Jesus helbreder ti spedalske. Han sender de syge hen til templet, siger de skal g\u00e5 derhen, for at modtage den obligatoriske erkl\u00e6ring p\u00e5, at de er raske. P\u00e5 vejen derhen, bliver de alle ti helbredte.<\/p>\n
Kun en af de ti (og det er endda en fremmed) vender imidlertid tilbage til Jesus og siger ham tak.<\/p>\n
Jesus sp\u00f8rger da: \u201dHvor er de andre ni? Er det kun den fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud \u00e6ren?<\/p>\n
\u00a4<\/p>\n
Det ville have v\u00e6ret ordentligt, hvis de andre ni helbredte ogs\u00e5 var vendt tilbage til Jesus og havde sagt ham tak. Men der er imidlertid mere p\u00e5 spil i evangeliel\u00e6sningen end sp\u00f8rgsm\u00e5let om almindelig h\u00f8flighed og god takt og tone.<\/p>\n
\u00a4<\/p>\n
Mindst to tematikker er tilstede: en understregning af kristendommens universalisme og en udstilling af den menneskelige selvoptagethed.<\/p>\n
Hvad ang\u00e5r kristendommens universalisme:<\/p>\n
En st\u00e6rke og gennemg\u00e5ende pointe hos evangelisten Lukas er, at det ofte er den fremmede, der udf\u00f8rer den rette handling, her siger tak til Jesus for at v\u00e6re blevet rask, dvs. takker Gud for at f\u00e5 en almindelig hverdag tilbage.<\/p>\n
Sidste s\u00f8ndag h\u00f8rte vi lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10,23-37). Den fremmed samaritaner hj\u00e6lper, mens b\u00e5de den hjemlig pr\u00e6st og den lovl\u00e6rd g\u00e5r forbi den overfaldne.<\/p>\n
Den opbyggelige pointe i begge l\u00e6sninger i Lukas evangeliet er, at kristentroen ikke kun er for et afgr\u00e6nset folk og en s\u00e6rlig gruppe mennesker. Kristentroen er for alle, og andre bliver inkluderet i Jesu gerninger end dem, vi lige regner for noget. Den \u00e5nd, Guds s\u00f8n s\u00e6tter, trives og vokser ogs\u00e5 blandt dem, som er os fremmed.<\/p>\n
Hvad ang\u00e5r den menneskelige selvoptagethed:<\/p>\n
De ni, som ikke vender tilbage og giver Gud \u00e6ren for deres helbredelse afsl\u00f8rer noget centralt og ikke s\u00e6rligt prisv\u00e6rdigt ved os menneskers natur.<\/p>\n
I et foredrag om politikerens arbejde – et foredrag holdt i M\u00fcnchen i 1919 – udstillede den tyske sociolog Max Weber vi mennesker og sagde, at i ni ud af ti tilf\u00e6lde, er mennesker vindb\u00f8jtler. Vi lader nemlig vores sindelag b\u00f8je fremfor at holde fast og handle ansvarligt. Der mangler en indre alvor hos de fleste mennesker, og vi evner ikke at holde fast i det, vi egentlig finder vigtigt.<\/p>\n
Max Weber giver med de ord et rammende billede af menneskets oftest uansvarlige natur og den manglende overensstemmelse mellem det, vi siger, og g\u00f8r.<\/p>\n
Weber udstiller imidlertid ikke kun os mennesker, for han er optaget af, n\u00e5r han ser et menneske tage ansvar for sine handlinger og stoppe op og sige: Her st\u00e5r jeg og kan ikke andet. Personlige overbevisning og etisk ansvarlighed kan ske at forbinde sig med hinanden, siger Weber.<\/p>\n
Jeg ved ikke helt om sammenligningen holder, men der er i fald her en forbindelse til den ene helbredte, som vendte tilbage til Jesus og takkede ham. Der er noget forbilledligt over denne mandshandling. Det var vel en personlig overbevisning forbundet med en etisk ansvarlighed, der fik ham til at ops\u00f8ge Jesus igen og takke ham.<\/p>\n
Vi kan s\u00e5ledes lade os inspirere af denne mand, velvidende, at vi nok selv er at regne blandt de ni, som s\u00e5 hurtigt har travlt med vores eget liv og glemmer at sige tak til Gud og se til vores n\u00e6ste.<\/p>\n
Derfor m\u00e5 vores b\u00f8n v\u00e6re:<\/p>\n
Gud,<\/p>\n
Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd,<\/p>\n
hos dig er der h\u00f8jt til himlen.<\/p>\n
Bl\u00e5 og lysende hv\u00e6lver du over os,<\/p>\n
samtidig med, at du g\u00e5r midt i blandt os<\/p>\n
i et menneskes skikkelse.<\/p>\n
Din n\u00e5de str\u00e6kker sig fra \u00f8st til vest og<\/p>\n
r\u00e6kker ud over alle gr\u00e6nser.<\/p>\n
Vi beder dig:<\/p>\n
Forbarm dig over os,<\/p>\n
n\u00e5r vi kredser om os selv<\/p>\n
og glemmer at takke dig for livet.<\/p>\n
Lad din \u00c5nd holde os oppe,<\/p>\n
og lad din n\u00e5de b\u00e6re os,<\/p>\n
du som er fra evighed til evighed.<\/p>\n
Amen.<\/p>\n
—<\/p>\n
Biskop Elof Westergaard<\/p>\n
Korsbr\u00f8dregade 7<\/p>\n
DK 6760 Ribe<\/p>\n
eve(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Kristendommens universalisme og opg\u00f8ret med selvoptagethed | 14.s\u00f8ndag efter trinitatis | Lukas 17,11-19 | Af Elof Westergaard | Jesus helbreder ti spedalske. Han sender de syge hen til templet, siger de skal g\u00e5 derhen, for at modtage den obligatoriske erkl\u00e6ring p\u00e5, at de er raske. P\u00e5 vejen derhen, bliver de alle ti helbredte. Kun en […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5705,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,108,111,175,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5723","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5723","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5723"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5723\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5725,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5723\/revisions\/5725"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5705"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5723"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5723"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5723"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5723"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5723"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5723"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5723"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}