I den store, gamle kirke i Ravenna, der hedder Sant\u2019 Apollinare Nuovo, er v\u00e6ggene i skibet d\u00e6kket af gyldne mosaikker fra engang i 500-tallet. \u00d8verst i venstre side er det en lang r\u00e6kke scener fra Jesu liv: Brylluppet i Kana, hvor han forvandler vand til vin, opv\u00e6kkelsen af den d\u00f8de Lazarus, helbredelsen af den blinde i Jeriko \u2013 og mellem alle de andre motiver Jesus, der sidder og skiller f\u00e5rene fra bukkene. Som om det ikke bare er noget, han fort\u00e6ller om. Som om det ogs\u00e5 er noget, han g\u00f8r. Han sidder p\u00e5 en lille forh\u00f8jning i det gr\u00f8nne. P\u00e5 sin h\u00f8jre side har han de hvide f\u00e5r. Dem r\u00e6kker han sin milde h\u00e5nd ud imod, mens englen bag f\u00e5rene anerkender hans dom, kl\u00e6dt i k\u00e6rlighedens r\u00f8de farve. I mods\u00e6tning til englen bag bukkene p\u00e5 Jesu venstre side. Han er kl\u00e6dt i iskoldt bl\u00e5t med flammer om hovedet. Jesus selv har den samme violette kjortel p\u00e5 som p\u00e5 alle de andre billeder i kirken, og den samme glorie med gyldent kors og \u00e6delsten. S\u00e5 vi bliver mindet om, at dommeren, der tr\u00e6kker skellet mellem f\u00e5r og bukke, ikke er en fremmed. Det er heldigvis ham, vi kender. Ham, som lod gl\u00e6den f\u00e5 frit l\u00f8b ved brylluppet i Kana og lukkede Lazarus ud i solen og \u00e5bnede \u00f8jnene p\u00e5 den blinde.<\/p>\n
Senere tiders kalkmalerier udpensler ilden, dj\u00e6vlene og pinen. Ikke her. Mosaikkens hensigt er ikke at skr\u00e6mme os. Det er heller ikke evangeliets hensigt. Men mosaikken afspejler den store alvor, der ligger i det billede, Jesus fremkalder med sin lignelse for os i dag. Den alvor, der ligger i, at vi skal d\u00f8mmes, at vi bliver d\u00f8mt af en anden end os selv. At vi alts\u00e5 ikke bare hver for sig lever vores liv, som vi nu synes, og s\u00e5 er det godt nok. Men at der tv\u00e6rtimod er \u00e9n, der ser alt, hvad vi g\u00f8r, og alt, hvad vi fors\u00f8mmer, fordi vi lever vores liv foran hans ansigt. Det er ham, der har givet os vores liv og evner og muligheder, og ham, der har givet os til hinanden. Og derfor er han i sin gode ret til at stille krav og f\u00e6lde dom over os. Og dermed kan det aldrig nogensinde v\u00e6re lige meget, hvad vi g\u00f8r, eller hvordan vi behandler hinanden. For det er jo d\u00e9t, der kommer til at st\u00e5 lysende klart, n\u00e5r Jesus fort\u00e6ller sin lignelse: at det, han kr\u00e6ver af os, og det han d\u00f8mmer os p\u00e5 \u2013 det er barmhjertighed. Det er hans vilje, hans mening med vores liv, og det er det eneste kriterium. Om vi har handlet barmhjertigt mod de mennesker, vi kom i ber\u00f8ring med. Eller vi har fors\u00f8mt det.<\/p>\n
Dommen f\u00e6lder han engang, n\u00e5r verden g\u00e5r under, eller n\u00e5r mit liv g\u00e5r under. Men han f\u00e6lder den ogs\u00e5 i dag, n\u00e5r vi lytter til lignelsen og ser billedet for os. Det er jo nu, lignelsen stiller sit sp\u00f8rgsm\u00e5l og f\u00e6lder sin dom over os. Og det er dyb alvor. For overraskelsen er jo, at Jesus siger, at alt, hvad vi har gjort mod hinanden, det har vi ogs\u00e5 gjort mod ham. At han p\u00e5 den m\u00e5de g\u00f8r sig til \u00e9t med ethvert menneske, der t\u00f8rster eller sulter, fryser eller er fanget eller har det elendigt. Ja, det er jo egentlig ingen overraskelse, for det blev han julenat, da han blev f\u00f8dt som et n\u00f8gent sp\u00e6dbarn af en mor som vores. Og da han d\u00f8de som en n\u00f8gen mand og blev lagt i en grav som vores. \u00c9t med os, n\u00e5r vi er allermindst. Dermed f\u00e5r alle vores sm\u00e5 gerninger og alle vores sm\u00e5 fors\u00f8mmelser jo evighedens tyngde. S\u00e5 kan ingenting v\u00e6re lige meget. S\u00e5 er det aldrig bare i orden, at vi g\u00f8r, hvad der passer os. Alt, hvad vi g\u00f8r, og alt, hvad vi fors\u00f8mmer at g\u00f8re mod et andet menneske, g\u00f8r vi, og fors\u00f8mmer vi samtidig at g\u00f8re mod vor Herre.<\/p>\n
N\u00e5r vi h\u00f8rer lignelsen og p\u00e5 den m\u00e5de st\u00e5r ansigt til ansigt med ham, der d\u00f8mmer os, kommer vi til at indr\u00f8mme, hvad han for l\u00e6ngst har set: At alt i vores liv ikke har v\u00e6ret bestemt af barmhjertighed. At der var nogen, vi ikke bes\u00f8gte, og nogen, vi ikke gav den hj\u00e6lpende h\u00e5nd, de havde brug for. At der var nogen, vi ikke orkede at h\u00f8re p\u00e5 eller lukke op for, og nogen, vi svigtede eller tr\u00e5dte p\u00e5 eller forlod eller gik forbi. Og det kan aldrig g\u00f8res om. Det er vores skyld. G\u00e5 bort fra mig, siger han s\u00e5 i lignelsen, og r\u00e6kker ikke bukkene sin h\u00e5nd p\u00e5 billedet, men overlader dem til den kolde, bl\u00e5 engel. Og da kan vi kun h\u00e5be, at det billede og de ord, g\u00e5 bort fra mig, ikke siger hele sandheden.<\/p>\n
I kirken i Ravenna er der ogs\u00e5 en lang r\u00e6kke billeder \u00f8verst i h\u00f8jre side af skibet. Det er scener fra sk\u00e6rtorsdag og langfredag: Den sidste nadver, Judas, der forr\u00e5der Jesus med et kys, Peter, der forn\u00e6gter Jesus, Jesus p\u00e5 Golgatha. Og Jesus, der st\u00e5r op af graven p\u00e5skemorgen. Billedet af kongen, der skiller f\u00e5rene fra bukkene, siger alts\u00e5 ikke det hele. Billederne af Jesu lidelse og d\u00f8d og opstandelse siger, at han, der kr\u00e6ver barmhjertighed af os, selv har givet os al sin barmhjertighed. Til trods for, at vi svigter som Judas og Peter. At det var d\u00e9t, han d\u00f8de for: at give os sin egen barmhjertighed i stedet for den, vi mangler. Til forskel fra kongen p\u00e5 mosaikken siger Jesus ikke: G\u00e5 bort fra mig. Han r\u00e6kker sin h\u00e5nd til de skyldige og fortabte. Og til os, n\u00e5r det er d\u00e9t, vi er. Og det m\u00e5 vi h\u00e5be og tro p\u00e5 og bede om: at han vil vise os den barmhjertighed, vi har brug for, n\u00e5r vores egen barmhjertighed kommer til kort.<\/p>\n
Som jeg forst\u00e5r det, har lignelsen i dagens evangelium et dobbelt sigte. Det ene er alvoren, dommen over os, n\u00e5r vi har fors\u00f8mt hinanden, nu og engang, n\u00e5r alt er forbi. Intet kan v\u00e6re lige meget. Det andet er appellen, den indirekte opfordring til os om at g\u00e5 ud og g\u00f8re barmhjertighedens gerninger her og nu, fordi det er d\u00e9t, han forventer af os. At vi spejler hans barmhjertighed. Og pr\u00f8v s\u00e5 at l\u00e6gge m\u00e6rke til, hvad barmhjertighedens gerninger er. Det er jo ikke spor heroisk. Det er bare at hente et glas vand til den, der er t\u00f8rstig. At lave et m\u00e5ltid mad til den, der er sulten. At finde en tr\u00f8je til den, der fryser. At bes\u00f8ge den, der er i f\u00e6ngsel. At se til den, der er syg. At \u00e5bne d\u00f8ren for den, der er fremmed. Det er ganske almindelige sm\u00e5 gerninger, som man ikke skal v\u00e6re spor opfindsom for at komme i tanker om, og som vi alle sammen kan overkomme. Men de sm\u00e5 ting kan g\u00f8re livet udholdeligt for den, der er i n\u00f8d. Det ved vi jo godt fra os selv. Hvor stor forskel et andet menneskes barmhjertighed kan g\u00f8re, n\u00e5r vi har det elendigt. Den kan redde vores dag og vores lyst til at leve. Ja, s\u00e5dan set redde vores liv.<\/p>\n
Og derfor slutter jeg et andet sted i middelalderen med en meget smuk legende. Den er ikke fra Italien, men fra Frankrig. Det fort\u00e6lles, at en romersk soldat, som hed Martin, en dag kom ridende ind mod byen Tours. Det var en isnende kold vinterdag; vinden gik gennem marv og ben; ved byporten sad en tigger, som ikke havde andet end sine tynde pjalter p\u00e5, og han rystede af kulde. Da holdt soldaten sin hest tilbage og steg af. Han l\u00f8snede den store, uldne kappe, han selv var sv\u00f8bt ind i, og s\u00e5 trak han sit sv\u00e6rd og skar kappen over i to og gik hen og lagde den ene halvdel om skuldrene p\u00e5 den frysende tigger. Selv tog han den anden halvdel p\u00e5 og steg til hest igen og red videre ind i byen. Samme nat havde Martin en dr\u00f8m. I dr\u00f8mmen s\u00e5 han Jesus sidde med en halv kappe om sine skuldre. Denne kappe har jeg f\u00e5et af Martin i Tours, sagde han. Det forstod Martin jo ikke. Men det forst\u00e5r vi jo godt. For alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste br\u00f8dre, det har I ogs\u00e5 gjort mod mig. Men en Gud i himlen, som gjorde sig til \u00e9t med en pjaltet tigger en bidende kold novemberdag nede p\u00e5 jorden \u2013 ham kunne Martin simpelthen ikke lade v\u00e6re med at tro p\u00e5. S\u00e5 han blev d\u00f8bt, han blev kristen \u2013 og da g\u00e6ssene skr\u00e6ppede op og afsl\u00f8rede hans gemmested, blev han ogs\u00e5 biskop. Vi tror p\u00e5 den samme Gud som Martin. Fra n\u00e6ste s\u00f8ndag kommer han igen med sin barmhjertighed. Amen.<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n
DK 8000 Aarhus C<\/p>\n
mfl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Verdensdommen i Ravenna | Sidste s\u00f8ndag i kirke\u00e5ret | Matt\u00e6us 25, 31-46 | Af Marianne Frank Larsen | I den store, gamle kirke i Ravenna, der hedder Sant\u2019 Apollinare Nuovo, er v\u00e6ggene i skibet d\u00e6kket af gyldne mosaikker fra engang i 500-tallet. \u00d8verst i venstre side er det en lang r\u00e6kke scener fra Jesu liv: […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6181,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,118,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-6186","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-25-chapter-25","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6186","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6186"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6186\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6189,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6186\/revisions\/6189"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6181"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6186"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6186"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6186"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=6186"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=6186"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=6186"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=6186"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}