Hvem er Kristus? Hvem er Herre? Hvem er Gud? Hvem skal man elske og hvad skal man tro p\u00e5? Og hvad er tro? Er tro noget man spiser eller noget man g\u00f8r? Eller begge dele? Eller er tro f\u00f8rst og fremmest noget, man er, n\u00e5r man er det \u2013 hvis man nu er det og ikke t\u00e6nker over det. G\u00f8r mere tro eller st\u00f8rre tro et menneske mere sand, tro \u2013 trov\u00e6rdighed?<\/p>\n
I teksten st\u00e5r der, at man skal elske sin Gud af hele sit hjerte og hele sin sj\u00e6l – og ved siden af dette elske sin n\u00e6ets som sig selv. Er k\u00e6rlighed det samme som tro? Er tro det samme som trofasthed? Er tro tillid og mod? Giver troen h\u00e5b og fremtid? Sp\u00f8rgsm\u00e5lene tr\u00e6nger sig p\u00e5:<\/p>\n
\u201dTro er fast tillid til det,<\/p>\n
der h\u00e5bes p\u00e5,<\/p>\n
overbevisning om det,<\/p>\n
der ikke ses\u201d<\/p>\n
S\u00e5 knudret kan det formuleres. Tro er tillid til, at fremtiden arter sig godt, uanset hvor forf\u00e6rdelig den ellers kan se ud. S\u00e5 spinkel er troen og dog s\u00e5 st\u00e6rk. Troen er som et fnug, en fjer og alligevel en urokkelighed, der svarer til Guds skaberkraft og almagt.<\/p>\n
Troen er if\u00f8lge forfatteren Halldor Laxness som en snespurv i stormvejr. Han skriver i bogen Kristenliv ved j\u00f8kelen<\/em>:<\/p>\n \u201dDet forekommer mig tit, at almagten er som en snespurv, alle storme har vendt sig i mod. En s\u00e5dan fugl har v\u00e6gt som et frim\u00e6rke. Alligevel bl\u00e6ser den ikke v\u00e6k, selv om den st\u00e5r ude i den fri orkan.<\/p>\n Har man nogensinde set et kranium fra en snespurv, vil man vide, at den vender det svagt byggede hovedet mod stormen, men n\u00e6bet mod jorden, l\u00e6gger vingerne t\u00e6t ind mod siderne, men stikker halen i vejret, s\u00e5 stormen ikke f\u00e5r tag i den, men derimod kl\u00f8ves og preller af. Selv i de v\u00e6rste vinde rokker fuglen sig ikke. Den er i l\u00e6.\u201d<\/p>\n S\u00e5dan er troen. En urokkelighed, en usvigelig retningssans. Ikke uden tvivl og sorg og savn. Ikke uden m\u00f8rke og storm. M\u00e5ske med en trang til at opgive. Og s\u00e5 alligevel at blive p\u00e5 sporet, at holde retningen og ikke lade sig rokke. Tro som trofasthed \u2013 som en snespurv i stormvejr.<\/p>\n Videnskabsjournalisten Tor N\u00f8rretranders taler i bogen At tro p\u00e5 at tro<\/em>, om troen som en gl\u00f8d, en grundliggende holdning til tilv\u00e6relsen, vi alle har kloden rundt. Tro som en livskraft i retning af mod, uafh\u00e6ngig af hvad man tror p\u00e5. Tro er, som N\u00f8rretranders siger det: \u201den god sm\u00f8relse til tilv\u00e6relsen.\u201d Det er ikke, hvad man tror p\u00e5, men det at man tror.<\/p>\n Fint nok med N\u00f8rretranders \u2013 men utilstr\u00e6kkeligt. Tro er nemlig at tro p\u00e5 noget. Noget at v\u00e6re tro. Det ligger i troens iboende v\u00e6sen, at tro m\u00e5 have en genstand. Retning og m\u00e5l. Og dette \u201dnoget\u201d m\u00e5 have navn, skikkelse og substans. Noget eller allerbedst \u00e9n at holde sig til og klynge sig til. Som et barn tror p\u00e5 sin moder og fader.<\/p>\n Alene at tro p\u00e5 at tro – det er lige s\u00e5 fattigt som alene at tro p\u00e5 placeboeffekten. Hvis tro skal have \u201deffekt\u201d, skal tro have virkelighedskarakter, s\u00e5 skal troen have en genstand. S\u00e5 skal i sidste instans og allerbedst Gud selv st\u00e5 til troende. Tror du p\u00e5 Gud eller tror du p\u00e5, at Gud tror p\u00e5 dig – det er grundsp\u00f8rgsm\u00e5let.<\/p>\n Vil man l\u00e6se sk\u00f8nlitteratur herom, anbefaler jeg Pi\u00b4s liv<\/em> af Yann Martel. En historie, der, som det siges i indledningen, \u201dkan f\u00e5 sin tilh\u00f8rer til at tro p\u00e5 Gud.\u201d<\/p>\n Da Pi er 16 \u00e5r gammel, emigrerer han og hans familie til Canada fra Indien. Men skibet g\u00e5r ned. Eneste overlevende er Pi og ganske f\u00e5 andre levende v\u00e6sner. Som historien former sig, fortalt mange \u00e5r senere af Pi selv, m\u00e5 vi forst\u00e5, at han overlevede i alt 227 d\u00f8gn ombord p\u00e5 en redningsb\u00e5d med en hel del overlevelsesudstyr plus, som han siger det: –<\/p>\n \u201d1 bengalsk tiger, 1 redningsb\u00e5d, 1 ocean, 1 Gud\u201d Og p\u00e5 grund af speciel den sidste \u201den manglende evne til at give op.\u201d<\/p>\n Beretningen er fantastisk, men set fra et k\u00f8ligt n\u00f8gternt synspunkt er det jo l\u00f8gn. Hvor kommer den bengalske tiger fra midt i en druknehistorie? Det virker som ren fantasi – og dog.<\/p>\n To m\u00e6nd fra det sunkne skibs rederi interviewer senere Pi og insisterer p\u00e5 at f\u00e5 det, de kalder den sande historie. \u201dEn historie uden dyr, uden en bengalsk tiger\u201d, som de siger det. Den f\u00e5r de. T\u00f8rre, golde kendsgerninger. En n\u00f8gtern beretning om og med udelukkende mennesker ombord i redningsfl\u00e5den. Og dog langt mere dyrisk og grusom. En fantasil\u00f8s og r\u00e6dselsfuld beretning om ondskab og gudl\u00f8shed. R\u00e5 og brutal.<\/p>\n Men Pi v\u00e6lger altid den bedste historie, for han kender mere end nogen den v\u00e6rste. Pi overlevede. Det st\u00e5r fast. Samtidig st\u00e5r det fast, at den bedste beretning er historien med dyr. Og med Gud.<\/p>\n Som det siges i romanens indledning: Hvis vi \u201dofrer vor fantasi p\u00e5 den endimensionelle virkeligheds alter\u201d, s\u00e5 vil vi \u201dende med at tro p\u00e5 ingenting og have dr\u00f8mme uden v\u00e6rdi.\u201d Lad os aldrig aflyse fantasien. Lad os altid v\u00e6lge den bedste historie.<\/p>\n Hvad Tor N\u00f8rretranders overser er: at tro er fort\u00e6lling. Trofasthed \u2013 en tro p\u00e5 historien. At tro er at v\u00e6re tro. At elske Gud af hele sit hjerte, hele sit sind og hele sin sj\u00e6l. Og elske det andet menneske ikke blot som sig selv men en lille smule mere. Derfor fort\u00e6ller vi den bedste historie, fordi den opbygger og giver mennesker mod og retning. Det er velsignelsen og gl\u00e6den<\/p>\n Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anders Kj\u00e6rsig<\/p>\n 5881 Sk\u00e5rup Fyn<\/p>\n Emal: ankj(at)km.dk<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 18. s\u00f8ndag efter trinitatis | Matth\u00e6us 22,34-46 | Af Anders Kj\u00e6rsig | Hvem er Kristus? Hvem er Herre? Hvem er Gud? Hvem skal man elske og hvad skal man tro p\u00e5? Og hvad er tro? Er tro noget man spiser eller noget man g\u00f8r? Eller begge dele? Eller er tro f\u00f8rst og fremmest noget, man […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2234,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[336,157,108,111,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5847","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-anders-kjaersig","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5847","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5847"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5847\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5848,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5847\/revisions\/5848"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2234"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5847"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5847"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5847"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5847"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5847"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5847"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5847"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}