{"id":5752,"date":"2021-09-08T21:55:55","date_gmt":"2021-09-08T19:55:55","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=5752"},"modified":"2021-09-08T21:58:16","modified_gmt":"2021-09-08T19:58:16","slug":"15-sondag-efter-trinitatis","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/15-sondag-efter-trinitatis\/","title":{"rendered":"15. s\u00f8ndag efter trinitatis"},"content":{"rendered":"

15. s<\/strong>\u00f8ndag efter trinitatis | 12.9.21 | <\/strong>Galaterbrevet 5,25-6,8; Matth\u00e6usevangeliet 6,24-34 |\u00a0Af Christiane Gammeltoft-Hansen |<\/h3>\n

Forslag til salmer: 29 Sp\u00e6nd over os dit himmelsejl; 36 Befal du dine veje<\/p>\n

Hver dag har sit h\u00e5b<\/strong><\/p>\n

\u00a0<\/strong>En nyudn\u00e6vnt pr\u00e6sident holdt sin f\u00f8rste nyt\u00e5rstale for nationen. Talen indeholdt en vision for nationens opbygning. Visionen l\u00f8d: \u201dJesus, ikke C\u00e6sar\u201d.<\/p>\n

Pr\u00e6sidenten var Vaclav Havel, og talen blev holdt kort efter fl\u00f8jlsrevolutionen i det forhenv\u00e6rende Tjekkoslovakiet. Ordene var ikke nye. \u201dJesus, ikke C\u00e6sar\u201d, s\u00e5dan havde den f\u00f8rste pr\u00e6sident i Tjekkoslovakiet ogs\u00e5 sagt. Hen over \u00e5rhundredet talte de to statsmand s\u00e5ledes med hinanden og genopv\u00e6kkede efter \u00e5rtier med et undertrykkende regime dr\u00f8mmen om at bygge et samfund p\u00e5 medmenneskelighedens og \u00c5ndens kraft.<\/p>\n

Vaclav Havel beskrev i sin tale en magt, der er uden for mennesket selv, samtidig med at den virker ind i vores verden og ind i vores liv. En magt der er forbundet med realiteternes verden, samtidig med at den overstiger den og som ikke kun forbinder sig med det enkelte menneskes liv, men som virker ind p\u00e5 vores f\u00e6lles liv.<\/p>\n

En statsmand der taler om \u00c5nd og vender sig mod den i sin samfundst\u00e6nkning er us\u00e6dvanligt. Engang spurgte man godt nok digterne med s\u00e6rligt \u00e5ndeligt geh\u00f8r til r\u00e5ds, ogs\u00e5 i samfundssp\u00f8rgsm\u00e5l. Men det ligger langt tilbage. De store ideologier tog i stedet ordet, ligesom \u00f8konomien fik mere og mere taletid. Gud eller mammon? I samfundssp\u00f8rgsm\u00e5l blev det det sidste, der fyldte \u2013 ikke en k\u00e6rlighedstanke og et budskab om forsoning og barmhjertighed.<\/p>\n

M\u00e5ske er det ogs\u00e5 for sv\u00e6vende at tale om en f\u00e6lles sandhed og en \u00e5ndelig magt midt i verdens realiteter. N\u00e5r s\u00e5 meget er i opbrud, og vi fornemmer, at det ikke l\u00e6ngere er nok at t\u00e6nke i gamle l\u00f8sningsmodeller. Men Havel mente ikke, at Jesus m\u00e5tte falde til fordel for C\u00e6sar, n\u00e5r virkeligheden pressede sig p\u00e5. Det var omvendt. Jesus meldte sig, da virkeligheden pressede sig p\u00e5. Midt i en opbrudstid var det derfor denne overskud-magt Havel pegede p\u00e5. P\u00e5 samme m\u00e5de som der er brug for at pege p\u00e5 den i denne tid, hvor verden ikke er mindre i opbrud. De store f\u00e6llesskaber er under pres, nogle tr\u00e6kker sig, andre bliver overladt til sig selv og det f\u00e6lles ansvar kan v\u00e6re vanskeligt at g\u00f8re g\u00e6ldende.<\/p>\n

Gud eller mammon, Jesus eller C\u00e6sar? det vibrerer lige s\u00e5 intenst og alvorligt nu som dengang. Det er sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvilket liv vi \u00f8nsker os, og hvad vi orienterer og efter, hvilken m\u00e5lestok vi bruger i arbejdet for det f\u00e6lles bedste.<\/p>\n

Derfor er det ogs\u00e5 overraskende, ja provokerende at evangeliet f\u00f8lger op med endnu et udsagn, der umiddelbart kan synes at tage brodden af det f\u00f8rste. \u201dV\u00e6r ikke bekymrede\u201d, lyder det. Men hvordan det i en verden, hvor det br\u00e6nder p\u00e5 og evakueringen fra br\u00e6ndpunktet er kaotisk og traumatisk? \u201dV\u00e6r ikke bekymret\u201d, det kan man sige til den, der bekymrer sig for mere, end der er bel\u00e6g for, som man kan sige det til den privilegerede, den raske og den der lever beskyttet og er sikret en seng og et m\u00e5ltid. Men sagt i en verden, hvor s\u00e5 mange har meget lidt grund under f\u00f8dderne, v\u00e6kker det modstand.<\/p>\n

Tro kan v\u00e6re forbundet med ro. Ro til at falde p\u00e5 plads i sit liv, ro til at t\u00e6nke dybere og l\u00e6ngere og til bare at v\u00e6re. Men tro kan ikke blive til ro, hvis den er virkelighedsforn\u00e6gtende og lukker sig om sig selv, ubekymret om hvordan det ellers g\u00e5r derude. \u201dB\u00e6r hinandens byrder\u201d, siger Paulus derfor ogs\u00e5 i en forst\u00e5else af, at tro er forbundet med handling og en opm\u00e6rksomhed p\u00e5 det f\u00e6lles liv og den andens s\u00e6rlige vilk\u00e5r og situation.<\/p>\n

Vel har ingen lagt en dag til sit liv ved at bekymre sig. Men bekymringen kan dog v\u00e6re en anderkendelse af situationen her og nu. Det kan v\u00e6re en medmenneskelig tilkendegivelse af, at man ikke vil efterlade den anden alene med hans ellers hendes urolige tanker. P\u00e5 den m\u00e5de kan bekymringen v\u00e6re med til at binde os sammen.<\/p>\n

N\u00e5r statsm\u00e6nd hen over et \u00e5rhundrede taler om at bygge et samfund op p\u00e5 Jesus, ikke C\u00e6sar, s\u00e5 er det ikke fordi, de ser ubekymret p\u00e5 verdens gang. Det er ikke de resignerede, indifferente, uengagerede der her taler. Det er mennesker, som vover at dr\u00f8mme og t\u00e6nke stort om verdens gang.<\/p>\n

M\u00e5ske er det da ogs\u00e5 med handlingen som fortegn, at vi skal h\u00f8re udsagnet om ikke at v\u00e6re bekymrede. At der er en fris\u00e6ttelse i handlingen, der virker tilbage p\u00e5 bekymringen. Den fris\u00e6ttelse der fx er i, ikke at ville overlade fremtiden til modstanderen. Handlingen i sig selv b\u00e6rer p\u00e5 et h\u00e5b, den kalder noget medmenneskeligt frem, det ogs\u00e5 selv om man ind imellem kan f\u00f8le sig magtesl\u00f8s.<\/p>\n

Evangeliet er da heller ikke fort\u00e6llingen om en ubekymret Gud. Det er derimod fort\u00e6llingen om, hvordan Gud bekymrer sig for mennesket og dets verden og derfor sender sin s\u00f8n i kampen for at det skal blive til liv for os. Og overalt hvor livet svinder, puster han \u00e5nde i det igen med handlinger, der tilkendegiver, at Gud og mennesker h\u00f8rer sammen. Sagt af den bekymrede, handlende Gud f\u00e5r udsagnet om ikke at bekymre sig med \u00e9t en anden klang. Det g\u00e5r fra at v\u00e6re en kold leveregel til at v\u00e6re et l\u00f8fte og en k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring.<\/p>\n

Vi er ikke kun et produkt af den ydre verden. Vi kan tr\u00e6kke p\u00e5 kr\u00e6fter fra et h\u00f8jere og dybere sted. Og det kan f\u00e5 statsm\u00e6nd til at sige: Jesus, ikke C\u00e6sar. \u00c5ndens kraft udelukker ikke bekymringen, kan det heller ikke, for det h\u00f8rer til k\u00e6rlighedens v\u00e6sen at bekymre sig for den anden. Men det kan s\u00e6tte fri til at handle, fordi det v\u00e6kker h\u00e5bet om forandringens mulighed. Det er ikke hver dag har nok i sin plage, men derimod: hver dag har sit h\u00e5b. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Christiane Gammeltoft-Hansen<\/p>\n

DK-2000 Frederiksberg<\/p>\n

E-mail: cgh(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

15. s\u00f8ndag efter trinitatis | 12.9.21 | Galaterbrevet 5,25-6,8; Matth\u00e6usevangeliet 6,24-34 |\u00a0Af Christiane Gammeltoft-Hansen | Forslag til salmer: 29 Sp\u00e6nd over os dit himmelsejl; 36 Befal du dine veje Hver dag har sit h\u00e5b \u00a0En nyudn\u00e6vnt pr\u00e6sident holdt sin f\u00f8rste nyt\u00e5rstale for nationen. Talen indeholdt en vision for nationens opbygning. Visionen l\u00f8d: \u201dJesus, ikke C\u00e6sar\u201d. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5705,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[44,513,157,283,108,111,584,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5752","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-galater","category-15-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-christiane-gammeltoft-hansen","category-current","category-dansk","category-kapitel-05-chapter-05-galater","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5752","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5752"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5752\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5755,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5752\/revisions\/5755"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5705"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5752"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5752"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5752"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5752"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5752"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5752"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5752"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}