{"id":5681,"date":"2021-08-25T09:54:19","date_gmt":"2021-08-25T07:54:19","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=5681"},"modified":"2021-08-25T09:59:35","modified_gmt":"2021-08-25T07:59:35","slug":"luk-10-23-37","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/luk-10-23-37\/","title":{"rendered":"Luk 10, 23-37"},"content":{"rendered":"

Imitatio Christi – Det kristne liv | 13. s\u00f8ndag efter trinitatis  | 29.8.21 | <\/strong>Luk 10, 23-37 | Af Rasmus N\u00f8jgaard |<\/h3>\n

De velkendte fort\u00e6llinger og lignelser tr\u00e6kker gerne en automatreaktion, s\u00e5 vi allerede inden vi har h\u00f8rt fort\u00e6llingen til ende, ved hvad vi skal mene om den. Det g\u00e6lder ikke mindst lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Vi kan hurtigt enes om at v\u00e6re forarget over pr\u00e6sten og levitten, der burde have vidst bedre. Eller den lidt mere sofistikerede refleks, at hverken pr\u00e6st eller levit kan klandres, for deres religi\u00f8se forskrifter forbyder dem at r\u00f8re ved den blodige mand i gr\u00f8ften, nej, heldig er den der ikke er bundet af bogstavens d\u00f8d, men er sat fri til at ud\u00f8ve de spontane livsytringer. Der er ogs\u00e5 jubelen over, at det er en fremmed og os aldeles ukendt, som er fort\u00e6llingens helt. Alle de velkendte som vi regner med, vender det blinde \u00f8je til, for vi ved aldrig fra hvilken kant vores redning kommer, og hvem der er vores n\u00e6ste. Det er ikke status, men indstilling der g\u00f8r en forskel. I opposition til den l\u00e6sning, som hun nok ville karakterisere som n\u00e6rmest socialistisk, st\u00e5r Margaret Thatchers bombastiske fortolkning. Til en stor international konference om den tredje verdens \u00f8konomi brugte hun denne lignelse som argument for at opretholde tingenes tilstand med en sund kapitalistisk politik. For hvis ikke samaritaneren havde haft tilstr\u00e6kkeligt overskud til at betale for den n\u00f8dlidende, s\u00e5 ville staklen have v\u00e6ret fortabt. S\u00e5dan kan ogs\u00e5 den barmhjertige samaritaner v\u00e6kke forargelse. Andre udl\u00e6gninger, og de er lige s\u00e5 mange og pr\u00e6cis lige s\u00e5 gennemskuelige, g\u00e5r en helt anden vej, og l\u00e6ser lignelsen kristologisk. For den fremmede samaritaner kaldes barmhjertig, og lignes s\u00e5ledes med Herren selv. Jesus forkl\u00e6der sig selv som den fremmede, der til stor opstandelse frelser den fortabte. Mens andre som en trumf vender v\u00e6rdierne om og g\u00f8r kn\u00e6gten til konge, s\u00e5 den s\u00f8nderbrudte nu lignes med Kristus p\u00e5 korset, eller rettere, vi b\u00f8r i den n\u00f8dlidende altid genkende den lidende Kristus, selv om den tolkning nok i sin iver glemmer at det er Kristus der er frelseren, og ikke mennesker.<\/p>\n

 <\/p>\n

Jeg siger ikke at en eneste af disse udl\u00e6gninger er forkerte, men omvendt heller ikke at nogen af dem er udt\u00f8mmende. Min vigtigste pointe er den, at vi skal v\u00e6re p\u00e5 vagt n\u00e5r nogen fors\u00f8ger at overs\u00e6tte en lignelse \u00e9n til en \u2013 s\u00e5 har de nok en egen dagsorden. S\u00e5 ser vi bort fra selve lignelsens funktion, at hele fort\u00e6llingen, samlet set, har til opgave at beskrive noget vanskeligt, der netop ikke lader sig overs\u00e6tte en til en, for ellers havde Jesus selvf\u00f8lgelig bare gjort det. Men det overraskende er at han ikke er moralist, og dog alligevel kr\u00e6ver efterf\u00f8lgelse. Her handler det om det evige liv <\/em>og om hvem der er min n\u00e6ste. <\/em>Med andre ord finder vi ikke ud af hvad det evige liv er, eller hvem n\u00e6sten er, men vi n\u00e6rmer os alligevel en forst\u00e5else af hvordan vi hver is\u00e6r i situationen vil kunne erfare hvem vores n\u00e6ste er, og hvordan vi arver evigt liv. Vi kan bare ikke opstille et regnestykke, der er gyldigt for os alle, en gang for alle. Vi m\u00e5 g\u00e5 vejen selv, eller som Jesus siger: \u2019G\u00e5 du hen og g\u00f8r liges\u00e5!\u2019<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvis du ikke synes du er blevet klogere, s\u00e5 har du formentlig forst\u00e5et mere, end hvis du sad med en aha-oplevelse. Og synes du at du har forst\u00e5et det hele meget klarere, s\u00e5 er ogs\u00e5 jeg lykkedes med, ligesom alle mine forg\u00e6ngere, at g\u00f8re det vanskelige for simpelt. Augustin sagde engang at vi skal tale h\u00f8jt om det lave og lavt om det h\u00f8je, og det er i hvert fald s\u00e5dan Jesus g\u00f8r. Endda s\u00e5 klart at det nogle gange er alt for let at blive f\u00e6rdig med ham. Det sv\u00e6re er ikke at g\u00f8re det enkle vanskeligt, men omvendt ogs\u00e5 at undg\u00e5 at g\u00f8re det vanskelige for simpelt. Jesus f\u00e5r med retorisk elegance den lovkyndige til at fastsl\u00e5 at den rette vandel overfor n\u00e6sten, er barmhjertighed. Den eneste m\u00e5de at efterf\u00f8lge Jesu bud om at elske sin n\u00e6ste som sig selv, er med andre ord at ud\u00f8ve barmhjertighedens gerninger. I hvilket omfang og overfor hvem, m\u00e5 af gode grunde v\u00e6re den enkeltes opgave at besinde sig p\u00e5. P\u00e5 lige fod med den lovkyndige. Trods sin kl\u00f8gtighed skulle han anvises vejen til det evige liv i den simpleste af alle handlinger, barmhjertigheden.<\/p>\n

 <\/strong><\/p>\n

Historien om samaritaneren udl\u00f8ses af den lovkyndiges sp\u00f8rgsm\u00e5l om hvordan man arver evigt liv, men vi f\u00e5r ikke noget svar, for Jesus drejer sp\u00f8rgsm\u00e5let til at handle om n\u00e6stek\u00e6rlighed, og besvarer det med en lignelse, alts\u00e5 ikke et direkte svar, men i form af en fort\u00e6lling der skal v\u00e6kke selvrefleksion. L\u00e6ren om det evige liv, dogmatikken, f\u00e5r vi intet svar p\u00e5. Snarere tv\u00e6rt i mod. S\u00e5dan er det hver gang Jesus taler om det evige liv, om herligg\u00f8relse og fortabelse. Derfor har vi allerede i de sidste par \u00e5rhundreders evangeliske teologi afst\u00e5et fra den oldkirkelige og middelalderlige retlige og videnskabelige nidk\u00e6rhed med at definere et oppe og nede i et verdensbillede der skulle v\u00e6re sp\u00e6ndt ud mellem frelse og fortabelse. Forst\u00e5et bogstaveligt og helt konkret er det evangelisk uholdbart og dermed utrov\u00e6rdigt at tale om, at mennesket enten g\u00e5r mod fortabelse eller frelse. Enhver tale om en s\u00e5kaldt dobbelt udgang<\/em> eller den helt parallelle forestilling om alles frelse<\/em> er spekulativ og absurd. De er historiske sp\u00f8gelser, som kun retf\u00e6rdighedens nidk\u00e6re ryttere begiver sig af med. Bibelsk forst\u00e5et tjener det ikke evangeliets m\u00e5l, heller ikke denne s\u00f8ndags evangelium. Men nu ved vi, at det evige liv erfares gennem barmhjertighed til n\u00e6sten.<\/p>\n

 <\/p>\n

Barmhjertighed er en helt anden udogmatisk kategori. Barmhjertigheden er en evangelisk l\u00e6re om efterlevelse, og den afl\u00f8ser den eskatologiske spidsfindighed om de sidste tiders retf\u00e6rdige dom. Ja, en s\u00e5dan dom er at ligne med den skriftkloges tricksp\u00f8rgsm\u00e5l. Dette store sp\u00f8rgsm\u00e5l lader sig kun forklare i det n\u00e6re: Det evige liv udfolder sig i barmhjertighed til n\u00e6sten.<\/p>\n

 <\/p>\n

Det er ikke det samme som at Gud ikke ogs\u00e5 er Hellig\u00e5nd og evig, alm\u00e6gtig Skabergud. Men det er en fastholdelse af, at vi som m\u00e5lestok og forbillede alene har Jesu liv med hans ord og gerninger. Andet er spindelv\u00e6v.<\/p>\n

 <\/p>\n

Lignelser er fort\u00e6llinger med en pointe enhver kan forst\u00e5. Men de er vanskelige at bryde op og forklare i sine enkeltdele, da det ikke er delelementerne, men pointen der er afg\u00f8rende. De har ofte den funktion at billedligg\u00f8re troen<\/em>. En sikker m\u00e5de at afmontere billeddannelsen p\u00e5, er at overs\u00e6tte fort\u00e6llingen i sine enkeltdele, og lade lignelsen ligne os selv, n\u00e5r den i virkeligheden skal henlede vores opm\u00e6rksomhed p\u00e5 det, vi ikke kunne sige os selv, her: \u2019hvem er s\u00e5 min n\u00e6ste?\u2019 <\/em>Svaret er s\u00e5 enkelt, men dog s\u00e5 \u00e5bent at det rammer os alle: Det var \u2019ham, der viste den n\u00f8dlidende barmhjertighed.\u2019<\/p>\n

Det er tankev\u00e6kkende at Jesus kan tale om evigt liv, og andre gange om dom, d\u00f8d og oprejsning, uden at han falder for det lukkede og entydige. Svaret l\u00e6gges altid hen til os selv, s\u00e5 ogs\u00e5 vi kan t\u00e6nke over hvordan vi forl\u00f8ser det evige liv ved at m\u00f8de verden barmhjertigt. Anderledes kan vi n\u00e6ppe s\u00f8ge at ligne Kristus, fortr\u00f8stningsfulde om at han, den barmhjertige, har lovet os at lade n\u00e5de g\u00e5 for ret. Amen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/p>\n

DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/p>\n

Email: rn(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Imitatio Christi – Det kristne liv | 13. s\u00f8ndag efter trinitatis  | 29.8.21 | Luk 10, 23-37 | Af Rasmus N\u00f8jgaard | De velkendte fort\u00e6llinger og lignelser tr\u00e6kker gerne en automatreaktion, s\u00e5 vi allerede inden vi har h\u00f8rt fort\u00e6llingen til ende, ved hvad vi skal mene om den. Det g\u00e6lder ikke mindst lignelsen om den barmhjertige […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5535,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,111,529,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5681","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10-lukas","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5681","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5681"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5681\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5683,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5681\/revisions\/5683"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5535"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5681"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5681"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5681"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5681"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5681"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5681"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5681"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}