller f\u00f8lges ad for en stund.<\/p>\n For os betyder det, at vi ikke beh\u00f8ver at binde os til en bestemt version af, hvad vores liv er og blev til. N\u00e5r det ene er sagt om os, kan der altid f\u00f8jes noget andet til.<\/p>\n Der findes et sanseligt udtryk for netop dette sammensatte, denne dobbelthed. Det er t\u00e5rerne. Det kan give t\u00e5rer i \u00f8jnene, n\u00e5r vi kn\u00e6kker sammen af grin. Det kan give t\u00e5rer i \u00f8jnene, n\u00e5r vi kn\u00e6kker sammen af fysisk eller mentalt slid. Det kan give t\u00e5rer i \u00f8jnene, n\u00e5r vi har forspildt en mulighed. Det kan give t\u00e5rer i \u00f8jnene, n\u00e5r vi f\u00e5r en chance til.<\/p>\n Jesus gr\u00e6der, og mere skal der ikke til, for at vi ved, at det er \u00c5ndens tid.<\/p>\n Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Christiane Gammeltoft-Hansen<\/p>\n DK-2000 Frederiksberg<\/p>\n E-mail: cgh(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 10.s\u00f8ndag efter trinitatis | 1. Korintherbrev 12, 1-11; Lukasevangeliet 19, 41-48 | Af Christiane Gammeltoft-Hansen | Salmeforslag: 750 Nu titte til hinanden, 46 Sorrig og gl\u00e6de de vandre til hobe Man siger, at fortiden ikke kan forandres. Sket er sket. I den store historie, verdenshistorien, afl\u00f8ser den ene begivenhed den anden i et fremadskridende forl\u00f8b. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5535,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,283,108,111,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5556","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-christiane-gammeltoft-hansen","category-current","category-dansk","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5556","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5556"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5556\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5557,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5556\/revisions\/5557"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5535"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5556"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5556"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5556"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5556"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5556"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5556"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5556"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}