Et guddommeligt inferno<\/strong><\/p>\n Indtil mit 15 \u00e5r blev nyt\u00e5rsaften fejret hjemme p\u00e5 S\u00f8nderhvedeg\u00e5rd. Det var i 60\u2019 erne, og p\u00e5 det tidspunkt var bedstemors g\u00e5rd \u00e9n af de indremissionske h\u00f8jborge i Kib\u00e6k. G\u00e5rden blev passer af to ugifte s\u00f8nner med farmor i spidsen. Der var b\u00e5de grise, h\u00f8ns, k\u00f8er, kalve, duer og lam. Der var ogs\u00e5 en hest, den hed Ezekiel efter den gammeltestamentlige profet, der var kaldet af Gud til at forkynde for folket.<\/p>\n Det n\u00e6rmeste Ezekiel kom et \u201dkald\u201d var at spise. Han \u00e5d som en flodhest, og vi b\u00f8rn elskede at fodre ham. G\u00e5rden var firel\u00e6nget med en stor brobelagt g\u00e5rdsplads. I midten af g\u00e5rdspladsen var der en br\u00f8nd. Her stod Ezekiel og drak vand. Men ikke den aften. N\u00e5r det blev nyt\u00e5r, s\u00e5 pakkede farmor bogstaveligt talt alle dyrene ind i halm, s\u00e5 de kom helskindet ind i det nye \u00e5r. De skulle ogs\u00e5 m\u00e6rke, at der blev k\u00e6let for dem, lige som der blev k\u00e6let for alle os andre.<\/p>\n Vi ankom ca. 17:30. Alle f\u00e6tre og kusiner var der, ca. 25 i alt plus de voksne. Nu skulle der v\u00e6re fest. Vi b\u00f8rn var fuldst\u00e6ndig gearet op. Vi udvekslede nyt\u00e5rskrudt, lagde planer om, hvordan vi kunne forskr\u00e6kke de voksne, bandt sm\u00e5 kinesere p\u00e5 stearinlysenes v\u00e6ger, s\u00e5 de sprang i tusinde stumper, n\u00e5r de blev ant\u00e6ndt.<\/p>\n Senere p\u00e5 aftenen ville vi g\u00e5 over til naboen og hejse hans trilleb\u00f8re op i flagstangen. Det gjorde vi hvert \u00e5r. G\u00e5rdmand Jensen havde derfor taget h\u00f8jde for det og anbragt b\u00f8ren, s\u00e5 den var let tilg\u00e6ngelig. Ved indirekte at give os lov, tilfredsstillede han vores trang til fr\u00e6khed, s\u00e5 vi ikke hittede p\u00e5 det, der var v\u00e6rre. Jensen var en god p\u00e6dagog: alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt.<\/p>\n Middagen bestod af suppe med k\u00f8d og melboller lavet fra bunden af og af Klara, farmors k\u00f8kkenpige gennem 45 \u00e5r. Klara vejede over hundrede kilo og var ikke s\u00e6rlig h\u00f8j. N\u00e5r hun stod ved den store sorte gryde if\u00f8rt et bl\u00e5t forkl\u00e6de med opsm\u00f8gede \u00e6rmer og sk\u00e6l i det gr\u00e5spr\u00e6ngte h\u00e5r, mindede hun mig om Madam Mim, den gamle heks, der brygger suppe af flagermusvinger og uglegylp. For mig var Klara en blanding af fantasi og virkelighed. Hendes suppe smagte vidunderligt, men hvad der gav smagen, ved jeg lykkeligvis intet om. Suppen blev skyllet ned med citronvand, for man m\u00e5tte ikke drikke vin og \u00f8l.<\/p>\n Alkohol, spil og dans fandtes ikke p\u00e5 S\u00f8nderhvedeg\u00e5rd. Afholdenhed var en dyd, og dydens smalle vej skulle man ikke forlade. Gjorde man det alligevel, fik man ikke utak, bedstemor begyndte blot at gr\u00e6de og bede for en. Hvem kunne klare det syn? S\u00e5 hellere dyden.<\/p>\n Der var ikke plads til alle i stuen, s\u00e5 bordene var sat op i forl\u00e6ngelse af hinanden og l\u00f8b som labyrinter rund om i de tilst\u00f8dende lokaler. Man sk\u00e5lede i sodavand, alt imens man slubrede suppen i sig, s\u00e5 kinderne og mundvigerne lyste af fedtperler og melbollestumper. P\u00e5 trods af afholdenhed var stemningen h\u00f8j. Ingen kunne f\u00e5 et ord indf\u00f8rt. Alle r\u00e5bte i munden p\u00e5 hinanden. Sommetider kunne man fra et af rummende h\u00f8re to der diskuterede fra hver sit rum, s\u00e5 samtalen fl\u00f8j rund i lokalerne. Det skete, at en af de mere h\u00f8jr\u00f8stede fik en serpentin galt i halsen. Men det var ingen hindring, den faldt ned i maven til suppen, mens ordene forsatte i en lind str\u00f8m ud af munden. Man skulle ogs\u00e5 passe p\u00e5, at man ikke blev ramt af en bordbombe. Luften var tyk af konfetti. I det hele taget var middagen \u00e9n stor ravnerock. Ikke engang det engelske parlament kunne f\u00f8lge med. Havde myndighederne m\u00e5lt st\u00f8jsekvensen, s\u00e5 var festen blevet lukket. Det var som et m\u00e5ltid i Guds rige – og for fulde gardiner.<\/p>\n Allerede klokken 8 om aftenen var g\u00e5rdspladsen oplyst af nyt\u00e5rskrudt; og resten af aftenen helt til midnat l\u00e5 den badet i lys. Det lignede scenen fra Johannes \u00c5benbaring, hvor det ny Jerusalem kommer ned fra himlen i r\u00f8g og damp. Alle var helt oppe at k\u00f8re.<\/p>\n Ovre i det ene hj\u00f8rne stod Peter. Han havde bundet raketter sammen, s\u00e5 de fl\u00f8j i hver sin retning. De n\u00e6rmeste kastede sig ned p\u00e5 jorden for ikke at blive ramt. I det andet hj\u00f8rne stod Thomas. Han havde hugget \u00e9n af de voksnes store kinesere og anbragt den i udst\u00f8dningsr\u00f8ret p\u00e5 farmors knallert med det resultat, at r\u00f8ret kom til at ligne en udbasuneret basun. Farmor grinte blot og mente, at da udst\u00f8dningsr\u00f8ret havde forvandlet sig til en basun, s\u00e5 kunne hun jo lovprise Gud, mens hun k\u00f8rte. Proportional med den moral, der var for spil, druk og dans, var der den amoral med hvilket, man h\u00e5ndterede nyt\u00e5rskrudt. Her var der ingen gr\u00e6nser. Det gjaldt ogs\u00e5 for ulovlige knallerter og biler.<\/p>\n Ved midnatstid samledes alle ude p\u00e5 midten af g\u00e5rdspladsen rundt om br\u00f8nden. Man kunne knap nok tr\u00e6kke vejret i al den r\u00f8g. Her fik alle de voksne et lille glas portvin. Den eneste flaske, der var i huset, og som kun kom frem denne aften, var gemt oppe p\u00e5 loftet, et sted som kun farmor kendte. H\u00f8jtideligt sk\u00e5lede vi med hinanden. Farmor l\u00e6ste op fra bibelen, hvorefter vi alle fadervor.<\/p>\n Det var b\u00e5de stemningsfyldt og morsomt, specielt fordi farmors fadervor var dobbelt s\u00e5 lang, end den vi andre anvendte. Lige inden amen, begyndte farmor nemlig at n\u00e6vne alle de, som Gud skulle \u201dbesk\u00e6rme\u201d. Og der var mange: Hele familien, naboerne, indremission, kartoffellavets bestyrelse \u2013 alle med navns n\u00e6vnelse. Farmor sagde bl.a.:<\/p>\n \u201dK\u00e6re Gud vil du besk\u00e6rme onkel Hans og moster Dagny, morbror Sigurd og tante Inge og Aase og Ezekiel, alts\u00e5 hesten, og anden Didrik og alle \u00e6llingerne \u2013 giv dem i dag deres daglige br\u00f8d.\u201d Og hun fortsatte: \u201dThomas, Peter, Lorenz og Jens \u2013 led jer ikke i fristelse\u201d \u2013 med en ekstra formaning til Jens, den fr\u00e6kkert. Og endelig: \u201dJytte og Klara og Gerda, fri dem fra det onde \u2013 m\u00e5ske lige p\u00e5 n\u00e6r Jytte\u2026\u201d.<\/p>\n Til slut sang vi \u201dV\u00e6r velkommen, Herrens \u00e5r\u201d. Da vi var f\u00e6rdige, dansede vi alle i \u00e9n lang k\u00e6de, h\u00e5nd i h\u00e5nd, rundt om br\u00f8nden, ind i huset, rundt om juletr\u00e6et, der stod i \u00e9n af stuerne, og ud ad den anden d\u00f8r til g\u00e5rdspladsen og tilbage til br\u00f8nden. \u00c9n lang k\u00e6de af b\u00f8rn og voksne, jublende og glade. Da dansen var f\u00e6rdig, \u00f8nskede vi hinanden et rigtigt godt nyt\u00e5r. Vi b\u00f8rn blev stuvet ind i bilen, og hjemad det gik.<\/p>\n Fra jeg blev 15 \u00e5r holdt jeg aldrig mere nyt\u00e5rsaften p\u00e5 S\u00f8nderhvedeg\u00e5rd. Spil, druk og dans var s\u00e5 sm\u00e5t begyndt at v\u00e6kke min nysgerrighed. Mine for\u00e6ldre l\u00e6rte mig at omg\u00e5s det med en vis m\u00e5de, men de ville ikke have, at jeg eksperimenterede med nyt\u00e5rskrudt eller k\u00f8rte p\u00e5 en ulovlig knallert. Min barndom var \u00e5benbart forbi. Nyt\u00e5r blev aldrig rigtig den samme mere. Senere b\u00e6llede vi en masse vin den aften, men entusiasmen var ikke voksende. Vi pr\u00f8vede ogs\u00e5 med champagne, men det hjalp ikke. I dag findes S\u00f8nderhvedeg\u00e5rd ikke mere. Min farmor er d\u00f8d for mange \u00e5r siden. Hvordan mon mine egne b\u00f8rn vil opleve deres nyt\u00e5rsaften, n\u00e5r de engang skal fort\u00e6lle om den? Skal de have en hest, skal den s\u00e5 hedde Ezekiel?<\/p>\n Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anders Kj\u00e6rsig<\/p>\n 5881 Sk\u00e5rup Fyn<\/p>\n Email: ankj(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Nyt\u00e5rsdag | Matth\u00e6us 5,65-13 | Af Anders Kj\u00e6rsig | Et guddommeligt inferno Indtil mit 15 \u00e5r blev nyt\u00e5rsaften fejret hjemme p\u00e5 S\u00f8nderhvedeg\u00e5rd. Det var i 60\u2019 erne, og p\u00e5 det tidspunkt var bedstemors g\u00e5rd \u00e9n af de indremissionske h\u00f8jborge i Kib\u00e6k. G\u00e5rden blev passer af to ugifte s\u00f8nner med farmor i spidsen. Der var b\u00e5de […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6589,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[336,157,108,111,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-6631","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-anders-kjaersig","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6631","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6631"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6631\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6632,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6631\/revisions\/6632"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6589"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6631"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6631"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6631"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=6631"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=6631"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=6631"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=6631"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}