{"id":5831,"date":"2021-09-23T09:52:46","date_gmt":"2021-09-23T07:52:46","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=5831"},"modified":"2021-09-23T09:55:20","modified_gmt":"2021-09-23T07:55:20","slug":"5831-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/5831-2\/","title":{"rendered":"Lukas 14, 1-11"},"content":{"rendered":"

Junglens og k\u00e6rlighedens lov | 17. s\u00f8ndag efter trinitatis | <\/strong>Lukas 14, 1-11 | Af Peter Fischer-M\u00f8ller |<\/h3>\n

Pr\u00e6dikenen her skal handle om to love, der fylder meget i vores hverdag med hinanden: jungleloven og janteloven \u2013 og s\u00e5 om den lov, som Jesus b\u00e6rer med sig: k\u00e6rlighedens lov, som Paulus kalder: fuldkommenhedens b\u00e5nd.<\/p>\n

Jesu ord, som vi h\u00f8rte dem f\u00f8r, om at \u201dden, der ydmyger sig selv, skal oph\u00f8jes\u201d har sat sit pr\u00e6g p\u00e5 os \u2013 i hvert fald n\u00e5r vi g\u00e5r i kirke. N\u00e5r jeg kommer til gudstjeneste rundt om i de sj\u00e6llandske kirker, er der ofte en del folk p\u00e5 de bageste b\u00e6nke, mens der tit er tomt oppe foran, hvor det ellers er lettere at se og h\u00f8re hinanden. Til geng\u00e6ld holder vi os ikke tilbage, n\u00e5r vi kommer uden for kirken. Der konkurrerer vi heftigt om en plads i solen. M\u00e5ske har vi ikke rigtig fattet meningen med Jesu ord \u2013 eller m\u00e5ske har vi ikke lyst til at forst\u00e5 dem og rette os efter dem.<\/p>\n

Vi f\u00e5r se!<\/p>\n

Det har ikke altid v\u00e6ret s\u00e5dan, at man holdt sig ydmygt tilbage i kirken. Vi ser det tydeligt i Roskilde Domkirke, hvor vi har en v\u00e6ldig samling af fantastisk flotte kongelige gravminder. Faktisk er alle regerende konger og dronninger siden reformationen i 1536 begravet her.<\/p>\n

M\u00e5ske var de ydmyge, men i givet fald p\u00e5 en s\u00e5 subtil m\u00e5de, at de valgte at skjule deres ydmyghed under de mest spektakul\u00e6re gravminder.<\/p>\n

Hvor herskaberne i gamle dage med den st\u00f8rste selvf\u00f8lgelighed havde de \u00f8verste b\u00e6nke i kirken markeret og reserveret til sig selv, agerer vi anderledes her i kirken.<\/p>\n

I dag foretr\u00e6kker de fleste voksne de bageste b\u00e6nke.<\/p>\n

M\u00e5ske af ydmyghed.<\/p>\n

M\u00e5ske fordi forfatter Aksel Sandemoses \u201djantelov\u201d med budene om at \u201ddu skal ikke tro du er noget\u201d og \u201ddu skal i hvert fald ikke tro, at du er bedre end os\u201d, fik tag i os op gennem det 20. \u00e5rhundrede.<\/p>\n

Eller m\u00e5ske handler det om det helt lavpraktiske, at hvis man ikke kommer i kirke s\u00e5 ofte, s\u00e5 er det rart sidde, s\u00e5 man p\u00e5 dem foran kan se, hvorn\u00e5r man skal rejse sig op og s\u00e6tte sig ned.<\/p>\n

Mange danskere vil i \u00f8vrigt ogs\u00e5 gerne have en konkret anledning til at g\u00e5 i kirke. For hvis man bare g\u00e5r der fordi det er s\u00f8ndag, kunne naboerne jo tro, at vi mente, vi var noget s\u00e6rligt i forhold til Gud, at vi var ved at blive hellige! Og det har i nogle generationer v\u00e6ret noget af det v\u00e6rste, man kunne blive beskyldt for at v\u00e6re. Rene faris\u00e6ere som dem, vi h\u00f8rer Jesus s\u00e6tte p\u00e5 plads i evangeliet i dag.<\/p>\n

Jeg vil godt sl\u00e5 et slag for at vi udstiller vores ydmyghed lidt mindre demonstrativt i kirken, at vi s\u00e6tter os h\u00f8jere op og i \u00f8vrigt kommer her s\u00e5 ofte som muligt for bedre at h\u00f8re, hvad det egentlig er, Jesus har p\u00e5 hjerte, som inspiration til det liv vi g\u00e5r ud til her om lidt.<\/p>\n

Og her kommer jeg s\u00e5 til den anden af de love, jeg n\u00e6vnte til at begynde med: jungleloven. Darwin formulerede den i sin evolutionsl\u00e6re som en generel lovm\u00e6ssighed i naturen: den bedst egnedes overlever.<\/p>\n

Selvom vi i vores skandinaviske lande har pr\u00f8vet at give jungleloven en form for modspil ved at opbygge velf\u00e6rdssamfund med det form\u00e5 at sikre t\u00e5lelige vilk\u00e5r for alle mennesker og ikke kun for de st\u00e6rkeste, s\u00e5 er konkurrencen h\u00e5rd ved mange. Det stigende antal stress-ramte er et klart symptom, ligesom vi kan konstatere, at forskellen mellem rig og fattig i vores samfund og globalt vokser i disse \u00e5r.<\/p>\n

For os i Skandinavien handler jungleloven for de fleste af os ikke s\u00e5 meget om konkret overlevelse, men om selvv\u00e6rd. Vi k\u00e6mper om opm\u00e6rksomhed og anerkendelse. Vi k\u00e6mper for at blive til noget i andres og egne \u00f8jne. Vi k\u00e6mper for en plads i solen og forbitres, hvis vi f\u00f8ler at andre skygger for os. Vi k\u00f8rer derudaf som om vi var administrerende direkt\u00f8rer i vores egne liv med opm\u00e6rksomheden stift rettet mod bundlinjen, som i de her \u00e5r hedder autenticitet. Eller vi fortvivler over at v\u00e6re k\u00f8rt agterud. Vi skal v\u00e6re autentiske, enest\u00e5ende og helt os selv, ligesom alle de andre. Det er den gamle historie om vores ulyksalige tilb\u00f8jelighed til at g\u00f8re os selv og vores eget til verdens omdrejningspunkt endnu en gang.<\/p>\n

Her er det Jesus i dag stiller sig ved siden af en af dem, der ikke havde nogen chance for at klare sig i konkurrencen, en mand med vand i kroppen. Jesus g\u00e5r p\u00e5 tv\u00e6rs af religi\u00f8se og samfundsm\u00e6ssige normer for at \u00e5bne vores \u00f8jne og hjerter for en anden lovm\u00e6ssighed i tilv\u00e6relsen end junglelovens og jantelovens. For at n\u00e5 os med sin k\u00e6rlighed, som er fuldkommenhedens b\u00e5nd.<\/p>\n

Jesus k\u00e6mpede med sig selv og sit liv som indsats, k\u00e6mpede for at skabe os et fristed, hvor vi kan v\u00e6re sammen uden hele tiden at skulle m\u00e5le os med hinanden, et rummeligt sted med plads til alle, et sted hvor vores opm\u00e6rksomhed ikke er rettet mod os selv, men mod Guds gavmildhed og mod hvad de andre har at bidrage med eller hvad de har brug for.<\/p>\n

Det var for jeres skyld og min skyld Jesus provokerede de p\u00e6ne mennesker i faris\u00e6erens hus den dag, det var for deres skyld og vores skyld, at han drillede de fremm\u00f8dte ved at s\u00e6tte fokus p\u00e5 deres sm\u00e5 indbyrdes magtkampe.<\/p>\n

Guds rige handler ikke om regler og rang. Guds rige er der, hvor b\u00e5de jantelov og konkurrencer\u00e6s m\u00e5 vige for noget andet og vigtigere, hvor opm\u00e6rksomheden ikke kredser om os selv og vores egne projekter og vores egen succes og fortr\u00e6ffelighed eller mangel p\u00e5 samme, men om det liv, der udfolder sig mellem os – \u00a0og om dem, der har brug for os og vores indsats \u2013 som nu f.eks. en syg mand med vand i kroppen.<\/p>\n

De gamle, der byggede kirker i middelalderen havde selvindsigt og praktisk sans. Derfor forsynede de bygningen med et v\u00e5benhus. Det var en indr\u00f8mmelse af, at vi ude i hverdagen med hinanden kan v\u00e6re nogle stridbare tidselgemytter, og at vi kommer her i kirken for at \u00f8ve os i en anden m\u00e5de at forholde os til hinanden p\u00e5: uden kamp om pladserne \u2013 hverken de \u00f8verste eller de nederste.<\/p>\n

Nu var det jo mest m\u00e6ndene, der gik med sv\u00e6rd og spyd dengang, s\u00e5 derfor blev v\u00e5benhuset placeret udenfor m\u00e6ndenes indgang mod syd. Ved kvindeindgangen mod nord var der ikke brug for et v\u00e5benhus, men m\u00e5ske nok en p\u00e5mindelse om at deponere de skjulte knive i \u00e6rmerne og giftdr\u00e5berne i mundvigene, inden man entrede kirkeskibet.<\/p>\n

N\u00e5r Jesus taler om ydmyghed og det at ydmyge sig selv, er det for at f\u00e5 ram p\u00e5 ydmyghedens mods\u00e6tning: hovmodet. Det at vi k\u00e6mper s\u00e5 h\u00e5rdt om pladserne. At vi n\u00e6sten komisk k\u00e6mper for at blive set og h\u00f8rt og tr\u00e6de i relief.<\/p>\n

I middelalderen fors\u00f8gte man at kortl\u00e6gge menneskets sind. Man talte om syv d\u00f8dssynder. Hovedsynden blandt d\u00f8dssynderne var hovmodet. Hovmodet, overmodet, er roden til alt ondt, sagde man. For hovmodet s\u00e6tter os selv i centrum og f\u00e5r os til at glemme Gud og vores medmennesker. N\u00e5r hovmodet tager fat i os, s\u00e5 tror vi, vi kan klare os selv, eller vi fortvivler over, at vi ikke lykkes.<\/p>\n

Jesus afsl\u00f8rer hovmodet og s\u00e6tter de hovmodige p\u00e5 plads.<\/p>\n

Ikke ved at sige som janteloven: Du skal ikke tro, du er noget. Men ved at sige: Du skal ikke tro du er noget. <\/strong>Du er nemlig noget meget mere end noget, du er nogen, <\/strong>du er meget mere end dine kampe og placeringer, dine successer og fiaskoer. Du er et Guds menneske, og din n\u00e6stes medmenneske.<\/p>\n

Evangeliet vil ikke pille os ned eller kyse os hen i et hj\u00f8rne, men det vil have os til at opdage, at solen st\u00e5r op ikke bare over mig, men ogs\u00e5 over min syge nabo og den tyrkiske gr\u00f8nthandler og de som er p\u00e5 flugt i Afghanistan. Guds sol lyser over os s\u00e5 vi kan kenkende hinanden ikke som mod-mennesker, men som med-mennesker.<\/p>\n

Det er k\u00e6rlighedens lov, der binder os sammen med sit fuldkomne b\u00e5nd. Det er lige her vi er.<\/p>\n

Velkommen i selet\u00f8jet. Amen.<\/p>\n

Biskop Peter Fischer-M\u00f8ller<\/p>\n

Roskilde<\/p>\n

Email: pfm(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Junglens og k\u00e6rlighedens lov | 17. s\u00f8ndag efter trinitatis | Lukas 14, 1-11 | Af Peter Fischer-M\u00f8ller | Pr\u00e6dikenen her skal handle om to love, der fylder meget i vores hverdag med hinanden: jungleloven og janteloven \u2013 og s\u00e5 om den lov, som Jesus b\u00e6rer med sig: k\u00e6rlighedens lov, som Paulus kalder: fuldkommenhedens b\u00e5nd. Jesu […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5538,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,111,413,3,344,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5831","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-14-chapter-14-lukas","category-nt","category-peter-fischer-moller","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5831","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5831"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5831\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5835,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5831\/revisions\/5835"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5538"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5831"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5831"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5831"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5831"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5831"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5831"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5831"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}