Salmer: 122, 78, 733 – 271, 74<\/p>\n
Vi har efterh\u00e5nden f\u00e5et tudet \u00f8rerne godt og grundigt fulde med budskabet om, at vi lever i en global landsby \u2013 og at Danmark er blevet et multietnisk samfund. Og det kan m\u00e5ske alt sammen v\u00e6re udm\u00e6rket \u2013 men vi er alts\u00e5 ogs\u00e5 et kristent land. Vi er et folk, der tror p\u00e5 Gud fader og hans s\u00f8n Jesus Kristus \u2013 vi tror p\u00e5 den levende Gud \u2013 den nulevende Gud taler til os hver is\u00e6r i \u00e5nd og sandhed. Derfor t\u00e6nder vi lys i denne adventstid. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om vi g\u00f8r det, fordi vi er s\u00e5 kloge, at vi vil s\u00e6tte en dimension af h\u00e5b ind i verden? Eller om vi s\u00e6tter os selvoptaget til at stirre ind i flammen?<\/p>\n
Vi ved, hvordan man kan falde hen, n\u00e5r man sidder og kigger ind i lyset, men lysets funktion er snarere den, at, det skal lyse op i verden. Sagen er den enkle, at Gud ikke gemmer sig inde i lyset, men han er lyset \u2013 lyset der spreder m\u00f8rket. Det er p\u00e5 denne tro, vi d\u00f8ber vores b\u00f8rn.<\/p>\n
<\/p>\n
Gud er med andre ord ikke gemt i fortiden \u2013 han er ikke en historisk forstening, som blot er forbundet med lidt rituel julefejring. De som har oplevet en bryllupsnat ved hvor storsl\u00e5et den er: \u00f8dsel p\u00e5 k\u00e6rlighed! Det er denne nat vi venter p\u00e5, og den finder sted, n\u00e5r himlen kysser jorden!<\/p>\n
Gud er den levende Gud, og vi er hans skabninger \u2013 skr\u00f8belige! \u2013 som har brug for denne k\u00e6rlige og barmhjertige Gud. Til at b\u00e6re os og ikke mindst til at b\u00e6re over med os i livets forskellige sammenh\u00e6nge.<\/p>\n
Nu sidder vi her s\u00e5 hele flokken, og jeg gad vide, om det er s\u00e5dan vi skal forst\u00e5 os selv som de beredte brudepiger \u2013 de kloge brudepiger, som har b\u00e5de lamper og olie beredt. Hvis det var tilf\u00e6ldet, s\u00e5 s\u00e5 det selvf\u00f8lgelig ikke godt ud for den restende del af den danske befolkning. Det vil i givet fald betyde, at godt og vel 80 % af den danske befolkning ville v\u00e6re at sammenligne med de brudepiger, som ikke var forberedt p\u00e5 noget som helst, og derfor m\u00e5tte blive udenfor i kulden.<\/p>\n
Er det meningen med dommen i kristendommen<\/em>, at nogen er inde og andre er ude? Er det det, der er meningen, s\u00e5 forst\u00e5r jeg simpelthen ikke ordene, som bruges ved enhver d\u00e5b om, at Gud vil bevare b\u00e5de udgang og indgang for mennesket. Det er Gud, der bevarer \u201dbarnet\u201d og alts\u00e5 ikke mennesket, der bevarer sig selv. Vi skal naturligvis tage vare p\u00e5 os selv og vores n\u00e6ste i det daglige, men den evige salighed \u2013livet hos Gud st\u00e5r det ikke i vores magt at bem\u00e6gtige os. Den kan vi alts\u00e5 h\u00f8jest h\u00e5be og tro p\u00e5, at vi f\u00e5r del i ene og alene p\u00e5 grund af Guds k\u00e6rlighed til os<\/p>\n I teksten om brudepigerne h\u00f8rer vi om nogen, som har nok i sig selv \u2013 nogen som ikke vil dele med andre. Man n\u00e5r lige at se deres skos\u00e5ler, medens de render indenfor, og s\u00e5 h\u00f8rer vi hvorledes d\u00f8ren bliver knaldet i. OG der st\u00e5r vi \u2013 ude i kulden \u2013 med sk\u00e6gget i postkassen. Her st\u00e5r vi s\u00e5 med de mange giroindbetalingskort til Red Barnet, R\u00f8de Kors, Folkekirkens N\u00f8dhj\u00e6lp osv. Men det lader sig alts\u00e5 ikke g\u00f8re at g\u00f8re os fortjent til indgangsbilletten. Her fra m\u00f8rket og kulden m\u00e5 vi h\u00e5be at vor Herre h\u00f8rer vores b\u00f8n, som i al sin enkelthed kunne v\u00e6re: hj\u00e6lp!<\/p>\n Sp\u00f8rgsm\u00e5let som vi naturligvis m\u00e5 stille os selv og Gud er: Hvad i al verden var det nu lige han blev menneske for dengang for godt og vel 2000 \u00e5r siden, da Betlehemsstjernen sendte sit lys udover verden? Var det for dem, der kan selv, eller for dem der sidder i m\u00f8rket? Var det for de fromme faris\u00e6er og lovtro i det hele taget, som han bes\u00f8gte, eller var det luderen, skattesvindleren, bedrageren, \u00e6gteskabsbryderen, de udst\u00f8dte, tolderen?<\/p>\n Helt \u00e6rligt! Var det han lovede dem ikke del i Guds rige? Var det der skete blot, at vor Herre rakte dem sin venstre h\u00e5nd, og bedst som man tror, at nu er der sket noget nyt \u2013 noget helt afg\u00f8rende nyt \u2013 s\u00e5 sl\u00e5r han bare h\u00e5rdt og brutalt d\u00f8ren i ind til Ham og hans rige med en h\u00f8jre h\u00e5nd, som f\u00e5r Tysons til at lige den rene barnemad.<\/p>\n Ja, hvis vi t\u00e6nker efter menneskelig m\u00e5lestok, s\u00e5 var det m\u00e5ske meget rimeligt, at det g\u00e5r enhver, som han\/hun har fortjent det. Men herinde i dette pragtfulde rum, som alle alts\u00e5 har adgang til, hvad enten lamper lyser op eller ej, hvad enten lampen strutter af olie eller ej, f\u00e5r vi at vide, at n\u00e5de g\u00e5r for ret. Det betyder, at overfor vor Herre g\u00e6lder vores egne pr\u00e6stationer eller mangel p\u00e5 samme alts\u00e5 ikke. Hvis ikke det er s\u00e5dan, kristendommen skal forst\u00e5s, er der noget, jeg har misforst\u00e5et.<\/p>\n Gang p\u00e5 gang oplever jeg, at jeg har glemt min lampe, og har jeg endelig husket at f\u00e5 den med, er jeg som regel l\u00f8bet fuldst\u00e6ndig t\u00f8r for br\u00e6ndstof. Tilbage er s\u00e5 kun Kristus \u2013 men det er for mig at se ogs\u00e5 nok for ethvert kristent menneske. Jeg har kun det h\u00e5b, at han er lyset, der vil br\u00e6nde for mig \u2013 at han er flammen som vil varme mig. At han vil v\u00e6re den livets kilde, som jeg kan drikke af \u2013 at han vil v\u00e6re hyrden, n\u00e5r jeg bliver v\u00e6k. At han vil tr\u00f8ste mig n\u00e5r jeg er bange, forladt og ensomheden og angsten knuger. Og s\u00e5 har jeg troen p\u00e5, at han vil v\u00e6kke mig, n\u00e5r jeg falder i s\u00f8vn. Fylde lampen op og lade mig trave videre i det her liv med dets sorger og velsignelser.<\/p>\n Herre Gud, det er jo ikke nogen sag at invitere dem indenfor i sit hjem, som man er p\u00e5 god fod med. De mennesker som mener det samme som \u00e9n selv \u2013 de mennesker, der er forberedte og har lamperne og olien og hele udstyret i orden, kan man jo sagtens invitere med indenfor. Straks v\u00e6rre bliver det med \u201dde andre\u201d, som man plejer at sige. De mennesker som ikke f\u00e6rdes i de rigtige kredse \u2013 de mennesker som ikke har f\u00e5et tanket op, hverken fra naturens side og ej heller fra hjemmets side.<\/p>\n Hvis vor Herre ikke lukker d\u00f8ren op for os, s\u00e5 er der noget jeg har misforst\u00e5et. S\u00e5 har jeg troet, h\u00e5bet og elsket forkert. Og s\u00e5 er der heller intet nyt! Men alt blev jo netop nyt for os. Og det har siden dengang v\u00e6ret vores tr\u00f8st. Som vores forf\u00e6dre tr\u00f8stede sig med at vor Herre \u00e5bnede den d\u00f8r, som de\u00a0 ikke selv kunne \u00e5bne end ikke ved at\u00a0 skrue sig op med en hel masse gode og fromme gerninger – p\u00e5 samme m\u00e5de \u00e5bner han den for os.<\/p>\n Jeg har altid opfattet vor Herre som det lys, som jeg selv m\u00e5 l\u00e5ne af, fordi jeg ikke selv har lys.<\/p>\n Jeg har altid troet, at vor Herre h\u00f8rte min b\u00f8n, n\u00e5r jeg bad.<\/p>\n Og hvis det ikke er s\u00e5dan, s\u00e5 er den Gud, der blev menneske julenat, og vi hvert \u00e5r venter og forventer i adventstiden, ikke bedre end vores egen menneskelighed.<\/p>\n Vi m\u00e5 ikke og skal ikke lade m\u00f8rket terrorisere os, men t\u00e6nde lys og holde lyset vedlige. I vores indre \u2013 men ogs\u00e5 i vores dagligliv med hinanden.<\/p>\n Snart vil vi se, at det, som er livets gl\u00e6de, ikke er det, som vi n\u00e5ede, men det som n\u00e5ede os!<\/p>\n P\u00e5 ordet: \u201dbliv lys\u201d m\u00e5 m\u00f8rket vige. Nat bliver dag, vinter bliver sommer, fred f\u00e5r de, som elskes.<\/p>\n N\u00e5r adventskransen er visnet og n\u00e5lene drysset af, t\u00e6nder vi lysene en sidste gang \u2013 men det lys som vi ikke kan t\u00e6nde, det t\u00e6nder Gud for os. Alt bliver lyst \u2013 fortid bliver aske. Livet er nu!<\/p>\n Vi ved dog ogs\u00e5, at den dag hvor larmen stilner og h\u00e6nderne hviler ned langs siden eller er foldede p\u00e5 vores bryst \u2013 den dag hvor m\u00f8rket kommer. D\u00e9n dag ser vi lyset komme til os med fred trods vores angst og bekymringer – da bliver sorgen vendt til gl\u00e6de. Da vil Guds h\u00e5nd gribe vores h\u00e5nd. Vi tror p\u00e5 denne levende Gud om end hjerterne vakle \u2013 vi tror lyset sejrer den m\u00f8rke tanke. Derfor b\u00e6re blus vi med gl\u00e6de. Og derfor t\u00e6nder vi lys i denne adventstid. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Provst Preben Kr\u00e6n Christensen E-Mail: pkch(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 2. s\u00f8ndag i advent | Matt\u00e6us 25,1-13 | Af Preben Kr\u00e6n Christensen | Salmer: 122, 78, 733 – 271, 74 Vi har efterh\u00e5nden f\u00e5et tudet \u00f8rerne godt og grundigt fulde med budskabet om, at vi lever i en global landsby \u2013 og at Danmark er blevet et multietnisk samfund. Og det kan m\u00e5ske alt sammen […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6253,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,108,111,3,249,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-6342","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-nt","category-preben-kraen-christensen","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6342","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6342"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6342\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6344,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6342\/revisions\/6344"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6253"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6342"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6342"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6342"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=6342"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=6342"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=6342"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=6342"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDK-6710 Esbjerg V<\/p>\n