{"id":6023,"date":"2021-10-19T20:06:30","date_gmt":"2021-10-19T18:06:30","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=6023"},"modified":"2021-10-19T20:08:37","modified_gmt":"2021-10-19T18:08:37","slug":"johannes-4-46-53","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-4-46-53\/","title":{"rendered":"Johannes 4, 46-53"},"content":{"rendered":"<h3><strong>Tegnet er troens grund | 21. s\u00f8ndag efter trinitatis | <\/strong>Johannes 4, 46-53 |&nbsp;Af Margrethe Dahlerup Koch |&nbsp;Salmer: 755-580-637-319-60. Efter altergang 477 |<\/h3>\n<p>Jeg har aldrig f\u00e5et en forklaring p\u00e5 hvorfor, men n\u00e5r folk i Tim, hvor jeg har boet indtil for nylig, tager til Holstebro, s\u00e5 tager de \u201dned til Holstebro\u201d. Selv om de bev\u00e6ger sig nordp\u00e5, og selv om der ikke er nogen h\u00f8jdeforskel mellem de to byer, s\u00e5 ligger Holstebro alts\u00e5 i bevidstheden \u201dnede\u201d i forhold til Tim.<\/p>\n<p>Man tager ogs\u00e5 \u201dned\u201d til Kapernaum fra Kana. Ogs\u00e5 selv om Kapernaum ligger nord for Kana. Den kongelige embedsmand, vi lige har h\u00f8rt om, er kommet til Kana for at bede Jesus om at komme med \u201dderned\u201d, fort\u00e6ller Johannes. Ned til Kapernaum, hvor embedsmandens s\u00f8n ligger for d\u00f8den. Og lige som det siger noget om en stor, lokal selvbevidsthed, at man i en lille stationsby placerer den nordlige k\u00f8bstad \u201dnede\u201d, s\u00e5 siger det ogs\u00e5 noget om Kapernaum, at man \u00e5benbart m\u00e5 bev\u00e6ge sig ned for at komme dertil. Noget, som ikke bare har at g\u00f8re med, at der faktisk er sm\u00e5 300 meters h\u00f8jdeforskel p\u00e5 Kana og Kapernaum. Det er noget andet end den geografiske oplysning, det drejer sig om. Det drejer sig om, at de to byer repr\u00e6senterer to forskellige tilstande. I Kana gjorde Jesus vand til vin, fort\u00e6ller Johannes som indledning. I Kapernaum er der en dreng, som ligger for d\u00f8den. Kana er livets og underets sted, hvor Guds s\u00f8n er. Kapernaum er d\u00f8dens og fortvivlelsens sted, hvor den kongelige embedsmands s\u00f8n er. Derfor m\u00e5 man ned, og derfor er man nede, helt nede p\u00e5 bunden, n\u00e5r man er i Kapernaum.<\/p>\n<p>Og derfor m\u00e5 man f\u00e5 tegn og undere at se for at tro, n\u00e5r det er dernede, man kommer fra.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>\u201dHvis I ikke f\u00e5r tegn og undere at se, tror I ikke\u201d, siger Jesus til den kongelige embedsmand, da han beder Jesus om at helbrede sin s\u00f8n. N\u00e5r Jesus siger s\u00e5dan hos de andre evangelister, Markus, Matt\u00e6us og Lukas, s\u00e5 er det altid sagt i en irriteret, bebrejdende tone \u2013 og det er altid henvendt til faris\u00e6ere og skriftkloge. Som en irettes\u00e6ttelse og som en protest mod at v\u00e6re underholdende mirakelmager. Men i dag er det Johannes, der fort\u00e6ller. Og han har et helt anderledes positivt syn p\u00e5 ordet \u201dtegn\u201d. N\u00e5r Jesus siger, at uden tegn og undere er der ingen tro, s\u00e5 er det hverken sagt i surhed, vrede eller tr\u00e6t bebrejdelse. Tv\u00e6rtimod. Jesus bebrejder ikke den bange og fortvivlede far noget. Det er en af Johannesevangeliets afg\u00f8rende pointer, at tro kr\u00e6ver tegn. Og derfor slutter evangeliet i dag ogs\u00e5 med konstateringen af, at underet og tegnet, drengens helbredelse, bliver \u00e5rsag til, at b\u00e5de faderen og hele hans husstand kom til tro.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Tro kr\u00e6ver, at vi ser og erfarer noget. Og det g\u00f8r troen, fordi vi kun kan tro p\u00e5 det og den, der er trov\u00e6rdig.<\/p>\n<p>Man kan ikke tro blindt. N\u00e5r mennesker alligevel g\u00f8r fors\u00f8get, bliver vi b\u00f8dler. Det har historien vist, og viser sig stadig rundt om i b\u00e5de den fjerne og n\u00e6re verden, hvor fundamentalismen har magt over sj\u00e6lene og kroppene. Hvad enten det er fundamentalisme i islamisk, j\u00f8disk, kristen eller kommunistisk udgave. Mennesker, der tror blindt, adlyder ogs\u00e5 blindt. Og derfor kommer de til at g\u00e5 Fandens \u00e6rinde.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Tro kr\u00e6ver tegn. For at troen kan opst\u00e5 i os, m\u00e5 vi se og h\u00f8re og erfare noget eller nogen, som er trov\u00e6rdig. Tegnet er troens grund.<\/p>\n<p>S\u00e5dan er det mennesker imellem. Man tror sig ikke elsket af den, man aldrig modtager et k\u00e6r-tegn fra.<\/p>\n<p>Hvis et menneske ikke giver livs-tegn fra sig, ser vi ingen grund til at tro, at vedkommende er i live.<\/p>\n<p>Hvis politikeren ikke optr\u00e6der tro-v\u00e6rdigt, ser vi ingen grund til at tro p\u00e5, hvad hun siger, og s\u00e5 stemmer vi p\u00e5 en anden.<\/p>\n<p>Troen er kort sagt ikke noget, vi selv v\u00e6lger, men noget andre fremkalder i os. Troen opst\u00e5r i os, n\u00e5r vi f\u00e5r og ser grund til tro.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>S\u00e5dan er det, n\u00e5r vi tror p\u00e5 hinanden, og s\u00e5dan er det, n\u00e5r vi tror p\u00e5 Gud. Vi hverken kan eller skal tro blindt p\u00e5 Gud. Derfor, begynder Johannes sit evangelium, derfor \u201dblev det Ord, som er Gud, k\u00f8d og tog bolig i blandt os, og vi <strong>s\u00e5<\/strong> hans herlighed\u201d. Gud gav sig til kende, lod sig se, og Gud viste sig tro-v\u00e6rdig ved at blive menneske julenat i et hj\u00f8rne af kejser Augustus\u2019 m\u00e6gtige verdensrige.<\/p>\n<p>Gud gav livstegn og k\u00e6rtegn fra sig i Jesus. Jesus er Guds kende-tegn. Jesus er grunden til, at vi kan tro, at Gud er barmhjertig, n\u00e6rv\u00e6rende, kr\u00e6vende. For det var det, Jesus var, og hvor han var, der opstod det liv, der ellers var g\u00e5et d\u00f8d i; der fik mennesker igen kr\u00e6fter til at b\u00e6re det, de nu engang havde med sig at b\u00e6re p\u00e5; og hvor Jesus var, fik uv\u00e6rdige v\u00e6rdigheden igen.<\/p>\n<p>Gud er ikke den ubekendte faktor i tilv\u00e6relsens indviklede og uberegnelige ligning. Gud er ikke en stemning, f\u00f8lelse eller indre fredfyldt tilstand. Gud er ikke anonym. Vi kan kende Gud p\u00e5 Jesus. Vi kan kende Gud p\u00e5 de ord og de tegn og undere, som Jesus gjorde. Og vi kan genkende Gud overalt, hvor de ord, tegn og undere sker igen. Overalt hvor svage f\u00e5r styrke: N\u00e5r den fantasifulde, dygtige sosuassistent f\u00e5r genkendelsens gl\u00e6de frem i den dementes ellers forvirrede eller slukkede blik. N\u00e5r den, der s\u00f8rger, oplever et andet menneskes t\u00e5lmodige og oprigtige medf\u00f8lelse. N\u00e5r den, der har lovet sig selv, aldrig at br\u00e6nde fingrene igen, alligevel m\u00e6rker forelskelsens varme. Over alt hvor h\u00e5bl\u00f8shed f\u00e5r modstand, og hvor d\u00f8den i alle dens afskygninger siges imod og derfor m\u00e5 give slip p\u00e5 mennesker, d\u00e9r giver Gud sig til kende. Som synlig, h\u00f8rbar, erfaret virkelighed. Der \u201dser vi hans herlighed\u201d.&nbsp; Og vi kan kun v\u00e6re for lidt opm\u00e6rksomme p\u00e5 alle de steder, hvor det sker lige for n\u00e6sen af os.<\/p>\n<p>Og s\u00e5 er der alle de steder og gange, hvor det ikke sker. Hvor vi ikke kan se hverken livstegn eller k\u00e6rtegn, der vidner om Gud og hans n\u00e6rv\u00e6r. Hvor vi ikke kan se noget grund til at tro. Hvor vi ser og erfarer, at det, som Jesus sagde og viste, ikke er trov\u00e6rdigt, fordi det ikke er s\u00e5dan, vores virkelighed ser ud. Vi ser og erfarer jo ikke kun, at gl\u00e6de, liv og h\u00e5b vinder over sorg, d\u00f8d og gr\u00e5hed. Vi ser og erfarer ogs\u00e5 det modsatte. At knuden<em> var<\/em> ondartet. At scanningen <em>viste<\/em> det, vi frygtede. At den vanvittige ulykke skete. At der <em>var <\/em>en anden.<\/p>\n<p>\u201dJa, vi tro, men tvivl sig kl\u00e6ber som en \u00f8gle til vores tro\u201d, sang vi f\u00f8r, og fortsatte \u201dd\u00f8den spiller os p\u00e5 l\u00e6ber, hvor vi mellem skygger bo\u201d. Et malende billede \u2013 d\u00f8den, der spiller p\u00e5 l\u00e6ber, alts\u00e5 g\u00f8r nar, siger \u201d\u00e6b,b\u00e6v, hvad sagde jeg?\u201d Det er en pr\u00e6cis beskrivelse af, hvordan de erfaringer af forlis og fortabthed f\u00f8les. Man er til grin, for godtroende, for dum.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Og gad vide om den frygt for at v\u00e6re for godtroende, ikke ogs\u00e5 har grebet den kongelige embedsmand, da han vendte om, og begav sig p\u00e5 vej fra gl\u00e6dens Kana og <em>ned<\/em> til usikkerhedens og svaghedens Kapernaum igen. \u201dG\u00e5 hjem, din s\u00f8n lever\u201d, sagde Jesus. Og faderen troede Jesus p\u00e5 hans ord og gik. Men der er lang vej at g\u00e5 fra Kana til Kapernaum. P\u00e5 kortet 30 km. Og der er skr\u00e6mmende kort vej fra Kana til Kapernaum i sindet. Uanset om man bev\u00e6ger sig gennem det fysiske eller sj\u00e6lelige landskab, er der masser af tid og grund til at blive i tvivl om, hvorvidt de ord: \u201dG\u00e5 hjem, din s\u00f8n lever\u201d, nu ogs\u00e5 er v\u00e6rd at tro og g\u00e5 p\u00e5.<\/p>\n<p>Og derfor er der nogle altafg\u00f8rende, vigtige bipersoner i evangeliet, som ikke m\u00e5 overses. For det er dem, vi andre b\u00e5de m\u00e5 identificere os med og h\u00e5be p\u00e5 vil komme os i m\u00f8de, n\u00e5r det er os, der tvivler. Det er tjenerne. Embedsmandens tjenere. De kommer dernede fra, hvor den syge s\u00f8n l\u00e5. De kommer selv fra Kapernaum. Men de har livets ord med sig derfra og ikke d\u00f8dens h\u00e5nlige og h\u00e5bl\u00f8se. De kommer faderen i m\u00f8de med en kort, pr\u00e6cis pr\u00e6diken: De fort\u00e6ller, at hans s\u00f8n er i live.<\/p>\n<p>De er embedsmandens tjenere, men de bliver ogs\u00e5 Vorherres. For de bliver de udsendige, der kommer til at gentage hans p\u00e5skeord. De tjenere g\u00f8r det, som siden da ogs\u00e5 har v\u00e6ret vores opgave: At vidne og udpege Guds virkelighed for den, der er i tvivl. At give d\u00f8dens h\u00e5nlige spillen p\u00e5 l\u00e6ber modstand, fordi vi ikke bare ved bedre, men tror det bedste: At vi nok er p\u00e5 vej nedenom, men ogs\u00e5 hjem. For at leve.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Provst Margrethe Dahlerup Koch<\/p>\n<p>Fjord Alle 13<\/p>\n<p>DK-6950 Ringk\u00f8bing<\/p>\n<p>E-mail: mdk(a)km.dk<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Tegnet er troens grund | 21. s\u00f8ndag efter trinitatis | Johannes 4, 46-53 |&nbsp;Af Margrethe Dahlerup Koch |&nbsp;Salmer: 755-580-637-319-60. Efter altergang 477 | Jeg har aldrig f\u00e5et en forklaring p\u00e5 hvorfor, men n\u00e5r folk i Tim, hvor jeg har boet indtil for nylig, tager til Holstebro, s\u00e5 tager de \u201dned til Holstebro\u201d. Selv om de [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5535,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,542,157,108,111,237,349,180,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-6023","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-21-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-04-chapter-04","category-kasus","category-margrethe-dahlerup-koch","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6023","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6023"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6023\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6025,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6023\/revisions\/6025"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5535"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6023"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6023"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6023"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=6023"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=6023"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=6023"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=6023"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}