Salmer<\/p>\n
99 Velkommen igen<\/p>\n
100 Kimer I klokker<\/p>\n
122 Den yndigste rose er fundet<\/p>\n
119 Julen har bragt velsignet bud<\/p>\n
109 I denne s\u00f8de juletid<\/p>\n
118 Julen har englelyd<\/p>\n
\u201dHvad kan det dog v\u00e6re for en nat, n\u00e5r hundene ikke bider, f\u00e5rene ikke bliver bange, spyddet ikke dr\u00e6ber og ilden ikke br\u00e6nder?\u201d Spurgte den vrisne hyrde sig selv i Selma Lagerl\u00f8ft fort\u00e6lling om \u201dDen hellige nat\u201d i Kristus legender. Den vrisne hyrde var blevet forstyrret i den m\u00f8rke nat, da en fremmed mand ops\u00f8gte hyrden for at sp\u00f8rge om hj\u00e6lp, for han havde ingen ild og hans kone havde lige f\u00f8dt et lille barn. Hyrdehundene sprang op og ville g\u00f8, men der kom ingen lyd ud af dem, de bed den fremmede i h\u00e5nden og i benet, men k\u00e6berne og t\u00e6nderne adl\u00f8d dem ikke. F\u00e5rene l\u00e5 s\u00e5 t\u00e6t omkring b\u00e5let, at den fremmede ikke kunne komme frem, men han tr\u00e5dte op p\u00e5 ryggen af dem og spadserede hen til b\u00e5let uden at f\u00e5rene v\u00e5gnede. Hyrden var en h\u00e5rd og uvenlig mand, da han s\u00e5, at den fremmede n\u00e6rmede sig, kastede han sin hyrdestav som et spyd imod manden. Staven hvinede imod den fremmede, men b\u00f8jede af og fl\u00f8j langt ud p\u00e5 marken. Den fremmede spurgte om ild, og han tog gl\u00f8derne med de bare n\u00e6ver uden at br\u00e6nde sig, da han ingenting havde at b\u00e6re gl\u00f8derne i. Da spurgte hyrden den fremmede: \u201dHvad er det for en nat, og hvoraf kommer det at alting viser dig barmhjertighed?\u201d Da svarede den fremmede: \u201dDet kan jeg ikke sige dig, hvis du ikke selv kan se det.\u201d<\/p>\n
Hyrden var blind for den magiske nat, julenat. Men nysgerrigheden var blevet vagt i ham, og p\u00e5 afstand fulgte han efter den fremmede hen til klippehulen. Her fandt han en kvinde med et lille nyf\u00f8dt barn. Og selvom hyrden var en h\u00e5rd mand, tog han sin ransel af og fandt et bl\u00f8dt f\u00e5reskind, som han gav til barnet, for at det lille barn ikke skulle fryse. Men i det sammen som hyrden vist, at ogs\u00e5 han kunne v\u00e6re barmhjertig, da \u00e5bnedes hans \u00f8jne, og han s\u00e5, at rundt ham i en t\u00e6t kreds stod en sv\u00e6rm af sm\u00e5 s\u00f8lvengle. De spiller p\u00e5 harpe og sang \u201dI nat er der f\u00f8dt en frelser.\u201d\u00a0 Englene var pludselig alle vegne, i hulen, p\u00e5 vejen og hele himlen var fuld af dem. Der var s\u00e5dan en jubel og gl\u00e6de, sang og spil, at hyrden m\u00e5tte falde p\u00e5 kn\u00e6 og takke Gud.<\/p>\n
Johannes evangeliet er anderledes end de andre evangelier. Det fort\u00e6ller ikke om Jesus f\u00f8dsel i detaljerede beskrivelser, men har en anderledes poetisk indledning. Indledningen er skrevet med helt almindelige hverdags ord, men der st\u00e5r noget mellem ordene. Vi kan fornemme der er noget p\u00e5 spil, men vi kan kun se, hvis vores \u00f8jne er \u00e5bne for det. Da Jesus kaldte sin f\u00f8rste disciple i Johannesevangeliet blev Nathanael imponeret over at Jesus kendte hans navn. Jesus sagde til ham \u201dTror du fordi jeg sagde til dig, at jeg s\u00e5 dig under figentr\u00e6et? Du skal f\u00e5 st\u00f8rre ting at se end det. Og han sagde til ham: Sandelig, sandelig siger jeg til jer: I skal se himlen \u00e5ben, og Guds engle stige op og ned over Menneskes\u00f8nnen. \u201d<\/p>\n
Johannes forfatteren lader evangeliet begynde p\u00e5 samme m\u00e5de som 1. mos bog. Alts\u00e5 begyndelsen p\u00e5 vores Gamle testamente. I begyndelsen… Derved griber forfatteren tilbage og gentager det gamle, det kendte og dog f\u00f8des noget nyt. Hvorn\u00e5r er begyndelsen?<\/p>\n
Alle b\u00f8rn er interesserede i, hvordan deres for\u00e6ldre m\u00f8dte hinanden. Hvorn\u00e5r begynder et menneskeliv? Er det ved f\u00f8dslen, eller er det i virkeligheden noget tid inden, nemlig n\u00e5r for\u00e6ldrene m\u00f8des? M\u00f8det mellem for\u00e6ldrene resulterede i et forhold, der blev begyndelsen<\/em> p\u00e5 b\u00f8rnenes historie.<\/p>\n Johannesevangeliet fort\u00e6ller om begyndelsen<\/em> p\u00e5 Jesus historie. Ordet blev k\u00f8d og tog bolig iblandt os, og vi s\u00e5 hans herlighed. Ordet er ikke h\u00e5ndgribeligt for os. Ordet, som i begyndelsen var hos Gud, og Ordet, som var Gud. Guds ord fik k\u00f8d og blod, blev et menneske som os, med et menneskenavn og dog s\u00e5 sv\u00e6rt at forholde sig til. Johannesevangeliet maler ikke en f\u00f8dselsberetning frem som hos Lukas, med jomfru Maria, Josef, stald, hyrder og engle. Der er ingen h\u00e5ndgribelige billeder, for Johannes evangeliet vil noget andet.\u00a0 I skal f\u00e5 st\u00f8rre ting at se!<\/p>\n Lyset skinner i m\u00f8rket og m\u00f8rket greb det ikke. I disse to sm\u00e5 s\u00e6tninger ligger hele livets sk\u00f8nhed, men ogs\u00e5 livets tragedie.<\/p>\n I begyndelsen, da Gud skabte verden, var alting s\u00e5re godt. Gud skabte mennesket i sit billede og han velsignede dem. Han gav dem jorden, gav dem alle fiskene, fuglene, dyrene og planterne. Gud s\u00e5 alt, hvad han havde skabt, og han s\u00e5, hvor godt det var.<\/p>\n S\u00e5 kom tragedien. Da slangen lokkede Eva til at spise af kundskabens tr\u00e6, kom m\u00f8rket ind i verden. Fra da af levede mennesket ikke mere evigt, d\u00f8den blev et vilk\u00e5r, vi alle er underlagt og mennesket fik magten til at skelne godt fra ondt.<\/p>\n Gud og mennesket var nu skilt af. Den sammenh\u00f8ring og det \u00a0n\u00e6rv\u00e6r mennesket havde haft med Gud blev brat afbrudt, da mennesket erkendte sine fejl. Det blev bange for Gud og gemte sig skamfuldt. Skammen l\u00e5 som et tykt t\u00e6ppe mellem Gud og mennesker og fik mennesket til at fjerne sig mere og mere fra Gud.<\/p>\n For hvad skal vi egentligt bruge Gud til? Verden g\u00e5r sin sk\u00e6ve gang, pandemien s\u00e6tter skel mellem mennesker der \u00f8nsker f\u00e6llesskab, mellem de rige lande som har en vaccine og de fattige som ikke har, mellem danskere som lader sig vaccinere og dem der ikke vil. Flygtningestr\u00f8mmene forts\u00e6tter, mod \u00f8st tramper soldater rundt for at g\u00f8re indtryk, og uretf\u00e6rdigheden sker hver eneste dag. Det er ikke verden i sig selv der er ond, men den m\u00e5de vi mennesker behandler hinanden p\u00e5 g\u00f8r ondt. Guds krav om k\u00e6rlighed til hinanden f\u00e5r os til at dukke os og krybe uden om, pr\u00e6cist som Adam og Eva gjorde det i begyndelsen. Vi vil ikke ydmyge os for en Gud, vi har ikke brug for r\u00e5d og vejledning fra en Gud som er mere end 2000 \u00e5r gammel. Som den vrisne hyrde lukker vi \u00f8jnene for det forunderlige der ligger og venter p\u00e5 os mellem ordene i Johannes evangeliet. Evangeliet lover os: Sandelig, sandelig siger jeg jer. I skal se himlen \u00e5ben og Guds engle stige op og ned.<\/p>\n Jeg tror, at alle mennesker l\u00e6nges efter Gud. Vi l\u00e6nges efter en k\u00e6rlighed s\u00e5 stor, at den kan favne os, og elske os, p\u00e5 trods af hvem vi er. Vi l\u00e6nges efter en, som kan se det gode som er inden i et hvert menneske. Vi l\u00e6nges efter en paradisisk tilstand, hvor alt er s\u00e5re godt.<\/p>\n Julenat t\u00e6ndtes et lys i m\u00f8rket og m\u00f8rket greb det ikke. Det lys var s\u00e5 kraftigt at alt menneskeligt ondskab, alt l\u00f8gn og falskhed, alt selvh\u00e6vdelse, og frygt ikke kunne f\u00e5 bugt med det. Selv den sidste fjende, d\u00f8den blev overvundet i lyset af p\u00e5skemorgen.<\/p>\n Jesus f\u00f8dsel, som lyset i m\u00f8rket, blev en ny begyndelse. I Jesus kom Gud n\u00e6r til mennesker. Paradisvejen blev fundet. Juletr\u00e6et med alt sin glans minder os om Livets tr\u00e6, det pragtfulde tr\u00e6 som stod i paradisets have. Vi s\u00e6tter det i vores kirke og i vores stuer. Grenen fra livets tr\u00e6 st\u00e5r atter sk\u00f8n, med \u00e6bler, sm\u00e5fugle og lys p\u00e5 kviste. Den Paradisets have som Guds engle fl\u00f8j i \u2013 lukker Jesus op for os.<\/p>\n Hvad kan det dog v\u00e6re for en nat, n\u00e5r hundene ikke bider, f\u00e5rene ikke bliver bange, spyddet ikke dr\u00e6ber og ilden ikke br\u00e6nder?\u201d \u201dJeg kan ikke sige dig det, hvis du ikke selv kan se det.<\/p>\n Med Jesus f\u00f8dsel begyndte en ny begyndelse. Jeg kan ikke sige dig det, hvis du ikke selv kan se det.<\/p>\n Lov tak og evig \u00e6re v\u00e6re dig, fader, s\u00f8n og Hellig\u00e5nd.<\/p>\n Du som var, er og bliver \u00e9n sand treenig Gud,<\/p>\n h\u00f8jlovet fra f\u00f8rste begyndelsen, nu og i al evighed.<\/p>\n Kirkeb\u00f8n: Gud, du er verdens lys. Lad det lys som blev t\u00e6ndt julenat i Betlehem ogs\u00e5 lyse for os. Vi takker dig for vores familier og vores b\u00f8rn, tak for mennesker, vi skal fejre jul med. Vi beder dig at du vil v\u00e6re n\u00e6r hos alle dem der ufrivilligt m\u00e5 sidde alene, tr\u00f8st og styrk de bange, v\u00e6r hos alle der lider under pandemien og sygdomme. V\u00e6r hos vores sundhedspersonale og alle der m\u00e5 arbejde for at sikre os julefred. Mind os dagligt om, at jorden med alt hvad den rummer er skabt og villet af dig, og derfor skal vi bruge jordens ressourcer med omtanke og ansvar for vores medmennesker. Hj\u00e6lp os til at leve hver dag i tillid til din k\u00e6rlighed, din n\u00e5de og omsorg, og have nok i det. Tak for d\u00e5ben hvori du g\u00f8r os til dine b\u00f8rn, og for br\u00f8det og vinen hvor du r\u00e6kker os dig selv.<\/p>\n V\u00e6r med al \u00f8vrighed, vores Folketing, dronning Margrethe og hele hendes familie. V\u00e6r med kirken her i vores sogn og den kristne kirke ud over hele jorden. Lad os alle forsamles i et f\u00e6llesskab om dig. Bevar os i h\u00e5bet og troen p\u00e5 dit rige.<\/p>\n Mannakorn:<\/p>\n Mine k\u00e6re, lad os elske hinanden, for k\u00e6rligheden er af Gud.<\/p>\n Derved er Guds k\u00e6rlighed blevet \u00e5benbaret iblandt os: At Gud har sendt sin enb\u00e5rne s\u00f8n til verden<\/p>\n Guds har sendt sin enb\u00e5rne s\u00f8n til verden, for at vi skal leve ved ham<\/p>\n Deri best\u00e5r k\u00e6rligheden, ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os, og sendt sin s\u00f8n som sonoffer for vore synder<\/p>\n Mine k\u00e6re, n\u00e5r Gud har elsket os s\u00e5ledes, skylder vi ogs\u00e5 at elske hinanden.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anna Jensen<\/p>\n 5230 Odense M<\/p>\n