Det kender man jo godt: Folk, der s\u00e5 selvretf\u00e6rdige, at de ikke kan se andet end sig selv. Folk, der absolut skal fremh\u00e6ve sig selv p\u00e5 de sociale medier med deres succeser p\u00e5 arbejdet, perfekte familieliv og livsstil, deres godg\u00f8renhed og frivillige arbejde og gr\u00f8nne madopskrifter. Folk, der stiller sig op som faris\u00e6eren forrest i templet og fort\u00e6ller Gud og hvermand, hvor gode de er.<\/p>\n
N\u00e6, godt man ikke er s\u00e5dan selv. Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke som andre mennesker, selvretf\u00e6rdig og irriterende. Men derimod ydmyg. Jeg kender sandelig godt mine fejl, jeg dyrker dem endda. Jeg ved, jeg er uperfekt, og derfor er jeg s\u00e5 behageligt ydmyg. Se, hvor ydmyg jeg er, og se, hvor d\u00e5rlig samvittighed, jeg har \u2013 fuldst\u00e6ndig som tolderen i templet. Jeg har virkelig selverkendelse. Og \u201denhver som ydmyger sig selv, skal oph\u00f8jes\u201d, s\u00e5 det m\u00e5 jo v\u00e6re mig. Jeg overg\u00e5r alle i d\u00e5rlig samvittighed. Godt, jeg ikke er som andre mennesker.<\/p>\n
\u201dTil nogle, der stolede p\u00e5, at de selv var retf\u00e6rdige og foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse\u201d. Et \u00f8jebliksbillede af to klassiske figurer: Faris\u00e6eren, den fromme og kloge mand, der virkelig fors\u00f8ger at leve efter loven, retf\u00e6rdigt. Og tolderen, den selviske og griske landsforr\u00e6der, der skraber penge sammen til romerne og en hel del til sig selv. De to. Den selvretf\u00e6rdige og synderen. Den ene forrest, den anden bagest i templet.<\/p>\n
Er historiens pointe s\u00e5, at over for Gud bytter de plads? Og er vi s\u00e5 ikke lige vidt?<\/p>\n
Eller er det p\u00e5 vejen hjem fra templet, der sker noget? \u201dJeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retf\u00e6rdig, ikke den anden\u201d, siger Jesus.<\/p>\n
Kan man da blive retf\u00e6rdig, n\u00e5r man ikke er det? Kan et menneske overhovedet v\u00e6re retf\u00e6rdigt?<\/p>\n
Historien om faris\u00e6eren og tolderen driller altid. I hele kristendommens historie har den drillet, fordi den jo altid bliver fortalt til nogen, der med en vis sandsynlighed mener, at vi selv er retf\u00e6rdige, og foragter nogen andre. Idet historien skildrer de to positioner, en den tilsyneladende nem nok: Vil du v\u00e6re ham, der st\u00e5r forrest og roser sig selv og g\u00f8r sig til grin? Vil du ikke hellere v\u00e6re ham, der st\u00e5r bagest og sl\u00e5r sig for brystet og siger \u201dGud, v\u00e6r mig synder n\u00e5dig\u201d \u2013 og som er helten? Vil oph\u00f8je dig, s\u00e5 du bliver ydmyget, eller vil du ydmyge dig s\u00e5 du kan blive oph\u00f8jet? S\u00e5 er valget jo ikke sv\u00e6rt. Jeg vil gerne oph\u00f8jes \u2013 s\u00e5 jeg ydmyger mig selvf\u00f8lgelig. Jeg vil gerne overg\u00e5 alle andre i retf\u00e6rdighed, s\u00e5 jeg fremh\u00e6ver mine fejl og mangler. Jeg er en meget mere elendig synder end alle de andre og foragter alle de selvretf\u00e6rdige.<\/p>\n
P\u00e5 den m\u00e5de driller historien os og f\u00e5r os til at lave \u201den omvendt faris\u00e6er\u201d, kunne man kalde det. Den lokker os til at indtage faris\u00e6erens plads og forh\u00e5bentlig opdage, at vi g\u00f8r det, ogs\u00e5 n\u00e5r vi vil fremh\u00e6ve vores ydmyghed og selverkendelse.<\/p>\n
Der st\u00e5 to m\u00e6nd i et tempel. Der kan de blive st\u00e5ende med det, de kan fort\u00e6lle om sig selv. Men den ene gik retf\u00e6rdig hjem.<\/p>\n
Retf\u00e6rdig. Retf\u00e6rdig er ikke noget man er, men noget man bliver.<\/p>\n
Historiens g\u00e5de ligger i ordet retf\u00e6rdig. Hvad er retf\u00e6rdighed? Det er det ord, der skifter mening med Jesus og hans historie \u2013 b\u00e5de de historier, han fort\u00e6ller, og den historie, han selv er.<\/p>\n
Retf\u00e6rdighed plejede og plejer at betyde at man overholder retten, loven, opfylder de regler, der er – for livet og i samfundet. Det er ogs\u00e5 den m\u00e5de, vi normalt bruger ordet p\u00e5: Det skal g\u00e5 retf\u00e6rdigt til \u2013 efter ret og rimelighed \u2013 navnlig, n\u00e5r det kommer til fordeling af goder. Men ogs\u00e5 i forhold til overholdelse af lovgivning, forbrydelse og straf, og ogs\u00e5 i den lidt sv\u00e6vende betydning, at det forekommer rimeligt, at det g\u00e5r mennesker godt, og forekommer uretf\u00e6rdigt, hvis nogen, vi kender og holder af, uds\u00e6ttes for ulykke og sorg. \u00a0I det ligger en id\u00e9 om, at tilv\u00e6relsen har visse regler, noget der er ret, som tingene gerne skule rette sig efter, hvis de skal v\u00e6re retf\u00e6rdigt. Ogs\u00e5 derfor rystes vi af naturkatastrofer, for de er hinsides al retf\u00e6rdighed.<\/p>\n
Men kan et menneske v\u00e6re retf\u00e6rdigt? Ja, i denne betydning, hvis det f\u00e6rdes efter reglerne og g\u00f8r det gode og holder sig inden for rimelighedens gr\u00e6nser med sin selvudfoldelse. Kort sagt er et ordentligt menneske. Det er faris\u00e6eren jo, og det er det, han takker Gud for.<\/p>\n
Og det er jo godt nok. Men ham sker der ikke noget med. Det er den anden, der g\u00e5r hjem som noget andet, end han var.<\/p>\n
For tolderens fortjeneste er ikke, at han fremh\u00e6ver sin egen skyldigheden og d\u00e5rlige samvittighed og syndefuldhed. Den er at, han mangler noget. Han vil have noget af Gud. Han beder kr\u00e6ver, uden at se op uden at pr\u00f8ve at overtale eller argumentere: \u201dGud, v\u00e6r mig synder n\u00e5dig\u201d.<\/p>\n
Gud, giv mig det, du har og er. Din n\u00e5de, din k\u00e6rlighed, dit liv. Jeg mangler det.<\/p>\n
Hvem t\u00f8r man sige det til? Elsk mig. Lad v\u00e6re med at sp\u00f8rge om, hvad jeg har gjort eller ikke gjort, fortjent eller fors\u00f8mt. V\u00e6r mig n\u00e5dig. Se p\u00e5 mig som en, du elsker.<\/p>\n
Det t\u00f8r man sige til \u00e9n, man h\u00e5ber p\u00e5 og ikke kan leve uden. Fordi man er n\u00f8dt til at bede om det, man mangler.<\/p>\n
Det er tolderens vendepunkt. Han g\u00e5r ind i templet for at f\u00e5, ikke for at st\u00e5. Han g\u00e5r derop med sin mangel for at g\u00e5 derfra med noget andet end sig selv.<\/p>\n
Det var ham, der gik retf\u00e6rdig hjem. Hvordan retf\u00e6rdig? I Jesu historie er retf\u00e6rdighed blevet til et k\u00e6rlighedsforhold, et kald til at leve af det, som tolderen f\u00e5r af Gud, nemlig n\u00e5den.<\/p>\n
N\u00e5de er den k\u00e6rlighed, der er givet os, f\u00f8r vi kan g\u00f8re fra eller til, og som bliver hos os, uanset hvad vi har \u00f8delagt. Hvis Guds n\u00e5de er retf\u00e6rdigheden, s\u00e5 betyder denne nye retf\u00e6rdighed at f\u00e6rdes efter den ret, at leve i det k\u00e6rlighedsforhold. Tolderen fik en ny vej at g\u00e5 hjem ad. Han kunne g\u00e5 hjem ud af templet som \u00e9n, Gud elsker. Han kunne g\u00e5 med n\u00e5den, og m\u00e5ske kom han til at dele den med dem, han m\u00f8dte.<\/p>\n
Den retf\u00e6rdighed, der er overholdelse af love og regler, st\u00e5r<\/em>. Den retf\u00e6rdighed, som er n\u00e5den, g\u00e5r<\/em>.<\/p>\n Den kan aldrig sige: \u201dGud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker\u201d. Den m\u00e5 altid sige. \u201dGud, jeg takker dig, fordi jeg er aldeles som andre mennesker \u2013 ufuldkommen og elsket\u201d. N\u00e5den g\u00f8r, at et menneske ikke kun er, hvad det har gjort og kan fort\u00e6lle om sig selv, men altid ogs\u00e5 er, hvad n\u00e5den g\u00f8r det til \u2013 et helt og elsket menneske. Det kan ingen g\u00f8re sig selv til, men det er svaret p\u00e5 b\u00f8nnen: \u201dGud, v\u00e6r mig synder n\u00e5dig\u201d.<\/p>\n Den retf\u00e6rdighed fandt tolderen i Jesu historie, og den fandt faris\u00e6eren Paulus i Jesus. Den unge faris\u00e6er Paulus s\u00e5 med frygt og foragt p\u00e5 de Jesus-troende og fors\u00f8gte at f\u00e5 dem udryddet fra samfundet. Han takkede Gud for, at han ikke var som dem \u2013 indtil han lige pludselig opdagede, at han var aldeles ligesom dem, og blev d\u00f8bt. Den Paulus skrev senerehen om Guds retf\u00e6rdighed, som han nu selv havde set \u00e5benbaret i Jesus:<\/p>\n \u201dMen nu er Guds retf\u00e6rdighed \u00e5benbaret uden lov – Guds retf\u00e6rdighed ved tro p\u00e5 Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent g\u00f8res de retf\u00e6rdige af hans n\u00e5de ved forl\u00f8sningen i Kristus Jesus.\u201d (Rom 3, 21-24)<\/em><\/p>\n Nej, der er ingen forskel p\u00e5 faris\u00e6eren og tolderen. De skifter konstant plads i selvretf\u00e6rdighed, ligesom Paulus gjorde det selv \u2013 fra faris\u00e6er til tolder. Men Paulus fik som tolderen en ny vej og kunne vende blikket v\u00e6k fra sig selv og sin egen skyld og mangel og sige: \u201dAf Guds n\u00e5de er jeg, hvad jeg er, og hans n\u00e5de mod mig har ikke v\u00e6ret forg\u00e6ves\u201d (1 Kor 15, 10a)<\/em><\/p>\n N\u00e5den er aldrig forg\u00e6ves. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Biskop Marianne Christiansen<\/p>\n Ribe Landevej 37 Email: mch(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Ikke se p\u00e5 egen fortjeneste eller syndighed \u2013 men p\u00e5 Guds n\u00e5de | 11. s\u00f8ndag efter trinitatis | Lukas 18,9-14 | Af Marianne Christiansen | Det kender man jo godt: Folk, der s\u00e5 selvretf\u00e6rdige, at de ikke kan se andet end sig selv. Folk, der absolut skal fremh\u00e6ve sig selv p\u00e5 de sociale medier med […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5538,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,111,141,611,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5590","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-18-chapter-18","category-marianne-christiansen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5590","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5590"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5590\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5591,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5590\/revisions\/5591"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5538"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5590"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5590"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5590"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5590"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5590"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5590"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5590"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n6100 Haderslev<\/p>\n