Jeg har valgt en anden pr\u00e6diken til 22. s\u00f8ndag efter trinitatis. Jeg f\u00f8lger ikke teksten, som jeg normalt g\u00f8r, men pr\u00e6diker over selve trinitatis eller triniteten – trefoldigheden. Det g\u00f8r jeg ved at mediterer over trosbekendelsen, udfolde de forskellige s\u00e6tninger, led for led, med andre ord finde nogle nye ord, som f\u00e5r de gamle ord til at funkle. Det er om ikke andet min ambition. Om det lykkes ved jeg ikke.<\/p>\n
Vi forsager Dj\u00e6velen og alle hans gerninger og alt hans v\u00e6sen<\/em><\/p>\n Dj\u00e6velens v\u00e6sen er at modvirke det gode. Han er det godes antipode. Ham forsager vi. Forsage er det modsatte af at forsone. Vi pr\u00f8ver at forsone os med vores n\u00e6ste, hvis forholdet er g\u00e5et sk\u00e6vt; vi pr\u00f8ver at forsone os med vores Gud, n\u00e5r tvivlen og fortvivlelsen gnaver. Vi kan ikke forsone os med det, vi forsager; at forsage vil sige at l\u00e6gge afstand til, med Guds hj\u00e6lp holde det borte, der vil \u00f8del\u00e6gge gudsforholdet og det menneskelige liv. Vi forsager Dj\u00e6velen, Satan, Fanden, Beelzebul, Fristeren, Antikrist, 666 og alle de \u00f8vrige navne, Dj\u00e6velen er b\u00e6re af. Vi forsager alle hans gerninger og alt hans v\u00e6sen, den konkrete m\u00e5de han forvr\u00e6nger virkeligheden og det menneskelige liv til ugenkendelighed p\u00e5 \u2026<\/p>\n Vi tror p\u00e5 Gud Fader, den Alm\u00e6gtige, himlens og jordens skaber<\/em><\/p>\n Alm\u00e6gtig! S\u00e5 er man stor \u2013 stor, st\u00f8rre, st\u00f8rst. Intet over eller under eller ved siden af. Den Alm\u00e6gtige er udenfor universet, p\u00e5 den anden side af Big-Bang, ham, som har sat det hele i gang b\u00e5de tiden, rummet og tyngdeloven, galakserne og planeternes rotationer, selv universets relativitet st\u00e5r han bag. S\u00e5 stor er den Gud, vi tror p\u00e5. Dog er afstanden mellem ham og os ikke st\u00f8rre, end vi kan kalde ham for Fader. Han er ikke blot Herre, Skaber og Alm\u00e6gtig Gud, han er ogs\u00e5 far, tilstede hos os i b\u00f8n og lovsang og dermed ikke uden for r\u00e6kkevidde. Det sidste viser han os, ved at give os sin s\u00f8n …<\/p>\n Vi tror p\u00e5 Jesus Kristus, hans enb\u00e5rne S\u00f8n, vor Herre<\/em><\/p>\n Den Alm\u00e6gtige og den Enb\u00e5rne! De er to, men dog \u00e9n og enig: far og s\u00f8n. Der er ikke flere s\u00f8nner og ikke andre f\u00e6dre. T\u00e6nk sig en far s\u00e5 alm\u00e6gtig, at han vil dele sin magt med s\u00f8nnen. T\u00e6nk sig en far s\u00e5 alm\u00e6gtig, at han ikke blot vil dele sin magt med s\u00f8nnen, men lade s\u00f8nnen vise sin magt gennem en vilje til afm\u00e6gtighed. T\u00e6nk sig en far s\u00e5 alm\u00e6gtig, at han ikke blot lader s\u00f8nnen fremst\u00e5 som afm\u00e6gtig, men lige netop fra denne position give s\u00f8nnen ret til at kalde sig for Herre. Det er kun den st\u00f8rste Gud, som g\u00f8r det. Det er kun den st\u00f8rste far, som kan handle s\u00e5dan. Fader og s\u00f8n er alts\u00e5 enig om en vis forskellighed; s\u00f8nnen undfanges til at leve et liv i timelighed og forg\u00e6ngelighed …<\/p>\n som er undfanget ved Hellig\u00e5nden, f\u00f8dt af Jomfru Maria <\/em><\/p>\n og kastet direkte ind p\u00e5 en forvirret og br\u00e6ndende klode, som en trekant i et glasperlespil, der ikke rigtig passer ind, og som fra begyndelsen virker som et fremmedelement, et modsigelsens tegn, et mysterium, der v\u00e6kker til forargelse og misforst\u00e5else, og som aldrig helt kan gennemskues: Gud og menneske, himmel og jord, alm\u00e6gtig og afm\u00e6gtig, stor og lille og i \u00e9n og samme person. Alle modsigelserne t\u00e5rner sig op: undfanget i \u00e5nd og f\u00f8dt af k\u00f8d, et lys i m\u00f8rket, der uds\u00e6ttes for m\u00f8rkets pinsler og smerte, fordi m\u00f8rket ikke tog imod det \u2026<\/p>\n pint under Pontius Pilatus, korsf\u00e6stet, d\u00f8d og begravet, nedfaret til d\u00f8dsriget <\/em><\/p>\n s\u00e5 langt nede i det ikke-v\u00e6rende, i d\u00f8dens eget rige, at ingen kan f\u00f8lge med andet end Gud selv. Pint under Pontius Pilatus – her ser man ondskaben sat i system. Et rige som henretter folk, der intet har gjort andet end at g\u00f8re den himmelske faders vilje n\u00e6rv\u00e6rende i ord og handlinger, er set b\u00e5de f\u00f8r og siden. S\u00f8nnen gennemlever al den smerte, tortur og vold, som t\u00e6nkes kan, for til sidste at \u00e5nde ud p\u00e5 et kors blandt r\u00f8vere og tyve, al imens b\u00f8dlerne vasker deres h\u00e6nder p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs og r\u00e5ber i munden p\u00e5 hinanden: Korsf\u00e6st ham!<\/p>\n p\u00e5 tredje dag opstanden fra de d\u00f8de <\/em><\/p>\n for at vise sig f\u00f8rst for de n\u00e6rmeste siden hen for alle. Det er miraklet: Det er kernen i selve kristendommens v\u00e6sen. Uden opstandelse intet h\u00e5b og ingen pr\u00e6diken. Hvad skulle man sige, hvis ikke dette kunne siges. S\u00e5 var der ikke mere at sige. S\u00e5 var Gud ikke livets Gud heller ikke d\u00f8dens, men blot en tilf\u00e6ldig Gud, der aldrig kunne v\u00e6re alm\u00e6gtig, og aldrig blive Herre over livet og d\u00f8den. Opstandelse vil sige at st\u00e5 op og g\u00e5 ud ogs\u00e5 der, hvor man hverken kan st\u00e5 eller g\u00e5. Kristus er b\u00e5de opst\u00e5et og opfaret \u2026<\/p>\n opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Alm\u00e6gtiges, h\u00f8jre h\u00e5nd<\/em><\/p>\n nu er far og s\u00f8n sammen. De er uadskillelige og er enig om verdens gang. Hvor de sidder, er der ingen som ved. S\u00f8nnen er faret til himmels, men hvordan skal himlen rumme b\u00e5de faderen og s\u00f8nnen, n\u00e5r den ikke engang kan rumme faderen alene? Det er alts\u00e5 ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvor de er, men at de er; har v\u00e6ren og er til stede som magten bag ved det, der er\u2026.<\/p>\n hvorfra han skal komme at d\u00f8mme levende og d\u00f8de<\/em><\/p>\n alt skal d\u00f8mmes til sidst. Intet v\u00e6sen slipper uden om dommen. Mennesket er konsekvensen af sine handlinger, og de st\u00e5r ved magt. Handlingernes konsekvenser rykkes der ikke ved, og intet er for den treenige Gud glemt. Men sk\u00f8nt intet er glemt, kan alt blive tilgivet. Der er forskel p\u00e5 glemsel og tilgivelse. Fordi vi har en k\u00e6rlig Gud, st\u00e5r tilgivelsen st\u00e6rkere end dommen. Derfor skal vi gl\u00e6des os over, at det er far og s\u00f8n, som d\u00f8mmer alle vore handlinger, s\u00e5 vi ikke i al evighed skal d\u00f8mme hinanden \u2026<\/p>\n Vi tror p\u00e5 Hellig\u00e5nden, <\/em><\/p>\n der er selve stemmen. Hvor S\u00f8nnen forbinder det himmelske og jordiske, forbinder Gud og mennesker, der forbinder Hellig\u00e5nden det, der er p\u00e5 tv\u00e6rs af tiden. Hellig\u00e5nden opl\u00f8ser timeligheden og kronologien til fordel for evighedens altid muligere n\u00e6rv\u00e6r. Fader og s\u00f8n er lige s\u00e5 n\u00e6rv\u00e6rende i dag som dengang, fordi Hellig\u00e5nden holder Ordet i live, s\u00e5 det stadig lyde \u2026<\/p>\n den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund<\/em>,<\/p>\n uden kirke ingen kristen praksis. Det er her, de helliges samfund m\u00f8des, for at \u00e5nden kan viderebringe s\u00f8nnens gerninger og ord p\u00e5 jorden og lade den alm\u00e6gtige Gud prise og lovsynge for …<\/p>\n syndernes forladelse, k\u00f8dets opstandelse og det evige liv.<\/em><\/p>\n Befri os for al den splittelse, som har v\u00e6ret indeholdt i skabelsen siden tidernes morgen: skisma, fortvivlelse, indelukkethed og synd. Lad ikke d\u00f8den blive Herre over vores krop og sj\u00e6l. Vi er forg\u00e6ngelige, men vi skal i lyset af opstandelsen aldrig miste h\u00e5bet om et evigt liv. Engang skal vi se ansigt til ansigt. Vi bliver ikke kropsl\u00f8se, men vi bliver mennesker uden synd \u2026<\/p>\n Amen<\/em><\/p>\n Sognepr\u00e6st Anders Kj\u00e6rsig<\/p>\n 5881 Sk\u00e5rup Fyn<\/p>\n Email: ankj(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En anderledes pr\u00e6diken over trosbekendelsen | 22 s\u00f8ndag efter trinitatis | Af Anders Kj\u00e6rsig | Jeg har valgt en anden pr\u00e6diken til 22. s\u00f8ndag efter trinitatis. Jeg f\u00f8lger ikke teksten, som jeg normalt g\u00f8r, men pr\u00e6diker over selve trinitatis eller triniteten – trefoldigheden. Det g\u00f8r jeg ved at mediterer over trosbekendelsen, udfolde de forskellige s\u00e6tninger, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6050,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[336,157,108,111,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-6066","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-anders-kjaersig","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6066","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6066"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6066\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6068,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6066\/revisions\/6068"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6050"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6066"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6066"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6066"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=6066"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=6066"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=6066"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=6066"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}