Ved siden af mig ligger et gammelt avisudklip fra Kristeligt Dagblad. Det stammer fra en lille meditation over november m\u00e5ned af litteraturanmelderen Lars Handesten. \u201dDer er ikke meget p\u00e6nt at sige om november\u201d, skriver han, og han forts\u00e6tter: Skal man tro danske digtere, s\u00e5 er der ingen grund til at dv\u00e6le ved november, og de f\u00e6rreste har da ogs\u00e5 gjort det. Det er en m\u00e5ned, der er alt for meget af, og som bedst egner sig til at blive sprunget over, s\u00e5 dagene igen kan begynde<\/em>. Hvorefter han bl.a. citerer et digt af forfatteren Thorkild Bj\u00f8rnvig. Et digt, man ogs\u00e5 kan finde i H\u00f8jskolesangbogen. Det best\u00e5r i blot en enkelt strofe, der begynder med ordene: M\u00f8rk er november og l\u00f8vfaldet slut, vandet begynder at fryse, lyset fra solen og blomsterne brudt, da m\u00e5 vort hjerte selv lyse\u2026 <\/em><\/p>\n Alts\u00e5, da m\u00e5 vort hjerte stille sig p\u00e5 lysets side som en opstand imod det tiltagende m\u00f8rke, der omgiver det. Ligesom Saligprisningerne stiller sig p\u00e5 h\u00e5bets side i dagens tekst.<\/p>\n I kirken begynder november m\u00e5ned med Alle Helgens s\u00f8ndag, som er viet mindet om dem, som vi i sognet og i kirken har taget afsked med i det forgangne \u00e5r. Naturens og livets l\u00f8vfald glider sammen Alle Helgens s\u00f8ndag. Hvert \u00e5r t\u00e6nker jeg, at det er en dag, som er meget vanskelig at s\u00e6tte p\u00e5 \u00e9n bestemt formel. Uanset, at vi alle er del af den samme virkelighed og f\u00e6lles om dens p\u00e5 \u00e9n gang vidunderlige og usikre vilk\u00e5r, er de f\u00f8lelser, der knytter sig til Alle Helgens s\u00f8ndag og farver den i sindet, akkurat s\u00e5 forskellige, som de personlige livshistorier, vi den dag kommer til kirken med, er forskellige. Lige fra det afklarede minde, der f\u00f8rst og fremmest har s\u00e5 meget godt og livsbekr\u00e6ftende at t\u00e6nke tilbage p\u00e5 og ikke mindst takke for, til den smerte, der ikke kan finde sine ord.<\/p>\n Sorg og tab kan midt imellem mange t\u00e5rer v\u00e6re en sand forl\u00f8sning af fort\u00e6llegl\u00e6de og -lyst. En fort\u00e6llegl\u00e6de, hvori hele tilv\u00e6relsen folder sig ud og bliver gennemlyst med udgangspunkt i minderne om den d\u00f8de. Minder, der ogs\u00e5 bliver en personlig regnskabsafl\u00e6ggelse, en bevidstg\u00f8relse om noget meningsb\u00e6rende, man var heldig at f\u00e5 del i og m\u00e5ske i endnu h\u00f8jere grad f\u00e5r brug for at orientere sig efter, nu man selv skal fylde et tomrum ud og tage ansvar for det, der har betydningen med sig.<\/p>\n I en kultur og tidsalder som vores, der som et fast led i sin selvbeskrivelse har beklagelsen af flygtigheden og manglen p\u00e5 tid og ro til fordybelse, er det i de senere \u00e5r (s\u00e5dan forekommer det) blevet stadigt vigtigere at finde og fastholde personlige erindringsspor. At mindes er nemlig ikke kun at g\u00e5 tilbage i tiden, men i lige s\u00e5 h\u00f8j grad at finde vej, eller endda at fors\u00f8ge at genopfinde sig selv, som man skal efter store tab. At mindes er at lede efter en struktur i den, man er. Uden minder ville vi v\u00e6re uden orienteringspunkter i livet og uden tyngde. T\u00e6nk, hvis man ikke havde nogen eller noget at mindes! Det ville v\u00e6re sort. Helt sort. Derfor er minder, uanset sorgens vemodige f\u00f8lgeskab, grundl\u00e6ggende forbundet med taknemlighed og lys.<\/p>\n Taknemlige minder l\u00f8sner tungeb\u00e5ndet og g\u00f8r talen let. Men virkeligheden er ikke altid sart p\u00e5 vore vegne. Den ruller alle mulige sk\u00e6bner ud, hvorunder ogs\u00e5 det ub\u00e6rlige kan blive et lod i livet. Hvad stiller man op i de tilf\u00e6lde, hvor s\u00e5rene ikke vil heles, og hvor smerten g\u00f8r mere tavs end talende? Salige er de fattige\u2026, for Himmeriget er deres. Salige er de, som s\u00f8rger, for de skal tr\u00f8stes, <\/em>l\u00e6ser vi hos evangelisten Matth\u00e6us i de s\u00e5kaldte \u201dSaligprisninger\u201d, men er det rigtigt?<\/p>\n Her skal man v\u00e6re mere end forsigtig med svaret. Der kan v\u00e6re en slem tilb\u00f8jelighed til hurtigt at str\u00f8 sukker p\u00e5, straks man m\u00e6rker, at man selv ikke kan v\u00e6re i den smerte, som det andet menneske \u2013 vennen, kollegaen, naboen \u2013 er i. Og derfor kaster sig ud i nogle udglattende betragtninger om, at tiden l\u00e6ger alle s\u00e5r og lignende ligegyldigheder. Og er det ikke ogs\u00e5 noget lidt uforpligtende i den retning, der er pointen i saligprisningernes smukke ord: Salige er de, som s\u00f8rger, for de skal tr\u00f8stes. <\/em><\/p>\n Nej, det tror jeg ikke er pointen i Saligprisningerne. Jeg tror, Saligprisningerne henvender sig til mennesker i situationer, der s\u00e5 langt \u00f8jet r\u00e6kker er uden formildende omst\u00e6ndigheder. Situationer, der ikke giver mindste h\u00e5b om nogen bedring. Sk\u00e6bner, man helst lukker \u00f8jnene for. Budskabet er derfor heller ikke, at det nok skal g\u00e5 alt sammen, men at Gud selv er h\u00e5bet og lyset og oprejsningen d\u00e9r, hvor ingen andre kan v\u00e6re det, ligesom Gud p\u00e5 Golgata er d\u00e9r, hvor alt er sort nat.<\/p>\n Den tyske sociolog Hartmut Rosa fort\u00e6ller et sted, at han voksede op i et, som han udtrykker det: \u201dvirkeligt ikkekristent hjem\u201d, men noget af det, der sl\u00e5r ham som en paradoksal troserfaring, er, at der, hvor bunden g\u00e5r ud af tilv\u00e6relsen, hvor ordene holder op med at fungere, fordi der intet fornuftigt er at sige, d\u00e9r kan man blive m\u00f8dt af en dybere form for virkelighed. En virkelighed, man kan v\u00e6re i med hele sit tab. Is\u00e6r kristendommen giver os en f\u00f8lelse af, at der p\u00e5 bunden af vores eksistens ikke er et tavst eller fjendtligt univers, men \u00e9n, der h\u00f8rer os, ser os og taler til os. <\/em>Siger han. Saligprisninger taler fra denne dybere virkelighed.<\/p>\n Tabet af den elskede kan forl\u00f8se en str\u00f8m af fort\u00e6llinger om alt det, som gav livet mening. Samtidig fort\u00e6ller erfaringen, at ord ikke kan sige det hele.\u00a0 For ordene g\u00e6lder der som for alt andet i denne verden en begr\u00e6nsning. Hvis ordene magtede at sige alt det, vi f\u00f8ler og har brug for at meddele os til hinanden om, hvad skulle vi s\u00e5 med kys og kram, blomster, kunst, musik, gaver, alterbord og ritualer, og hvad deri rummes af budskaber og betydninger? Eller hvad skulle vi med et gravsted at bes\u00f8ge og dv\u00e6le ved? Hvis ord alene kunne sige det hele, ville ingen finde p\u00e5 at sm\u00e6kke med en d\u00f8r.<\/p>\n Der findes et sprog for enhver sorg. Men det er ikke n\u00f8dvendigvis et sprog, der har ordet i sin magt. Tavshed kan sige mere end mange ord. Man kan som bekendt ikke alene blive stum af forundring, men ogs\u00e5 lammet af sorg. I vores generation har vi l\u00e6rt, hvor vigtigt det er at kunne s\u00e6tte ord p\u00e5 tingene. V\u00e6rdien af det kan n\u00e6ppe heller ben\u00e6gtes. Men det er ikke for enhver sorg, man kan finde ordene. Da bliver smerten sp\u00f8rgsm\u00e5let, som kun Vorherre kan svare p\u00e5.<\/p>\n Man skal v\u00e6re forsigtig med det, man siger. Ord \u00e5bner verden for os. Ord kan v\u00e6re forl\u00f8sende, som n\u00e5r man har skullet vente l\u00e6nge p\u00e5 at h\u00f8re bestemte ord. Men ord kan ogs\u00e5 v\u00e6re bedrageriske, n\u00e5r de i deres medf\u00f8dte talent for forklaringer og begrundelser f\u00f8rer l\u00e6ngere og l\u00e6ngere v\u00e6k fra en virkelighed, der ikke kan s\u00e6ttes ord og forklaring p\u00e5. I s\u00e5danne situationer kan man i sin sorg f\u00f8le sig bedre rummet og genkendt i selskab med naturen, i skoven og ved havet, eller p\u00e5 kirkeb\u00e6nken og ved den elskedes grav, hvor det ikke handler om at forklare endsige bortforklare, men om at komme til sig selv i den virkelighed, der var og is\u00e6r blev. I tillid til, at Gud ogs\u00e5 er d\u00e9r, hvor ordene ikke r\u00e6kker ud.<\/p>\n \u201dDer er ikke meget p\u00e6nt at sige om november\u201d skriver Lars Handesten, nej, det er rigtigt, men Saligprisningerne fandt s\u00e5 alligevel evangeliet frem, og ogs\u00e5 Thorkild Bj\u00f8rnvig sluttede overraskende sit i \u00f8vrigt helt verdslige digt med at s\u00e6tte m\u00e5neden i evangeliets toneart:<\/p>\n Om der sv\u00e6ver d\u00f8deligt dr\u00e6, vil vi dog elske \u2013 og plante et tr\u00e6; frugter kan usp\u00e5et komme.<\/em><\/p>\n Gl\u00e6delig Alle Helgens s\u00f8ndag! Amen.<\/p>\n Salmer: 754, 217, 555, 732, 664. Under altergangen: 558<\/p>\n Note:<\/p>\n Om Hartmut<\/em> Rosa: Fra portr\u00e6tsamtalen \u201dVi har glemt at lytte og lade os overv\u00e6lde\u201d i Tulinius, Bj\u00f8rg & Henriksen, Michael Bach 2019: Mellem frygt og H\u00e5b, <\/em>Kristeligt Dagblads Forlag, K\u00f8benhavn, s. 200.<\/p>\n Bj\u00f8rnvig, Thorkild 1959: \u201dM\u00f8rk er november\u201d, H\u00f8jskolesangbogen 17. udgave nr. 358<\/p>\n Domprovst Jens Torkild Bak<\/p>\n DK-6760 Ribe<\/p>\n Email: jtb(at)km.dk<\/p>\n \u00a0<\/em><\/p>\n \u00a0<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Findes der en tr\u00f8st for enhver sorg? | Alle Helgens s\u00f8ndag | Matth\u00e6us 5,1-12 | Af Jens Torkild Bak | Ved siden af mig ligger et gammelt avisudklip fra Kristeligt Dagblad. Det stammer fra en lille meditation over november m\u00e5ned af litteraturanmelderen Lars Handesten. \u201dDer er ikke meget p\u00e6nt at sige om november\u201d, skriver han, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6103,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,261,150,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-6119","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-jens-torkild-bak","category-kapitel-5-chapter-5","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6119","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6119"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6119\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6135,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6119\/revisions\/6135"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6103"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6119"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6119"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6119"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=6119"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=6119"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=6119"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=6119"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}