Forslag til salmer: nr. 89 \u201dVi sidder i m\u00f8rket, i d\u00f8dsenglens skygge\u201d; nr. 84 \u201dG\u00f8r d\u00f8ren h\u00f8j, g\u00f8r porten vid\u201d.<\/em><\/p>\n De er forbi den alder, hvor b\u00f8rn melder deres ankomst. Forbi det at v\u00e6re i deres begyndelse, hvor potentialet endnu er uudfoldet og livsbanen et \u00e5bent uudforsket landskab. Elisabeth og Zakarias er gamle. Vi m\u00f8der dem i indledningen til Lukas\u2019 evangelium. De er begge h\u00f8jt oppe i \u00e5rene, st\u00e5r der, og er dermed n\u00e5et det livsafsnit, hvor \u201dgammel\u201d m\u00e5 v\u00e6re en d\u00e6kkende aldersbetegnelse.<\/p>\n Gamle ved noget om tab. Der er meget, der ligger bagude, meget der er oplevet og gennemlevet og som er lagret i de bevidste som i de ubevidste lag. Og sanserne er sj\u00e6ldent helt uber\u00f8rte af den megen brug. Verden tr\u00e6der knap s\u00e5 skarpt frem, som den gjorde engang tilbage i ungdommen, og den sv\u00e6kkede h\u00f8relse l\u00e6gger en d\u00e6mper p\u00e5 de lyde, der f\u00f8r mere uhindret fandt vej ind i \u00f8regangene. Lidt oppe i \u00e5rene bliver der ogs\u00e5 flere grave at st\u00e5 ved. For den aldrende lever de d\u00f8de oppe bag \u00f8jnene. Her tr\u00e6der de levende frem. N\u00e6re og k\u00e6re fra hvis navne der str\u00f8mmer k\u00e6rlighed. N\u00e6re og k\u00e6re der stadig blander sig i den indre samtale og hvis gangart og m\u00e5de at gestikulere pointer frem har det med at genopst\u00e5 i de efterladte.<\/p>\n Gamle ved ogs\u00e5 noget om tid. De unge siger: I dag er den f\u00f8rste dag i resten af mit liv. Gamle griber sj\u00e6ldent til den slags slagkraftige udsagn. Gamle ved nemlig, at der er mere end i dag, og at nuet kan blive et meget sn\u00e6vert rum at bev\u00e6ge sig i. For der er dage, der ikke er til at holde ud at v\u00e6re til i, og hvor tr\u00f8sten er, at der skal komme andre dage end dem. Gamle ved ogs\u00e5, at fortiden ikke bare er et tilbagelagt land, som dagen i dag ikke er landfast med. Der er erkendelser og indsigter bagude, som det er vigtigt at b\u00e6re med sig videre frem. Enten for ikke at gentage, hvad der ikke skal gentages, eller for at tage tidligere tiders visdom med sig i det der leves her. S\u00e5 gamle breder tiden ud. De taler ikke bare om i dag, de taler ogs\u00e5 om i g\u00e5r, ja om langt tilbage. Og de b\u00e6rer med sig de skikke og de ritualer, som tidligere generationer har haft som ramme for deres liv.<\/p>\n S\u00e5dan er det ogs\u00e5 for Zakarias. Han er pr\u00e6st i templet med de traditioner og ritualer, der h\u00f8rer til d\u00e9r. Han bev\u00e6ger sig ind i det hellige og vender tilbage igen. Det er hans liv imellem det almindelige og h\u00f8jtidelige. Indtil en dag, hvor det hellige afbryder den livsbane, han indtil da har bev\u00e6get sig ad.<\/p>\n For en almindelig betragtning f\u00f8lger det et fast forl\u00f8b. F\u00f8rst barndom, s\u00e5 ungdom, s\u00e5 voksen og til sidst gammel. Men Gud er \u00e5benbart ikke s\u00e5 n\u00f8jeregnende med r\u00e6kkef\u00f8lger af livsafsnit. N\u00e5r Gud bryder ind, kan det derfor godt begynde, selv om der i det line\u00e6re forl\u00f8b mere l\u00e6gges op til en afslutning. S\u00e5 selv om de er oppe i \u00e5rene, Elisabeth og Zakarias, s\u00e5 lyder det alligevel til Zakarias en dag, han har bev\u00e6get sig ind i det hellige, at de skal have et barn \u2013 en dreng der skal fyldes med Hellig\u00e5nden fra moders liv.<\/p>\n Da der sker en guddommelig afbrydelse, bliver Zakarias stum. Udenfor venter de ellers p\u00e5 pr\u00e6sten, venter p\u00e5 hvad han skal sige. Og venter m\u00e5ske ogs\u00e5 p\u00e5, at den gamle skal dele lidt ud af sin livsvisdom \u2013 fort\u00e6lle om de erfaringer han har gjort sig igennem et langt liv, hvilke for\u00e6dlede tanker han har samlet op og samlet p\u00e5 og om han i \u00e5renes l\u00f8b er kommet t\u00e6ttere p\u00e5 meningen, sandheden om b\u00e5de den enkeltes og det f\u00e6lles liv.<\/p>\n Men forj\u00e6ttelsen g\u00f8r Zakarias stum. Hvad skal man ogs\u00e5 sige, n\u00e5r livet bliver st\u00f8rre, end man tror. St\u00f8rre end de dr\u00f8mme man vover at have for det. Ordene sl\u00e5r ikke til. Eller m\u00e5ske bliver han stum, fordi der er noget, der skal modnes i ham? En ny forst\u00e5else m\u00e5ske, en ny tro, et nyt h\u00e5b? Og i denne modning er stumheden som en forberedelsestid, hvor det nye kan finde vej i ham.<\/p>\n Der g\u00e5r ni m\u00e5neder, og Zakarias siger ikke et ord. Da de ni m\u00e5neder er g\u00e5et, f\u00f8der Elisabeth barnet, og folk sp\u00f8rger, som man nu engang g\u00f8r: Hvad skal barnet hedde? Zakarias skriver p\u00e5 en tavle: Johannes. Og fra da af kan han tale igen. Eller det vil sige, det former sig ikke f\u00f8rst til ord. Zakarias synger. Han synger sin gl\u00e6de og tak ud.<\/p>\n Et nyt liv er lagt i den gamles arme, en dreng fra hvis navn, der str\u00f8mmer k\u00e6rlighed. Og drengens livsl\u00f8b er forudbestemt til det us\u00e6dvanlige. Han skal bane veje for nye erkendelser ikke bare hos en far, men en menneskehed og rydde stier ad hvilke Gud kan finde vej ind i verden.<\/p>\n Nyt og gammelt, gammelt og nyt samler sig i Zakarias\u2019 lovsang. Han st\u00e5r lige d\u00e9r p\u00e5 overgangen mellem det, der var og det der kommer, mellem afslutning og begyndelse. Han b\u00e6rer med sig historien, de gamle tankes\u00e6t og de gamle erkendelser. De har v\u00e6ret med til at forme ham, ligesom han har taget den sk\u00f8nhed, der var bagude med sig videre frem. Ja, m\u00e5ske kunne han slet ikke v\u00e6ret kommet frem til dette punkt, hvis ikke det havde v\u00e6ret for det, han er rundet af. Men samtidig er der indtruffet noget afg\u00f8rende nyt, der for altid \u00e6ndrer ikke bare nuet og fremtiden, men ogs\u00e5 virker tilbage p\u00e5 det, han kommer af, s\u00e5 det fremst\u00e5r i et andet lys. F\u00f8r var han den barnl\u00f8se, nu er han den, der sk\u00e6nket nyt liv. F\u00f8r var han den, der bev\u00e6gede sig ind i det hellige for at tjene Gud. Nu har Gud lagt et barn i hans h\u00e6nder og sagt at dette barn varsler Guds egen ankomst.<\/p>\n Zakarias er som en Moses, der efter 40 \u00e5rs \u00f8rkenvandring, n\u00e5r frem til det forj\u00e6ttede land. Han er den gamle, der ikke kun ser ind i det nye, men st\u00e5r med det nye. Og \u00f8rkenen er som den stumhed, Zakarias bliver sl\u00e5et med. En tavshed inden jubelen bryder frem.<\/p>\n Det nye Zakarias synger om, er som en gennemspilning af det gamle i fornyet og forklaret form. En Gud der ikke l\u00e5st til de bud og forskrifter Zakarias har tjent og levet efter hele sit liv, men i stedet en Gud der er levende, som to barne\u00f8jne, der kigger p\u00e5 en. En Gud fra hvem der str\u00f8mmer k\u00e6rlighed.<\/p>\n Som gammel ved Zakarias noget om tab, nu ved han ogs\u00e5 noget om f\u00f8dsler. Og nok er Johannes hans dreng, men det nye r\u00e6kker videre end til ham selv og videre end til denne f\u00f8dsel. S\u00e5 Zakarias synger om Guds barmhjertighed og solopgangen fra det h\u00f8je. Om det der er godt begyndt og det der skal blive fuldendt. Det kan godt v\u00e6re, at sanserne er sv\u00e6kkede, men et indre klarsyn har indfundet sig.<\/p>\n Og det er netop en begyndelse. Endnu en f\u00f8dsel er nemlig i vente. Den er helt t\u00e6t p\u00e5 nu. Snart skal der kimes i klokker og lyde en himmelsk lovsang. Zakarias\u2019s lovsang viser sig at v\u00e6re en optakt til det. For lige efter hans lovsang, tager Lukas for alvor fat p\u00e5 sit evangelium. \u201dOg det skete i de dage\u201d skriver han, og gamle, der har h\u00f8rt den fort\u00e6lling f\u00f8r, ved, at det er begyndelsen p\u00e5 fort\u00e6llingen om Guds ankomst. Amen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Christiane Gammeltoft-Hansen<\/p>\n DK-2000 Frederiksberg<\/p>\n E-mail: cgh(at)km.dk<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 3. s\u00f8ndag i advent 2021 | Lukas 1,67-80 | Af Christiane Gammeltoft-Hansen | Forslag til salmer: nr. 89 \u201dVi sidder i m\u00f8rket, i d\u00f8dsenglens skygge\u201d; nr. 84 \u201dG\u00f8r d\u00f8ren h\u00f8j, g\u00f8r porten vid\u201d. De er forbi den alder, hvor b\u00f8rn melder deres ankomst. Forbi det at v\u00e6re i deres begyndelse, hvor potentialet endnu er uudfoldet […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6354,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,283,108,111,262,3],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-6377","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-christiane-gammeltoft-hansen","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01","category-nt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6377","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6377"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6377\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6378,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6377\/revisions\/6378"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6354"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6377"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6377"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6377"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=6377"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=6377"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=6377"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=6377"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}