Der skal ikke megen forestillingskraft til at genopleve Johannes i \u00f8rkenen. Ingen folder det s\u00e5 dramatisk ud som evangelisten Johannes, helt ligesom Jesus\u2019 f\u00f8dsel er dramatisk iscenesat hos evangelisten Lukas.<\/p>\n
Her er med andre ord noget p\u00e5 spil. Adventstiden er forvandlingens tid. Det minder ogs\u00e5 profeterne os om:<\/p>\n
Jerusalems ruiner jubler, \u00d8rkenen blomstrer, hele den vide jord skal frelses!<\/p>\n
Her hos evangelisten Johannes har Ordet skabt alt. Ordet der var i begyndelsen, og ved hvilket alt er blevet til, og gennem hvilket Skabelsen allerede var hos Gud. Vi m\u00e6rker her hos evangelisten Johannes, at Johannes D\u00f8beren ved det: Han ved at Jesus er Ordet, Han er opfyldelsen af alle forventninger, og vi lever nu virkeligt i forventningernes tid. Advent: Tiden der fejrer Herrens tilstedekomst.<\/p>\n
Ingen anden tid p\u00e5 \u00e5ret er b\u00e5ret af forventninger, som denne adventstid. Alvorlige forventninger, barnlige forventninger. Det er h\u00e5bets tid. Vi m\u00e6rker det i m\u00f8rket, der som en dyne har lagt sig over os, og som kun venter p\u00e5 at en spr\u00e6kke vil lade lyset bryde igennem det. Vi \u00f8ver os, og t\u00e6nder lys, ut\u00e5lmodigt d\u00e6kker vi bord og pynter op, vi fejrer utidigt lysets tilbagevenden, endnu inden det er tid. Fordi vi kender historien, og ligesom D\u00f8beren allerede vidste, ved ogs\u00e5 vi, at tr\u00e6ngslernes tid snart er forbi. Den bevidsthed m\u00e5 have gjort hans egen anelse om sin egen sk\u00e6bne til at b\u00e6re, og det gjorde kong Herodes ud\u00e5d, da han huggede hovedet af Johannes, til en p\u00e5mindelse om, at det ikke nytter at sl\u00e5 budbringeren ihjel: Budskabet er allerede f\u00f8dt og sluppet fri. Det vidste Johannes, Ordet var allerede lyslevende, og det ville bryde slavefogedens \u00e5g og fortr\u00e6nge m\u00f8rket, der omsluttede Johannes og alle tider f\u00f8r ham. Men han vidste, at han havde gjort fyldest. Ligesom ogs\u00e5 vi selv m\u00e6rker det, n\u00e5r vi g\u00f8r det vi skal, ogs\u00e5 selv om det er verden imod at vi g\u00f8r det. Johannes b\u00e6rer lyset frem, og han indgyder os alle h\u00e5b om, at verden skal forvandles af en st\u00f8rre kraft, end den vi selv besidder.<\/p>\n
Sammen med Johannes kan vi hver is\u00e6r roligt og overbevist sige: Jeg er ikke profet, jeg er ikke Messias, jeg er ikke Kristus, jeg er ikke Gud. Men jeg er hans budbringer.<\/p>\n
Selv om vi ikke er Elias eller Moses, vidner vi om Gud gennem det liv, vi lever. For vi deler allerede liv og vilk\u00e5r med Gud. Vi er d\u00f8bt og allerede \u00e9t i Kristus, vi er Guds b\u00f8rn og arvinger. Ikke alene d\u00f8bt med vand, men i Faderens, S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn. Vi h\u00f8rer sammen, deler krop og \u00e5nd. Oprejste og anerkendte. Guds b\u00f8rn!<\/p>\n
Vi b\u00e6rer forpligtelsen til at r\u00e6kke arven efter Jesus Kristus videre. Det er det, vi ut\u00e5lmodigt g\u00f8r i denne adventstid, n\u00e5r vi t\u00e6nder lys i adventskransen, pynter op, bager og fylder hjemmet og arbejdet og gaderne med gran, papirguirlander og levende julelys. Vi kan slet ikke lade v\u00e6re med alle mulige tosserier og narrestreger, der forvandler hele m\u00e5neden til en hyggelig og forventningsfuld tid med nisser, julem\u00e6nd, julekalendere og gaveindk\u00f8b p\u00e5 julemarkeder.<\/p>\n
Om vi vidste det eller ej, s\u00e5 er denne adventstid forunderligt at sige det levende ord om, at vi genkalder os, at det h\u00f8jeste kom til det laveste, at den mindste viste sig at v\u00e6re den st\u00f8rste, og at himmel og jord st\u00e5r i et evigt og udeleligt forhold til hinanden. Verden er Ordets virkelighed, Guds skabelse. Selv vore liv kan alene pege p\u00e5 det, der er st\u00f8rre end os selv.<\/p>\n
Vi kender fortvivlelsen i Johannes\u2019 r\u00e5b i \u00f8rkenen: \u2019J\u00e6vn Herrens vej\u2019. Han kan ikke selv f\u00e5 tingene til at ske. De kan vi heller ikke. Det er kristendommens egentlige mysterium \u2013 og troens sande befrielse \u2013 at vi kun kan pege hen p\u00e5 Gud, men at Gud omvendt er kommet os i m\u00f8de og har befriet os fra enhver vildfarelse om, at vi selv kan frelse verden. Det kan kun Kristus. Det er det under, vi aner. At Han kan. Vi kan ikke stampe lyset op af jorden eller afkode himlene svar, men vi kan lytte til hans Ord, der lover os befrielse, n\u00e5r blot vi tillidsfuldt tager imod det. Vore liv har det evangeliske \u00e6rinde at v\u00e6re et levende vidnesbyrd om denne skaberkraft, som Ordet fortsat l\u00e6gger ned i verden. At b\u00e6re blus med gl\u00e6de, det kan vi, og det g\u00f8r vi. Det levede liv baner vej for en tro p\u00e5 at have oplevet Guds k\u00e6rlighed. Gud er ikke l\u00e6ngere ukendt, men kendt og troet.<\/p>\n
I Lampedusas roman Leoparden<\/em> udtaler prinsen af Salina: \u2019Alt m\u00e5 brydes ned for at alting kan forblive det samme\u2019. Advent er modsigelsen af denne dommedagsprofeti, denne myte om Fugl F\u00f8nix, der f\u00f8rst skal br\u00e6nde op for igen at kunne rejse sig af asken. Johannes D\u00f8beren vil have os til at vende om, t\u00e6nke os om og falde til ro, inden vi br\u00e6nder op. Evangelisten Johannes fort\u00e6ller os om den \u00f8rken, vi allerede lever i. Om de tr\u00e6ngsler, som vi allerede oplever. Om den krig og ufred, der allerede hersker. Om de sygdomme og vira, der allerede forpester livet. Og midt i denne golde \u00f8rken af bidende frost og glohed varme bl\u00e6ser der pludselig en sval vind og regnen m\u00e6tter jorden, s\u00e5 alt v\u00e5gner til live: \u2019Blomstre som en roseng\u00e5rd, skal de \u00f8de vange.\u2019 Forvandlingen sker i det liv, vi lever, og dette liv skal aldrig blive det samme igen. Advent er forvandlingens tid, forberedelsens tid, anelsernes tid: \u2019Derfor t\u00e6nder blus vi med gl\u00e6de\u2019 og synger med hverandre: \u2019Hold h\u00e5bet op.\u2019<\/p>\n Forvandlingen er i gang. Guds Ord er allerede i verden. Det er ikke dommedag, men forvandling. Forvandlingen sker gennem Ordet. Ordet forvandler. Det n\u00e5r frem som lyd, som alt der sker foran vore \u00f8jne, som dufte og smage. Ordet kender ingen begr\u00e6nsning, det er \u00e5nd og krop i forening. Engang sagde man, at k\u00e6rligheden sad i hjertet, men det kr\u00e6ver en hjerne at oms\u00e6tte smilene og m\u00e6rke at f\u00f8lelserne giver gys og prikken p\u00e5 huden. Er k\u00e6rligheden da i hjernen? Venlighed, omsorg, lydh\u00f8rhed, rummelighed, eftergivenhed og alle de andre af k\u00e6rlighedens kendetegn kommer gennem sanserne og erfares med mund, \u00f8jne, hud og hele kroppen og h\u00f8rer ul\u00f8seligt sammen med hjernen, ikke adskilt, men sammenv\u00e6vet.<\/p>\n Vi er k\u00f8d og \u00e5nd. Ligesom Gud selv. Den verden vi er en del af, er Guds virkelighed. Det er vores m\u00e5de at v\u00e6re til i verden p\u00e5 som krop og \u00e5nd, der f\u00e5r verden og al dens liv til at sygne hen eller blomstre op, til at leve eller d\u00f8. Det er n\u00e5r Guds ord f\u00e5r frit l\u00f8b i verden, at lyset tager over, og frosten slipper: \u2019Og nu kom Kj\u00f8rmes Knud.\u2019<\/p>\n Alt det minder advent os om: At Ordet er Guds gave til enhver der vil h\u00f8re det og tage imod det. Et Ord s\u00e5 kraftfuldt at det kan forvandle sten til br\u00f8d, vand til vind, og rejse sig fra de d\u00f8de:<\/p>\n \u2019Blomstre som en roseng\u00e5rd \/ skal de \u00f8de vange, \/ blomstre i et gylden\u00e5r \/ under fuglesange! \/ M\u00f8des skal i str\u00e5ledans \/ Libanons og Karmels glans, \/ Sarons yndigheder.\u2019<\/p>\n Amen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/p>\n DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/p>\n Email: rn(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Forvandling | 4. s\u00f8ndag i advent | Johannes 1,19-28 | af Rasmus N\u00f8jgaard | Der skal ikke megen forestillingskraft til at genopleve Johannes i \u00f8rkenen. Ingen folder det s\u00e5 dramatisk ud som evangelisten Johannes, helt ligesom Jesus\u2019 f\u00f8dsel er dramatisk iscenesat hos evangelisten Lukas. Her er med andre ord noget p\u00e5 spil. Adventstiden er forvandlingens […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6412,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,108,111,497,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-6439","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01-johannes","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6439","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6439"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6439\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6442,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6439\/revisions\/6442"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6412"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6439"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6439"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6439"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=6439"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=6439"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=6439"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=6439"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}