{"id":6279,"date":"2021-11-25T11:19:12","date_gmt":"2021-11-25T10:19:12","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=6279"},"modified":"2021-11-25T11:20:10","modified_gmt":"2021-11-25T10:20:10","slug":"lukas-416-30","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-416-30\/","title":{"rendered":"Lukas 4,16-30"},"content":{"rendered":"<h3>Guds tid er kommet | F\u00f8rste s\u00f8ndag i advent | Lukas 4,16-30 | Af Tine Illum |<\/h3>\n<p>\u201dHold h\u00e5bet <strong>op<\/strong>!\u201d &nbsp;S\u00e5dan hedder den adventssalme, vi skal synge om lidt.<br \/>\nDen er en b\u00f8n og en tilskyndelse.<br \/>\nIkke en terapeutisk formaning til mig selv eller til andre om at vi skal tage os sammen og holde h\u00e5bet og modet <strong>oppe<\/strong> &#8230; ikke endnu et krav om selv at s\u00f8rge for at holde sj\u00e6l og psyke sund<br \/>\nHold h\u00e5bet <strong>op<\/strong>!<br \/>\nDet er en b\u00f8n \u2013 til Kristus, der er p\u00e5 vej.<\/p>\n<p>Samtidig er det en tilskyndelse til at holde h\u00e5bet op for andre \u2013 for i kristendommen har vi nu engang aldrig at g\u00f8re med Gud uden at vi samtidig har med vores medmennesker og vores omverden at g\u00f8re.<\/p>\n<p>Salmen er en b\u00f8n om h\u00e5bets tilstedekomst.<br \/>\nAt det, der engang skal ske og som ligger derude i fremtiden som en urolig sitren, f\u00f8r det f\u00e5r sin form \u2013 at det allerede nu m\u00e6rkes, ses, h\u00f8res, bliver virkeligt her hos os<br \/>\nEn tilskyndelse til at holde det h\u00e5b oppe for andre. G\u00f8re det, der kommer, virkeligt \u2013 lade det komme til stede &#8211; s\u00e5 godt vi nu form\u00e5r det.<br \/>\n<strong>Guds tid er kommet!<\/strong> \u2026h\u00f8rte vi Jesus sige til alle i Nazarets synagoge \u2013 og til os. Med det h\u00e5b holdt udstrakt foran os kan vi g\u00e5 sitrende trygt, uperfekt menneskeligt ind i adventstiden \u2013 med Gud og med hinanden.<\/p>\n<p>Hold h\u00e5bet <strong>op<\/strong>.<br \/>\nSom noget jeg kan h\u00f8re \u2013 som en symfoni og en adventssang<br \/>\nnoget jeg kan se, som en julerose<br \/>\nen gl\u00f8d af evighed, der lyser op i m\u00f8rket<\/p>\n<p>Hold h\u00e5bet <strong>op<\/strong>! \u2013 s\u00e5 jeg kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 det, her hvor g\u00e5r jeg novembertungt og sparker til visne blade og mundbind og dr\u00f8mme, der ligger og flyder som punkterede balloner.<br \/>\nHold det op! S\u00e5 jeg kan ane den forvandlende kraft, h\u00e5bet b\u00e6rer i sig og b\u00e6rer med og folder ud<br \/>\nHold h\u00e5bet op! S\u00e5 jeg ser en retning og en mening.<\/p>\n<p>Lad h\u00e5bet komme v\u00e6ltende p\u00e5 en gang sitrende og st\u00e6rkt. Komme til syne. V\u00e6re til stede.<\/p>\n<p>Er det det, der sker, den dag i Nazarets synagoge? I dag i Sdr. Bjert Kirke? En tilstedekomst af det, der endnu ikke er \u2013 og alligevel er\u2026<br \/>\n<strong>Guds tid er kommet,<\/strong> siger Jesus. I ser det lige HER. Lige NU. H\u00e5bets tilsynekomst midt iblandt dem. Midt iblandt os.<\/p>\n<p><strong>I dag er den profeti, I lige har h\u00f8rt, blevet opfyldt<\/strong>.<br \/>\nI dag\u2026. jamen d\u00e9t kan jo ikke passe &#8230; det kan enhver jo se! Hvor er alle miraklerne\u2026 hvad blev der af fred i verden og et liv uden romermagt og restriktioner\u2026 Tiden er ikke spor guddommelig.\u2026 nej &#8211; s\u00e5dan ville en ordentlig profet aldrig sige. D\u00e9t ved de i hvert fald. Det her er bare for lidt. det er bare en mand, oven i k\u00f8bet en, hvis for\u00e6ldre de kender\u2026. Hvor er gudsbeviserne og riget og magten og \u00e6ren\u2026 hvis der er noget, der sitrer her, s\u00e5 er det forargelsen.<\/p>\n<p>Og S\u00c5 kommer det:<br \/>\nEn profet fra Gud er ikke bare sendt til sine egne.&nbsp; Han tilpasser sig ikke forventningerne, men kommer med nyt fra Gud. Og holder h\u00e5bet op for alverden.<br \/>\nJesus minder dem om, at Guds mirakler ikke er forbeholdt folk fra Nazareth \u2013 eller israelitterne \u2013 eller dem, der troede rigtigt og lignede dem. Nej, det var en enke fra Sidon i Libanon, der fik bes\u00f8g af profeten Elias. Og en anden profet s\u00f8rgede for at syreren Na\u2019aman blev helbredt.<\/p>\n<p>De bliver rasende, fort\u00e6ller Lukas i sit evangelium, og jager Jesus ud af byen og vil sl\u00e5 ham ihjel. Det lykkes ikke\u2026. i denne omgang\u2026<\/p>\n<p><strong>Guds tid er kommet!<\/strong><strong><br \/>\n<\/strong><strong>I dag er den profeti, I lige har h\u00f8rt, blevet opfyldt.<\/strong><\/p>\n<p>Nu er al tid Guds!<\/p>\n<p>Rejs dig og se det! H\u00f8r det! M\u00e6rk det! Det g\u00e6lder dig. Uanset hvilket h\u00e5bl\u00f8st m\u00f8rke, du befinder dig i.<\/p>\n<p>Det sker nu.<br \/>\nDet sker i dag.<br \/>\nHan kommer nu og her i S\u00f8nder Bjert Kirke<\/p>\n<p>Han kommer og ER Gud hos os \u2013 og hver eneste gang vi h\u00f8rer om ham eller h\u00f8rer hvad han siger, s\u00e5 bringer det frihed, forbavselse og forstyrrelse. S\u00e5 kommer han med noget nyt. Med forandring. Nye muligheder. Forvandling. Han kommer forfra \u2013 fra den tid, der kommer.<\/p>\n<p><strong>Guds tid er kommet<\/strong>! Fremtiden er begyndt. Guds fremtid. Det kalder vi ogs\u00e5 tilgivelse, forsoning, syndernes forladelse.<br \/>\nDet er n\u00e5de og det er et krav om s\u00e5 ogs\u00e5 at leve s\u00e5dan.<br \/>\nVi h\u00f8rer konstant, at Jesus med vilje bliver ved at g\u00e5 ind i vores fastt\u00f8mrede forestillinger om, hvordan den rigtige tro og det rigtige liv er, han provokerer os til at v\u00e6re nysgerrige og bruge vores fantasi \u2013 og at v\u00e6re h\u00e5bstegn for vores n\u00e6ste. Det er frig\u00f8rende og skr\u00e6mmende p\u00e5 \u00e9n gang. Sitrende.<\/p>\n<p>Det er det for os alle.<br \/>\nFor hende, der havde et fikst og f\u00e6rdigt billede af, hvem Gud er og hvordan vi skal t\u00e6nke og tro. Eller som mente, at vi kan meditere eller filosofere os frem til, hvem Gud er.<br \/>\nFor ham, der i sine fordomme vist nok var blevet for klog til at tro p\u00e5 Gud \u2013 eller ham, der i sin fortvivlelse troede, at Gud havde d\u00f8mt ham ude.<br \/>\nFor os, der ser p\u00e5 julestjernen lidt p\u00e5 afstand, som hyggelig pynt \u2013 men vel ikke som vejviser, for vi er vel stjerner i vores eget liv\u2026.<\/p>\n<p>Det er os han kommer til.<br \/>\n<strong>Guds tid er kommet!<\/strong> Til dig og mig.<\/p>\n<p>Han holder h\u00e5bet op! Som et udr\u00e5bstegn.<br \/>\nOg som et sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn:<br \/>\nLader du h\u00e5bet v\u00e6re en fremtidsvendt forvandlende kraft i dit liv?<br \/>\nD\u00e9t er adventsliv i verden<\/p>\n<p>Ham skal du f\u00f8lge, mens adventskransens lys t\u00e6ndes \u00e9t efter \u00e9t\u2026. mens juletr\u00e6et lyser op\u2026. og n\u00e5r stjernen helligtrekonger lyser dig vej ind i alle julens hverdage\u2026.<br \/>\nGuds tid kommer hver gang undertrykte befries\u2026 og hver gang sultne f\u00e5r br\u00f8d&nbsp; \u2026..&nbsp; hver gang s\u00f8rgende tr\u00f8stes\u2026. og hver gang den fremmede bydes indenfor.<\/p>\n<p><strong>Guds tid er kommet!<\/strong> \u2013 og kommer. Overraskende og ny. Og vi beder: \u201dske din vilje, komme dit rige\u201d.<br \/>\n<strong>Guds tid er kommet!<\/strong> &nbsp;Den er lige der, hvor Kristus er \u2013 og gennem hele kirke\u00e5ret skal vi h\u00f8re, at Guds tid begynder hos de mindste: de fangne, fortrykte, blinde &#8230; i stalden, hos hyrderne &#8230; &nbsp;i en mand p\u00e5 et kors.<br \/>\nGuds tid tager sin begyndelse i de dunkleste afkroge af vores sind, og det m\u00f8rkeste dyb i vort hjerte. Her plantes Kristus-h\u00e5bet. Det sitrende st\u00e6rke.<\/p>\n<p>Uanset hvorfor du kom i kirke i dag \u2013 og hvor stor eller lille din tro eller dit h\u00e5b er \u2013 s\u00e5 har du her m\u00f8dt Kristus. Han kommer til dig og mig. Og holder h\u00e5bet udstrakt foran os.<br \/>\n&#8211; Og vi m\u00f8der ham, n\u00e5r vi g\u00f8r fra kirke &#8230; Det er Kristus vi m\u00f8der i den slidte kone, der har sit hjem i to b\u00e6reposer og er blevet vanvittig af sorg og ensomhed. Vi m\u00f8der ham i den unge mand, der sover under broen og drikker guld\u00f8l til morgenmad og sender en sms til sin mor i Polen. Vi m\u00f8der Kristus i sengene p\u00e5 intensivafdelingen og i den lidt forhutlede lille pige p\u00e5 gaden.<br \/>\nDer skal vi holde h\u00e5bet op og udstrakt. Og vi skal g\u00f8re det \u00f8dselt og uden forbehold. For s\u00e5dan har vi modtaget det. Denne f\u00f8rste s\u00f8ndag i advent \u2013 og hver s\u00f8ndag.<\/p>\n<p><strong>Guds tid er kommet<\/strong>!<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Sognepr\u00e6st Tine Illum<\/p>\n<p>DK-6091 Bjert<\/p>\n<p>Email: ti(at)km.dk<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Guds tid er kommet | F\u00f8rste s\u00f8ndag i advent | Lukas 4,16-30 | Af Tine Illum | \u201dHold h\u00e5bet op!\u201d &nbsp;S\u00e5dan hedder den adventssalme, vi skal synge om lidt. Den er en b\u00f8n og en tilskyndelse. Ikke en terapeutisk formaning til mig selv eller til andre om at vi skal tage os sammen og holde [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6263,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,111,453,3,109,414],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-6279","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-04-chapter-04-lukas","category-nt","category-predigten","category-tine-illum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6279","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6279"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6279\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6281,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6279\/revisions\/6281"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6263"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6279"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6279"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6279"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=6279"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=6279"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=6279"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=6279"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}