Der er en treklang i den kristne tro, der er uomg\u00e6ngelig og som alle kender til. En treklang, der er kendt og elsket af alle. Det er ordene tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed.<\/p>\n
I vor tid er vi vist meget optaget af troen. Det er i hvert fald troen, der diskuteres i de offentlige medier, og troen, der er genstand for alverdens overvejelser. Troen bliver ofte forst\u00e5et som en holdning eller som en slags overbevisning, og m\u00e5ske mere sj\u00e6ldent som en tillid til det, man har h\u00f8rt. Troen jo ikke en bastant st\u00f8rrelse, men den samme tillid, man har til det menneske, der siger: \u201djeg elsker dig\u201d. Her handler det jo ikke om, at man tror, at den elskede er til, men man tror, at den elskede taler sandt til mig. Og den elskedes ord v\u00e6kker og skaber troen i mig. Det er troens kerne.<\/p>\n
Men som sagt: troen taler vi rigeligt om. Og k\u00e6rligheden fors\u00f8ger vi ogs\u00e5 at tale om. Forleden l\u00e6ste jeg dog en artikel, der beskrev den moderne k\u00e6rlighed. Det er en k\u00e6rlighed, der ikke bygger p\u00e5 forelskelse, som vi ellers har kendt siden 1800-tallet; alts\u00e5 det man kalder den romantiske k\u00e6rlighed. Men det er nu oph\u00f8rt. Nu er vi (igen) i den arrangerede k\u00e6rligheds tid, hvor k\u00e6rligheden og k\u00e6rlighedsforholdet denne gang l\u00e6gges til rette af internettets algoritmer. Nu arrangeres k\u00e6rligheden af naturvidenskaben. Og vi tror p\u00e5 det. Den romantiske k\u00e6rlighed, der byggede p\u00e5 forelskelsen, eksisterede fra begyndelsen af 1800-tallet og indtil omkring 2010. Derefter tog den arrangerede k\u00e6rlighed over –\u00a0 nu af internettets algoritmer.<\/p>\n
K\u00e6rligheden som begreb er vanskeligt at f\u00e5 h\u00e5nd om, men vi fors\u00f8ger at tale om den, og kernen er jo, at k\u00e6rligheden er ubetinget udleverethed til hinanden \u2013 som Gud blev udleveret til os p\u00e5 korset.<\/p>\n
Vi taler om tro. Vi taler k\u00e6rlighed. Men hvor ofte taler vi egentlig om h\u00e5b?<\/p>\n
H\u00e5bet er m\u00e5ske det vi taler mindst om vi vor tid, selvom at coronakrisen nok har givet anledning til en fornyet tale om h\u00e5b. Forleden s\u00e5 jeg i en unders\u00f8gelse, at vores unge mennesker lever stort set uden h\u00e5b. Det lyder voldsomt. Klimakatastrofen truer og er der overhovedet en verden, n\u00e5r man bliver voksen? H\u00e5bet forsvinder. Den svenske klimafork\u00e6mper Gretha Thunberg taler slet ikke om h\u00e5b, men om at g\u00e5 i panik, og man kan gennem hende h\u00f8re hele religionshistoriens apokalyptiske ryttere.<\/p>\n
Men der tales sj\u00e6ldent om h\u00e5b. H\u00e5b er en st\u00f8rrelse, vi taler alt for lidt om, for h\u00e5b er der ikke plads til hvor alt er lagt p\u00e5 skinner og ja, hvor selv k\u00e6rligheden l\u00e6gges p\u00e5 videnskabens skinner.<\/p>\n
Men det er en kristen pligt at h\u00e5be.<\/p>\n
H\u00e5bet er i virkeligheden det inderste i et kristent menneske. For h\u00e5bet rummer ordet om, at alt kunne v\u00e6re anderledes. Det beh\u00f8ver ikke v\u00e6re s\u00e5ledes. Og n\u00e5r vi taber h\u00e5bet, og det kan ske for enhver, s\u00e5 skal vi lade trosbekendelsens ord klinge hos os: jeg forsager dig. For det er m\u00f8rket og de sorte tanker, der tager h\u00e5bet fra os.<\/p>\n
H\u00e5bet gror og vokser ud af fort\u00e6llingen om Jesus. Ud af barnet i krybben og manden p\u00e5 korset.<\/p>\n
Hvis man er uden h\u00e5b, s\u00e5 er der kun resignation eller panik tilbage. Panikken er h\u00e5bets sidste krampetr\u00e6kninger. Panikken er desperationen. Og desperation betyder netop uden h\u00e5b. Vi finder ogs\u00e5 ordet i desperado, som er et menneske, der har mistet alt og har intet at tabe.<\/p>\n
H\u00e5bet er st\u00f8rre end det. H\u00e5bet er det, der \u00e5bner os op for verden. H\u00e5bet er det, der b\u00e6rer os ud i verden, n\u00e5r den lukker sig for os. H\u00e5bet kommer til os.<\/p>\n
H\u00e5bet kommer til os, som det kommer til den d\u00f8vstumme ved Galil\u00e6as s\u00f8, hvor Jesus taler til ham udefra og siger \u201deffatha\u201d \u2013 luk dig op.<\/p>\n
\u201dLuk dig op\u201d –\u00a0 det er h\u00e5bets inderste kerne. Luk dig op. H\u00e5bet kommer udefra.<\/p>\n
Og det er en kristen pligt at h\u00e5be.<\/p>\n
For h\u00e5bet forkaster ikke virkeligheden. H\u00e5bet stikker os ikke bl\u00e5r i \u00f8jnene. H\u00e5bet foreg\u00f8gler os ikke tomme l\u00f8fter.<\/p>\n
H\u00e5bet tager virkeligheden alvorligt, ogs\u00e5 klimaets problemer, men lader det ikke v\u00e6re ved det. Det er en verden, der er givet af Gud. En verden, vi kan lukkes op til, og en liv vi kan h\u00e5be p\u00e5. H\u00e5bl\u00f8sheden g\u00f8r os d\u00f8ve og stumme. Guds ord lukker op og lader os taler p\u00e5 ny. H\u00e5bet givet mod p\u00e5 livet.<\/p>\n
For vi kender godt til det, at en har mistet h\u00e5bet. S\u00e5 mister man ogs\u00e5 sproget og adgangen til verden. S\u00e5 bliver man tavs og stille. Men h\u00e5bet giver sprog og adgang til verden.<\/p>\n
S\u00e5ledes er kernen i den kristne tro her p\u00e5 jorden h\u00e5b. For vist kan det v\u00e6re tr\u00e6ls og vist kan vi alle rammes af bekymring, der knuger os til jorden, som vi sikkert har erfaret under corona, men i Jesus Kristus er der givet os et levende h\u00e5b, der altid skal lukke verden op. Et levende h\u00e5b, der b\u00e5de lever uden for os, f\u00f8r os og i os. I os som en gave ved d\u00e5ben og uden for os som en st\u00f8rrelse vi ikke selv skal og kan beherske.<\/p>\n
At leve i h\u00e5b betyder ikke at leve naivt, men det betyder, at vi ikke g\u00e5r i panik og ikke synker hen i tristesse. Men at vi lukkes op som ved et effatha ved Jesu ord om den verden og det liv, som Gud har givet os, og hvor Gud altid vil mere end vi kan ane.<\/p>\n
Derfor er det et kristent menneskes pligt at h\u00e5be. H\u00e5bet rummer troen p\u00e5, at Guds ord er sandt, og at det ord rummer den k\u00e6rlighed, vi har brug for.<\/p>\n
Tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed. Disse tre.<\/p>\n
Amen.<\/p>\n
—<\/p>\n
Provst Thomas Reinholdt Rasmussen<\/p>\n
DK 9800 Hj\u00f8rring<\/p>\n
Email: trr(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
\u201dLuk dig op\u201d – det er h\u00e5bets inderste kerne | 12. s\u00f8ndag efter trinitatis | Markus 7,31-37 | Af Thomas Reinholdt Rasmussen | Der er en treklang i den kristne tro, der er uomg\u00e6ngelig og som alle kender til. En treklang, der er kendt og elsket af alle. Det er ordene tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5624,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,108,111,3,109,307],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5631","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-nt","category-predigten","category-thomas-reinholdt-rasmussen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5631","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5631"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5631\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5632,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5631\/revisions\/5632"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5624"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5631"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5631"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5631"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5631"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5631"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5631"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5631"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}