I begyndelsen af gudstjenesten l\u00e6ste jeg fra Jobs bog i Det gamle Testamente. Hvor utroligt det end lyder, s\u00e5 er dette stykke et af de mest positive steder i den bog der ellers til sidste side er fyldt med elendighed og smerte. Job sp\u00f8rger sin Gud: \u201dHvorfor blev jeg f\u00f8dt? Hvorfor d\u00f8de jeg ikke allerede som sp\u00e6d? Hvorfor skal jeg tr\u00e6kkes med dette liv og al dets n\u00f8d og elendighed?\u201d Enhver kan forst\u00e5 hans sp\u00f8rgsm\u00e5l, som har pr\u00f8vet hvad lidelse og smerte \u2013 afsavn og d\u00f8d \u2013 er. Og derfor skal sp\u00f8rgsm\u00e5lene stilles. De er p\u00e5 sin plads i Bibelen og i kirken, fordi ingen menneskelig fortvivlelse er Gud fremmed. De b\u00f8r ikke v\u00e6re det! Det er netop Gud, der skal konfronteres med de sp\u00f8rgsm\u00e5l, ellers skal dj\u00e6velen nok komme og besvare dem.<\/p>\n
Det ved Job. Han ved at det gode og det onde eksisterer. Han ved, at han befinder sig p\u00e5 linen mellem Gud og dj\u00e6vel. Men han holder fast i sin tro p\u00e5 Gud, netop fordi livet g\u00f8r ondt. Han kan ikke andet. Hvem skal han ellers kunne g\u00e5 til, n\u00e5r al anden menneskelig visdom og kundskab er rendt ham af h\u00e6nde, og dommen har lydt?!<\/p>\n
Job st\u00e5r alts\u00e5 fast og udbryder siden: \u201dHerren gav, herren tog herrens navn v\u00e6re lovet \u2026 Jeg ved, at min l\u00f8ser lever.\u201d Job har, som Gudmoderen g\u00f8r det ved d\u00e5ben, forsaget dj\u00e6velen og alle hans gerninger.<\/p>\n
Han ved, n\u00e5r den onde er p\u00e5 spil. Han har mistet sine b\u00f8rn ved en frygtelig ulykke, han har mistet sin ejendom, sin \u00e6re og sit gode helbred. Selv konen har svigtet ham. Og han kan ikke forlige sig med, at det skal v\u00e6re s\u00e5dan, han synes ikke, han har fortjent det. Og dermed bliver han taler\u00f8r for os alle sammen, n\u00e5r vi oplever, at der ingen mening er med det, der sker, n\u00e5r vi synes, at livet er for strengt og uretf\u00e6rdigt. Hvorfor skal alle de andre have de bedre end mig? Hvad har jeg gjort? Hvad er meningen? Og er der nogen mening overhovedet? F\u00e5, hvis nogen overhovedet, g\u00e5r gennem livet uden at have t\u00e6nkt s\u00e5dan. Vi t\u00e6nker det i hvert fald altid, n\u00e5r vi mister eller savner. Sj\u00e6ldent undrer vi os over, det gode vi f\u00e5r. Sj\u00e6ldent overvejer vi, om vore strejf af lykke, forelskelse, k\u00e6rlighed, b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn er udslag af retf\u00e6rdighed.<\/p>\n
Job bliver ved med at klage, sp\u00f8rge og protestere. Og dermed er han, hvor ethvert menneske ville v\u00e6re i Jobs situation: p\u00e5 bunden af fortvivlelse. Han har erkendt sin sk\u00e6bne, sit liv, og derfra kan han komme videre. Han m\u00e5 derned, derhen og derud, hvor han giver slip p\u00e5 sit liv og sin retf\u00e6rdighed og overlader det hel til Gud. S\u00e5 sker der det, at han f\u00e5r det hele tilbage, b\u00f8rn, rigdom, kone og status. Ti gange s\u00e5 meget som f\u00f8r!<\/p>\n
Jobs bog er et eventyr. Og dens lykkelige afslutning er eventyrets m\u00e5de at sige den sandhed p\u00e5, at det tabte kan komme igen, netop n\u00e5r vi giver slip p\u00e5 det. At v\u00e6re menneske\u00a0 betyder, at vi knytter os til hinanden, vi tr\u00e6kker mennesker ind i vores liv. De bliver en del af os – af vores historie og tilv\u00e6relse. At miste dem betyder, at man mister noget af sig slev \u2013 det er en katastrofe, et tab og verden bliver aldrig den samme igen \u2013 man mister sig selv, hvis man mister dem, hvis de forlader os, eller hvis de giver udtryk for, at vi ikke g\u00f8r livet v\u00e6rd at leve for dem. Her gik man og troede, at man bet\u00f8d alt, og s\u00e5 viser det sig, at det g\u00f8r man s\u00e5 m\u00e5ske alligevel ikke!<\/p>\n
N\u00e5r vi er helt nede og har gr\u00e6dt over, at den d\u00f8de mangler som levende ved middagsbordet, i sengen, i telefonen, og den duft som man kendte s\u00e5 godt efterh\u00e5nden er forsvundet, sker der som regel en forsoning. Ikke fordi man v\u00e6nner sig til, at den elskede ikke er der l\u00e6ngere. Men tilgivelsen skyller ind over \u00e9n. En tilgivelse af den d\u00f8de fordi han eller hun d\u00f8de fra os, en tilgivelse af os selv, fordi vi er levende og kan leve videre. En tilgivelse af al skylden for, hvad der er blevet sagt og gjort og ikke sagt og ikke gjort.<\/p>\n
Det lyder m\u00e5ske m\u00e6rkeligt, men er dog ikke desto mindre en kendt erfaring, at der opst\u00e5r en form for befriet samh\u00f8righed med den d\u00f8de, en f\u00f8lelse, som giver os tilbage til livet. Det samme kan ske, n\u00e5r vi giver slip p\u00e5 den levende, der vil forlade os. Tilgivelsen er b\u00e5de en l\u00f8sladelse af den, der g\u00e5r, og den, der bliver tilbage.<\/p>\n
Job klager til Gud, og han bliver h\u00f8rt. Og Job falder til ro. Det hj\u00e6lper nemlig at rette sin klage, vrede og n\u00f8d til den alm\u00e6gtige, som har skabt det hele. Ved at rette sin klage til Gud f\u00e5r klagen adresse \u2013 han rammer den rigtige \u2013 og derfor vender klagen ikke tilbage som d\u00e5rlig samvittighed ved f.eks. at have rettet sin klage til sine naboer eller sine hj\u00e6lpere.<\/p>\n
Som Job m\u00f8der sin Gud, m\u00f8der ligf\u00f8lget fra Nain Jesus i byporten. D\u00f8dstoget er p\u00e5 vej ud af byen og Livstoget er p\u00e5 vej ind, og der m\u00f8des de s\u00e5 i byporten. Sorgen og gl\u00e6den st\u00f8der sammen. Livet og d\u00f8den st\u00f8der sammen. Mennesker og Gud st\u00f8der sammen.<\/p>\n
En mor har mistet sin s\u00f8n \u2013 hun er enke og han var hendes eneste barn. Man kan sagtens forestille hvilken kulde, hun m\u00e5tte f\u00f8le \u2013 man kan sagtens forestille hvor rystet, hun har v\u00e6ret. Krisehj\u00e6lp og piller hjalp intet og har heller ikke eksisteret p\u00e5 det tidspunkt.<\/p>\n
Hun havde sat sin lid til ham \u2013 hun har brug for ham \u2013 for hende skal han leve. Hun f\u00f8ler sig helt forladt \u2013 og hun er vel ved siden af hans b\u00e5re kommet s\u00e5 langt i sin fortvivlelse, at der ikke er l\u00e6ngere ned. Hun er kommet dertil, hvor Job var, hvor hun enten m\u00e5 give slip eller g\u00e5 til grunde. Vi kan l\u00e6gge alle Jobs sp\u00f8rgsm\u00e5l ind i hendes hjerte, for vi ved fra os selv, at de er der. Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor?<\/p>\n
S\u00e5 er det, at himlen m\u00f8der jorden. Gud sidder ikke l\u00e6ngere i sin\u00a0 himmel og ser p\u00e5. Han st\u00e5r p\u00e5 jorden i al sin menneskelighed og svarer p\u00e5 kvindens t\u00e5rer med et stille: \u201dGr\u00e6d ikke!\u201d Og s\u00e5 f\u00e5r hun sin s\u00f8n igen. Dermed ikke v\u00e6re sagt, at d\u00f8den er oph\u00e6vet i Nain, men den blev udsat. Og dermed blev der sat en tyk streg under livet \u2013 og det er ham som giver liv, vi skal tro p\u00e5.<\/p>\n
\u201dHan gav ham til hans mor\u201d, st\u00e5r der og dermed udtrykkes, hvad vores liv er til for. Livet gives ikke, som vi af og til kan bilde os selv det ind, til vores egen personlige ejendom, men vi gives til hinanden. Vi er skabt til k\u00e6rlighed selvom den tager livet af os og fra os, n\u00e5r vi giver og mister.<\/p>\n
Vi m\u00e5 indse d\u00f8dens realitet og f\u00f8lelsernes kulde, for at kunne tro p\u00e5 livets varme sejr over den. Vi m\u00e5 kende og stille sp\u00f8rgsm\u00e5lene for at kunne h\u00f8re svaret. Det svar, som aldrig er noget direkte svar p\u00e5 vores konkrete sp\u00f8rgsm\u00e5l, men som alligevel strejfer dem.<\/p>\n
Som himlen hv\u00e6lvede sig over m\u00f8det mellem Gud og Job, som porten hv\u00e6lvede sig over ligf\u00f8lget og Jesus, s\u00e5dan er kirken ogs\u00e5 m\u00f8destedet mellem livet og d\u00f8den, fortvivlelsen og gl\u00e6den. Vi kommer her med vores konkrete liv, vores savn og problemer, og vi f\u00e5r et svar, som strejfer vores sp\u00f8rgsm\u00e5l. For sp\u00f8rgsm\u00e5lene h\u00f8res af den Gud, som selv vandrede nede p\u00e5 fortvivlelsens bund, af den Gud, som selv har pr\u00f8vet at stille alle desperationens sp\u00f8rgsm\u00e5l, af den Gud, som selv m\u00e5tte d\u00f8 af k\u00e6rlighed. Han har givet os sig selv, han har givet os til hinanden. Troen p\u00e5 den Gud er svaret p\u00e5 Jobs og alle vores sp\u00f8rgsm\u00e5l. Den er porten til livet, som d\u00f8den ikke kan \u00f8del\u00e6gge, i hvad skikkelse, vi end m\u00f8der den. Herren er dog sine tro, ogs\u00e5 n\u00e5r vi fortvivle. Amen!<\/p>\n
—<\/p>\n
Provst Preben Kr\u00e6n Christensen<\/p>\n
DK-6710 Esbjerg V<\/p>\n
E-Mail: pkch(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Kun det, vi giver slip p\u00e5, f\u00e5r vi igen | 16. s\u00f8ndag efter trinitatis | Job 3,11-22 | Af Preben Kr\u00e6n Christensen | I begyndelsen af gudstjenesten l\u00e6ste jeg fra Jobs bog i Det gamle Testamente. Hvor utroligt det end lyder, s\u00e5 er dette stykke et af de mest positive steder i den bog der […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3567,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2,157,108,111,3,249,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5776","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-at","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-nt","category-preben-kraen-christensen","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5776","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5776"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5776\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5777,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5776\/revisions\/5777"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3567"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5776"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5776"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5776"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5776"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5776"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5776"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5776"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}