Salmer: 729\/433\/434-447-482\/491-438-494-11<\/strong><\/p>\n D\u00e5bens ord om k\u00e6rlighedens magt<\/strong><\/p>\n De f\u00f8rste ord, der l\u00e6ses ved en d\u00e5b, er de ord, vi h\u00f8rte lige f\u00f8r, da barnet blev d\u00f8bt. Det er ordene fra Matth\u00e6usevangeliet om, at \u201dmig er givet al magt\u201d. Det er tydelige ord om, at al magt er givet til Jesus, og at denne magt er overdraget ham fra Gud.<\/p>\n Mig er givet al magt, lyder det.<\/p>\n Men n\u00e5r ordene s\u00e5 er udtalt og sagt, s\u00e5 har man jo egentlig intet sagt endnu. For hvad er det egentlig for en magt, der er tale om? Hvilket magt er det Gud har, og hvilken magt er det, han overdrager eller giver til Jesus? Hvilken magt er det, der er givet ham?<\/p>\n For \u201dmig er givet al magt\u201d, lyder det.<\/p>\n <\/p>\n Debat om Guds almagt<\/strong><\/p>\n De seneste \u00e5r har der i aviser og i den almindelige debat v\u00e6ret stor diskussion om hvilken magt, der er tale om, n\u00e5r vi taler om Guds magt og almagt. Det er en debat, der sikkert er udsprunget af samlivet med islam. Og problemet er jo, at hvis Gud er alm\u00e6gtig, alts\u00e5 har al magt, hvorfor skal vi s\u00e5 gennem alle disse genvordigheder og endog lidelser? Hvorfor standser Gud det ikke, hvis han har al magt? og hvis han har almagt, er Gud s\u00e5 ikke i grunden ond, siden han ikke f\u00f8rer det til en ende?<\/p>\n S\u00e5ledes er debatten om almagten en debat, der \u00e5bner for en afgrund af konklusioner p\u00e5 Guds vegne, og s\u00e5ledes har det sandelig ogs\u00e5 vist sig: Gud er blevet forvandlet til despot og endog det modsatte: som en Gud, der ikke er alm\u00e6gtig, men afm\u00e6gtig, og kun kan vise sig i h\u00e6ndervridende afmagt \u2013 som en s\u00e5kaldt svag Gud.<\/p>\n Men problemet er jo, at vi ikke forholder os til Skriftens egne ord om Gud og Guds magt. Problemet er jo, at vi fylder diverse filosofiske udtryk og opfattelse i almagtsbegrebet, og derved bliver Gud en enten fjern alhersker, eller en n\u00e6rv\u00e6rende pylrende gud. Og ingen af delene giver mening.<\/p>\n S\u00e5 hvad betyder det: mig er givet al magt?<\/p>\n <\/p>\n Magt i dagens evangelium<\/strong><\/p>\n Ja, det giver dagens evangelium faktisk en forklaring p\u00e5. Her h\u00f8rer vi om vor Herrens egen gudstjeneste i et hus, hvor folk de stimler sammen og \u00f8nsker at h\u00f8re ordet. Og s\u00e5 t\u00e6t er m\u00e6ngden, at den flok med en lam p\u00e5 b\u00e5re, der ankommer til huset, er n\u00f8dt til at gennembryde taget for at komme t\u00e6t p\u00e5 Jesus.<\/p>\n Det kommer til en ordveksling. En debat kunne man sige, og Jesus tilgiver den lammes synder til stor forargelse for de n\u00e6rv\u00e6rende skriftkloge. Og da er det, at de ord falder, som netop forklare Guds magt, for Jesus siger, at han har myndighed til at tilgive synder.<\/p>\n For ordet \u201dmyndighed\u201d p\u00e5 det gr\u00e6sk sprog er pr\u00e6cis det samme ord som er i ordet \u201dmagt\u201d. Mig er givet al magt eller myndighed, kunne man sige.<\/p>\n S\u00e5 her har vi alts\u00e5 en ganske klar definition p\u00e5 Guds magt: magten til tilgivelse. Magten til at tilgive synd. Magten til at skabe relation.<\/p>\n Det er Guds magt. Ikke en magt til at herske blindt. Ikke en magt til at kunne alt, men netop en magt til at skabe relation, hvor der ingen relation var. Magten til at skabe forhold mellem det brudte.<\/p>\n For tilgivelse er genoprettelse af relation og forhold. Det er at forny det, der er brudt. Og den magt er alts\u00e5 Guds magt.<\/p>\n S\u00e5 grundl\u00e6ggende er den kristne Gud, en Gud, der skaber relation. Alts\u00e5 en magt, der er virksom i k\u00e6rlighed.<\/p>\n Og om det fort\u00e6ller ogs\u00e5 hele den kristne grundfort\u00e6lling. Da relationen blev brudt f\u00f8rst i paradisets have og siden stadf\u00e6stet p\u00e5 korset – brudt mellem Gud og mennesket og brudt mellem mennesker – blev det brudte helet i opstandelsen. Gud skabte et fornyet forhold i p\u00e5skemorgens morgengry.<\/p>\n Gud er alts\u00e5 en Gud, der skaber relation. Og vi tror p\u00e5 en Gud, der skaber forhold. Vi tror p\u00e5 en Gud, der g\u00f8r alting nyt.<\/p>\n Det er jo netop tilgivelsens kerne: at forholdet fornyes. Og det er pr\u00e6cis det, som Jesus peger p\u00e5 i dagens evangeliet: ham er givet al magt til at tilgive synder p\u00e5 jorden.<\/p>\n Ham er givet al magt til at forny forholdet,<\/p>\n Ham er givet al magt til bygge en bro, hvor der ingen bro er.<\/p>\n S\u00e5ledes er Guds magt alts\u00e5 ikke en despotisk blind herskermagt; men Guds magt er hans k\u00e6rlighed. K\u00e6rlighedens magt.<\/p>\n Ud fra det kan man ikke sp\u00f8rge om, hvorfor Gud ikke bare med et fingerknips fjerner smerten og lidelsen. K\u00e6rlighedens magt fungerer ikke s\u00e5ledes. Det ved vi selv fra vores erfaringer med k\u00e6rligheden; men k\u00e6rligheden elsker vedvarende tv\u00e6rs gennem smerte og lidelse, ja tv\u00e6rs gennem kors og grav. K\u00e6rligheden er den eneste magt, der kan v\u00e6re uforandret gennem kors, d\u00f8d og grav. Guds uforanderlighed.<\/p>\n <\/p>\n K\u00e6rlighed som almagt<\/strong><\/p>\n Derfor er Guds k\u00e6rlighed Guds almagt. Og den k\u00e6rlighed h\u00e5ber alt, tror alt, udholder alt, som Paulus skriver det. Vores k\u00e6rlighed er ofte en s\u00f8lle afglans af Guds k\u00e6rlighed, s\u00e5 derfor skal vi nok passe p\u00e5 ikke at slynge os for h\u00f8jt op i lovsangen over vores k\u00e6rlighed, der ikke altid h\u00e5ber alt, tror alt og udholder alt. Det siger al erfaring os.<\/p>\n Men Guds k\u00e6rlighed g\u00f8r, for den er hans almagt. K\u00e6rlighedens magt, og det er den magt, som er givet til Jesus og den er den magt, som han \u00e5benbarer for verden: at s\u00e5ledes elsker Gud verden, at han giver sin enb\u00e5rne s\u00f8n for at ingen skal fortabes, men have evigt liv i hans navn.<\/p>\n S\u00e5 n\u00e5r ordene lyder ved d\u00f8befonten som, at Jesus er givet al magt, s\u00e5 skal vi h\u00f8re det som et k\u00e6rlighedstilsagn. Som et tilsagn om at Gud elsker os i den magt, som er hans k\u00e6rlighed. Den magt, som favner os ved d\u00e5ben, og som h\u00e5ber alt, trods vores svigt, som tror alt, trods vores utroskab, som udholder alt, trods vores manglende tro. For Gud er k\u00e6rlighed og det er den k\u00e6rligheden han favner og frelser b\u00e5de os og verden med. K\u00e6rligheden er Guds almagt. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Provst Thomas Reinholdt Rasmussen<\/p>\n DK 9800 Hj\u00f8rring<\/p>\n Email: trr(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" D\u00e5bens ord om k\u00e6rlighedens magt | 19. s\u00f8ndag efter trinitatis | Markus 2,1-12 | Af Thomas Reinholdt Rasmussen | Salmer: 729\/433\/434-447-482\/491-438-494-11 D\u00e5bens ord om k\u00e6rlighedens magt De f\u00f8rste ord, der l\u00e6ses ved en d\u00e5b, er de ord, vi h\u00f8rte lige f\u00f8r, da barnet blev d\u00f8bt. Det er ordene fra Matth\u00e6usevangeliet om, at \u201dmig er givet […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5372,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,108,111,3,109,307],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-5887","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-nt","category-predigten","category-thomas-reinholdt-rasmussen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5887","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5887"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5887\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5889,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5887\/revisions\/5889"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5372"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5887"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5887"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5887"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=5887"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=5887"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=5887"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=5887"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}