{"id":6563,"date":"2021-12-21T11:27:48","date_gmt":"2021-12-21T10:27:48","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=6563"},"modified":"2021-12-21T11:27:48","modified_gmt":"2021-12-21T10:27:48","slug":"mattaeus-1032-42","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-1032-42\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 10,32-42"},"content":{"rendered":"

Anden juledag | Matt\u00e6us 10,32-42<\/em> | Af Rasmus H.C. Dreyer |<\/h3>\n

\u201dJeg er ikke kommet for at bringe fred, men sv\u00e6rd\u201d, siger Jesus i dag.
\nHvad blev der af fred p\u00e5 Jord og i mennesker velbehag fra juleevangeliet forleden aften? Nej, herfra er vi allerede videre. Jesus formaner os at tage korset op for at v\u00e6re ham v\u00e6rdig. Julefreden var ingen glansbilledidyl. Troen p\u00e5 den lille dreng, der blev f\u00f8dt i Betlehem, viser sig at have konsekvenser og f\u00f8re til forf\u00f8lgelser: \u201dJeg er ikke kommet for at bringe fred, men sv\u00e6rd.\u201d<\/p>\n

I Danmark markerer vi midt i julen martyrdagen, Sankt Stefans Dag. Den falder p\u00e5 anden juledag, og hvert \u00e5r er der mange af jer, som bliver beh\u00f8rigt overraskede, n\u00e5r I kommer til gudstjeneste denne dag og ikke h\u00f8rer om barnet i krybben, men om steningen af Stefanus \u2013 kristendommens f\u00f8rste martyr. Ligesom jeg netop har l\u00e6st, hvordan Jesus forudser, at troen p\u00e5 ham vil f\u00f8re til lidelse og mord, og hvordan budskabet om Guds k\u00e6rlighed vil v\u00e6kke modstand og forargelse og s\u00e5 splid i familier og hjem.<\/p>\n

Lad mig fort\u00e6lle om engang, hvor jeg selv blev forarget og folks forargelse. Det var en anden juledag, hvor jeg havde h\u00f8jmessen i Roskilde Domkirke. En forarget kirkeg\u00e6nger formanede mig efterf\u00f8lgende, at alt det med forf\u00f8lgelsen af kristne havde danskerne ikke brug for at h\u00f8re. For det havde jeg selvf\u00f8lgelig forstyrret julefreden med: at tale om den splid og den forf\u00f8lgelse, som troen p\u00e5 k\u00e6rlighedens magt, p\u00e5 barnet i Betlehem, endnu den dag i dag m\u00f8des med. Men vi har herhjemme i vores relativt fredelige land om noget brug for at kende konsekvenserne af troen p\u00e5 Jesus som frelser. Troen m\u00e5 ikke idylliseres, hvad den jo ofte st\u00e5r i stor risiko for i vores hyggelige julefredning. Men vi m\u00e5 som et kristent land og som kristne mennesker i allerh\u00f8jeste grad f\u00f8le ansvar for vores kristne br\u00f8dre og s\u00f8stre, der lider under forf\u00f8lgelser. Det er Sankt Stefans Dag, vores kirkes martyrdag denne anden juledag just med til at minde os om.<\/p>\n

Og Stefanus\u2019 mindedag er \u00e6ldre end selv julefesten \u2013 der jo p\u00e5 grund af Bibelens mangel p\u00e5 den n\u00f8jagtige dato er lagt ved vintersolhverv, en beslutning truffet i 300-tallet. Stefanus blev myrdet for sin tro og sin forkyndelse kun f\u00e5 \u00e5r efter Jesu d\u00f8d og opstandelse, formentlig omkring \u00e5r 35. Stefanus vidste, at Gud elskede os s\u00e5 meget, at han ville komme til os i Jesus. Ingen beh\u00f8vede l\u00e6ngere at bane sig vej til Gud \u2013 v\u00e6re det sig med en lastbil eller nok s\u00e5 mange uskyldige og fromme gerninger. Og Stefanus holdt fast i sin tro, ogs\u00e5 selvom den blev sat p\u00e5 pr\u00f8ve, og hans modstandere mente, at deres gud var s\u00e5 stor og uantastelig, at han aldrig ville indlade sig med mennesker p\u00e5 den m\u00e5de, Jesus gjorde.<\/p>\n

\u201dDa skreg de h\u00f8jt, holdt sig for \u00f8rerne og f\u00f3r alle som \u00e9n l\u00f8s p\u00e5 ham. De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham\u201d, st\u00e5r der i Apostlenes Gerninger (kap. 7) \u2013 og Stefanus faldt p\u00e5 kn\u00e6 og r\u00e5bte med h\u00f8j r\u00f8st: \u201dHerre, tilregn dem ikke denne synd!\u201d Og s\u00e5 d\u00f8de han.<\/p>\n

S\u00e5dan blev Stefanus kirkens f\u00f8rste martyr. Men hvad er en martyr \u2013 og her taler vi vel at m\u00e6rke om en kristen martyr, der d\u00f8r uskyldigt? Ordet martyr er gr\u00e6sk og betyder vidne. Det vil sige en, der lukker munden op og taler, n\u00e5r han bliver spurgt og siger, hvad han v\u00e9d og tror. At v\u00e6re martyr handler derfor ikke n\u00f8dvendigvis om at blive mishandlet eller dr\u00e6bt som Stefanus, men om at tr\u00e6de frit frem og turde lukke munden op. Og s\u00e5 slet ikke finde os i, at troen p\u00e5 Gud og Jesus bliver kn\u00e6gtet eller forfulgt.<\/p>\n

Martin Luther sagde, at alle kristne er pave, biskop og pr\u00e6st, n\u00e5r vi er kr\u00f8bet ud af d\u00e5ben. Og javel, det ville m\u00e5ske styrke folkekirkens trov\u00e6rdighed v\u00e6ldigt, hvis en biskop eller til n\u00f8d en provst frivilligt lod sig \u00e6de af l\u00f8ver, men forpligtelsen til at b\u00e6re vidnesbyrd for Kristus, den g\u00e6lder os alle. Det samme g\u00f8r ansvaret for vores medkristne.<\/p>\n

Det er selvf\u00f8lgelig nemt sagt. Det er gratis ord at slynge ud fra en pr\u00e6dikestol eller skrive i en avis i et kristent og fredfyldt land som Danmark. Og det er s\u00e5 netop derfor, at vi har Sankt Stefans Dag i kalenderen: Til at minde os om, hvad vidnesbyrdet i yderste konsekvens koster.<\/p>\n

Hver dag dr\u00e6bes kristne et eller andet sted i verden. Det er de seneste \u00e5rtier ogs\u00e5 rykket t\u00e6ttere p\u00e5 os selv: T\u00e6nk p\u00e5 den franske pr\u00e6st Jaques Hamel, der blev halshugget foran alteret i sin kirke i 2016. T\u00e6nk p\u00e5 bombeangreb, der har dr\u00e6bte kvinder og b\u00f8rn midt under gudstjenesten i en af Kairos st\u00f8rste kirker. T\u00e6nk p\u00e5 den britiske parlamentariker, der blev myrdet af en af sine v\u00e6lgere til et \u00e5bent borgerm\u00f8de i en kirke i England. T\u00e6nk p\u00e5 de \u00e5relange forf\u00f8lgelser af kristne i Syrien, Irak, ja, nu om stunder ogs\u00e5 i det gamle kristne land Tyrkiet. Eller, hvis I skulle have glemt det: det modbydelige angreb for nogle \u00e5r siden p\u00e5 et julemarked ud for den ikoniske Kaiser Wilhelm Ged\u00e4nchtnis-Kirche i Berlin. T\u00e6nk p\u00e5 lastbilen, hvis d\u00f8dschauff\u00f8r endte sin bers\u00e6rkergang med at v\u00e6lte markedets store juletr\u00e6. Det var n\u00e6ppe tilf\u00e6ldigt. Og ja, m\u00e5ske vi ikke vil og b\u00f8r kalde det en religionskrig. Alligevel m\u00e5 vi ikke miste blikket for, at det ogs\u00e5 er kristendommen, som terrorister i deres religions navn s\u00f8ger at ramme. Den afd\u00f8de biskop i Roskilde, Jan Lindhardt, sagde engang noget i retning af, at hvis den ene part i en konflikt mener, at det handler om religion, s\u00e5 b\u00f8r den anden ogs\u00e5 tage det alvorligt som s\u00e5dan.<\/p>\n

I f\u00f8lge organisationen \u00c5bne D\u00f8re, som hj\u00e6lper forfulgte kristne, forf\u00f8lges omkring 100 millioner kristne verden over. Det v\u00e6rste land er det officielt religionsneutrale Nordkorea. Men ogs\u00e5 Eritrea, Syrien, Irak, Iran, Afghanistan h\u00f8rer til blandt de lande, hvor kristne bliver forfulgt. I det afghanske parlament udtalte et parlamentsmedlem ved navn Nazir Ahmad Hanafi i 2015 \u2013 det var alts\u00e5 f\u00f8r Taliban igen kom til magten \u2013 at enhver, der konverterer til kristendommen burde henrettes. Man forst\u00e5r det afghanske ordsprog, der lyder \u2013 at da Dj\u00e6velen kom til jord, da landede han i Kabul.<\/p>\n

De mest koldblodige og bestialske forf\u00f8lgelser af kristne st\u00e5r Islamisk Stat imidlertid for. Deres kalifat har vi heldigvis f\u00e5et sat en stopper for. Men IS begyndte i sin tid bevidst deres h\u00e6rgen af gamle kristne byer i Irak og Syrien med at korsf\u00e6ste i stribevis af kristne.<\/p>\n

Det gamle kristne Mellem\u00f8sten er nu n\u00e6sten forsvundet for vore \u00f8jne. Og dog er der h\u00e5b. De kristne vender forsigtigt tilbage. I en reportage fra den kristne by Qaraqosh, som de muslimske irakere kalder Al-Hamdaniya, m\u00f8dte Kristeligt Dagblads udsendte en af de tilbagevendte kristne irakere, Edmund Gewarkes. Reporteren m\u00f8der ham ved byens Tahira-Kirken, en af Iraks st\u00f8rste kirker, som IS forg\u00e6ves havde fors\u00f8gt at br\u00e6nde ned. Edmund Gewarkes\u2019 siger:<\/p>\n

\u201dBare se op, s\u00e5 stirrer du ind i den sorteste ondskab, vi nogensinde har set\u201d, og forts\u00e6tter: \u201dI \u2026 skal lade verden vide, hvad Islamisk Stat har gjort mod os kristne.\u201d<\/p>\n

En gammel kristen mand fra Jesu f\u00f8deby, Betlehem, forklarede for nogle \u00e5r siden journalisten Klaus Wiwel, hvorfor vi har glemt vores kristne br\u00f8dre og s\u00f8stre i de lande, hvor kristendommen begyndte: \u201dI Vesten er vi bare arabere; i de arabiske lande er vi bare kristne. Vi taber p\u00e5 begge fronter\u201d.<\/p>\n

Ingen taber vel p\u00e5 at v\u00e6re kristen herhjemme. Det er for mange ogs\u00e5 blevet vane og tradition. Vi er velsagtens heller ikke til daglig i fare for at blive stenet for vores tro, s\u00e5dan som det overgik Stefanus. Og Gud ske lov. Men Stefanushistorien og anden juledags blodr\u00f8de farver p\u00e5 alter og messet\u00f8j hj\u00e6lper os til at forst\u00e5, hvor meget mere alvorligt, vi m\u00e5ske burde tage vores tro og vores br\u00f8dre og s\u00f8stres lidelser.<\/p>\n

To \u00e5rtusinder efter barnet i krybben er kristendommen stadigv\u00e6k den mest omkostningsfulde tro i verden.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Sognepr\u00e6st Rasmus H.C. Dreyer<\/p>\n

DK-4244 Agers\u00f8<\/p>\n

E-mail: rhd(at)km.dk<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Anden juledag | Matt\u00e6us 10,32-42 | Af Rasmus H.C. Dreyer | \u201dJeg er ikke kommet for at bringe fred, men sv\u00e6rd\u201d, siger Jesus i dag. Hvad blev der af fred p\u00e5 Jord og i mennesker velbehag fra juleevangeliet forleden aften? Nej, herfra er vi allerede videre. Jesus formaner os at tage korset op for at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6547,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,108,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-6563","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-current","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6563","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6563"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6563\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6564,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6563\/revisions\/6564"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6547"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6563"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6563"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6563"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=6563"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=6563"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=6563"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=6563"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}